Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hørsholm ... - I ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hårfugle
ibenholt
ved udtrækning ei. m. kem. midler
(depi-latorier), permanent med elektrolyse,
som dog er smertefuld, kostbar og kan
give dårligt kosmetisk resultat.
Røntgenstråler kan ikke anv. til permanent
hårfjernelse, da den nødv. dosis
beskadiger huden,
hårfugle (Pycno’notidae), små sangfugle
m. hårlign. fjer på oversiden. Gl. verdens
troper.
hårgarn, groft garn af kalve-, heste-, ko-.,
gedehår osv., der anv. til indlægsstoffer
og boucletæpper.
’Hå’rik, da. konger. Hårik 1., reg. 814-54,
søn af Gudfred, fordrev 814
usurpatorerne Harald Klak og Reginfred;
støttede Ansgar. Hårik 2., reg. 854-ca.
870, slægtning af H 1., trådte 864 i forb.
med Pave Nicolaus 1.; støttede Ansgar,
hårkar, de fineste forgreninger af
blodkarrene (kapillærer).
’Hårleman, Carl (1700-53), sv. arkitekt,
betydelig og indflydelsesrig. Har givet
tegn. til alt, fra hytter til slotte, Svartsjö
(1734-39), Övedskloster i Skåne, og kirker;
domkirkespir i Uppsala (1745, nu
bort-restaureret). Hans mesterværk er vel
Karolinska gravkoret ved
Riddarholms-kyrkan i Sthlm.
Hårlev, da. stationsby (Køge-Fakse og
Køge-Rødvig); 844 indb. (1945).
hårmyg (Bibi’onidae), fam. af store, sorte
myg; larverne i jord. En enkelt art,
have-li, gør skade,
hårpisk, hårfletning i nakken. Herremode
fra ca. 1740 til den Fr.
Revolution, h
afskaffedes i den da. hær 1803.
hårpleje, den pasning,
man af hyg. og æstet.’
grunde giver det
normale hår. Den normale
hårbund afsondrer sved,
talg og afstøder sit
yderste lag ligesom den
øvrige hud; men disse
produkter fjernes
vanskeligere p. gr. af hårene.
Fedtet og skællende hår
er ofte kun en følge af, at hårets længde,
opsætning og renselse ikke er afpasset ef-
Frøydis Haavardsholm: Glasmaleri.
Nordstrand kirke. 1919.
ter hårets kvalitet og personens
beskæftigelse og økonomi. Kosmet. ændringer
såsom farvning og bølgning kan være
vigtige for befindendet og derfor berettigede.
Den fundamentale hårpleje består i
daglig børstning med stiv, åben, ren børste;
ret hyppig vask med god sæbe; kort hår
ei. let enkel frisure; undgåelse af for
tætsluttende hovedbeklædning. Højere
grader af skældannelse, fedten ei. håraffald
kan være tegn på hårsygdom,
hårpung, sort silketøjspung, hvori det
naturlige ei. kunstige nakkehår samledes.
Anv. i 18. årh.
hårrør ei. kapillarrør, snævre rør, der ved
at stikkes ned i en vædske viser
h-virk-ning, som består i at vædsken stiller sig
højere ei. lavere i røret end udenfor,
eftersom vædsken væder rørvæggen
(vandglas) ei. ikke (kviksølv-glas),
h-virknin-gen beror på kræfter ml. molekylerne
(overfladespænding) og betinger
virkningen af en væge ei. svamp og er af bet.
for jordbundens fugtighedsforhold,
hårskjorte, en grov skjorte af hårdug,
som eneboere og munke bar inderst på
kroppen.
hårstreger, de spinkle streger i
antikvaskrifterne.
hår sygdomme. Selve håret kan angribes
af svampesygdomme, de fleste h
angriber hårskeden. Alm. h er pletskaldethed
(alopecia areata) og seborré; ingen af
disse er smitsomme,
hårsækmider (De’modex), slægt af
mikroskopiske, ormeformede mider. Snylter i
hårsække hos pattedyr f. eks. hos
mennesket, hvor den er uskadelig. Fremkalder
hos hunden alvorlige hudsygdomme,
hårvildt, vildtarter beklædt med hår
mods. fjervildt.
Håtunaleken [’hå:tüna’le:k3n] kaldes
de sv. hertuger Eriks og Valdemars
tilfangetagelse af broderen kong Birger i
Håtuna i Uppland (nu Sigtuna) 1317,
hvorved de tvang ham til at dele riget
med sig.
’Haavardsholm, Frøydis (f. 1896), no.
malerinde; har virket i kunstindustri og
dekorativ kunst, spec. fremragende
glasmalerier; desuden bogill. (111.)
I
I, i, 9. bogstav i det da. alfabet; det er fra
gr. optaget uforandret i det lat. alfabet.
I, rom. taltegn (= 1).
I, autom.-kendingsmærke 1) f. Bornholms
amt, 2) for Italien.
i, mat., betegn, for den imaginære enhed
IA, fork. f. intelligensalder (målt ved en
intelligensprøve).
Ia., off. fork. f. staten Iowa, USA.
IAAF, fork. f. /nternational Amateur
Athletic Federation.
Iacobsen, Carl (f. 1881), da. kemiker.
1907-20 forstander for Orlogsværftets
Kemiske Laboratorium. 1920-28 prof.
i teknisk kemi ved Polyteknisk
Læreanstalt. 1928 tekn. underdir., 1937 dir. for
De Forenede Bryggerier og Tuborg.
Iago [i’a:gou], skurken i Shakespeares
tragedie »Othello«.
iagttagelse, psyk., 1) proces, der
resulterer i oplevelse af omverdensgenstande og
deres egenskaber ei. af individet selv og
dets (legemlige ei. sjælelige) tilstand; 2)
det umiddelbart oplevede resultat af
nævnte proces.
iagttagelseslære, forældet betegn, for
matematisk statistik, den statist,
bearbejdelse af iagttagelser.
iagttagelsespsykologi, gren af psyk.,
som omhandler iagttagelsesprocesserne
og deres oplevede resultater,
iagttagelsesundervisning, geografi- og
naturhistorieunderv. i de første skoleår,
på grundlag af barnets dir. iagttagelser.
IAHF, fork. f. /nternational Amateur
//andball Federation.
Iaçi [ja:J] (ty. Jassy), by i NØ-Rumænien
nær Prut; 109 000 indb. (1945).
Jernbanecentrum med kornhandel og industri,
især baseret på omegnens
landbrugsprodukter. Univ., kunstakademi. 1565-1861
Moldaufyrsternes residens,
-’iasis (gr. iüsthai helbrede), lidelse,
sygdom.
IATA, fork. f. /nternational Air Transport
Association,
-i’a’ter (gr. iatrös læge), -læge.
-ia’tri’ (gr. iatreia helbredelse), lægekunst,
iatroke’mi’ (gr. iatrös læge) ei. kemiatri,
periode af kemiens udvikling, i hvilken
kemiens formål var fremstilling af
lægemidler. i grundlagdes af Paracelsus
(1493-1541) og var fremherskende inden for
kemien i 16. og til midten af 17. årh.
IAWF, fork. f. /nternational Amateur
IFrestling Federation,
ib. (lat., fork. af ibidem), sammesteds.
Ib (af Jeppe, der kommer af Jakob), da.
mandsnavn, opstået i middelalderens
slutn.
Ibadan [i’bo:dån], by i SV-Nigeria;
327 000 indb. (1945).
Ibague [iftj’gæ], by i Colombias
Central-cordillere med bane til Bogota. 85 000
indb. (1947).
Ibånez, se Blasco Ibånez.
I’bårruri [-ßar:-], Dolores, kaldet la
Pa-sio’naria (sp: passionsblomsten) (f. 1895),
sp. kommunist. G. m. asturisk minearb.,
der faldt under arbejderrejsning i Asturien
1934, hvor I ved organisationsevner og
stærkt virkende veltalenhed var bl. de
ledende. Fra sommer 1936 bl. ledende i
Madrid, organiserede kvindemilits,
bidrog afgørende til at rejse kampstemning
mod Franco. Medl. af Madridreg.; dipl.
udsending til Paris 1937. Undkom v.
borgerkrigens ophør 1939. Generalsekr.
f. Span.s kommunistiske parti. (Portræt
sp. 2048).
-’i’bel (lat. -ibilis), adjektivendelse: i stand
til, som kan behandles på en vis måde,
-lig; -ibili’te’t, tilsvarende
substantivendelse.
ibenholt, det tætte og tunge, meget
hårde kerneved af forsk. Diospyros-arter
(daddelblommer) og fl. andre træarter.
Vf. 1,05-1,20, synker derfor i vand. Far-
2041
2042
2043
Hårpisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
