- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2047,2048,2049

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ideal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ideal

Ifigeneia

sk. publikationer), en 1943 oprettet
statsinstitution underlagt Det Kgl.’Bibliotek,
hvis opgave er at formidle og udbygge
bytteforb. ml. da. og udenl.
forskningsinstitutioner samt at fordele statens off.
publikationer i ind- og udland. I har
(1949) forb. med ca. 4000 institutioner og
enkeltpersoner i udi. og afsendte i
finansåret 1947/48 ca. 13 000 sendinger (omf.
både kasser, pakker og
enkeltforsendelser). I udg. Dania Polyglotta samt en årlig
fortegn, over statens off. publikationer,
ide’a’l (gr.), 1) (adjektiv) hvad der hører
til idéer, 2) (substantiv) mønster,
forbillede, fuldkommen type; ideali’se’re,
fuldkommengøre i tanken, se bort fra
ufuldkommenheder ei. fejl.
idea’lisme (gr.), I) (praktisk) en
handlemåde ei. tankegang, der har til formål at
tjene et (almenanerkendt) ideal; 2)
(teoretisk) den opfattelse, at verden er af
åndelig, psykisk natur. Mods.
materialisme; hos Kant, kritisk i, den teori, at
erfaringsverdenen er præget af
bevidsthedens opfatteformer og derfor ikke
eksisterer uafhængigt af disse. Mods. realisme,
idea’list (gr.), person, der hylder en
idealistisk opfattelse ei. kæmper for en idé.
ideal luftart, luftart, som uden afvigelser
følger luftarternes tilstandsligning. En i
findes ikke i virkeligheden, men danner
grundlaget for den ideale ei.
termodynamiske temperaturskala,
ideal vædske, en usammentrykkelig
vædske uden gnidningsmodstand.
Begrebet i anv. i hydrodynamikken,
idéassociation, ældre betegn, for den
formodede forbindelse ml. forestillinger
ei. tanker, der direkte kan fremkalde
hinanden.

idédrama, en ikke ganske entydig betegn.

for dramer med vægtigt tankeindhold,
ide’el’ (gr.), 1) blot tænkt (mods. reel);

2) stemmende med et ideal; 3) uselvisk.
Idefjord, sv. navn på Iddefjorden.
identificere
i’se’-j (lat. idem samme +
-ficere), bevise, at to personer ei. ting i
virkeligheden er een og samme; fastslå
hvem en person er. - identifi’ce’ring,
konstatering af en persons identitet,
identifi kation (lat. idem den samme), psyk.,
den proces, hvorved et individ forsætligt
ei. uvilkårligt opfatter sig som et andet
forbilledligt individ og søger at efterligne
dette.

i’den’tisk (lat. idem den samme), ens med,
lig. I mai. siges en ligning at være i ei.
kaldes en identitet, når den er rigtig for
alle værdier af de indgående bogstaver,
identi’te’t (lat. idem den samme), den
egenskab, at være det samme som; [-ens-hed; fuldkommen lighed,
identitetsfilosofi, betegn, for Schellings
filos., if. hvilken »ånd« og »natur« i
grunden er det samme,
identitetshypotese, den af Spinoza
opstillede antagelse, at det åndelige og det
materielle er i sig afsluttede,
parallelt-løbende sider af virkeligheden
(attributter ved substansen). Mods.
vekselvirk-ningshypo tesen,
identitetskort, legitimationskort overfor
postvæsenet, kan udstedes på
postkontorerne.

identitetsmærke, mil., d. s. s.
personmærke.

identitetsprincippet, logisk forskrift
der siger, at ethvert navn (begreb), som
forekommer i en logisk slutning(-skæde)
skal have samme betydning (mening)
overalt i slutningen. Formuleres ofte
skematisk: A er (det samme som) A.
identitetsvidne, person, der bevidner en
andens identitet. Forekommer bl. a. ved
oprettelsen af testamenter for notarius
publicus, når testator ikke er notarius
bekendt ei. fremlægger særlige beviser
for sin identitet,
ideogra’fi’, skrift bestående af
ideogram-mer.

ideo’gram’ (gr. idea udseende, idé, begreb
4- -gram), ordtegn, beregnet på at
fremkalde forestillingen om det skildrede
begreb uden nogen bestemt sproglig form
som mellemled for tanken, f. eks.
taltegnene.

ideolo’gi’ (gr. ide’a udseende, idé + -logi),
1) Destutt de Tracys betegn, for tilbage-

Dolores Ibarruri.

Ibn-Sa’üd.

Henrik Ibsen.

Sigurd Ibsen.

føring af almenforestillinger til deres
tilgrundliggende sanseiagttagelser; 2) nu
ofte: tankebygning, bl. a. brugt om det
syn på tilværelsen, der er fælles og
karakteristisk for en given soc. gruppe, f. eks.
for bourgeoisiet ei. for arbejderklassen,
ideomo’to’riske bevægelser (gr. ide’a
idé + motorisk), bevægelser, der udløses
uvilkårligt ved at individet tænker på dem.
id est (lat.), det er, det vil sige.
idio- (gr. idios egen), egen-,
idiokro’ma’tisk (idio- + gr. chröma
farve) kaldes et mineral, hvis farve er
særegent for vedk. mineral,
idi’o’m (gr. idiöma ejendommelighed),
sprog ei. dialekt med dets særlige
ejendommeligheder mods. andre sprog,
idio-ma’tisk, præget af de for et sprog særlig
karakteristiske udtryksformer,
idio ’mor f (idio- + -morf) kaldes en
bjerg-artsbestanddel, der har sin krystalform
bevaret.

idio’pa’tisk (idio- + gr. pathéin lide)
kalder man en sygdom, som optræder uafh.
af andre lidelser,
idiosynkra’si’ (idio- + syn- H- gr. krasis
blanding), tilstand, hvor den pågældende
reagerer mod visse påvirkninger med
abnorme symptomer. F. eks. har nogle
mennesker i over for et æggehvidestof
stammende fra heste og kan få astma,
nysen, tåreflod, blot de opholder sig kort
tid i en hestestald. Ofte kan fødemidler
(jordbær, hummer) fremkalde i, der også
kan opstå efter medicinindtagelse (kinin),
idi’o’t (gr. idiötés privat-, lægmand),
meget dum person, fjols; åndssvag person;
nedsættende betegn, for person, der kun
forstår sig på ei. beskæftiger sig med een
enkelt ting (»fagidiot«),
idio’ti’, med., aen stærkeste grad af
åndssvaghed.

idi’otikon (gr. idios egen, særegen),
dialektleksikon, samling af idiotismer (2).
idio’tisme, 1) idiotisk handling; 2) sprogv.,

idiomatisk udtryk.
Idlewild Airport [’aidlwaild ’ærportj
(eng.-amer. airport lufthavn), New Yorks
nyeste lufthavn, beregnet på
interkontinental lufttrafik,
’ido (esperanto: afkom, produkt), en 1907
dannet, modificeret form af esperanto.
Ido, betegn, for præparater fra fabrikken
Ferrosan.

i’do’l (gr. eidölon billede), gudebillede,
illusion; hvad der bliver tilbedt; idola’tri’,
billeddyrkelse.
Ido’meneus [-nöus], gr. Idome’neüs, i den
gr. mytologi konge på Kreta, sønnesøn
af Minos; udviste stor tapperhed ved
Tro ja.

’Idrija, jugoslav, by N f. halvøen Istrien.

Ca. 11 000 indb. Rige kviksølvlejer,
idræt betegnede opr. opøvelsen af alle
mulige legemlige og åndelige færdigheder,
men begrænsedes senere til kun at
omfatte legemlige færdigheder, i og det eng.
ord sport anv. ofte i flæng, og grænserne
for de to områder er da også til dels
udflydende, men ved i forstås i alm.
opdragende legemsøvelser, hvor den rent
fysiske ydeevne er det væsentlige
(atletik, gymnastik osv.), mods. sport, hvor
det til øveisens udførelse anv. materiale
ofte spiller en afgørende rolle for
resultatet (automobilvæddeløb, ridning m. m.).
Fri i omfatter de lettere grene af
atletikken.

Idrætsbladet, da. ill. blad, indeholdende
artikler om idræt fra hele verden; udk.
2 gange om ugen; grl. 1916. Oplag 1948:
29 000.

Idræts-Forbund, Dansk (fork. DIF).

grl. 1896. Centralforbund for da.
amatør-idrætsorganisationer. 1948: 690 323
medl. i 3842 tilsluttede foreninger.
Idræts-Forening, Københavns,
Danmarks ældste atletikklub, grl. 1812.
1948: 584 aktive og 248 passive medl.
’idrætsfysiologi’, den gren af fysiol., der
beskæftiger sig med idræts og sports
indvirkning på den menneskelige organisme,
idrætshygiejne ei. sportshygiejne,
område af hygiejnen, der beskæftiger sig
med de forhold, hvorunder idræt drives
med det formål at forebyggé
beskadigelser og fremme sundheden hos udøverne.
En vigtig funktion er lægekontrol af
idrætsfolk før træning og krævende
konkurrencer.

idrætsmærket indstiftedes 1921, da H.
F. Castenschiold som
formand for DIF
organiserede en række prøver, der
kan aflægges i alle idræts- j
foreninger af mænd og ’
kvinder over 18 år, og
som berettiger den, der
består, til at bære i, først
i bronze, efter 4 varierende prøver med
1 års mellemrum i sølv og efter 7 i guld.
Indehaves af over 50 000 da. idrætsfolk.
Idrætspark, Københavns, selvejende
institution, grl. 1911; har i samarb. med
kommunen skabt udstrakte anlæg i Kbh.,
bl. a. Østerbro Stadion, »Trekanten« v.
Nørre Allé, Genforeningsplads, Sundby
og Valby idrætsanlæg.
Idu’mæa, det gr. navn for Edom (se

edomitter).
’idus (lat.), fuldmånedagen i rom. kalender,
månedens 13. dag, i marts, maj, juli og
okt. dog d. 15.
idvande, strøm, der går i modsat retning
af den hovedstrøm, hvortil den støder,
i’dyl’ (gr. eidyllion lille billede), litterær
genre, grl. af Theokrit i 3. årh. f. Kr. og
i Rom navnlig dyrket af Vergil, som blev
forbillede for Renæssancens i-digtning.
Schweizeren Gessner indførte prosaen
som en nyhed i sine i og gav dem en
mere borgerlig karakter. Med tyskerne
Voss og Goethe skabtes i slutn. af 18.
årh. en borgerlig heksameter-i, der
virker langt ind i 19. årh. og har værdi ved
sin homeriske realisme,
i. e., fork. f. id est.

Ieper [’i:psrj (tidl. Yperen), fr. Ypres, by
i ves ti. Belg. SSV f. Brugge; 17 000 indb.
(1948). Fabrikation af lærred og
kniplinger. I middelalderen (14. årh.) en vigtig
klædeindustriby. Under 1. Verdenskrig
udkæmpedes fl. slag omkr. I, som ved
bombardement fik øcjelagt talr.
pragt-bygn. fra middelalderen.
Ieyasu (Iyeyasu) [ijæjasu] (1542-1616),
jap. shögun. Lensherre over Yedo
(Tokyo), ledende efter Hideyoshis død; slog
1600 sine modstandere bl. daimyöerne,
skabte den stærke shögunmagt, der var
ledende i Japan til 1868 under I-s slægt
Tokugawaerne.
If, fr. klippeø med fæstning i Marseilles
havn. Tidl. fængsel (kendt fra Dumas’
»Greven af Monte Cristo«),
’Iffland [-lant], August Wilhelm
(1759-1814), ty. skuespiller, teaterleder og
dramatiker. 1796 leder af nationalteatret i
Berlin. Har haft bet. for dramatikken i
Tyskl. gnm. sine borgerlige skuespil og
kunstteoretiske værker.
Ifige’neia, i gr. rel. en heroine hørende til
Artemiskulten, måske opr. identisk med
Artemis. If. sagnene datter af
Agamem-non, grækernes anfører i den trojanske
krig; for at afvende Artemis’ vrede fra

2047

2048

2049

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free