- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2053,2054,2055

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ideal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ildbuk

illudere

de. Som naturild, skovbrand, ildebrand
en farlig magt, men som menneskenes i
en livgiver, uundværlig som hjemmets
midtpunkt, arnen, og i kulten som offer-i.
i er et bet. kultisk middel til at rense, vie,
helbrede osv. og har som offer-i en særlig
kraft til at bringe offergaverne til guderne.
Ved denne mangesidige virksomhed
bliver i selv en overordentlig guddomskraft
og selv genstand for kult, f. eks. Agni i
Indien, Atar i parsismen.
ildbuk, stativ af smedejern ei. messing,
der kan skydes ind under brændeveddet
for at skaffe træk; især benyttet i 17. og
18. årh.

ilder (Pu’torius pu’torius), rovdyr af
mår-fam., ca. 1/2 m stor, ryggen lysere end
bugen; ofte i nærheden af vand. Alm.,
navnlig i Jylland,
ilderhund (’Speothos ve’naticus), sydamer.,
rævestor, lavbenet vild hund. Lys
overside, mørk underside,
ildfaste sten, sten der bl. a. bruges tilfor i
ovne; de må ikke smelte, når temp. er
højest ei. revne, når den veksler, i
fremstilles ved brænding af ildfast ler
(chamottesten); natursten anv. sjældent,
ildfluer (Lam’pyridae), fam. af blødbiller,

lysende. Hertil bl. a. sankt hansorm.
ildfugle (Chryso’phanus), slægt af
dagsommerfugle, gulrøde, undertiden
plettede vinger. Fl. arter i Danm.
ildgitter, jerngitter, der ved stråtage
anbringes på tagskægget for at forhindre,
at taget skrider ned ved ildebrand,
ild kanal, i en røgrørskedel den kanal, der
indeholder fyret, og hvorigennem
røggassen passerer,
ildkasse, fyrstedet i en lokomotivkedel.
Ild korset, fr. la Croix de Fe u, fr. polit,
organisation, grl. 1928 af de la Rocque,
især m. tilslutn. af gl. frontkæmpere.
Katolsk-kons., svært bevæbnet,
antiparlamentarisk. Beskyldt for fascisme,
opløst af reg. 1936.
ildkugle, relativt kortvarigt lysfænomen,
som skyldes, at en meteorsten fra det
interplanetare rum trænger ind i Jordens
atmosfære, i ses først svagt lysende,
derefter stærkere, undertiden lysstærkere end
de klareste stjerner, til sidst omtrent
stillestående, hvorefter en art eksplosion
iagttages, i-s bane ses i fl. minutter som
en lysende hale. Efter eksplosionen
iagttages undertiden meteorsten, der svagt
lysende falder til jorden. Vægten af disse
varierer fra få gram til mange tons. Når
lignende, men ganske små partikler fra
rummet trænger ind i atmosfæren, ses
stjerneskud.
Ildlandet, sp. Tierra del Fuego, øgruppe
ved S-Amer.s S-spids, adskilt fra
fastlandet ved Magallanes-strædet, politisk
delt ml. Chile og Argentina; ca. 72 000
km2, hvoraf 50 000 km2 til Chile. Klimaet
er køligt og regnfuldt. Den indfødte
be-folkn. er næsten uddød. Der findes store
fåreflokke; eksport af uld og frosset
fårekød.

ildledelsesanlæg, søv., samling af elektr.
og mek. apparater, til vejrs og om læ, til
disposition for ildlederen, den søofficer,
der under kamp leder skydn. i egl.
krigsskibe. Samtl. forb. er ad elektr. ei.
elektr.-hydraul. vej gjort fuldt automatiske,
»fjernstyrede«, og affyringen foregår
ligeledes autom. (gyroaffyring). I mod. i
indgår radar som en integrerende del.
ildlinien, mil., 1) kanten ml. brystværnets
indre skråning og brystværnskronen; 2)
kamplinien,
ildlændere, Ildlandets indfødte folk,
tilhører 3 stammer, hvoraf ’ona på
hovedøen er fysisk beslægtet med patagoniere,
og opr. jægere, nu fåreavlere; yahgan
f’jagan] og alaka’luf, de egl. i, er jægere
og fiskere med primitive både.
il dolce stil nuovo [-’doltfe - ’nwovo]
(ital: den nye, blide (søde) stil), poetisk
retning, grl. af G. Guinicelli (13. årh.),
der forherliger kvinden som et
engleagtigt væsen,
ildopal, gulrød, næsten klar opal med
lysende skær, smykkesten fra México.
ildorme, d. s. s. ildfluer,
ildpande, jernpande med gløder i, anv.
til opvarmning og belysning. Kendes
allerede fra antikken.

ildprøve, de gudsdomme, hvor der ved

prøven anv. ild.
ildpølser (Pyro’soma), kolonidannende
sækdyr, der danner et i den ene ende
lukket rør, hvis væg dannes af de enkelte
individer. Lysende; fritsvømmende;
varmere have.
ildsalamander (Sala’ma ndra sala’mandra),
sort- og gulplettet landsalamander.
Forplantningen foregår i vand. S- og M-Eur.
ildtegn, arkæol., d. s. s. skålformede
fordybninger.

ildtændere til optænding på ildsteder
fremstilles af høvlspåner, harpiks, tjære
o. 1.

ildvævere (Eu’plectes), afr. væverfugle,
hannerne i parringstiden sorte, røde og
gule.

ile [i(:)l] (fr., af lat. insula), ø.
Ile-de-France [ild3’frä:s], gl. fr. landskab
omkr. Paris. Capetingernes opr. arveland.
ileocæcalstedet
sø’ka’l-j (ileum + [-ny-lat. cøcum blindtarmen (den egl.)),
overgangsstedet ml. tyndtarm og tyktarm.
Iles Marquises [il mar’ki:z], fr. navn på

Marquesas Øerne,
ileum [’ile-um] (lat.), nederste del af
tyndtarmen; os ileum, øverste del af
hoftebenet.

ileus [’ile-us] (lat. fra gr. e ile in rulle
sammen), tarmslyng.
’Ilex (lat.), bot., kristtorn.
Ilf, 11 ja (pseud. for llja Fajnzilber)
(1897-1938), sovjet-russ. samfundssatirisk
forfatter, skrev s. m. Jevgenij Petrov (pseud.
for Jevgenij Katajev) (1903-42) bl. a.
Tolv Stole (1927, da. 1945) og Guldkalven
(1933, da. En Millionær i Sovjetrusl.
1933).

Ilford [’ilfsdj, nordøstl. forstad til London;

183 000 indb. (1948). Foto-industri.
Ilfracombe [ilfrs’ku :m], eng. badested
ved Bristolkanalens S-bred. 10 000 indb.
(1948).

ilgods, ved jernbaner gods, som mod
betaling af højere fragt befordres hurtigere
end alm. fragtgods, enten i særl.
hurtigkørende godstog (i-tog), ei. i persontog
ei. godsvogne, som fremføres i særl.
hurtige planer.
I’li, 1500 km 1. flod fra Tien-shan til Bal-

hasj-søen i Sovj.
Ili’aden, oldgr. epos i 24 sange, tilskrevet
Homer. I beretter om grækernes
belejring af Troja, foranlediget af troeren
Paris’ bortførelse af Sparta-kongen
Mene-laos’ hustru, Helena. Efter 10 års
belejring udbryder strid ml. grækernes
førstemænd, kong Agamemnon og helten
Achil-leus, og denne unddrager sig krænket
kampen. Da krigslykken svigter grækerne,
sender dog Achilleus sin ven Patroklos
til hjælp; han fældes af troernes anfører
Hektor. Da udsoner Achilleus sig med
Agamemnon, iler mod troerne, fælder
dem i hobetal, til sidst også Hektor.
Afsluttende skildres kamplegene til
Patroklos’ ære og udleveringen af Hektors lig.
Ilic [’ilitj], Vojislav (1862-94), serbokroat.
digter, forberedte det moderne
gennembrud.

Ili’niza [-sa], 5305 m h. vulkan i Ecuadors

Vestcordillere, S f. Quito.
’Ilios ei. 1Ilion, det gr. navn på byen Troja.
’i’liske tavle (lat. tabula lliaca), relief fra
beg. af rom. kejsertid; nu i Rom, Museo
Capitolino. Gengiver episoder af kampen
om Troja (Ilion) m. forklarende
indskrifter og angivelse af litt. kilder.
Il1 ja, den russ. form for Elias.
Ilkeston [’ilkistan], by i Midt-Engl. ØNØ
f. Derby; 33 000 indb. (1948). Uld-,
kunstsilke- og lervareindustri.
Il’kha’ner (»under-khan«), detafHulagu
grl. mongolske dynasti i Iran og Iraq
1258-ca. 1340.
111., o ff. fork. f. staten Illinois, USA.
111 [il], navn på to bifloder til Rhinen, 1)
fra Alperne til Bodensee (75 km); 2) fra
Jura-bjergene gnm. Alsace (205 km).
Iliakowiczöwna [ilakovi’tluvna],
Kazi-miera(f.1892), po. forfatterinde. Harbl. a.
udg. memoirer, der væsentlig handler om
Pilsudski, hvis privatsekretær hun har
været.

Ille [il], 45 km 1. biflod til Vilaine;
udmunder ved Rennes.
Ille-et-Vilaine [ilevi’læn], nordvestfr.

dept. omkr. floderne I. og V.; 6992 km2;
578 000 indb. (1946). Bet. kvægavl,
frugtavl og agerbrug. Hovedstad: Rennes.
’illega’l (lat.), ulovlig, lovstridig,
■llegal presse, alm. betegn, for den
antinazistiske presse, der fremkom under 2.
Verdenskrig i de af Tyskl. besatte lande.
I Danm. skønnes udg. over 225 illegale
blade med et samlet oplag på over 26
mill. (1941: 0,2 mill.; 1942: 1,1 mill.,
1943: 4,1 mill., 1944: 12,3 mill. og 1945,
jan.-april: 8,4 mill.); tidligst udk. »Land
og Folk« (29. 6. 1941). Kendest bl. de
øvrige er »De Frie Danske« (dec. 1941),
Ringens »Orientering« (febr. 1942), »Frit
Danmark« (opr. 1942) og Dansk Samlings
»Morgenbladet« (nov. 1944). En fælles
underretningscentral var »Nordisk
Nyhedstjeneste« fra foråret 1943, fra aug.
1943 daglig »Information« til
modstandsbevægelsens inderkreds, i nøje kontakt
m. Frihedsrådet,
’illegiti’m (mlat. illegitimus ulovlig),
uretmæssig; født uden for ægteskab, uægte;
mods. legitim.
’Iller, 165 km 1. biflod til Donau; fra A1I-

gäuer Alperne til Ulm.
’illikvi’d (in- 2) + lat. liquidus flydende).
En fordring betegnes som i, når dens
eksistens ei. indhold er omtvistet,
’illikvidite’t (af illikvid), 1) om
fordringer (jfr. illikvid); 2) en skyldners
manglende evne til at dække sine forpligtelser,
fordi hans værdier ikke ved øjeblikkelig
realisation kan dække disse.
Illi’mani [iji-], 6410 m h. bjergtop i
Bolivias Østcordillere, SØ for La Paz.
il’linium (efter staten Illinois, USA), en
af enkelte forf. anv. betegn, for det af
dem formodet opdagede grundstof nr. 61
i det periodiske system. Opdagelsen anses
af andre for tvivlsom.
Illinois [ils’nåi, - ’nåiz] (fork. III.), ståt i
det centrale USA; 146 070 km2, 7 897 000
indb. (1940; 1947: 8 227 000), 54 pr. km2,
387 000 var negre; 73,6% boede i byerne.
Hovedstad: Springfield; største by:
Chicago. I afvandes af grænsefloderne
Mississippi og Ohio. Jorden består af
frugtbar, løssdækket moræne. Agerbrug og
kvægavl står meget højt. I indtager en
central stilling i USAs økon. liv. Her
avledes 1944 12,7% af majsen, 8,7% af
havren, 2,3 % af hveden, og I havde 8,7 %
af svinene og 3,9% af kvæget i USA. 1944
produceredes her 11,1 % af tJSAs kul og
4,6 % af olien. Industrien er højt udviklet:
dels møllerier, mejerier, slagterier, dels
jern- og stålindustri baseret på I-kul
og malm fra Øvre Sø. - Historie. I
blev udforsket af fr. jægere og
missionærer fra 1673; 1763 til England, 1783 til
USA, ståt 1818. (Kort se sp. 2065-67).
Illinois-Michigan Canal [ita’nåi
’mijs-gsn ks’nål], 154 km 1. skibsfartkanal i
USA fra Peru ved Illinois River til
Chicago (der derved forbindes med St. Louis
ved Mississippi). 1944 transporteredes
7 mill. t ad I.
Illinois River [ita’nåi ’rivar], 410 km 1.
biflod til Mississippi med udspring SV for
Michigan-søen.
illipe’smør en bestemt slags bassiafedt.
il’lit, kaliholdigt mineral beslægtet med

glimmer. Forekommer i ler.
’illitteræ’r (fr.), uden boglig dannelse,
uvidende.

’lilium (af Illinois), nikkellegering med
18-24% krom, 3-7% molybdæn, 4-8%
jern, 1 -8 % kobber, 0,4-1,5 % mangan og
lidt silicium, evt. wolfram og aluminium;
anv. til laboratorieapparater, spec. til
høje tryk.

illoyal [’iloja’l, ’iloa-] (fr. af lat. in- 2) +
loyal), i strid med forventede hensyn,
uhæderlig; ikke loyal,
illoyal konkurrence. I det liberalistiske
samfund er indbyrdes konkurrence ml.
sælgere (og købere) af økon. goder en
vigtig og af retsordenen godkendt faktor.
Dog begrænser lovgivn. den frie
konkurrence, især for at hindre i. d. v. s. anv. af
midler i konkurrencekampen, der strider
mod sund og redelig forretningsskik, i
Danm. ved lov af 31. 3. 1937 om
uret-mæss. konkurrence og varebetegn.
illu’de’re (lat: spøge med), efterligne på
skuffende måde.

2053

2054

2055

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free