- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2005,2006,2007

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hydro-forbindelser ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hygro

hyperostose

Alm. hyld.

udgik fra den slesv. vækkelse, ivrig
pietist; 1738 biskop i Århus,
hygro- (gr. hygrös våd), fugtigheds-,
hygro’gra’f (hygro- + -graf), 1) en
registrerende fugtighedsmåler; 2)
videnskabsmand, der beskæftiger sig med havets
fysik og kemi.
hygro’me’ter (hygro- + -meter),
fugtighedsmåler.

hygro’sko’p (hygro- + -skop),
fugtigheds-måler.

hygro’sko’pisk (hygro- + -skopi) kaldes
et stof, som har tilbøjelighed til at
optage vand, f. eks. fra atm.s vanddamp,
hygroskopiske bevægelser,
bevægelser i plantedele forårsaget ved udbulning
ei. skrumpning, f. eks. snoning af frugten
hos hejrenæb, åbning af grankogler,
’hyksos (ægypt. hig shasu
nomadelandenes behersker), asiatisk folk, der ca.
1700-1600 f. Kr. beherskede Ægypt. h
bragte hesten og vognen til Ægypten,
hyld (Sam’bucus), slægt af gedebladfam.
Træer ei. buske med stor
marv, uligefinnede
blade, blomsterne i kvaste,
samlet i skærme.
Stenfrugt (ikke bær) med
3-5 sten. 20 arter, i
Danm. 3, af hvilke alm.
h (S. nigra) er alm. i
kratskove og ved gær- (
der; dyrkes hyppigt,
har sorte frugter med 3
sten. Blomsterstanden
kan anv. til hyldete,
»bærrene« i
husholdningen. Foruden drue-h og sommer-h,
der også er vildtvoksende ei. forvildet,
er fl. andre arter og varieteter prydbuske
i vore haver,
hyldefolk (oldn. hylja skjule), i da. folketro
en underafd. af elverfolkene; bor i
hyldetræer; opr. samme navn som no. huldrer,
hyldete, te af hyldeblomster, anv. som

husmiddel mod forkølelse.
hyld(n)ing, i middelalderen og 16.-17.
årh. ceremoni, hvor folket anerkendte
ny konge og svor ham troskab. Foregik
opr. på landstingene i Danm. i
sammenhæng m. kongevalg; siden, da
kongevalget foretoges af rigsrådet, efterfulgtes
valget af tingenes h. 18. 10. 1660
hyldedes Frederik 3. som arvekonge, hvorefter
valg og h bortfaldt,
hyle (i radio), frembringe elektr.
svingninger i en modtager, f. eks. ved for
kraftig tilbagekobling, således at
radiomodtagningen i nærheden forstyrres,
’hyle (gr. hyle), træ, derefter stof ei.
materie, hos de ioniske naturfilosofler
verdens grundstof.
’Hyleg (pers. hayläj det materielle legeme),
Livsbebuderen, himmellegeme derif.
astrologien er særligt vigtigt for den nyfødtes
skæbne.

Hyllekrog, smal, lav ø, S f. Lolland, 0,8

km!; 7 indb. (1945).
hylo- (gr. hyle: 1) træ, 2) stof)), 1) skov-,

træ-; 2) vedr. stoffet, især i filos. bet.
hylozo’isme (hylo- + gr. zöé liv), betegn.

for den gl.gr. lære, at materien er levende.
Hyl’tén-Ca’vallius, Gunnar Olof
(1818-89), sv. etnolog og folkemindeforsker,
hvis værk Wärend och wirdarne 1-2
(1863-68) blev epokegørende i sv.
folkelivsforskning.
Hylton [’hiltanj, Jack (f. 1882), eng.
kapelmester og dansekomponist, hvis
orkester i mellemkrigsårene var Englands
førende danseorkester. Leder nu stor
impressariovirksomhed.
Hymans (fr. [i’md:s]; flamsk [’hæimans]),
Paul (1865-1941), belg. diplomat.
Historiker. Leder for liberale parti;
udenrigs-min. 1918-20, 1924-25, 1927-35. Ledede
belg. delegation på fredskonferencen
1919, fremtrædende
folkeforbundspoli-tikér. (Portræt sp. 2004.)
’hymen (lat.), jomfruhinden.
Hyme’naios (gr. Hyménaios ei. Hymen)
1) betegn, f. den gr. bryllupssang; 2)
guden for ægteskab og dets indgåelse.
Hymeno’callis, slægt af narcisfam. med
40 arter fra trop. og subtrop. Amer.
Løgplanter med store hvide, vellugtende
blomster. Et par arter er stueplanter.
’Hy’mer, i nord. rel. en jætte, hos hvem

Thor henter en kedel til ølbrygning, en
kultmyte med betydning af dæmonkamp.
HymSttés [imi’tos], 1026 m h. højderyg på
Attika i Grækenland, ca. 5 km 0 f.
Athen. Allerede i oldtiden berømt for
marmorbrud.
hymne (gr.), sang til gudernes ære.
Hyo’lithus (gr. hyos svinets + lithos sten
(ligner svinetænder)), uddød dyreslægt,
måske beslægtet med vingesneglene;
havde en kegle- ei. pyramideformet
kalkskal med låg. Kambrium til perm. På
Bornh. i grønne skifre,
hyoscin [-’si’n] (gr. hys svin -f kyamos

bønne), d. s. s. skopolamin.
hyoscya’mi’n [-sy-] (gr. hys svin +
kyamos bønne), alkaloid, der bl. a. findes
i bulmeurt (Hyoscyamus niger). h er
stereoisomert med atropin og virker på
lign. måde som dette,
hyp- (gr. hypö under), under-,
hypa’byssiske (hyp- + dbyssos afgrund)
kaldes eruptive gangbjergarter, da de
står på overgangen ml. dag-og
dybbjergarterne.

hypa’kusis (hyp- + gr. aküsis hørelse),

nedsat hørelse,
hypalge’si’ (hyp- + -algesi), nedsat
smertefølelse.

Hy’patia (d.415), alexandrinsk (kvindelig)
filosof. Myrdet af kristne for sine filos.
anskuelser af nyplatonisk og aristotelisk
præg.

’hyper- (gr. hypér ud over, over), over-;

(forstærker grundordet),
hyperacidi’te’t [-si-] (hyper- + aciditet),
for stor produktion afsyre i mavesækken,
hypera’kusis (hyper- + gr. aküsis
hørelse) ei. hyperæstesia acustica, abnorm
følsomhed for lyde ved visse ørelidelser,
ledsaget af tunghørighed,
hyperalge’si’ (hyper- —algesi),
overfølsomhed for smerteindtryk på huden,
hy’per’bel (gr. hyperbolé overdrivelse), 1)
litt. (h ei. hyper’bo’l), poet. og retorisk
virkemiddel, bestående i overdrivelse (f.
eks.; Mit Hoved er en Strøm, Mit Øye
Kilde-vand). Særlig yndet i barokstilen.

h i moderne litt. ofte brugt humoristisk;
2) mat., plan kurve, som frembringes
af et punkt P, hvis afstande fra to faste
punkter, F og Fx (brændpunkterne), har
en given differens, h har to
symmetriakser, nemlig linien FFU der skærer h i
dens toppunkter A og B, og en linie
vinkelret på den nævnte linie og gående
gennem midtpunktet af liniestykket FFt.
h har to asymptoter a.
hyperbelnavigation,
radionavigations-princip, der hviler på den egenskab ved
en hyperbelkurve, at dens punkters
afstande til to faste punkter
(brændpunkterne) overalt har samme forskel.
Princippet udnyttes i navigationssystemerne
Gee, Loran og Decca ved at man i et
spec., automatisk modtageranlæg måler
forskellen i radiobølgernes løbetid fra tre,
parvis sammenkoblede, sendestationer på
« 18 :

landjorden, hvis forskel i frekvens har et
givet, konstant forhold. Til et stationspar
svarer et sæt hyperbelbuer med fælles
brændpunkter (i hvilke de pågældende
stationer ligger). Til den for
stationsparret målte tidsforskel svarer een bestemt
hyperbel i sættet. Til den for et andet
stationspar målte tidsforskel svarer
ligeledes een bestemt hyperbelbue i dette
stationspars hyperbelsæt. Til brug for
navigeringen er udarbejdet særlige kort
med de sædv. koordinater erstattet af
hyperbelkoordinaterne. På
modtagerapparatet aflæses da numrene på de
hyperbler, der angiver positionen, og man
vil straks på kortet kunne aflæse denne,
idet den er bestemt ved skæringspunktet
ml. de to stationspars hyperbelbuer.
hyperbolo’ide, flade, hvis plane snit med
visse undtagelser er
hyperbler ei. ellipser. Man
skelner ml. en h med 1
ei. med 2 net. En
om-drejnings-h med 1 net
(fig. 1) fremkommer ved
drejning af en hyperbel
om den af dens
symmetriakser, som ikke
skærer den, med 2 net
(fig. 2) ved drejning om
den symmetriakse, som
skærer den.

fig. I-

fig. 2.

hyper’bo’lske funktioner, funktionerne

cosh x

+ c , sinh x = e -e
2 2

tghjc = , X der har lignende
egenska-cosh x,

ber som de trigonometriske funktioner
cosx, sinjc, tgx. h betegnes også ofte
cosx, sinjt, tg.v.
hyperbo’ræ’er (gr. hypér hinsides +
bo-réas nordenvinden), kultnavn for visse
rollehavende inden for Apollon- og
Arte-miskulten, især på Delos og i Delfi, repr.
nordl. folk. Mytisk skildres h som et
lykkeligt folk, levende i evig ungdom højt
mod nord.

hyper’emesis (hyper- + gr. émesis
opkastning), fremtrædende
opkastnings-trang under svangerskabet,
’hyper-finstruktur, den finstruktur af
spektrallinier, som
forårsages ved egenskaber
hos atomkernerne,
enten ved forskellen i
atomvægt for stoffets
isotoperel.vedet
magnetisk moment hos
atomkernen. Undersøgelser
af h, der kræver særlige

Hyperbelnavigation. Decca.

lyskilder og stærkt opløsende
interferens-spektroskoper, anv. til bestemmelse af
atomkerners magnetiske moment,
hyperglykæ’mi’ (hyper- + glykcemi),
forøgelse af blodets sukkerindhold,
hyperhi’drose (hyper- + gr. hidröein
svede) abnormt stærk svedafsondring.
Hypericum, bot., d. s. s. perikum.
Hy’perides, gr. Hype’ridés (d. 322 f. Kr.),
athensk taler, tilhænger af den
make-donsk-fjendtlige politik. 6 taler delvis
bevaret.

Hy’perion, 1) (gr. Hype’riön) i gr. mytol.
titan, fader til Helios, Selene og Eros;
undertiden også navn på Helios; 2) astron.,
en af Saturns måner; 3) litt., roman
af Holderlin, udkom i 2 bd. 1797-99.
hype’rit, diabas med hypersthen bl.
py-ro xenerne.

hyper-metro’pi’ (hyper- + gr. métron
mål + -opi) ei. hyper-o’pi\ form for
lang-synethed, brydningsfejl i øjet.
hypero’stose (hyper- + gr. ostéon knogle),
en abnormt forøget benudvikling på eet
ei. fl. steder af skelettet.

2005

2006

2007

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free