- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2014,2015,2016

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hälsingland ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hälsingland

hængeplade

G. F. Händel. Georg Høeberg.

ne, over for Helsingør; 71 000 indb.
(1949). Kärnan (en rest af d. gl.
fæstning), Mariakyrkan (15. årh.),
konsert-huset (1932), krematoriet (1929), H
Museum og friluftsmuseet Fredriksdahl.
Industri: gummi varer, sukker,
chokolade, svovlsyre og superfosfat, maskiner.
Sv.s trediestørste havneby. I
middelalderen da. støttepunkt v. indløbet t.
Sundet. Ældste kendte privilegier 1414.
Uden for H blev da. hær slået af
Stenbock 28. 2. 1710.
’Hälsingland, sv. landskab ml. Medelpad
og Gästrikland; 15 386 km1; 155 000
indb. (1946). Indskåret kyst, mindre
skærgård. Langs kysten lavt klippeland,
i øvr. lavt skovklædt højland med lange,
sørige dalstrøg; vigtigste elv Ljusnan.
hælt, anden stavemåde for fisken helt.
hæm’ (gr. haima blod), den jernholdige

komponent af hæmoglobin.
hæm(a)- (gr. haima blod), blod-,
hæmagglutination (hæm- + lat.
agglu-tinare klæbe), blodets agglutination, kan
fremkaldes af visse gifte (f. eks.
slangegifte) samt ved indsprøjtning af blod ei.
plasma af en fremmed blodtype.
Hs’manthus [-tus] (ham- + gr. dnthos
blomst), slægt af narcisfam., løgvækster

Carsten Høeg.

Ove Høegh-Guldberg.

med små blomster i en kostformet stand.
Bær. 60 arter, især Kaplandet. Fl.
dyrkes som prydplanter,
hæm’arthron (hæm- + gr. årthron led),
blodansamling i et led s. flg. af læsion
af leddet,
hæmat- (gr. haima blod), blod-,
hæmate’i’n (gr. haima blod), rødt org.
farvestof, som kan fås v. oksydation
af hæmatoksylin.
hæmate’mese (hæmat- + emese),
blodopkastning,
hæma’ti’n (gr. haima blod), den
jernholdige, æggehvidefri komponent af
met-hæmoglobinet.
hæma’tit (gr. haima blod), blodsten,
varietet af jernglans,
hæmatitråjern fremstilles af hæmatit
(blodstensmalm), indeholder kun indtil
0,1% fosfor,
hæmato- (gr. haima blod), blod-,
hæmato’cele (hæmato- + gr. kele svulst),

indvendig blodudtrædning,
hæmato’ge’n (hæmato- + -gen), som
stammer fra blodet, f. eks. h infektion,
når bakterier er ført omkring med blodet.
hæmato1 kolpos (hæmato- + gr. kölpos
skød), ophobning af menstruationsblod i
tillukket moderskede; behandles
operativt.

hæmatoksy’li’n (hæmato- + gr. ksylon
træ), ufarvet org. syre, som findes i
blåtræ (campechetræ). Danner m. baser
v. oksydation intensivt farvede forb.,
hvis farve afhænger af basen. Eks:
hæmatein. Tidl. anv. som
tekstilfarvestof. Anv. til bakteriefarvning,
hæmatolo’gi’ (hæmato- -f -logi), læren

om blodet,
hæma’to’m (hæmat- + -om), hævelse p.
gr. af blodudtrædning; bule.

hæmatomye’li’ (hæmato- + gr. myelös
marv), blødning i rygmarven enten efter
svære fald og slag på ryggen ei. uden
påviselig årsag; viser sig ved pludselige
lammelser og følelsesløshed, der sædv.
har tendens til bedring, undertiden
helbredelse.

hæmato’nose (h<emato(n)- + -ose),
blodsygdom (almenbetegn.).
hæmatu’ri’ (hæmato- + -uri) ei.
hæmoglobinuri, optræden af blod i urinen. Ses
ved lidelser i nyrer og urinveje, f. eks.
nyrebetændelse, sten, svulster og
læsioner.

Häme [’hämæ], sv. Tavastehus, fi. len,
omfatter den sydvestl. del af søplateauet;
21 645 km2; 519 000 næsten udelukkende
fi.-talende indb. (1947). 3 købstæder:
Hämeenlinna, Tampere og Lahti. - H er
også navn på landskabet Hämeenmaa.
Hämeenlinna [’hämæ:n-], sv.
Tavastehus, fi. by, hovedstad i Häme, 95 km
NNV f. Helsinki; 12 000 fi.-talende indb.
(1947). Savværker. Købstad 1638, stærkt
medtaget under kampene 1918. Ved H
ligger H slot (Tavastehus slott,
Tavast-borg), omtalt første gang 1308; fra 1830
fængsel.

Hämeenmaa [’hämæ:nma:] ei. Häme, sv.
Tavastland, fi. landskab, omfatter lenene
Häme og tilgrænsende dele af Vaasa,
Mikkeli, Kuopio og Uusimaa.
hæ’mi’n (gr. haima blod), hæmatinklorid,
opstår ved behandling af hæmatin med
saltsyre som letkendeiige krystaller,
teichmannske krystaller; har bet. for
retsmed. ved påvisning af blodpletter,
hæmo- (gr. haima blod), blod-,
hæmofi’li’ (hæmo- + gr. filein holde af),

blødersygdom,
hæmoglo’bi’n (hæmo- + globin), blodets
farvestof, findes i de røde blodlegemer.
Det består af en jernholdig komponent,
hæm, og et æggehvidestof, globin. h
findes som reduceret h i iltfri
omgivelser, men indgår ved stigende ilttryk en
labil forb. med ilt: oxy-h. I
organismen dannes denne forb. i lungernes
hårkar, medens ilten i organismens øvrige
hårkarnet delvis afgives til vævene,
således at det venøse blod indeholder både
reduceret h og oxy-h. 1 g h kan binde
1,34 cm3 ilt. 100 cm1 blod indeholder
14-16 g h. - Til bestemmelse af blodets
h-indhold anv. i praksis forsk,
farvemå-lingsmetoder.
hæmoglobino’me’ter, apparat til
bestemmelse af blodets
hæmoglobinindhold.

hæmoglo’bi’nprocenten, d. s. s.
blodprocenten.

hæmoglobinu’ri’ (hæmoglobin + -uri),

d. s. s. hæmaturi.
hæmo’lyse (hæmo- + -lyse), ødelæggelse
af membranen om de røde blodlegemer,
hvorved hæmoglobinet træder ud.
Fremkaldes af 1) hypotoniske opløsninger,
syrer o. a., 2) fedtopløsende stoffer som
æter, sæbe o. a., der opløser
blodlegememembranen, 3) store
temperatursvingninger, frysning o. 1., 4) bakterier,
hæmo-lysiner og agglutininer.
hæmoly’si’ner (hæmo- + lysin), stoffer,
der fremkalder hæmolyse af blodet, f.eks.
visse slangegifte, skorpiongift o. a. Ved
indsprøjtning af artsfremmed blod
opstår hos modtageren h, som vil fremkalde
hæmolyse af giverens blod. Også blod af
fremmed blodtype kan forårsage
dannelse af h, f. eks. Rh+ hos Rh-Hndivid.

hæmo’ptyse (htrtrto- + -ptyse), blod-

Spytning.

hæmopyr’ro’l (hæmo- + pyrrol), hetero-

cyklisk forb. med kendt konstitution, h
dannes ved nedbrydning af klorofyl og
hæmoglobin og bidrager dermed til
opklaringen af disses bygning,
hæmorrha’gi’ (hæmo- + -rhagi),
blødning.

hæmorrho’ider (gr. haimor-rhois
blødende åre), udvidelser af blodårerne ved
endetarmsåbningen, en slags åreknuder.
Kan sidde inden for lukkemi skien, i selve
åbningen ei. uden for denne. Skyldes
dårligt afløb for blodet - som regel p. gr.
af forstoppelse, svangerskab ei.
stillesiddende liv. Undertiden uden gener, men
kommer h i klemme, giver de anledning
til stærke smerter, og ved bristning
kommer der blødning - som regel ved
slutningen af afføringen, h behandles ved
salver, sengeleje, varmt omslag evt.
operation. Ved enhver blødning fra
endetarmen bør lægeundersøgelse foretages
hurtigt, idet blødningen også kan skyldes
alvorlige sygdomme,
hæmospo’ri’dier (hæmo- + gr. spord
sæd, afkom), eencellede blodsnyltere,
tilhørende sporozoerne. Generations- og
værtskifte. Ukønnet forplantning i røde
blodlegemer hos hvirveldyr, kønnet
forplantning i tarmkanal og spytkirtler hos
stikkende insekter og mider. Hertil fl.
fremkaldere af alvorlige sygdomme,
navnlig malaria og texasfeber.
hæmo’stase (hæmo- + -stase),
blodstandsning,
hæmo’sta’tika (hæmo- + gr. statikös
som får til at standse), blodstillende
midler.

hæmo’thorax (hæmo- + -thorax),
blodansamling i lungesækken.
Hämäläinen [’hämäläinan], Helvi (f.1907),
fi. forfatterinde. Har skrevet talr.
fantasirige romaner, hvis psyk. hovedmotiv
er særlingesindet; især kendt er Vattnet i
rännstenen (1935, sv. 1939), Bvn brinner
(1938, sv. 1940).
Händel, Georg Friedrich (eng. Handel)
(23.2.1685-11.4.1759), ty.-eng.
komponist, f. i Halle. 1703 violinist i
Hamburg; 1707-09 ophold i Ital., 1710
kapelmester i Hannover, 1711 i London,
1726 eng. statsborger. I London den
førende operakomp.; efter at hans
operaforetagende krakkede, fik han endnu
større succes med sine oratorier. Skrev
46 operaer (Rinaldo (1711), Julius Cæsar
(Lond. 1724, Kbh. 1947)), 32 oratorier
(Acis og Gaiathea (1720), Esther
(1720-32), Alexanderfesten (1736), Israel i
Ægypten (1736-37), Saul (1738-39), Messias
(Dublin 1742), Samson (1743), Judas
Maccabæus (1746), Josva (1747), Salomon
(1748), Jefta (1751)), kantater,
kammerduetter, kirkemusik som Dettinger Te
Deunt (1743), orkesterværker bl. a. Water
music (1715-17), Firework music (1749),
concerti grossi, orgelkoncerter, musik for
cembalo m. v. (Portræt),
hængeask, navn på varieteten pendula

af almindelig ask.
hængebane, enskinnebane, hvor skinnen

er anbragt over køretøjerne,
hængebro, en brotype, hvor brobanen
er ophængt i kæder ei. kabler, som
hænger i en naturlig trækbue og atter
overfører de lodrette kræfter til tårnlignende
bygværker, medens kablerne overfører
det vandrette træk til klippegrunden ei.
lign., hvori de er forankrede. (111. se bro),
hængefærgebro, konstruktion,
bestående af et lad, ophængt i en vogn, der
kører på en brolignende opbygning. På
ladet anbringes de vogne og mennesker,
som skal transporteres tværs over
vandløbet. h egner sig, hvor der er stor trafik
på vandvejen, men ringe på landevejen,
hængekrøller, snoede hårkrøller, især i
tindingen og på siden af hovedet.
Damemode i 17. årh.s 2. halvdel, især ca. 1660
-70, samt ca. 1830-50.
hængende, geol., de lag, der ligger over

et givet lag.
hængende haver, omtalt af Berossos som
en af Babylons seværdigheder, ansås f.
et af verdens syv underværker.
Bygningen »med hvælvingerne« i Babylons

sydborg var måske underbygning for

de h.

hængeplade, den stærkt fremspringende,

20I4

2015

2016

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free