- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2008,2009,2010

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hydro-forbindelser ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hyperpyretisk feber

hyrdetaske

hyperpy’re’tisk feber (hyper- + gr.

pyr ild), feber, som når yderst høje grader,
’hypersekretion, forøget afsondring fra
kirtler.

’hyperseksualitet, sygeligt forstærket
kønsdrift.

’hypersensibilise’ring, kraftig forøgelse
af fot. pladers følsomhed v. behandling
m. ammoniakvand; kviksølvdampe
tilført efter fiksering bevirker også h.
’hypersthe’n (hyper- + gr. sthénos styrke
(hårdere end enstatit)), (MgFe)SiOt,
jernrig rombisk pyroxen.
hyper’tensio arteri’alis (gr.-lat.),
forhøjet blodtryk,
hyper’ter’m (hyper- + -term), apparat
til feberbehandi., en slags varmekasse,
hvori patienten i et vist antal timer
udsættes for opvarmning,
hyperter’mi’ (hyper- + -termi), forøgelse

af legemstemp. ud over det normale,
hyperto’ni’ (hyper- + gr. tönos spænding),
1) forøget muskelspænding; findes v.
mange sygdomme i hjernen og rygmarven
samt v. stivkrampe og
strykninforgiftning m. m.; 2) (undertiden) d. s. s.
hypertension, forhøjet blodtryk,
hyper’to’nisk opløsning (hyper- + gr.
tönos spænding), en opløsning med større
osmotisk tryk end blodet. Blodlegemer
i en h vil afgive vand og skrumpe til
»pigæble-form«,
hypertri’kose (gr. hyper-+ thriks hår +

-ose), abnormt rigelig hårvækst,
hypertro’fi’ (hyper- + -trofi),
vækstforøgelse ud over det normale af et organ,
men med bibeholdelse af organets
bygning.

hyperæ’mi’ (hyper- + -arni), blodover-

fyldning i en del af legemet,
’hyperæstesi’ (hyper- + cestesi),
overfølsomhed for berøring,
hypidio’morf (hypo- + idios egen +
-morf) kaldes en kornet eruptivbjergart,
i hvilken nogle af kornene har
krystal-form.

hypna’go’g (gr. hypnos søvn + agogös
førende), betegn, for tilstanden lige inden
søvnens indtræden. Ordet anv. oftest i
forb. med hallucinationer,
hypning anv. især ved dyrkning af
kartofler og består i en opkamning af jorden
omkr. kartoffelrækkerne, h beskytter
knoldene mod lys og smitte af
kartoffelskimmel.
’Hypnos (gr: søvn), i gr. rel.søvnens gud,

søn af natten,
hyp’nose (gr. hypnos søvn + -ose),
be-vidsthedsindsnævring fremkaldt gennem
psykisk påvirkning fra en anden persons
side. Under denne bevidsthedsforandring,
der ofte er sammenlignet med en
søvnlig-nende tilstand, er den hypnotiserede
hypnotisøren meget følgagtig og kan af ham
fås til at udføre de handlinger, der
befales ham.

hyp’no’tika (gr. hypnos søvn), sovemidler,
fremkalder ei. vedligeholder søvn; der
findes såvel h, der virker hurtigt og kort,
som h, der virker langsomt, men længe,
alt efter søvnforstyrrelsens art osv. Alle
h kan i store doser medføre dyb
bevidstløshed, evt. død, hvorfor h ofte er brugt
til selvmord og mord.
hypnoti’se’re (gr. hypnos søvn), bringe i
søvnlignende tilstand (hypnose); virke
besættende på.
’hypo- (gr. hypö under), under-,
hypo’centrum (hypo- + centrum) ei.
focus, det sted, hvor et jordskælv udløses.
Det ligger hyppigst 10-20 km under
jordoverfladen, undertiden dog meget dybere;
den største dybde, der hidtil er bestemt,
er 700 km.
hypochrom [-’kro’m] (hypo- + gr. chröma
farve), med mangel på pigmentering
(farves tof-aflejring).
’hypo-cyklo’ide
(hypo- +
-cyklo-ide), kurve, der ,
beskrives af et
bestemt punkt på L
en cirkel, der rul- \
ler på indersiden
af en anden
cirkel. "(Ul. viser en
asteroide),
hypo’der’m (hypo-

2008

+ gr. dérma hud) ei. hypoder’ma’tisk,
under huden, f. eks. h indsprøjtning,
hypo fysen (gr. hypofysis udvækst, af
hypo-fyesthaisoV.se. ud under),lat. glandula
pitui-taria), hjernevedhænget, lille kirtel uden
ud-førselsgang, idet dens sekret (hormon) går
over i blodet, h hænger ved en stilk fast i
mellemhjernen på dennes underside og
hviler i et lille fordybet parti midt på
kilebenet. Den består af 3 lapper. Forlappen
producerer hormoner, der spiller en rolle
for individets vækst og den normale
udvikling af kønskirtlerne, medens
mellem-og baglappen i forb. med visse dele af
•mellemhjernen regulerer forsk,
stofskifteprocesser. (III. se hjerne),
hypo’gastrium (hypo- + gr. gaster mave),

anat., underlivet under navlehøjde,
hypoglykæ’mi’ (hypo- + glykæmi),
nedsat indhold af sukker i blodet. Kan opstå
1) ved øget sukkerforbrænding, som
under langvarigt muskelarbejde, 2) ved
overdosering af insulin hos
sukkersygepatienter. Symptomerne er
sultfornemmelser, uro, sortnen for øjnene,
bevidsthedstab, kramper, evt. død. Behandling:
sukkerindgift,
hypo’kausis (hypo- + gr. kaüsis brænden),
opvarmning m. varm luft i hulrum under
gulvet, anv.i oldtidens rom. badeanstalter,
hypoklo’rit (hypo- + klor), salt af
klor-undersyrling, f. eks. kalciumhypoklorit,
den virksomme bestanddel af klorkalk.
hypokonder [-’kDn’dar], lidende af
hypokondri.

hypokon’dri’ (hypo- + gr. chöndros brusk),
ubegrundet ængstelse for at lide af
sygdomme ei. fortolkning af ubet.
fornemmelser som alvorlige sygdomstegn.
Navnet skyldes, at grækerne mente, at h
havde sit sæde under brystbrusken,
hypokri’si’ (gr. hypökrisis skuespilkunst,

forstillelse), skinhellighed, hykleri,
hypo’krit (gr. hypokrités), hykler,
’hypokrystalli’n, eruptiver med såvel

krystallinske bestanddele sojn glas.
hypopla’si’ (hypo- + gr. plasis dannelse),

tilbagebliven i væksten,
hypospa’di* (hypo- + gr. spån trække),
medfødt misdannelse, hvorved urinrøret
munder ved roden af det mandlige lems
underside.

hypo’stase (hypo- + -stase), 1) filos., det
tilgrundliggende; væsen, personlighed,
tilsyneladelsesform (f. eks.
treenighedens h); 2) med., blodets nedsynken til
de lavestliggende partier af legemet,
hyposta’se’ring antagelse af noget
tilgrundliggende (hypostasen), anv. ofte som
betegn, for antagelse af selvstændige
realiteter svarende til abstrakte begreber,
hyposta’si’ (hypo- + gr. statös stående),
det forhold i arvelighedslæren, at en given
egenskab ikke kan komme til syne p. gr.
af en anden, et andet egenskabspar
tilhørende, egenskabs tilstedeværelse.
hypo’sty’I (hypo- + stylos søjle), rum med

søjlebåret loft.
hyposul’fit (hypo- + -sulfit), d. s. s. diti-

onit, »hydrosulfit«,
hypo’takse (hypo- + gr. taksis ordning),
gramm., underordning af en sætning
under en anden.
hypo’te’k(/i>>/>o- + gr. théké det anbragte),
underpant.

hypo’te’kbank, forretn.virksomhed, som
giver lån mod underpant i fast ejendom
gnm. udstedelse af obligationer.
Hypo’te’kbank, Kongeriget
Danmarks, grl. ved lov 1906, opkøber da.
kredit- og hypotekforeningsobligationer
og udsteder p. grundlag heraf oblig. på
sig selv, der som statsgaranterede
ensartede værdipapirer fordelagtigt kan
afsættes i udlandet. Efterhånden har H
desuden fået andre opgaver, bl. a. admin.
af den komm. lånefond og statsstøtten
til byggeriet,
hypo’te’kforening, forening af
låntagere, der på tilsv. grundl. som
kreditforeninger skaffer medl. lån, mod pant med
2. prioritet (d. v. s. efter
kreditforenings-lån) for højst s/4 af pantets værdi. Egl. h
findes i Danm. siden 1895, og deres
nu-vær. virksomhed (jfr. oversigten under
• kreditforeninger) reguleres ved forsk.

love fra 1930erne.
hypote’nuse (hypo- + gr. teinein strække)

2009

kaldes den side i en retvinklet trekant,
der ligger over for den rette vinkel,
hypo’tese (hypo- + gr. thésis anbringer),
tilgrundliggende sætning, forudsætn.
Nutildags: rimelig, men ubevist antagelse der
kan bekræftes (verificeres) ei. afkræftes
(falsificeres) ved nye iagttagelser,
hypo’te’tisk (hypo- + gr. thetös anbragt),
gældende under visse betingelser;
tvivlsom; gram., betegn, for betingelses- og
sammenligningsbisætninger, der
indeholder en antagelse mod virkeligheden:

»hvis jeg var konge, så ville jeg.....«.

hypo’te’tisk dom, et udsagn, hvori
hævdes, at et udsagn er sandt, hvis et andet
er det. Skematisk: hvis S er P, så er R T.
hypo’te’tisk im’perati’v, betinget bud.
Kants betegn, for forskrifter af formen:
Hvis du ønsker dette, så må du gøre
sådan. Mods. kategorisk imperativ,
hypo’te’tisk syllo’gisme, en slutning,
hvorved der sluttes fra en hypoteses
sandhed til sandheden af dens
følgesætning ei. fra en følgesætn.s falskhed til
falskheden af dens forudsætning,
hypo’thalamus (hypo - + gr. thdlamus

kammer), en del af mellemhjernen,
hypoto’ni’ (hypo- + gr. tönos spænding),
nedsat spænding af musklerne, modsat
hypertoni.

hypo’to’nisk opløsning (hypo- + gr.
tönos spænding), en opløsning med mindre
osmotisk tryk end blodet. Blodlegemerne
i en h vil optage vand, bulne og evt.
sprænges, hvorved der indtræder
hæmo-lyse.

hypotrachelion [-’ke-] (hypo- + gr.
trakhélos hals), arkit., søjlehals, overgang
ml. skaft og kapitæl,
hypoxan’ti’n (hypo- + xantin),
6-oksy-purin, et purinderivat, der findes i
celle-kerneholdige dyriske væv, dannet v.
spaltning af visse nukleinsyrer,
hyppighedsundersøgelser, sprogv.
tilstræber at finde (skriftsprogets vigtigste
ord (f. eks. til brug for udarbejdelse af
stenografi tegn og stavelister), enkelte
forf.s særlige ordforråd o. 1. A.
Noes-gaards undersøgelse er den største i
Danm. (1 mill. ord). De 10 hyppigste er:
og (4%), i (2,7%), at (2,3%), det (2,1 %),
desuden: en, til, den, er, de, af. De
udgør tilsammen 20%
hypsikefa’li’ (gr. hypsos højde + -kefali),
højskallethed, med hoveds
længdehøjde-indeks over 75.
Hyp’sipyle (gr. Hypsi’pylé), gr. heroine
fra Lemnos. Fik med Jason sønnen
Euneos, derpå fordrevet af øens kvinder,
hypso- (gr. hypsos højde), højde-,
hypso’me’ter (hypso- + -meter) ei.
’hypso-termometer, højdemåler, apparat til
bestemmelse af barometerstanden og
dermed højden over jorden ved en nøjagtig
måling af vandets kogepunkt, idet dette
stiger ei. synker med lufttrykket, og
benyttelse af en damptrykstabel. Anv.
f. eks. ved ekspeditioner,
hypaeste’si’ (hypo- + æstesi), nedsat

følelse for berøring af huden,
hyrdebrev, rundskrivelse fra en biskop
til præster og menigheder i hans stift,
hyrdedigtning, se bukolisk (poesi) og

hyrderomanen,
hyrdefugle (An’himae), orden af sydamer.
store vadefugle af lign. udseende som
vandhøns. På vingerne 2 lange, spidse
sporer.

hyrderomanen, central genre i den
bukoliske poesi, grl. med den sengr. forf.
Longos’ »Dafnis og Chloe« (2.-5. årh.
e. Kr.), der var ukendt, da Boccaccio i
14. årh. skrev den nyere tids ældste h,
»Ameto«, som er en af forudsætningerne
for Sannazaros berømte »Arcadia«
(1504); sidstnævnte er udsprunget af
længsel efter et uskyldigt land- og
naturliv, selv om hyrderne egl. er forklædte
hofmænd. Mere svarende til det moderne
romanbegreb er dog portug.Montemayors
på sp. skrevne h »La Diana« (1558), hvis
bevægede handling har påvirket
teknikken i franskmanden d’Urfés »Astrée«
(1609-19).

hyrdetaske (Cap’sella), slægt af
kors-blomstfam. med hvide blomster og omv.
hjerteformet, flad skulpe. 5 arter, af
hvilke alm. h (C. ’bursa pa’storis) findes

20I0

Hypo-cykloide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free