- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2020,2021,2022

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Høffding ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Høffding

højesteretssagfører

Harald Høffding. Sofus Høgsbro.

Har komp. operaerne Kejserens Nye
Klæder (1928), Kilderejsen (1942), den
symfoniske fantasi Det Er Ganske Vist
m. v. 1949 prof. v. musikkonservatoriet.
Høffding, Harald (1843-1931), da. filosof.
Hævdede i Psyk. i Omrids på Grundlag
af Erfaring (1882), at bevidstheden er
en sammenfattende virksomhed
(syntese) og at psyk. elementer i streng
forstand ikke gives. Sluttede sig i Etik.
En Fremstilling af de Etiske Principper
og deres Anvendelse på de Vigtigste
Livsforhold (1887) til velfærdsmoralen på
rent humant grundlag. Skr. Den Nyere
Filosofis Historie 1-2 (1894). Søgte i
Religionsfilosofi (1901) at vise, at kernen
i al rel. er en tro på værdiernes beståen
gnm. alle omskiftelser. Gav i Den
Menneskelige Tanke, dens Former og Opgaver
(1910) en oversigt over sin filosofis
forudsætninger og konsekvenser. Skrev
desuden mange mindre skr. og fik også
gnm. sin gerning som filosofiprofessor
ved Kbh.s Univ. stor betydning for
åndslivet både i Danm. og i udlandet.
(Portræt).

’Höganäs, sv. købstad (1936), Skåne, NV
f. Hälsingborg; 7000 indb. (1949).
Sten-kulsgruber. Lervareindustri.
Högberg f’hørgbærj], Olof (1855-1932),
sv. forfatter. Indførte m. romanen Den
stora vreden (1906) Norrlandsmotiverne
i sv. litt.
Högbom [’hø:gbom], Arvid
Gustaf (1857-1940), sv.
geolog, prof. i Uppsala.
Undersøgelser over Sv.s
grund-fjeld, den kaledoniske
bjergkæde i Skand. og over
glacialerosion,
høge (Ac’cipiter), slægt af
rovfugle, kortvingede,
langhalede. Lever af fugle,
små-pattedyr o. 1. Hertil bl. a.
duehøg og spurvehøg,
høgesanger (’Sylvia ni’soria),
sangfugl. Undersiden grålig
tværstribet. Sjælden i Danm.
Trækfugl,
høgeskæg (’Crepis), slægt af
kurvblomstfam. Urter med
bladbærende stængel og gule
kurve med 2 kredse af
svøbblade. 200 arter, i Danm.
7, af hvilke fl. er alm., bl. a. som ukrudt
på marker,
høgeugle (’Surnia ’ulula), højnordisk,
langhalet ugle; jager om dagen. Sjælden
vintergæst i Danm.
høgeurt (Hie’racium),
blomstfam.,
flerårige urter med
talr. taglagte
kurv-svøbblade, som
oftest gule kroner.
De fleste arter er
apogame, d. v. s.
udvikler spiredygtig
frugt uden
befrugtning. 400 arter,
som er vanskelige
at begrænse og bør
betragtes som
samle-arter for en mængde
småarter. I Danm. findes bl. a. håret h
(H. pilosella) med svovlgule kroner, alm.
på diger, marker og i klitter.
Høgholm, hovedgård SV f. Grenå, opr.

Bjørnholm. 1681-1753 baroni.
Høgholt, tidl. hovedgård 0 f. Hjørring.
Trefløjet hovedbygn. tildels fra ca. 1560.
Fredet i kl. B.
Höglund [’hø:glündj, Zeth (f. 1884), sv.

Håret høgeurt.

socialist. Medl. af 2. Kammer 1915-17,
1928-40. Vendte sig under 1.
Verdenskrig mod Soc.dem.s samarb. m. De
Liberale, skarp forsvarsmodstander, dømtes

1916 til strafarbejde for højforrædderi
p. gr. af revolutionær udtalelse. Dannede

1917 venstresocialistisk gruppe, fra 1921
leder f. kommunistisk parti; brød 1924
m. Moskva og gik 1926 ind i Soc.dem.
Chefred. f. »Socialdemokraten« 1936-40.
Kommunalpolit. i Sthlm., ledende i
fi-nansstyret her efter 1940.

’Hø’gsbro’, Halfdan (f. 1894), da. teolog
og kristelig-social forfatter. Provst i
Sønderborg 1931, forstander for
pastoralseminariet 1942.
Høgsbro, Sofus (1822-1902), da. politiker.
Grundtvigsk teolog; forstander for
Rødding Højskole 1850-62. Fra 1858
folke-tingsm., grundtvigsk bondeven.
Bekæmpede grundloven 1866, bl. lederne af
Det Forenede Venstre. Redigerede
»Dansk Folketidende« 1865-83;
behændig taktiker i rigsdagspolitik, som
regel moderat. Folketingets formand
1887-94, 1895-1901. Forlod under
for-ligsforhandlingerne 1894 Bojsen og gik
1895 ind i Venstrereformpartiet. (Portr.)
Høgsbro, Svend (1855-1910), da.
venstrepolitiker. Søn af Sofus H.
Højesteretssagfører, 1895-1909 folketingsm.,
trafik-min. 1905-08, .justitsmin. efter Alberti
1908-09.

Høgsbro Holm, Arne (f. 1889), da.
land-• økonom.Generalsekretær for
Landbrugsrådet fra 1930. Har på Landbrugsrådets
vegne gjort en stor indsats bl. a. som
organisator af store udstillinger og som
medl. af handelsdelegationer.
Högsta domstolen, den sv. højesteret.

Dens medl. betegnes som justitieråder.
Höijer [’höjsrj, Benjamin (1767-1812),

sv. filosof. Spekulativ romantiker.
Høirup, Jakob Thorkel (f. 1905), da.
jurist. Departementschef i Arbejdsmin.
fra 1942, stiftamtmand i Odense fra 1948.
-høj, alm. sidsteled i da. stednavne (ofte
udviklet ei. omdannet til -ø, -e, -i, -å).
højadel, den fornemste del af adelen. I
Danm. fandtes der ikke før enevælden
nogen retslig sondring inden for adelen,
men faktisk var der et ret skarpt skel
ml. en h, repræs. af forholdsvis få
godsrige slægter, og den lavere adel. 1671
indførtes en h, bestående af grever og
friherrer (baroner) med væsentlig
videregående privil. end resten af adelen,
højagre, lange smalle agre, indtil 1 m
høje og 20 m brede, men fl. hundrede m
lange. Findes bevaret i udyrket terræn
og skove. Tilhører middelalderen og går
op til ca. 1800.
højalter, d. s. s. hovedalter,
højbaner, alm. betegn, for de i storbyer
på brokonstruktioner over gader o. 1.
anlagte -bybaner.
Højberg Christensen, Axel Christen
(f. 1888), da. skolemand, rektor i Ordrup
1921, undervisningsinspektør for
gymnasieskolerne fra 1927.
Undervisnings-min. i ministeriet Scavenius 1942-43.
højblad, blad af en anden (enklere) form
end plantens løvblade, er knyttet til
plantens blomstrende del. Eks.:
græssernes avner, svøbet hos skærmplanter,
kurvdækket hos kurvplanter.
Højby, 1) da. stationsby
(Holbæk-Nykøbing); 508 indb. (1945); 2) da. stationsby
(Odense-Svendborg); 328 indb. (1945).
Højby’går’d, hovedgård 0 f. Rødby, fra
1725 i slægten (Bertouch-) Lehns eje.
Mærkeligt kornmagasin fra ca. 1670.
højde, 1) mat., h i en trekant, pyramide
ei. kegle er afstanden fra toppunktet til
grundlinien ei. grundfladen, h i et legeme,
i hvis begrænsning der forekommer to
parallelle plane dele (endefladerne), er
de parallelle planers afstand; 2) søv.,
solens ei. andet himmellegemes h er
vinklen ml. dette og horisonten fra
observators plads; på h med, samme
geogr. br.; tage h, styre således, at man
kommer til luvart af sit mål; tage h
for, sikre sig mod.
højdeflyvning, flyvning i højder over
ca. 3500-4000 m-grænsen. Under h
kræves ekstra ilttilførsel til de
ombordværende, ei. at flyvemaskinen er forsynet

med trykkabine, h har interesse for
videnskaben (atm.s udforskning), for den mil.
flyvning (taktiske fordele) og for den
civile lufttrafik (h er hurtigere, billigere,
sikrere samt mere komfortabel for
passagererne).

højdeklima, klimaet i stor højde over
havets overflade. Det adskiller sig fra
klimaet ved havoverfladen bl. a. ved
det låve lufttryk og det deraf følgende
låve ilttryk, ved de låve temp. og ved
den kraftige ultraviolette stråling. Alle
disse faktorer har gennemgribende
fy-siol. virkninger og er årsag til de
vanskeligheder, som mennesket udsættes for
i store højder, f. eks. ved bjergbestigning
ei. flyvning,
højdekort, topogr. kort med indlagte
højdekurver. Ækvidistancen er for Geod.
Instituts ældre målebordsblade 5 fod og
for de nyere 2 ei. 2’/2 m.
højdemåler, flyveinstrument, der
angiver flyvehøjden, og som er indrettet
efter barometer-princippet, h angiver
ikke atm.-trykket, men den til dette
svarende højde over jorden,
højdemåling foretages 1) geod. v. hj. af
nivellement (s. d.), 2) v. hj. af
barometer. Da lufttrykket aftager med
højden efter den simple lov, at det på det
nærmeste halveres for ca. hver 5500 m,
man stiger op, er det muligt at foretage
h. En nøjagtig beregning kræver
hensyntagen til luftens temp. og dens variation
med højden. Anv. på ekspeditioner,
højderetning, d. s. s. elevation i
artilleriet, se elevationsvinkel.
højderor, en langs bagkanten af en
flyvemaskines haleplan anbragt bevægelig
styreflade, hvormed maskinen
manøvreres vertikalt,
højdespring, 1) atletikøvelse med frit
tilløb og i mange forsk, stiløvelser. 2)
gymnastisk øvelse, ikke anerkendt
internat., men endnu obligatorisk i Danm.
p. gr. af sin store værdi som
balance-og behændighedsøvelse. Springes m.
tvungen front fremad og nedspring med
samlede ben. Verdensrekord: 2,11 m
(Lester S teers, USA, 1941).
højdestråling kaldes kosmisk stråling
(især i den ældre litt.), fordi dens styrke
tiltager med højden over jorden.
Høje Atlas, Atlas-bjergenes sydl.
hovedkæde i Marokko.
Højen, d. s. s. Gammel-Skagen.
højenloft, gl. da. benævn, på en lille,
to stokværk høj bygning, særlig kendt
fra folkeviserne.
’Hø j’er, da. flække 12 km VNV f. Tønder;
1372 indb. (1948). Tæppeindustri. Havn
Handelsby fra 17. årh.; da. talesprog,
ty. sindelag i 19. årh., v. afstemn. 1920
229 da., 581 ty. stemmer. Ved
folketingsvalget 1947 var af 603 stemmer 226 ty.
højere, betegn, undertiden anv. i den org.
kemi for at betegne alifatiske
forbindelser med særlig lang normal kulstofkæde;
f. eks. h alkoholer, som cetyl- og
ceryl-alkohol o. a.
højere jægere, i etnografi og etnologi
betegn, for naturfolk, hos hvem
mændenes jagt p. gr. af høj udvikling af våben
og jagtmetoder leverer hovedmængden
af ernæringen; kvindernes
samlervirk-somhed er helt underordnet, oftest helt
forsvundet. Eks.: prærieindianere,
eskimoer, Sibiriens rensdyrjægere, indianere
i Amer.s nordl. skovland.
’Høj’erup, landsby på Stevns; bekendt for
sin på randen af Stevns Klint liggende,
gamle kridtstenskirke, hvis kor styrtede
ned ved skred 1928.
Højesteret, Danm.s øverste domstol og
ankeinstans med sæde i Kbh.; oprettet
1661. Består af en præsident og 12
dommere. Mindst 9 dommere deltager i hver
sags behandling, i de forberedende møder
dog kun 3. I skriftligt behandlede sager
medvirker 7 dommere,
højesteretssagfører, sagfører, der er
beskikket til at procedere for Højesteret
efter en prøveprocedure, der omfatter
4 sager. Landsretssagførere, der har haft
beskikkelse i 8 år, kan dog efter visse
nærmere regler procedere sager for
Højesteret, som de har udført i den foregående
instans.

2020

202I

2022

Høgeskæg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free