- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2038,2039,2040

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hørsholm ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hårfjernelse

at panthaverens ret ikke berøres af
pantsætterens konkurs,
håndpenge, forskud på løn, leje ei.
købesum, som erlægges samtidig med aftalens
indgåelse. Har dog undertiden karakter
af en gave.
håndpresse, ældste form for
bogtryk-presse, opr. bygget af træ, senere
forbedret, bl. a. ved anv. af jern.
Tryk-princippet forblev uændret, indtil
hurtigpressen fremkom i 19. årh.
hånd skal hånd få (ty. Hand wahre
Hand), middelalderlig ty. retssætning,
også anv. i da. ret. Meningen er: hvis
nogen mister en ting ved, at den, han
har betroet den, misbruger hans tillid,
idet han afhænder tingen, kan denne ikke
søges tilbage fra erhververen.
håndskrift, 1) bogvæsen, håndskrevet bog
ei. skrift. I oldtiden fortrinsvis på
ler-tavler ei. i bogruller, senere i bogform
(codex), h blev r middelalderen fremstillet
i klostrene, ofte prydet med kunstfærdige
initialer ei. miniaturer. Denne
fremstillingsform standsede ved bogtrykkets
gennembrud, og h blev sjældne. Ved de
store vidensk. bibl. findes i reglen
håndskriftsamlinger af bet. værdi, således i
Danm. den arnamagnæanske samling
af isl. h. Den videnskab at tyde og
tidfæste h kaldes palæografi. - 2) psyk.,
særpræg ved den enkelte persons h.
-3) jur., ældre udtryk for skriftl.
konstateret fordring,
håndsky kaldes den hund, der af frygt for
straf ikke tør komme hen til sin herre,
håndskydevåben, våben, der bæres af
brugeren og betjenes med hånden, mods.
det svære skyts. Efter lukkemekanismens
og låsens indretning skelner man ml.
forladere og bagladere, og disse sidste kan
enten være enkeltladere ei.
magasingeværer (repetergeværer og selvladegeværer);
efter løbets beskaffenhed sondres ml.
glat-løbede og riflede h. Jagtbøsser er enten
enkelt- ei. dobbeltløbede, undertiden
således, at det ene løb er glat (til
haglskud), det andet riflet (til kugleskud).
Efter våbnets længde benævnes h
geværer, karabiner og pistoler (revolvere).
Karabiner, der bruges af rytteri,
ingeniører og gendarmer, er afkortede
geværer, mens pistolerne er ganske korte h,
der betjenes med een hånd og bruges i
nærkampen,
håndsnitdelt, bot., kaldes et
håndstren-get blad med indsnit, der når omtrent
helt til bladgrunden,
håndspage (vistnok mnty. spake
træstang) ei. håndspig, løftestang m.
firkantet, skråt afskåret ende; søv., stang til
at dreje et spil med.
håndspålæggelse bruges ved visse kirk.
handlinger som et ydre tegn på
velsignelsen. h brugtes af jøderne og af Jesus
og apostlene (Mark. 6.5, Ap.G. 19.6,
Tim. 4. 14.)
håndstand ei. håndstående stilling, sport,
at stå på hænder i redskab ei. på gulvet,
håndsten, natursten, 10-20 cm stor.
håndstrenget kaldes et blad, når det

har fl. hovedstrenge,
håndtegn, døvstummes naturlige og
vedtagne tegn med hånd ei. fingre. Dækker
enten over et enkeltord ei. en hel sætning,
håndværk, virksomhed, hvor
faguddannede producenter, som selv ejer deres (ret
enkle) produktionsmidler, v. hj. af et i
alm. fåtalligt antal faguddannede
arbejdere fremstiller varer, væsentlig ved
håndkraft, efter direkte bestilling ei.
for et begrænset, lokalt marked, h
udskiltes fra landbruget i beg. af
middelalderen og organiseredes i løbet af
middelald. i faste former med mestre,
svende og lærlinge. Gnm. lavenes mange
reguleringer sikrede h-smestrene deres
økon. og sociale stilling og fik (især i 11
15. årh.) bet.’magt i byerne. Senere blev
købmændene dominerende, og ved indu
-strialismens gnm brud i 18.-19. årh.
indtrådte en stærk tilbagegang for h. h har
dog fortsat haft betydn. i de såk.
hjem-meindustrier, i en række
kvalitetsvare-produktioner og ved reparationsarbejde.
Byggeri er i tekn. henseende h-spræget,
men er økon. nærmest en industrigren.
-I praksis er grænsen ml. h og industri

vanskelig at drage; i da. statistik
betegnes oftest ved h de bedrifter uden for
landbrug m. v., som ikke automatisk er
inddraget under alle bestemmelser i
fabrikloven af 1913, d. v. s. i hovedsagen
bedrifter, som beskæftiger under 6
arbejdere.

håndværkerforeninger, lokale og
lands-repræsentationer, søger at varetage
håndværkets interesser. Landsorganisationen
Fsellesrepræsentationen for Dansk
Industri og Håndværk søger at fremme da.
industri og håndværk over for
lovgivningsmagten, mens h under Dansk
Arbejdsgiverforening tager sig af fagl.
spørgsmål i arbejdssager.

Håndværksrådet, oprettet 1940, udvidet
1942, har til formål at værne om det
danske håndværks interesser, har
rådgivende og oplysende virksomhed,
undersøger love, afgiver responsa m. m.

håndværksskolen skoler, hvor vordende
håndværkere undervises i læretiden; på
teknisk skole undervises i teoretiske fag,
på fagskole i praktiske. Videregående
undervisn. f. udlærte håndværkere
foregår på håndværkerhøjskoler og
Teknologisk Institut.

hår, 1) zool., trådagtige forlængelser af indre
ei. ydre overflader. Er h bevægelige
(fim-rçh), tjener de til bevægelse,
næringsop-tagelse, vandfornyelse o. 1., iøvr. kan h
være sanseh ei., hyppigst, virke som
beskyttende ei. varmeisolerende lag. Hos
lavere dyr er h enten forlængelser af
cellernes protoplasma ei. af overfladens
cuticula. Særlig karakteristisk er h for
pattedyrene, hvor de består af
forhornede overhudceller, der stadig nydannes
ved grunden af h, sålænge dette vokser,
h sidder her på et lille fremspring,
hårpa-pillen, i bunden af enindkrængning,
hårsækken. h består af et løsere,
lufthol-digt marvlag og et fastere, ydre barklag,
der er tykt i stive h. Særlig stive h
kaldes børster og pigge. I h-sækken munder
fedtkirtler, og ved h-s grund findes små
muskler, således at h kan bevæges. Man
skelner hos pattedyrene ml. de længere og
stivere dækh, der er ordnet i rækker, og
de omkr. disse siddende mindre, bløde,
krusede uldh. h skiftes hos de fleste
pattedyr ved fældning, hos andre, f. eks.
mennesket, ved at der til stadighed
falder nogle h (30-ca. 100 daglig) af, medens
nye vokser frem. h-s farve skyldes
pigment i barklaget. I ældre menneskers h
er pigmentmængden ringe, og da der
samtidig er trængt fine luftblærer ind iml.
horntrådene, fremkommer en gråhvid
farve. Alle pattedyr har h, hos hvaler
dog kun nogle få i fostertilstanden. Hos
mennesket mangler h helt på håndflader
og fodsåler samt enkelte andre steder,
dækh findes kun på hovedet, hos voksne
tillige i armhuler og omkr. kønsdelene,
på resten af kroppen har mennesket kun
uldh, samt børster i øjenvipper, øjenbryn,
næsebor og øregang. Behåringen er forsk,
hos de to køn og reguleres af hormoner
fra kønskirtlen, hypofyse og binyre.
Animalske h finder anv. som
spindmateriale (fåre-, lama-, kameluld, gede- og
hesteh etc.), som polstermateriale
(heste-, ko-, svineh), som råmateriale ved
filtfremstilling (hare-, kanin-, bæver-,
gede-, koh og fåreuld), til
børstenbinder-varer (h af svin, hest, ko, mår, egern,
grævling); 2) bot. h kan opfattes som
plantens fjerde grundorgan, sideordnet med
rod, stængel og blad. h kan sidde på alle
tre grundorganer og sidder ikke i bestemte
stillingsforhold som bladene. De egl. h
dannes udelukkende af overhuden, h
kan være een- ei. flercellede og have
mangfoldige former. Eks. på h er: rodh,
bræn-deh, kirtelh, visse barktorne, kødet i
appelsiner og citroner. Praktisk anv. har
især bomuldsh og kapokh som
tekstilråstof, mens harpiksudskillende h hos
humle er af bet. ved ølbrygning,
håraffald skyldes alder, disposition,
sygdomme i hår ei. hårbund,
sjældnere universelle sygdomme.
Hårby, da. landsby 15 km SØ f. Assens;

888 indb. (1945).
hårde korn, frø, som ikke spirer, når de
lægges i vand ei. fugtig jord. Findes især

hos bælgplanter. Ved eet ei. fl. års
henliggen spirer de og har derfor i naturen
stor biol. bet. ved at sikre arten mod
fuldstændig udryddelse under en længere
ugunstig periode, h kan ofte bringes til at
spire straks, når de ridses i frøskallen,
hårdhed er den modstand et legeme
udviser, når det underkastes en statisk ei.
dynamisk kraftpåvirkning. Som h-prøve
bruges oftest Brinell’s kugleprøve. - Et
minerals h er modstanden mod at lade
sig ridse; måles i forh. tilMohs’s h-skala
bestående af 10 mineraler: 1 talk, 2 gips,
3 kalkspat, 4 flusspat, 5 apatit, 6
feld-spat, 7 kvarts, 8 topas, 9 korund og 10
diamant. F. eks. har et mineral, der kan
ridse feldspat og selv ridses af kvarts, h
mellem 6 og 7. (Friedrich Mohs
(1773-1839), ty. mineralog).
hårdkogt (roman), alm. da. betegn, for
bevidst og forceret ufølsomme
virkelig-hedsromaner af journalist,
reportage-karakter, som, forberedt af bl. a.
Hemingway, især er skabt i Amer. af forf.
som James M.Cain, John O’Hara m. fl.;
mange af dem overs, til da. og har øvet
indflydelse på fl. af 1930ernes da. forf.
I Amer. bruges glosen h (»hard-boiled«)
almindeligvis ikke om selve genren, kun
om dens forf. og deres typer og milieuer,
hårdmetaller, værkstoffer med stor
hårdhed, slid- og ildfasthed, der anv. som
skærende og slidende værktøj og til elektrisk
kontaktmateriale, h kan inddeles i 3
grupper:.1) stellitlegeringer med
fortrinsvis kobolt som grundmasse (50-60%),
mens resten er wolfram- og
kromkarbi-der, 2) smeltede karbidh, næsten 100%
wolframkarbid med lidt kobolt; endv.
karbider af vanadin, titan ei. molybdæn.
Ved disse 2 grupper drejer det sig om
støbte og meget grovkornede legeringer,
der er ømfindtlige over for stød og
vibration. Mere fintkornede, slidfaste og
hårdere er 3) sintrede h, der består af ca.
95% wolfram ei. titankarbid, evt. andre
karbider og ca. 5 % kobolt. De er ikke
støbte, men karbider og metaller
finma-les og sintres sammen. Derved er de sejge
nok til at modstå stød og vibration.
Sintrede h anv. til værktøj, deres
snithastighed kan gøres 100-200% større.end
hurtigstålets. De bruges til bearb. af
støbegods, manganstål, sten, porcelæn osv.
hårdmundet siges hesten at være, når
de bløddele, på hvilke mundbiddet skal
virke, er så lidet følsomme, at rytter ei.
kusk vanskelig kan styre dyret,
hårdmælket siges en ko at være, når
mælkens udtømmelse gnm. patten er
forbundet med vanskelighed. Årsagen er
ofte en medfødt ei. erhvervet
forsnævring af mælkekanalen. Hårdmælkethed
kan ofte hæves ved operation,
hårdtbly, legering af bly og antimon,
indeholder 15-25% antimon,
hårdtin, legering af tin og antimon,
hårdtstøbt jern ei. kokillegods fås, når
egnet støbejern udstøbes i forme m.
kølestykker af jern mod de flader, der skal
være hårde,
hårdt vand, fersk vand indeholdende mere
end 0,2%„ opløste salte, disse er i reglen
kalciumsalte. Skyldes hårdheden
kalciumbikarbonat, kan den ophæves ved
kogning, idet saltet derved omdannes til
og udskilles som kalciumkarbonat
(kedelsten). Skyldes hårdheden andre
kalciumsalte, kan den ikke ophæves v.
kogning. Alle kalciumsalte kan fjernes v.
tilsætning af soda (»vandet blødgøres«).
Brøndvandet m. m. er ofte h. h egner
sig ikke til vask, da kalciumsaltene med
sæbe danner slam af uopløselige
kalk-sæber.

hårdug, stift og elastisk, vævet stof med
skud af hestehår. Anv. som indlæg i
habitter, overtøj o. 1.
hårdzink, biprodukt fra
smelteforzink-ning bestående af zink og jern; anv. til
zinkudvinding og til legeringer,
hårfarvning foretages med
planteudtræk (f. eks. henna) ei. syntetiske
farvestoffer. Nogle af de sidstnævnte
(parafe-nylendiamingruppen) kan give alvorlige
eksemer.

hårfjernelse foretages oftest af
kosmetiske grunde. Forbigående kan hår fjernes

2038

2039

2040

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free