- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2026,2027,2028

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Høffding ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

højreb

hønsedifteri

partinavn under forfatn.kampen for de
efterh. samarbejdende godsejere og
nat.-lib. i kamp mod Venstres krav om
demokrati og folketingsparlamentarisme. Fast
organiseret fra ca. 1880, hævdede magten
under Estrup 1875-94 trods misbilligelse
fra vælgerflertallet. Gik ind for stærkt
forsvar, gennemførte i det væsentl. sin
politik ved forliget 1894; måtte 1901
opgive regeringsmagten, da H kun havde
8 mand tilbage i Folketinget (uanset
forholdsvis større vælgertilslutn.). Svækket
ved defrikons.sudtrædenogved voksende
ønske bl. yngre højremænd om anerk. af
demokratiet. Mistede 1914 definitivt
landstingsflertallet og gik 1915 med i
de-mokr. grundlovsforlig, skiftede s. å. navn
til Det Kons. Folkeparti. - I Norge blev
H efter 1860erne navn for de politikere
af Intelligenspartiet og landbogrupperne,
der gik mod Sverdrups parlamentariske
krav; havde regeringsmagten til 1884,
atter 1889-91 og fl. gange siden. Søgte,
mods. Venstre, at bevare unionen.
Dannede min. 1912-13, 1920-21, 1923
-24, 1926-28. Ledende Ivar Lykke,
C. J. Hambro. Fik 1936 36 mandater,
1945 25 af ialt 150. - I Sverige blev
»Hö-gern« fra ca. 1905 betegn, for de kons.
grupper, dannet af dele af
Lantmanna-partiet og m. tilslutn. fra storindustri m.
v.; forsvarsvenl., for beskyttelsestold,
under skarp modsætn.følelse t. Rusl.
ret ty.venl. Ledet af Lindman, Trygger,
1935-44 af Bagge, derpå Domö.
Tilbagegang v. senere valg; 1948: 448 000
stemmer, 23 mandater af 2. Kammers 230.
højreb ei. hojrev (oldnord. rif ribben), det
parti af oksens ryg, der sidder oven over
de lange ribben i den bageste del af
oksebrystet. h indeholder noget af filet’en.
højredrejende kaldes optisk aktive kem.
forbindelser, der (i et polarimeter) drejer
det polariserede lys til højre. (jfr. optisk
isomeri).

højrenæssance, den periode i
renæssancen, hvor denne når sin højeste blomstring,
i Ital. i første, i N-Eur. i sidste halvdel af
16. årh.

Højriis, Holger (1901-1942),
dansk-amerikaner, gennemførte 1931 en flyvning
over Nordatlanten, landede i Kbh. 26. 6.
Højris, hovedgård SV f. Nykøbing M.,
har bl. a. tilhørt slægterne Banner og
Sehested, samt generalpostmester Poul
Klingenberg (d. 1690).
Højrup, tidl. skrivemåde for Højerup.
Højsangen, en samling bryllups- og
kærlighedssange, som i traditionen er tillagt
Salomo og optaget bl. hagiograferne i
G. T. Hos jøderne fortolkedes H
allegorisk som forholdet ml. Jahve og Israel,
der var hans elskede, i den kristne kirke
er den blevet forstået som forholdet ml.
Kristus og menigheden ei. Kristus og den
enkelte sjæl.
højskole, 1) folkehøjskole, 2) højere
vidensk. læreanstalt.
Højskolebladet, Tidende for
Folkeoplysning, da. ugeblad, udg. siden 1876.
In-deh. fagligt stof af almen interesse.
Højskole for Legemsøvelser,
Danmarks (Statens Gymnastikinstitut), Kbh.,
grl. 1898, til 1911 afd. af Statens
Lærerhøjskole. 1911 egen bygn. Nuv. bygn.
indviet 1923. Idrætshal 1940, svømmehal
1941 og gymnastikhal 1942; H uddanner
på eetårige og kortere kursus
gymnastik-og idrætslærere,
højskov, alm. betegn, for skov af
højstammede træer; h-sdrift er den alm.
driftsform i da. skovbrug; træerne opnår
en ret høj alder og foryngelsen sker
ved frø; der tilstræbes inden for en
afdeling ensaldrende og væsentl. ensartede
bevoksninger, der forynges ved
renafdrift ei. med overholdelse af en del gl.
træer i nogle få år. Sjældnere anv.
gruppe- og randforyngelse ei. plukhugst,
højslette, jævnt højland.
’Høj’slev, da. stationsby (Viborg-Skive);

616 indb. (1945).
højspænding. I Danm. er grænsen ml.
høj- og lavspænding if.
stærkstrømsreglementet ved 250 voit i forh. til jord.
højspændingsanlæg til spændinger ml.
100 000 voit og fl. millioner voit anv. til
accelerering af atomare partikler til

Højspændingsanlæg til 1 mill. voit på
Universitetets Institut for Teoretisk
Fysik. (København).

frembringelse af atomkerneomdannelser
ei. røntgenstråling og består enten af
elektromagnetiske
transformator-ensret-ter-anlæg ei. af elektrostatiske
generatorer.

højstjert, duerace m. lange, opstående
halefjer.

’Høj’strup, hovedgård S f. St.-Heddinge.
Kgl. borg 1406-1617; fra 18. årh. under
Vemmetofte. Bygn. fra 1868.
hø j sæde, hædersplads hos de gl. nordboere,
højsøflåden (ty. Hochseeflotte), betegn, f.
den i tjeneste værende del af den ty.
orlogsflåde,
højtank, søv., tank indbygget ml.
vandtætte skodder oppe i skibet. Til
opbevaring af brændselsolie o. 1.
højtidelig forsikring. Hvor en person
af rel. grunde ikke kan aflægge ed i en
retssag, træderen hi stedetfor ed.
Formularen herfor er fastsat af Justitsmin. Ved
sin tronbestigelse afgiver kongen i
statsrådet skriftligt en h om ubrødeligt at
holde grundloven, medmindre han
allerede som tronfølger har afgivet en sådan,
højtone, fonet., musikalsk accent, der

hæver sig over det normale mellemleje,
højtryk, meteor., et område, hvor
lufttrykket er højere end omgivelsernes,
højtryk, i bogtryk reproduktionsmetode,
hvor den trykkende flade står i højrelief,
hø jtryksmaskine, dampmaskine uden

kondensation,
hø jttaler, apparat til omdannelse af elektr.
svingn. til lydbølger, der kan høres på
afstand, i princip en udvikling af
høretelefonen. Opr. en elektromagnetisk
h, som bestod af en elektromagnet m.
fast spole, hvis elektr. svingn. påvirkede
en stålmembran, som frembragte
lydbølgerne. Nu oftest en elektrodynamisk
h, der har en konstant elektromagnet, i
hvis felt befinder sig en bevægelig spole,
som er fastgjort til en kegleformet
membran (oftest af papir), der omdanner
spolens svingninger til lydbølger. Også
andre former for h findes, f. eks.
krystal-h (jfr. piezo-elektricitet). I alm. anv.
to ei. flere h (med forsk, egensvingn.)
samtidigt for at opnå den bedste
gengivelse.

højtysk, øvre- og mellemty., mods.

nederty.,ofte brugt om det ty. rigssprog,
højvakuum, vakuum med et tryk lavere
end 10~5-10~’ mm kviksølv, hvilket
opnås med diffusionspumper.
højvande. Når vinden blæser hen over
havet, sætter den vandmasserne under
sig i bevægelse i samme retning, og hvis
vandet ikke frit kan følge denne
bevægelse, men støder på udstrakte
landmasser, opstuves vandet, så det stiger: det
bliver h. Hvis h træffer sammen med
flod, bliver der fare for oversvømmelse,
højætsning, i kemigrafi kliché i zink,
kobber ei. messing til brug for højtryk
samt til presseforgyldning på bogbind,
høkasse, velisoleret kasse af passende
størrelse, hvori gryder m. m. anbringes

pakket i isolerende materiale som hø,
papir, træuld o. 1. til viderekogning.

’hø’kerhandel, ældre betegn, for
detailhandel, som under beskedne former
særlig omsætter levnedsmidler.

’Hölder lin, Friedrich (1770-1843), ty.
digter. H-s ofte dunkle lyrik i antikke
strofer og frie rytmer er en ensom
panteists hymniske pris af naturens
urelemen-ter. Lyrisk er endv. brevromanen
Hype-rion 1-2 (1797-99). H, der blev sindssyg,
fik meget stor bet. for 20. årh. (George,
Rilke). (Portræt sp. 2035).

Hölty [’hölti:], Ludwig (1748-76), ty.
digter. Betydeligste lyriker iGöttinger Hain.
H-s elegier er typiske for
sentimentalismen i 18. årh.

Hølaas [’hölå:s],(Wrf(f. 1898), no. forfatter
og journalist. Har udg. en række bøgerom
polit, og kunstn. emner, bl. a. Nederst
ved bordet (1936) om negerproblemet i
USA, en monografi om Th. Kittelsen\l94l)
og Norge under Håkon 7. (1945). Fra 1945
presseattaché i Kbh.

Høm’, Paul (f. 1905), da. maler; medl. af
»Den Frie Udst.« fra 1939; navnlig
stærkt følelsesbetonede figurfremst.

Høm, Vilhelm (f. 1860), da. forfatter.
Elskværdige hyggeromaner som Åby Apotek
(1894) og Jul på Landet (1900).

Hønefoss [’hö:nafås:], no. købstad (fra
1851), Buskerud, ilandskabet Ringerike,
N f. søen Tyrifjord; 3500 indb. (1946).
Opkaldt efter vandfaldet H i Begna.
Træindustri. Station på Bergensbanen og
Randsfjordbanen (til Drammen).

’Høner, i nord. rel. en gud bl. aserne,
Odins ledsager.

Høng, da. stationsby
(Kalundborg-Slagelse og Tølløse-H) på V-Sjæll.; 1458 indb.
(1945). Studenterkursus, husmandsskole.
Industri (ost m. m.).

Høng Husmandsskole med
højskole-og fagundervisning (landbrugs- og
hus-holdningsfag), oprettet i Sæby 1864,
flyttet til Høng 1866. Skolen har fået
sit præg af husmandsføreren Anders
Jørgensen (1839-1915), som ledede den fra
1872-1912. 1935 selvejende institution
under hovedbestyrelsen for »De Samv.
Sjæll. Husmandsforeninger«. 1948: 64
mandl. og 53 kvindel. elever.

’høn’nike, stor hønekylling ei. ung høne
(4-8 mdr.).

høns (’Gallus), slægt af hønsefugle af
fasan-fam., hovedet m. en hudkam, struben m.
hudlapper. Trop. Asien. Hertil bl. a.
bankivahøne (G. gallus), fra hvilken
tamhønen nedstammer. For tamhønsenes
vedk. skelner man ml. lette og svære
racer, men der findes mange
mellemformer. I Danm. er de lette h mest
udbredt og da navnl. hvide italienere,
derefter brune italienere. Af de svære,
mere kødprægede racer er rhode islands,
lyse sussex og wyandotter de mest anv.
Iøvr. forekommer også i Danm. et stort
antal af prydracer og dværghøns, hvor
såvel æg- som kødproduktion er
underordnet. (111. se de forsk, racer). Avl med
nytteracerne spiller i Danm. en stor økon.
rolle, navnl. for det mindre landbrug
(æg-salg). 1947 opgjordes bestanden af høns
og kyllinger til 19,3 mill. stk. mod 33,3
mill. i 1939. Tilbagegangen skyldes
manglende foderstofindførsel.

Hønsebroen, flydebro, som adskiller
flådens leje fra Kbh.-s inderhavns
nordl. del.

hønsebryst (ei. kyllingebryst), med., en
formforandring af brystkassen, hvorved
brystbenet danner en fremspringende
kam.

hønsebær (’Cornus su’ecica), art inden for
slægten kornel, en urteagtig
plante med de små, sortrøde
blomster i en lille skærm,
omgivet af et hvidt, 4-bladet
svøb. Alm. i krat og
hedemoser i Jylland, dyrkes
også som prydplante i haver.

hønsedifteri, en smitsom
virussygdom, der angriber
fugle (betændelse i
næsehuler og svælg, ofte luftrør og lunger,
undertiden i øjnene). Inkubationstiden er
5-6 dage; ofte dødelig. Har ingen forb.
med d. menn. difteri.

2026

2027

2028

Hønsebær.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free