- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2029,2030,2031

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Høffding ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hønsefoder

Hørring

hønsefoder, en alsidig foderblanding,
bestående af finmalet kraftfoder med et
indhold af ca. 16 % fordøjeligt
renprotein. En sådan blanding gives oftest
hønsene som fritfoder, d. v. s. at dyrene til
enhver tid kan forsyne sig efter ædelyst.
Til forskel herfra gives kærnefoder (helt
korn) som en afvejet dagsration.
hønsefugle (’Galli), fugleorden,
kortvingede, kraftige fødder m. korte kløer,
veludviklet bagtå, hannerne ofte m. spore.
Planteædere m. stor kro, veludviklet
kråse, lange blindtarme; de fleste lever
på jorden, ret dårlige flyvere, polygame,
hannernes fjerdragt oftest spraglet.
Hertil hokkoer, talegallahøns, fasaner,
kalkuner, påfugle, agerhøns, vagtler, ryper,
urhøns m. fl.
hønsegribbe, fællesbetegn. f. forsk, små
amer. gribbearter m. langt tyndt næb.
Lever flokkevis i byer.
hønsehund, jagthund, der især anv. til
jagt på agerhøns og fasaner. Hertil bl. a.
pointer og setter,
hønsehøg, d. s. s. duehøg.
hønsekolera, meget smitsom
fuglesygdom. Skyldes en bakterie af
pasteurella-gruppen. Inkubationstid 1-2 døgn,
syg-domsvarighed 1-3 døgn, oftest dødelig.
Symptomer: bl. a. nedsat appetit, tørst,
diarré, afmagring,
hønseleukæmi, meget alm.
hønsesyg-dom. Skyldes en forstyrrelse i dannelsen
af de hvide blodlegemer. Sygdommen er
langvarig og snigende, i reglen dødelig.
Ofte uden påfaldende symptomer,
undertiden ses afmagring, blegkammethed.
hønselus (’Menopon ’pallidum), fuglelus,

alm. på høns.
hønsemide (Derma’nyssusgal’linae), mide,
der angriber høns o. a. fugle;optræder
undertiden i massevis i beboelseslejligheder,
hønsepest, akut infektionssygdom hos
høns. Skyldes et ultravisibelt smitstof.
Inkubationstid 3-5 dage,
sygdomsvarig-hed 2-3 dage, oftest dødelig. Symptomer:
mathed, manglende appetit og vaklende
gang.

hønsetarm (Ce’rastium), slægt af
nellike-fam., små urter med smalle blade; hvide,
tokløvede kronblade, 5 grifler. 100 arter, i
Danm. 9, hvoraf et par er meget alm. på
marker. Et par arter prydplanter i haver,
hønsetuberkulose forårsages af en form
af tuberkulose-bacillen, Typus avium.
Kan, omend sjældent, smitte mennesker
og kvæg. Hønsene inficeres gnm. foderet.
Inkubationstid 1 måned; længerevarende
sygdom, i reglen dødelig. Symptomer:
bl. a. afmagring, halthed.
hønsetyfus, en akut tarminfektion hos
høns. Kan være heftig og dødbringende.
’Høpfner, Johan Jørgen (1689-1759), da.
bogtrykker og avisudgiver. Ejede på sin
tid Kbh.s største bogtrykkeri.
’Höpfner, Karl (1857-1900), ty.
metal-lurg og geolog. Opdagede rige malmlejer
i SV-Afrika, hvilket førte til Tyskl.s
kolonisering heraf. Indførte elektrokem.
metoder til metaludvinding.
’Höpken, Anders Johan von (1712-89),
sv. politiker, en af Hattepartiets mest
fremragende talere, bidrog 1746-47 til
frigørelse fra afhængighed af Rusl.,
kancellipræsident 1751-61, svækket p. gr. af
Sv.s deltagelse i Preuss.’ Syvårskrig.
Hoepli [’höpli], Ulrico, ital. boghandel og
forlag i Milano, grl. 1871. Italiens førende
forlag både for skønlitteratur og vidensk.
faglitt.

høpyralide (E’phestia elu’tella), lille
sommerfugl, hvis larve lever i døde
plantestoffer (hø, tørrede frugter, chokolade o. 1.).
hør (’Linum), slægt af hørfam.; urteagtige
planter med smalle
blade. Blomster femtallige,
frugten en kapsel. 200
arter; i Danm. er vild
h (L. catharticum), der
har små hvide blomster,
vildtvoksende. Nogle
arter er prydplanter. Den
vigtigste art er alm. h
(L. usitatissimum) med
en trind, indtil 1 m høj
stængel og blå
blomster; dyrkes også i
Danm. Af frøene ud-

2029

presses linolie (oliehør-sorter), og resten
anv. til foder (hørfrøkager). Af stænglerne
fås taverne (basten), et af de vigtigste
spindematerialer (spindhør-sorter).
Hørdyrkning er 4-5000 år gl. Efter
hørplantens optagning (ruskning) foretages
rødning (nedbrydning af pektin o. a.
»kitsubstans« ml. taverne), brydning,
skæt-ning (træstoffet, skæverne slås fra). De
30-70 cm lange basttaver, langhørren,
lægges parallelt ved hegling og spindes til
fint garn, mens de korte, blår, benyttes
til groft garn (f. eks. høstbindegarn). Ved
en kemikaliebehandling søges den
omstændelige rødningsproces undgået; man
får dog kun et sekunda-produkt
(grøn-skættet hør, grønhør). Produktionen af
spindhør (hørfiber) androg i 1939
920 000 t, overv. fra Sovj. og Eur. 2/a af
verdensprod. stammer fra Sovj., hvor
avlen er størst ml. Riga og Moskva. Bl.
de førende eur. producenter er Belg.,
Polen og Fr. I Danm. antages spindh
at have været dyrket helt fra jernalderen.
Spindh blev overvejende dyrket på
mange små arealer store nok til hjemmenes
forsyning med linnedvarer. Under den
økon. udvikling i sidste halvdel af 19.
årh. gik dyrkning af spindh helt ud.
Under 2. Verdenskrigs afspærring blev
interessen for spindh atter levende. 1928
-36 dyrkedes kun 10-225 ha mod 6-8000
ha i 1941-45. Der er nu oprettet fl.
skæt-terier, ligesom der er spinderi i Kolding
og Kbh. Under krigen har prisen på hør
været ansat således, at dyrkerne har
opnået en indtægt, der har ligget 331/,%
over gennemsnitsindtægten af en
bygafgrøde, beregnet på grundlag af prisen
på afleveringspligtigt byg. -
Produktionen af oliehør (hørfrø) androg 1938
327 000 t, hvoraf Argentina avlede
halvdelen (1947 under en fjerdedel); bet.
producenter var Sovj., Indien, USA (især
Dakota) og Uruguay. Efter 2.
Verdenskrig er USA største producent, og Canada
har fjerdepladsen (efter Argentina og
Indien). Den eur. prod. er ubetydelig. Før
2. Verdenskrig havde olieh kun
forsøgsvis været dyrket i Danm. På
landbrugsrådets foranledning blev for i nogen grad
at sikre forsyningen med tørrende olier
til fernis- og lakindustrien allerede i 1940
iværksat en avl af olieh, der dog i
krigsårene kun nåede op på 3-4000 ha. Prisen
blev i henh. til forsøg i 1940 og 1941
fastsat til 3l/a og efter den lille høst i 1941 til
5*/s gange bygprisen. Før krigen kunne
Danm. fra Argentina importere hørfrø til
lVs-2 gange kornprisen.

hør, newzealandsk, er de meget stærke
bladtaver af den til liljefam. hørende
hør-lilje (’Phormium ’tenax). Anv. til
tovværk, dog ikke til skibstove, da den ikke
er modstandsdygtig over for fugtighed.

Horby [’hö:rby], sv. köping, Skåne, 0 f.
Ringsjön; 2900indb.(1948). Radiostation.

Hørby’går’d, hovedgård NV f. Holbæk;
fra 1748 i "slægten Castenschiolds eje.
Bygn. fra 1862.

Hørdum, CAristen (1846-1911), da.
socialdemokrat. Skomager, bl. partilederne
efter Pios flugt 1877; holdt opposition
nede og bidrog til at fortsætte
»Social-Demokraten«, hvis forretningsfører H
var til sin død. Folketingsmand 1884-87,
1890-1909.

høreapparat, lydforstærkende apparat
for de tunghøre. De ældre apparater,
høreslangen og hørerøret anv. nu kun i
ringe udstrækning. Det mod. h er elektr.,
enten i form af en kulkornsmikrofon med
en øretelefon ei. som et
radiorørforstær-kerapparat, der er det mest effektive.
Dette apparat består af en lille
krystalmikrofon af membrantypen og en
3-radiorørs modstandskoblet forstærker
samt som regel en krystaløretelefon. Det
kan være bygget sammen med de
tilhørende elementer i en lille flad kasse, som
kan bæres skjult i en lomme ei. lign. En
tynd ledning fører op til den
knapformede øretelefon siddende i
øregangsåbnin-gen. Fordelene ved dette h er: ren
tonegengivelse, betydelig lydforstærkn., ingen
ei. kun ringe bilyde, mulighed for
forstærkning af forsk., områder indenfor
toneskalaen.

2030

hørelse, sans, som sætter i stand til at
opfatte lyde. Det menneskelige høreorgan
kan opfatte lydbølger fra 16-20 000
dobbeltsvingninger pr. sek. Lydbølgerne
ledes gnm. øregangen til trommehinden,
som sættes i svingende bevægelse; disse
svingninger overføres gnm. 3 små
øreknogler i mellemøret til vædskesystemet
i det indre øre (sneglen). I dette findes et
særligt udbygget sanseapparat, som står
i forb. med hørenerven; ad denne sidste
føres lydimpulserne til et bestemt
område i hjernen, hvor lydindtrykket
opstår. I tilfælde hvor trommehinden og
øreknoglerne er gået tabt (f. eks. efter
mellemørebetændelse) behøver hørelsen
ikke at være helt udslukt, idet lydbølgerne
via direkte knogleledning kan påvirke
sanseorganet i det indre øre.
hørelære, disciplin inden for den højere
musikundervisning. Tjener til at træne
øret i at høre intervaller, harmonier,
rytmer eventuelt også tonehøjde,
hørenerve, den del af 8. hjernenerve,
som leder lydimpulser fra det indre
øre til hjernen,
’hørensagen [-sa:ysn] (ty. Horensagen
[-za:gan] af (ich habe es) horen sagen
jeg har hørt det sige), rygte, omtale;
von h, af omtale,
høreorganer, organer for opfattelse af
lydbølger. Forekommer hos en del
insekter (på siden af bagkroppen ei. benene)
og hos hvirveldyr (i det indre øre), h
består af en ei. fl. membraner, der sættes
i svingninger, og til hvilke der ofte er
knyttet et resonansapparat. Hos
pattedyr opfanges lydbølgerne oftest af et
ydre øre og ledes gnm. øregang,
trommehinde og øreknogler til det indre øre.
høreprøve, bestemmelse af høreevnen.
Hertil anv. hviske- og talestemme,
stemmegafler og audiometer.
hører, ældre betegn, for de
latinskole-lærere som fra 1806 kaldtes adjunkter,
hørespil, dramatisk genre, fremkaldt af
radioens behov og præget af en hermed
sammenhængende teknik m. h. t.
replik-form og lydeffekter. Den da. radio har
opført h siden 1926.
hørfrøafkog, gives undertiden som
diætfoder til småkalve,
hørfrøkager, oliekager, fremstillet af

hørfrø. Udm. kalvefoder,
hørg [hör’y], i nord. rel. en hob sten, der

afmærker helligstedet,
hørig, gl. da. d. s. s. lydig, spec. om
fæstebønderne i forh. til godsejeren,
hørkræmmer, detailhandler i en i gl.
dage vigtig, men nu forsvundet branche,
der omfattede varer som hør, hamp, blår,
sild, salt, klipfisk, lertøj o. 1.
hørlærred, hellærred, lærredsvævet stof,
alene af hør; h har smukt glansfuldt
udseende, men står sig ikke så godt i
alkalisk vask i varmen som bomuldsstof;
anv. til sengelinned, duge, kjoler m. m.
’Hörner, Johan (1711-63), sv.
portrætmaler; kom til Kbh. 1735 og virkede
her resten af sit liv, bet. som
menneske-skildrer og kolorist.
Hoernes [’hör-], Moritz (1852-1917), østr.
arkæolog. Hovedværk: Urgeschichte der
bildenden Kunst (1898).
Hørning, da. stationsby (Skanderborg-

Århus); 734 indb. (1945).
Hørningplanken, udskåret og bemalet

planke (orme- og drueklasemotiv
symboliserende hedenskabet og
kristendommen) stammende antagelig fra Svend
Estridsens tid fundet i Hørning kirke.

Hör oss Svea, sv. nationalhymne f.
mandskor af G.Wennerberg; komp. 1853.

Hørring, Hugo Egmont (1842-1909), da.
politiker. Dep.chef; indenrigsmin. 1894
-97, konseilspræsident og finansmin.

2031

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0763.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free