- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2050,2051,2052

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ideal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ifikrates

ild

sit krigstogt ville han ofre I til hende,
men Artemis sendte en hjort som
offerdyr og førte I bort til Tauris og gjorde
hende til sin præstinde,
l’fikrates (gr. Ifi’kratés), sejrrig athensk
hærfører i beg. af 4. årh. f. Kr., erstattede
hopliterne med peltaster.
If’ni, sp. kyststrækning i V-Afr.,
omsluttet af Fr. Marokko; 1920 km2, ca. 35 000
indb.

Ifvarsson [’i:var-j Karl (1818-89), sv.
bondepolitiker. Hallandsk gårdmand;
rigsdagsmand efter 1859, bl.
Lantmannapar-tiets ledere i 2. Kammer, varsom taktiker,
efterhånden i liberal retn. 1888 med
fri-handelsmændene.
Igaliko [iga’lik:o] (grønl: det tidligere
kogested), boplads i bunden af I-fjorden.
Her findes Grønl.s største fåre- og kohold.
Igaliko-f jorden, sydgrønl. fjord, der
strækker sig mod NØ 0 f. Julianehåb;
talr. nordboruiner (bispesædet Garöar).
igangsætningsmodstand, apparat,
hvorved man under en motors igangsætning
kan begrænse den fra forsyningsnettet
optagne strøms styrke.
I. G. Farbenindustrie
(/nteressenge-meinschaft Farbenind.) med hovedsæde
i Frankfurt a. M., en i 1925 under ledelse
af C. Duisberg gennemført sammenslutn.
ml. en lang række af Tyskl.s førende
selskaber (Badische Anilin- & Soda-Fabrik,
Friedr. Bayer & Co., Meister Lucius &
Bruning, Griesheim-Elektron, m. fl.)
inden for den ty. kem. industri.
Sammenslutningen tilsigtede at gøre
virksomhederne mere konkurrencedygtige og
sikre det store vidensk. forskningsarbejde
inden for koncernerne (syntetiske
farvestoffer og lægemidler, fotografiske
artikler, syntetisk ammoniak, benzin,
kunstgummi, kunstige spindestoffer,
letmetaller osv.). I-s monopolstilling blev
yderligere udbygget ved hemmelige internat,
kartelaftaler med f. eks. Standard Oil i
USA. 1945 på forlangende af de Allierede
i likvidation. Nogle af fabrikkerne
demonteret ei. flyttet som led ;
krigsskadeserstatningen, off. opløst 1949.
’Iglau, ty. navn på Jihlava, Cechoslov.
igler (Hiru’dinea), orden af ledorme, flade,
børsteløse m. 2 sugeskåle, veludviklet
hudmuskelsæk. Nogle i har savtakkede
kæber, andre udskydelig snabel. Oftest
blodsugere; tvekønnede, æggene i
kokoner på vandplanter, i lever fortrinsvis
i ferskvand, enkelte i havet, få på land.
Hertil brusk-i, heste-i, læge-i,
hunde-i og fiske-i.
I’glesias, Ignasi (1871-1928), katalansk

naturalistisk skuespilforfatter,
igloo [’i:glu] (eskim., egl: hus), snehytte
hos eskimoerne; især kendt hos
central-eskimoerne i N-Amer. bygges op til 3 m
høj og 3-4 m i diameter.
Ig’natios (d. ml. 110 og 117), biskop i
Antiokia. Martyr. Der er bevaret 7 ægte
I-breve, hvori bispedømmet fremhæves
som garanti mod kætterier.
Ignatius af Loyola, se Loyola.
ig’na’tiusbønner, de giftige frø af
Strych-nos ignatii fra Filipinerne. Indeholder
alkaloidet stryknin,
igni- (lat. ignis ild), ild-, bål-,
igno’ramus et igno’rabimus (lat.), vi
ved det ikke og vil aldrig få det at vide.
Udsagn af den ty. fysiolog Du
Bois-Reymond om visse filos. problemer,
igno’ran’t [injo-j (lat. ignorans uvidende),
uvidende person; igno’re’re, være
uvidende om, undlade at lægge mærke til,
overse.

igno’ran’tbrødre, et med jesuitterne
beslægtet broderskab af lægmænd med
folkeopdragelse som formål. Grl. i Fr.
1681, nu hovedsæde i Belg.
igno’ratio e’lenchi [-rçki] (lat:
uvidenhed om beviset), en fejlslutning,
bestående i, at man beviser noget andet end
der kræves.
’Igor, to russ. fyrster af sv. afstamning:
1) (877-945), søn af Rurik. Foretog 941
mislykket togt mod Konstantinopel, men
fik dog 944 udvirket en gunstig
fredsslutning; 2) (1150-1202), førte krig mod
nomadestammer, toges til fange 1185,
men flygtede. Kendt fra Igorskvadet.
igo’ro’ter, fællesnavn for hedenske, ikke-

negritiske folk i det indre af øen Luzon,
Filipinerne. Agerbrugere med plov og
højtudviklet vandingsteknik på
terrasserede bjergsider.

’Igorskvadet, ældste kendte russ.
kunstdigt om fyrst Igors mislykkede togt mod
polovtserne 1185; formentlig digtet omkr.
1200. Ældste håndskrift fundet 1795,
trykt 1800, tabt v. Moskvas brand 1812.
Tvivl om digtets ægthed er genopblusset
i vore dage.

igu’a’ner (Igu’anidae), amer. træ- ei.
jordboende øgler. Tænderne på kæbens
indadvendte side. Hertil bl. a. tudseøgle.

Igu’a’nodon (iguan + gr. odoüs tand), til
orthopoderne hørende dinosaurslægt fra
nedre kridt (Wealden) i Eur. Indtil 10 m
1. dyr, der sandsynligvis bevægede sig
som kænguruer.

Iguassü [igwa’su], sp. Iguazü, 1350 km 1.
biflod til Rio Paranå, S-Amer., adskiller
staterne Paranå og Santa Catarina
(S-Bras.), danner kort før udmundingen i
Paranå smukt 70 m h. vandfald.

i’gumen (gr. hégümenos leder),
klosterforstander i den ortodokse kirke.

igu’vi’nske tavler (lat. ’tabulee Igu’vinæ),
7 kobbertavler m. indskrifter i umbrisk
dialekt og umbrisk-lat. skrift (1. årh.
f. Kr.), af rituelt indhold. Fundet 1444
ved Gubbio (lat. Iguvium), Ml.-Ital.; nu
i byens rådhus.

IHK, fork. f. indiceret hestekraft.

’Ihlen, Nils Claus (1855-1925), no.
politiker. Fremtrædende industrimand
(stålstøberi); stortingsmand (Rad.’Venstre) fra
1906.1908-10 trafikm.; 1913-20
udenrigs-min. under Gunnar Knudsen. Erklærede
1919 ved Danm.s godkendelse af no.
suverænitet over Svalbard, at No. ikke
ville gøre indvendinger, hvis da. polit,
og økon. interesser udvidedes til at
omfatte hele Grønl., hvilket anførtes af
Danm. ved Grønlandssagen 1932-33.

’Ihre, Johan (1707-80), sv. sprogforsker;
hans arbejder var epokegørende i nord.
filologi.

IHS, et jesusmonogram af de gr. bogstaver
iöta, eta, sigma (de tre første bogstaver
af navnet Jesus, IHrOY.T). I kat. lande
ofte udlagt som /esus //ominum Salvator
(menneskenes frelser) ei. in hoc signo
(i dette tegn).

ihændehaverpapir, gældsbrev, der
lyder på betaling til ihændehaveren ei. ikke
angiver kreditor.

Iisalmi [’i:salmij, fi. by, NV-Kuopio; 4200
fi.-talende indb. (1947). Grl. 1891.

’ijar, jødernes 2. måned, nærmest lig maj.

I-jern, valset blødt stål med I-formet
profil.

IJmuiden (tidl. Ymuiden) [æi’möys,
-’möyda], holl. havn ved mundingen af
Nordsøkanalen VNV f. Amsterdam.
Vigtig fiskerihavn. Nær I et stort jernværk.

IJsel [’æisall, flod i Holl., der forbinder
Rhinen (ved Arnhem) med IJselmeer
(Zuidersøen).

IJselmeer [’æis3lme:r], vandarealet inden
for den siden 1932 inddæmmede Zuidersø;
1200 km2.

IJselmonde [æisal’monds],
marskstrækning over for Rotterdam, Holl.

IJzer [’æizar], fr. Yser, flod i SV-Belg.,
udmunder i Nordsøen. Dens nedre løb er
kanaliseret: I-kanalen.

IK, psyk., fork. f. intelligenskvotient.

’Ikaros og ’Daidalos, søn og fader i gr.
sagn. Flygtede fra Labyrinten på Kreta,
hvor de var indespærrede, idet Daidalos
forfærdigede dem vinger. Trods faderens
advarsel fløj Ikaros for nær Solen,
vingerne brændtes, og han styrtede i havet.
Den sydøstl. del af Ægæerhavet kaldes
efter dette sagn Det Ikariske Hav.

’Ikast, stærkt voksende da. stationsby
(Silkeborg-Herning); 3059 indb. (1945).
Bet. tekstilindustri.

’ikat (javanesisk ikét turban), farveteknik
bestående i ombinding af dele af tråde ei.
garn, før dette dyppes i farvebad, så at
de ombundne dele ikke farves; i-tekstiler
har karakteristiske, bløde farvenuancer
i mønstrene. Kendes Jorden over, særlig
højt udviklet i Indonesien.

Ikerssuaq [i’kersuakr] (grønl: den brede
fjord), 1) Bredefjord i Julianehåb distrikt;
2) Ø-grønl. bugt (6578° n. br.) i hvis bund

der er stærkt producerende bræer;
grænse for Angmagssalik distrikt; 3)
Nordre I, østgrønl. indbugtning (66V20
n. br.) med 3 stærkt producerende bræer.
- 2) og 3) hedder på Ø-grønl. Ikertivaq
[i’kerti/tokr],
ikke-angrebstraktat, traktat ml. to
lande om ikke at angribe hinanden;
f. eks. da.-ty. i af 31. 5. 1939, som Tyskl.
krænkede 9. 4. 1940.
ikke-eu’kli’disk geometri, geometrisk
lærebygning, der hviler på den
sædvanlige, euklidiske geometris
forudsætninger med undtagelse af parallelaksiomet,
d. v. s. forudsætn. om, at der gnm. et
punkt uden for en ret linie kan lægges
en og kun een linie parallel med den.
Efter som man forudsætter, at der findes
ingen ei. fl. linier gnm. et punkt, der
ikke skærer en given linie, fås
henholdsvis den elliptiske (Riemann) ei. den
hyperbolske (Bolyai-Lobatjevskij) i. I
videre forstand betegn, i enhver fra den
euklidiske afvigende geom. teori.
Fysikkens nyere udvikl, (relativitetsteori) har
ført til erkendelsen, at i med fordel kan
lægges til grund for beskrivelsen af vore
geom. og fysiske erfaringer,
ikke-indblanding ei. ikke-intervention.
Efter folkerettens alm. regler er en
fremmed stats indblanding i en anden stats
indre forhold ikke tilstedelig. Under den
sp. borgerkrig traf en række stater aftale
om at håndhæve dette princip, og en
særlig internat, komité oprettedes i
London i dette øjemed. Aftalen krænkedes
dog åbenlyst af adsk. stater, navnlig
Tyskl. og Ital. FNs pagt anerkender
udtrykkeligt princippet,
ikke-krigsførende, betegn, for en ståt,
der uden at tage aktiv del i en krig yder
en af de kæmpende parter sådan bistand,
at den ikke kan betragtes som neutral,
i’ko’n (gr. eikön billede), helgen-,
Kristus-el. Mariabillede i den ortodokse kirke.
Oftest malet med temperafarver på træ
og samlet som billedvæg i kirke
(iko-nostas).

I’konium, gr. Ikonion, nu Konya,
oldtidsby i Lilleasien (Frygien). Blomstrede
som hovedstad i seldsjukkerriget (Rum.)
1073-1306.
ikono- (gr. eikön billede), billed-,
ikonogra’fi’ (ikono- + -grafi),
portrætbeskrivelse, portrætlære; inden for oldtid og
gl. kristelig kunst læren om attributter o.
1. for guder, heroer og helgener,
ikono’klast (ikono- + gr. klån knuse),
deltager i ei. tilhænger af billedstorm,
ikono’me’ter (ikono- + -meter), spec.
betegn. f. rammesøger,
ikono’sko’p (ikono- +
-skop), optageapparat
for fjernsyn. (111. se
tavle fjernsyn),
ikono’sta’s (ikono- + gr.
stasis opstilling), d. s. s.
billedvæg.
ikosa’e’der (gr. eikosi 20
+ -eder), polyeder med
20 sideflader; det
regulære i (ill.) er et af de 5 platoniske legemer,
’ikositetra’e’der (gr. eikositétra 24 +
-eder), krystalform af
regulære system,
ikter (Trema’toda),
flad-ormeorden, snyltere m. /
sugeskåle, gaffelgrenet’
tarm, tvekønnede.
Deles i monogene i, der
har direkte udvikling
og ofte snylter på hud
og gæller af fisk, og
di-gene i, der er tarmsnyltere og som har
generations- og værtskifte. Til de
monogene i hører dobbeltdyret, til de digene
i lever-i og bilharzia.
iktesyge ei. distomatose er en navnlig
hos kvæg og får optrædende
galdegangs-og leverlidelse forårsaget ved invasion
af leverikter (fåreflynder).
Ik’tinos (5. årh. f. Kr.), gr. arkitekt.
Hovedværker: Parthenon (438 f. Kr.),
my-sterietemplet (Telesterion) i Eleusis og
Apoliontemplet ved Bassai i Arkadien.
Il, kem. tegn for illinium.
ild, rel., inden for de antikke kulturer er
i den synlige åbenbaring af et kraftområ-

2050

2051

2052

Ikosaeder.

Ikositetraeder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0770.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free