- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2044,2045,2046

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

iberer

IDE

ven.er ofte sort. Bruges til klaviaturer,
piber, stokke, drejerarbejde o. a.

i’be’rer,Spaniens oldtidsbefolkn.,
indvandret fra N-Afrika. Baskerne er muligvis
efterkommere af i.

I’be’rien, oldtidsnavn på 1) Spanien, 2)
Georgien.

’Iberis, slægt af korsblomstfam.; urter ei.
halvbuske med halvskærmformet klase.

Blomster hvide, røde ei. violette. 30 arter
fl. dyrkes som prydplanter.
I’be’riske Bjerge, sp. Cordillera Ibérica
[koröi’ljæra i’fterika], bjergområde i
Spanien S f. Ebro; når 2315 m iMoncayo.
I’be’riske Halvø, andet navn på
Pyrenæerhalvøen.
Ibert [i’bæ:r], Jacques (f. 1890), fr.
komponist, Grand Prix de Rome, 1919. Tilhører
impressionismen.
IBF, fork. f. /nternational Badminton
Federation.

’ibidem, lat. fork. ibid., sammesteds,
’ibis (gr.) ( Plega’didae), fam. af storkefugle,
langt, tyndt, buet næb,
lever ved sumpede
kyster og flodbredder.
Ruger i kolonier, føden
småfisk, orme o. 1.
Hertil bl. a. skehejre samt
den hellige i (Thre- j
skiornis aethiopicus),
hvid og sort, Afrika,
Arabien; ansås i
oldtidens Ægypten for
hellig,og den
sortei(Ple-gatis falcinellus),
mørkebrun, nu og da set i
Danm.
fbiza [’i/3i/>a], 1) største ø
i den sp. gruppe
Pity-userne; 541 km2; 34000
indb. (1940); 2) hovedby på S-kysten af
1), 7000 indb. (1940).
ibn (arab.), søn.

ibn al-Athir [ä’/>i:r] (1160-1234), arab.
historiker, forf. til en verdenshist.,
afsluttet i beg. af 13. årh.
ibn ’Arabshäh [äräb’Ja:] (1392-1450),
arab. historiker, som har skrevet en
biografi af Timur.
ibn Battütah [-bä’tu:ta] (1303-77), arab.
opdagelsesrejsende (S- og Ø-Asien og
N-Afrika).

ibn ’Ezra, Abraham (1092-1167), sp.
jøde, fremragende, alsidig
videnskabsmand, især kendt som grammatiker og
bibelekseget, har desuden skrevet rel.
digte.

ibn Fadlän [-fäd’la:n] (10. årh.), arab.
geograf; berejste Volga-egnene; skildrede
bl. a. nordboernes forbind, med Rusl.
ibn-Gabirol [gä’bi:-] ei. Salomon ben
Ju-dah (ca. 1020-60), jød. digter og filosof,
levede i Spanien. Nogle af hans lyriske
digte er gået ind i den jød. liturgi. Hans
filos. hovedværk Livets Kilde havde stor
indflydelse i middelalderen,
ibn Hishåm [hi’Ja:m] (d. 834), arab.
forfatter, har skrevet en biografi af profeten
Muhamed.

ibn ’Jünis (d. 1009), arab. astronom,
udgav et astronomisk tabelværk,
ibn Khal’dün [ -] (1332-1406), arab.
historieskriver, som har opstillet
principperne for en pragmatisk hist.skrivn.
ibn-’Rushd [rujt], det arab. navn på
Averroés.

ibn-Sa’üd [-sa’u:d], ’ Abd-al-’Aziz (f. 1880),
arab. fyrste, i-s forfædre har ledet
waha-bitterne i Nedjd siden 1740; i blev sultan
i Nedjd 1917, balancerede ml. Engl. og
Tyrk., men slog 1924 den eng.-venl.
Hu-sain ibn-’Ali af Hedjåz og tog 1926 titel
konge af Hedjåz, hvad Engl. bøjede sig
for. Trods ønsker om panarab. samling
anerkendte i 1925 og 1929 grænserne til
Transjordanien, Yemen og Iraq; tvang

1934 Yemen til at bøje sig, siden Arabiens
faktiske hersker. Hævdede uafh. stilling
over f. Engl., men bevarede neutralitet
og fra 1943 forståelse m. USA-Engl.
under 2. Verdenskrig. 1947 skarpt mod
deling af Palæstina. (Portræt, sp. 2048).
ibn-Sina [’si:-], det arab. navn på
Avicen-na.

i borde, den del af skib, som ligger langs

skibssiden, mods. midtskibs.
Ibrä’him, arab. form for Abraham.
Ibrä’him Pasha [pa’Ja] (1789-1848),
ægyptisk feltherre. Stedsøn af Mehemet
Ali, ledede den ægypt. hær, der 1825 kom
Tyrk. til hjælp mod grækernes rejsning,
sejrede og ødelagde Peloponnes, men
måtte vige efter hans flådes ødelæggelse
ved Navarino 1827. Sejrede i 1830erne
over tyrkerne.
Ibsen, Bergliot, f. Bjørnson (f. 1869), no.
sangerinde, datter af Bjørnstjerne
Bjørnson. G. m. Sigurd I.
Ibsen, Henrik (1828-1906), no. digter.
Købmandssøn fra Skien. Student 1850.
Teaterinstruktør 1851 (Bergen),
-direk-tør 1857 (Kristiania). Bosat i udlandet
(Ital., Tyskl.) 1864-91. Tilhører som
dramatiker verdenslitt. I-s ungdomsdramaer,
ofte bygget over motiver fra nord. hist.,
således Fru Inger til Østraat (1855),
Hærmændene paa Helgeland (1858),
Kongs-emnerne (1863), behandler især de psyk.
emner: helstøbt-delt karakter, tro-tvivl
på kaldet. Central plads i
manddoms-dramaerne, såvel de symbolske: Brand
(1866), Peer Gynt (1867), Kejser og
Galilæer (1873) som de realistiske, borgerlige
problems ty kker Samfundets støtter (1877),
Et dukkehjem (1879), Gengangere (1881),
har personlighedskravet
(overensstemmelse ml. idealer og gerninger). Mildere
menneskesyn, erkendelse af naturlig
livsudfoldelses værdi præger de senere
dramaer Vildanden (1884), Lille Eyolf
(1894), Bygmester Solness (1892), Når
vi døde vågner (1898). Karakteristisk f.
I-s dramaer er skarpt formulerede
replikker, st.’ ti komposition og inciterende
problemstilling. I skrev endv. et mindre
antal episke, lyriske og polemiske digte,
bl. a. Terje Vigen (1862), Nordens
Signaler (1872) og Et Rimbrev (1875).
(Portræt sp. 2049).
Ibsen, Immanuel (1887-1944), da. maler;
medl. af »Høstudst.«. Figurbill.,
landskaber og opstillinger.
Ibsen, Lillebil (f. 1900), no.
skuespillerinde. Deb. 1911 som danserinde og 1915
som skuespillerinde på Nationaltheatret
i Oslo. 1915-18 hos Max Reinhardt i
Berlin. Gæstespil i Skandinavien, Engl. og
USA. Fra 1928 vedDetNye Teater i Oslo.
Har bl. a. spillet Anitra i »Peer Gynt«,
»Kameliadamen«, »Den Glade Enke« og
i mod. lystspil. G. m. filminstruktøren
Tancred I (f. 1893), en søn af Sig. I.
Ibsen, Sigurd (1859-1930), no. politiker.
Søn af Henrik I. Dr. jur., sociolog,
mini-sterialembedsmand; 1902-05 minister
under Blehr og Hagerup som leder af no.
ministerafd. i Sthlm., førte de forgæves
forhdl. om konsulatssagen. Udg. polit,
og.filos. skr. samt et par skuespil. (Portr.).
ibskal, da. heraldisk betegn, for den
muslingeskal, som i middelalderen blev
apostlen Jakobs (da. Ib) kendetegn.
Ibstrup, tidl. navn på Jægersborg.
IBU, fork. f. /nternational i?oxing t/nion.
’Ibykos (6. årh. f. Kr.), gr. korlyriker.
ICAO, fork. f. /nternational Civil Aviation

Organization.
ice-cream [’aiskri:m] (eng.), is-créme.
I-chang [’i’tlhar;], by i prov. Hupei i
Midt-Kina; 108 000 indb.(1931). Fra
IerYang-tze-kiang sejlbar for større skibe.
Ich dien [ix ’di:n] (ty: jeg tjener), fra 13.
årh. prinsen af Wales’ devise; under 1.
Verdenskrig ændret til eng. I serve,
ichneu’mo’ner [iknöu-] (Her’pestes) (gr.
ichneumön den, som opsporer), slægt af
langhårede, lavbenede desmerdyr. Hertil
mangust og faraorotte. (Man mente tidl.,
at i opsporede og åd krokodilleæg).
ichthy’ismus [ikty-] (lat. af gr. ichtys

fisk), fiskeforgiftning.
ichthy(o)- [ikty-] (gr. ichthys fisk), fiske-,
ichthyolo’gi’ [ikty-] (ichthy(o) - +-logi),
læren om fisk.

Ichthyornis [ikty’o-] (ichthyiß)- + gr.
örnis fugl), uddød slægt af mågelignende
tandfugle fra N-Arner. Kridttiden,
ichthyo’sau’rier [ikty-] (ichthy(o)- + gr.

saüros øgle), hvaløgler,
ichthy’osis [ikty-] (ichthy(o)- + -osis),
fiskehud, en arvelig hudabnormitet
karakteriseret ved tørhed og dannelse af
store kantede skæl.
ichthyoste’gider [ikty-](ichthy(o) ■ -I- gr.
stege tag (her: skjold)), gruppe af
primitive urpadder, der er fundet i Ø-Grønl.s
devon. Studiet af deres kranier har haft
stor bet. f. forståelsen af hvirveldyrenes
systematik. De er nærmere beslægtede
med kvastfinnede fisk end med ganoider
og benfisk og de udgør et primitivt led i
den afd. af hvirveldyr, hvorfra padderne
stammer.

ichthys [ik’tys] (gr: fisk), symbol på
Kristus, efter begyndelsesbogstaverne i gr.
/ésus, C/iristös, theü (Guds), Ayiös (søn),
çötér (frelser).
Ichty’o’l [ik-], svagt antiseptisk tjære af

fiskeholdige skifere.
Ickes [’ikis], Harold L. (f. 1874),
USA-politiker. Journalist, jurist, knyttet t.
Th. Roosevelts Fremskridtsparti, siden
Demokrat. Indenrigsmin. under
Franklin D. Roosevelt fra 1933, afgik febr. 1946
efter konflikt m. Truman.
Icolmkill [ikam’kil], d. s. s. lona, ø bl.

Hebriderne.
Ico’pa’l, da. tagdækningsmateriale af
asfaltpap.

’icterus (lat. af gr. ikteros), gulsot,
’ictus (lat.,.egl: slag), i metrikken betegn,
for taktslaget på den trykstærke stavelse
(arsis) i hvert taktled (versefod resp.
dobbeltfod).

’ictus ’cordis (lat: hjertets slag), stødet
af hjertespidsen mod brystvæggen ved
hjertets slag. Føles i 5.
ribbensmellem-rum.

I. C. W., fork. f. 1) eng. mterrupted
con-tinuous waves, afbrudte kontinuerte
bølger: radiotelegrafi med modulerede
svingninger; 2) /nternational Council of
Wo-men.

Içvara [’i:!-] (sanskrit: herren, herskeren),
i ind. rel. betegn, for gud i bet. enestegud,
algud, også om den kristne gud.
id. (lat., fork. af idem), den samme,
-’i’d (gr. eidos udseende, beskaffenhed), af
lignende udseende ei. beskaffenhed,
-lignende.

’Ida, gr. Idé [’iöi], 2408 m h. bjerg
påMidt-Kreta.

Ida, Ide, kvindenavn, fra ty.
Ida., off. fork. f. staten Idaho, USA.
Idaho [’aidaho:] (fork. Ida.), bjergstat i
vestl. USA; 216 404 km2; 525 000 indb.
(1940; 1947: 488 000), 2,1 pr. km2, ca.
4000 var indianere; 33,7% boede i byerne;
Hovedstad: Boise. Mod NØ findes
udløbere af Rocky Mountains, resten er en
del af Columbia Plateauet, hvori Snake
River har nedskåret en dyb canyon.
Højeste punkt er Mount Borah (3858 m).
Nordl. del er dækket af nåleskov, mod S
tempereret busksteppe med bynke.
Erhverv. I landbruget anv. dry farming og
kunstvanding fra reservoirer ved Snake
River (American Falls o. a.). Der avles
hø, hvede, kartofler og sukkerroer.
Kvægavl leverer kød, uld, smør. Bet.
tømmerproduktion. I er den vigtigste zink- og
sølvstat og nr. 2 som blystat (efter
Missouri) i USA. I udforskedes fra 1805;
territorium 1863;stat 1890. (Kort se USA)
Iddefjorden, sv. Idefjord, 17 km 1.
no.-sv. fjord; gnm. Svinesund i forb. med
Skagerrak.

i’de’ (fr. fra gr. ide’a, egl: udseende), 1) hos
Platon et almenbegreb, der tillige er
udtryk for et ideal, og som tænkes at have
selvstændig eksistens i en »ideverden«;

2) hos Locke ethvert bevidsthedsindhold;

3) hos Hume et erindrings- ei.
fantasibillede; 4) hos Kant et begreb, hvis
genstand ikke kan udtømmes i erfaringen;
5) nutildags oftest: en forestilling, et
begreb, en tanke evt. med præg af de ovenst.
betydninger.

IDE, fork. for /nstitut Danois des
£changes internationaux des publications
scientifiques et littéraires (fr: Dansk
institut for internat, udveksling af viden-

2044

2045

2046

Hellig ibis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0768.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free