- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2032,2033,2034

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hørsholm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hørsholm

høvlemaskiner

1897-1900. Forsøgte forhandlingspolitik
med Venstre, men kunne ikke skabe
forlig om told- og skattesagen, svækkedes
af Højres splittelse og tilbagegang. 1906
-09 direktør for Kongeriget Danmarks
Hypotekbank.

Hørsholm (Hirschholm), tidl. hovedgård
og slot i N-Sjælland, nævnt fra 1305.
købt af dronning Margrethe 1391,
derefter i kgl. eje. 1737 overladt dronning
Sophie Magdalene, som 1737-46 lod L.
Thurahopføre et prægtigt rokokoslot over

Hørsholm. Gouachebillede, 1740.

(Rosenborg).

de gl. bygn. 1770-71 benyttet af Chr. 7.,
Caroline Mathilde og Struensee. Derefter
forfaldt H, slet funderet som det var i
den sumpede grund. 1810-12 helt
nedrevet. På tomten opførtes C. F. Hansens
enkle empirekirke 1820-23. Uden for
slotsholmen en stor lade fra 1713,
kava-lerbygn. fra 1721 og 1740 samt to
stald-bygn. fra 1739; alle fredede i kl. B.
Omkring slottet opvoksede byen H.
Hørsholm, forstadskommune til Kbh.;
22 km N f. Kbh.; 7979 indb. (1948).
Slot. Jagt- og skovbrugsmuseum.
Hørup, Ellen (f. 1871), datter af Viggo H
og derigennem knyttet til »Politiken«. H
er en ivrig forkæmper for fredssagen,
børneforsorg o. a. socialt hjælpearbejde. Gik
april 1949 ud af »Politikens« bestyrelse.
Hørup, Viggo (1841-1902), da. politiker.
Sjællandsk skolelærersøn, jurist, fra 1873
journalist ved Venstres Kbh.-avis
»Morgenbladet«, 1876-92 folketingsm. (Køge).
Gik ind for skarp oppositionspolitik med
principiel bekæmpelse af nat.lib.
tradition; kæmpede for demokratisk
ligestilling og folketingsparlamentarisme; vandt
ved sine fremragende journalistevner
dele af kbh. borgerstand for Venstre,
bekæmpede regeringens forsvarsprogram
med skarp antimilitaristisk agitation. I
mods. til nationalt indstillede,
grundtvigske venstrefløj (Bojsen); 1883-84 i
konflikt med Berg, stiftede okt. 1884
»Politiken«. Svækkedes i slutn. af
1880-erne ved visnepolitikkens håbløshed og
et mislykket forhandlingsforsøg, trængtes
tilbage af Bojsens tilhængere, slået ved
valg i Køge 1892 af Alberti. Bøjede sig
for I. C. Christensens ledelse i
Venstrereformpartiet, støttede arbejderne under
lockouten 1899, optoges i min. Deuntzer
(efter nogen strid) som trafikmin.
(Portræt sp. 2035.)
Hørup ’Hav, 1) indskæring på Als’
vestkyst. 2) Hørup’hav, fiskerleje ved 1);
357 indb. (1945).
Hørve, da. stationsby (Holbæk-Nykøbing
og H-Værslev) på NV-Sjælland; 739
indb. (1945).
hørytter ei. hæsje, stativ, der anv. til
vejring af kløvergræs og forsk, frøafgrøder,
hørål (Ammo’coetes), betegn, f. lampretten

på ungdomsstadiet.
høslæt, den tid, i hvilken 1. slæt af
græsmarkerne høstes og bjerges som hø.
høsnue, d. s. s. høfeber.
Høst, Jens Kragh (1772-1844), da. litterat
og historiker. Foruden ved en
Napoleon-biogr. (1810-14) og fl. skr. om Christian
7.s regeringstid har H gjort sig bekendt
som vor første mere aktive
kulturskandinavist.
Høst, Niels (f. 1869), da. diplomat.
Søofficer; dir. i DFDS 1905-21. Da.
gesandt (Japan 1921, Jugoslavien 1924-34).
Overbragte 1940 Chr. 10. henvendelse
fra Højgaard, Holger Andersen, la Cour
m. fl. om dannelse af reg. af
ikke-parla-mentarikere. Fra 1946 formand f.
Sydslesvigsk Udvalg af 5. Maj 1945.

Høst, Oluf (i. 1884), da. maler, medl. af
»Den Frie Udst.« fra 1926; har navnlig
malet stærkt stemningsbetonede,
koloristisk særprægede skildringer af bornh.
natur. (III.),
høstakke er de stakke, hvori høet samles
på marken til eftervejring og tørring,
indtil det er tjenligt til hjemkørsel.
Høstblomstdagen, velgørenhedsdag til
fordel for tuberkulosens bekæmpelse;
afholdes, siden 1909, årl. medio sept. af
Nationalfor. til Tuberkulosens
Bekæmpelse.

høst-enhed, d. s. s. afgrøde-enhed,
høstmaskiner, maskiner, der anv. til
høstning (afskæring) af de på marken
voksende afgrøder, findes i fl. forsk,
typer: 1) slåmaskinen, der kun afskærer
afgrøden, anv. kun til græsmarker, men
kan forsynes med et aflæggerapparat til
korn; 2) den selvaflæggende mejemaskine,
der i de senere år er helt fortrængt af
3) selvbinderen, der besørger såvel
høstning som binding af afgrøden; 4)
mejetærskeren (eng. combine), der både høster
og tærsker og aflægger kornet i sække
på marken,
høstmyre (Aphaeno’gaster subter’ranea),

S-eur. myreart, lever af græsfrø.
Høst & Søn, A. F., da. boghandel og
forlag, grl. 1836 af Andreas Frederik H.
(1811-97), der bl. a. blev en slags nord.
kommissionær for fr. litt. Firmaet var i
familiens eje til 1917. Fra 1925 også
antikvariat. Kgl. hofboghandler,
høstroe, en hvidkødet form af turnips,
høstsild, silderacer, der gyder om efteråret,
høstskikke. Afslutningen af høsten er
den vigtigste begivenhed i bondens ar
bejdsår og fejres derfor på forsk, måde;
bl. a. udpyntes det sidste neg, gives
forsk, navne (gammelmanden) og føres
i optog hjem til gården, hvor det
deltager i gårdens høstgilde. På de større
gårde, hvor fremmede arbejdsfolk har
deltaget i arb., kendes skikken »at
stryge for kålen«, idet arbejdsfolkene
ved at true med også at høste kålen
tiltvinger sig traktement. Høstgilder
fejres over hele landet, enten som privat
fest ei. som landsbyfester,
høst-turnips er en hvidkødet turnips
med grønt (violet) hoved. I forsøg 1930—
31 var en stamme »Roskilde VII« den
højest ydende af de hvidkødede
turnips-sorter.

høstudbytte. Samlede opgørelser af et
lands h kan dels foretages efter værdi
på grl. af priserne, dels efter mængde i
kg ei. efter omregn, til en fælles
afgrødeenhed (A.E.). Det saml. da. h af korn,
rodfrugter og græs m. v. var omkr. 1900
godt 50 mill. A.E., i 1930erne ca. 115,
1946 ca. 126 mill. A.E. Stigningen skyldes
udvidet kreaturhold i forb. m. højere
produktivitet. Danm., Holl. og Belg.
hører til de lande, der normalt har højst
h pr. ha af de tempererede landes
kornarter (25-30 hkg pr. ha mod f. eks. i
Sovj. og USA omkr. 10 hkg pr. ha).
-Fra 1939 har h i Danm. (udtrykt i mill.
A.E.) været:

v Rod- Græs . ,.

Korn . , Ialt

frugt og hø

193 9..........43,4 34,4 35,4 113,2

194 0..........38,3 36,9 33,7 108,9

194 1..........32,7 35,2 32,8 100,7

194 2..........46,3 31,5 34,0 111,8

194 3..........46,7 32,7 43,0 122,4

194 4..........45,9 27,1 45,6 118,5

194 5..........43,6 30,5 48,1 122,2

194 6..........47,2 32,0 46,6 125,8

194 7..........36,7 29,6 31,7 98

194 8..... 72^1 ca. 45 ca. 117

Høs tudstillingen,
udstillingssammen-slutn. af da. bildende kunstnere, stiftet
1934, sammensluttet m. Corner 1936-42.
høstved, den del af træ’ets årring, som
aflejres sidst i væksttiden; h er tættere,
hårdere og ofte mørkere farvet end
vårveddet, da vedcellernes vægge er tykke
og cellerne i det hele er mindre end
vårveddets.
’Hötzendorf, /rartz Conrad von
(1852-1925), østr. generalstabschef 1912-juni
1918. Bidrog til aggressiv politik mod

Oluf Høst: Vinter. Gård. 1940.

( Kunstmus.).

Serbien 1912-14, led nederlag under 1.
Verdenskrig,
høvding, overhoved, leder, især et
primitivt folks leder, hvis titel er ukendt
ei. fremmedartet, ei. en leder, som ikke
har fast titulatur (f. eks. leder af en
bande ei. et polit, parti).
’Høvelte, landsby og militær lejr i N-

Sjælland, 3 km NV f. Birkerød,
høvender, maskine til spredning og
vending af græsset på marken for at
fremskynde tørring og vejring.
høvl, værktøj til spåntagning m. v.,
består af et høvlejern, der med en trækile
fastholdes i stokken af hårdt træ. h-s
underside kaldes sålen; det fremspring,

Pudshøvl.

Tykkelseshøvlemaskine.

2032

2033

2034

man omfatter med venstre hånd, kaldes
næsen, h-jernet har på skrubh en let
buet, på slet- og pudsh lige, på tandh
en fint tandet æg. Simsh-s jern er lige
så bredt som sålen for at tillade høvling
tæt op til kanter. Til planhøvling af
store flader bruges langh ei. rubank,
høvldannet kaldes et fjerstrenget, fliget
blad, hvis flige med spidsen peger ned
mod bladets grund. Eks. mælkebøtte,
høvlebænk, kraftigt bord af bøgeplanker
til fastspænding af arbejdsstykker af træ
enten i fortangen ei. bagtangen ei. ml.
bænkhager (bænkdupper) i de firkantede

huller i høvlebænken og tængerne.
Fordybningen, biladen, bruges til
henlægning af værktøj,
høvlemaskiner. 1) h til metal har
retlinet hovedbevægelse, hvorunder enten
godset, opspændt på en plan, vandrer
forbi en ei. fl. forsættere m. høvlestål,
der efter arbejdsslaget autom. udfører
tilspændingsbevægelsen, ei., ved
shaping-maskiner, en stødslæde m. en forsætter
udfører hovedbevægelsen, medens
godset udfører tilspændingsbevægelsen. 2)
h til trå har en kutter m. roterende
kniv. På den \iste afretter føres emnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0764.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free