- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2056,2057,2058

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ideal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Illum

Imgur-Bel

Illum, ø i Helnæs Bugt, SV-Fyn; 0,85 km2,

10 indb. (1945).
Illum, A. C. (1863-1938), da. købmand.
Grl. 1891 i Kbh. den forretning, der blev
til det nuv. stormagasin. Dette
omdannedes til a/s 1919; siden omorganisation
i 1935 er navnet: A. C. Illum Handelshus
a/s. Aktiekapital 6 mill. kr.
Illum, Knud (f. 1906), da. retslærd. 1942
prof. v. Århus Univ. Især formueretligt
forfatterskab,
illumi’na’ter (lat. illuminati de oplyste),
1) hemmelig bayersk orden 1776-85,
genoplivet 1906; 2) frimurerisk system i
Avignon 1766-96; 3) frimurerisk
høj-gradskapitel i Sthlm. (Den Svenske Store
Landsloge).
illumi’ne’re (lat. af lumen lys), oplyse;
oplyse stærkt i festlig anledning; kolorere
(initialer i et håndskrift); illumination,
det at i.

illusion (lat. illudere spøge, narre), 1)
indbildning, falsk forhåbning; 2) forkert
tydet sanse-datum.
illusio nisme, i kunst en fremstilling, der
tilsigter en skuffende efterligning, f. eks.
en loftsdekoration af en åben himmel;
illusio’nist, tryllekunstner,
illusionslege (fiktions- ei.
indbildnings-lege), lege, hvis hovedkendemærke er, at
den legende ei. andre ting fingeres at være
noget andet, end de i virkeligheden er.
Illustrated London News, The [öi
’itø-stræitid ’ländan ’nju:z] (eng. new s
nyheder), eng. ugeblad, grl. 1842. Mønster for
senere ill. blade,
illustration (lat. illustratio oplysning), 1)
anskueliggørende eksempel; 2)
forklarende billede i en tekst, i kendtes allerede
i oldtiden, og i middelalderlige
håndskrifter illumineredes initialer, ligesom de
forsynedes med farvelagte miniaturer. Efter
bogtrykkerkunstens opfindelse
dominerer i 16. årh. træsnittet, i 17. og 18. årh.
kobberstikket. I beg. af 19. årh.
brugtes i eng. bogkunst atter træsnit. Mod
slutn. af 19. årh. ændrede den mod.
reproduktionsteknik i-kunsten afgørende.
L’Illustration [lilystra’sp], fr. ugeblad,
grl. 1843, Frankrigs betydeligste ill.
ugeblad.

illu’stre’re (lat. illustrare oplyse), oplyse,
forklare, anskueliggøre, forsyne med
billeder.

Illustreret Tidende, første ill. da.
ugeblad (1859-1924). De ældre årgange
rummer værdifuldt stof.
il’lustris (lat.), glimrende, berømt,
il’ly’rer, oldtidsfolk i Dalmatien,
Venezia og Apulien.
Il’ly’rien, oldtidsnavn på Dalmatien,
Kroatien og Albanien; under Rom fra 2. årh.
f. Kr.; erobret af slaverne i 6. årh.
Il’ly’riske ’Alper, andet navn på De

Dinariske Alper i Jugoslavien,
illy’risme (af Illyrien), en af kroateren
Ljudevit Gaj (1809-72) præget betegn,
f. den nat. bevægelse, der søgte at forene
slovenerne og især serberne og kroaterne
på kulturel basis. Første gang blev
navnet brugt som betegn, f. et dagblad 1836.
Allerede 1843 krævede den østr. regering
denne betegn, erstattet af ordet
»jugoslavisk«. En af i-s mest energiske
forkæmpere var sloveneren Stanko Vraz
(1810-51).

Ilm, 120 km 1. biflod til Saale, udspringer

i Thüringerwald.
’Ilmenau, 1) 105 km 1. biflod til Elben,
løber gnm. Lüneburger Heide; 2) kursted
i Thüringen.
ilme’nit (efter Ilmen, et parti af Ural-

bjergene), mineral, d. s. s. titanjern.
■Ilmen Søen, 918 km2 stor sø i Sovj. S f.
Leningrad; afløb gnm. Volhov til Ladoga.
Ved I voldsomme kampe under 2.
Verdenskrig; sovj. offensiv juni 1942, okt.
1942, fra jan. 1943; ty. stillinger N og S
f. I rømmet jan.-febr. 1944.
ILO, fork. f. international Labour
Organi-zation, da. Den Internationale
Arbejdsorganisation.
Ilorin [i’Iå:rin] ei. [ilå’ri:n], afr. by i V-

Nigeria; 57 000 indb. (1945).
ILP, fork. f. (eng.) /ndependent Labour
Party.

ILS, fork. f. (eng.) /nstrument Landing
System, landingshjælpemiddel for fly.

I, der kræver spec. radioudstyr såvel i
maskinen som på lufthavnen, benyttes
ved blindlanding.
Ilsted, Peter (1861-1933), da. maler og
grafiker; genrebilleder og interiører under
indflydelse af Vilh. Hammershøi,
ilt (af ild, navnet dannet af H. C. Ørsted!
lat. oxygenium), grundstof, kem. tegn O,
atomnr. 8, atomvægt 16, vf. 1,429 g/l
ved 0°, kp. 183,0°, valens 2, farveløs
luftart uden lugt ei. smag. Atomvægten
benyttes som basis for
atomvægtsbereE-ninger. De fl. grundstoffer kan danne
forb. m. i (oksyder), enten v. direkte
reaktion (ofte forbrænding) ei. v. indirekte
metoder, i er det hyppigst forekommende
grundstof. Det udgør over 50% af den
kendte del af Jordskorpen, ca. 90% af
vand og 21 % af atm. i er nødv. for alle
organismer og for forbrændinger, i
fremst, tekn. af atm. ei. v. elektrolyse
af vandige opløsninger. I første tilf.
fremst. først flydende luft, der fraktioneres i
kvælstof (kp 195° C) og ilt (kp 183°
C), i er først fremst, af svenskeren Scheele
1772 og englænderen Priestley 1774. Det
anv. til frembringelse af varme flammer
(autogenskæring m. m.), i med. til
stimulering af åndedrættet,
iltmangel (anoksi) i organismen kan
skyldes 1) nedsat iltprocent i
indåndingsluften, som i dybe brønde, forliste
undervandsbåde o. a.; 2) nedsat ilttryk ved
normal ei. overnormal iltprocent som ved
højdeflyvninger, i undertrykskamre o. 1.;

3) nedsat iltbindingsevne hos blodet, som
ved anæmi, kulilteforgiftning og blodtab;

4) ophævet evne hos cellerne til at
optage og udnytte ilten i blodet, f. eks. ved
cyanforgiffninger. I alle tilf. vil i
fremkalde alvorlige symptomer, først og
fremmest fra centralnervesystemets side, og
vil evt. medføre blivende skader ei.
døden.

iltning, d. s. s. oksydation.
iltningstrin (oksydationstrin), en
regnestørrelse anv. v. opstilling af kem.
ligninger for oksydations- og
reduktions-processer. i for en ion har samme
talstørrelse (med fortegn) som dennes
ladning. Gnm. betragtning af stoffernes
elektrolytiske dissociation udledes regler
til bestemmelse af i for alle atomerne i
et molekyle, idet disse i sammenlagt skal
være 0. Ved de nævnte processer, hvor
vedk. stoffers i ændres, er begrebet i et
værdifuldt hjælpemiddel til opstilling af
reaktionsligninger. i anv. særlig i den
uorg. kemi.
iltog, hurtigtog med en i forh. til
eksprestog udvidet rejsegods-og cykelbefordring,
iltåndingsapparater til indånding af
luft, der indeholder mere ilt end
atmosfærens ca. 21 %, evt. ren ilt anv. i 1) den
fuldstændige åndedrætsbeskyttelse, f.
eks. ved brandvæsenet af røgdykkerne,
vedredningsarb. i visse industrivirksomh..

lltåndingsapparat. A lungestrk,
P alkalipatron, C iltflaske.

ved flyvning i store højder,
bjergbestigning, ve’d dykning under vand og ved
undvigelsesforsøg fra u-både; 2) klinisk
ved visse respirations- og
kredsløbssygdomme samt ved behandling af forgiftede
med kvælende kem. kampstofler; 3)
genoplivning af druknede,
elektricitetslam-mede, kulilteforgiftede m. v. I sidste tilf.
anv. hyppigst tilsætning af 7 %
kul-dioksyd (carbogen) til stimulering af
åndedrætscentret. i fremstilles oftest
som kredsløbsapp., hvor en del af den
udåndede luft passerer gnm. en
alkalipatron, der tilbageholder kuldioksyden,
og derefter i en lungesæk opspædes med
ren ilt på en stålflaske med ilt under
150-225 atm. Ved i efter et andet princip
udvikles ilten ved en kem. reaktion i en
patron indeholdende
kalium-natrium-overilte ei. kaliumklorat. Reaktionen
påbeg. s. regel ved passagen af den
fugtige udåndingsluft,
imagination (fr., af lat. imaginari
indbilde), indbildningskraft, fantasi;
imagi-’næ’r(el. [’i-]), uvirkelig, indbildt, tænkt;
forventet.

i’magines (lat: billeder, portrætter),
voksmasker af afdøde; jus i’maginum: de
rom. adeliges ret til at opstille i af
forfædrene i atriet og til v. begravelser at
lade dem bære af mænd, udstyrede m.
anernes insignier,
’imaginæ’re tal; samlingen af de reelle
tal udvides ved tilføjelse af i, d. v. s. tal
af formen a + bi, hvor o og 6 er reelle
tal, og i (den imaginære enhed) er et
symbol, som man regner med efter
reglen i’2 -"1. Reelle og imaginære tal
kaldes under eet komplekse tal.
imaginær forbrydelse, foretagelse af
en straffri handling, som gerningsmanden
fejlagtigt anser for en forbrydelse,
imaginær gevinst (i søforsikr.), den
gevinst, som den forsikrede håber at
indvinde på skibets bestemmelsessted v. salg
af ladningen,og som kan indbefattes under
forsikr.

imagists fimadsists] (eng. image billede),
en gruppe amer. og eng. digtere i London,
som 1915 udg. antologien Some Imagist
Poets. De krævede dagligsproget indført
i poesien, nye rytmer, frihed i emnevalg
og et konkret billede i hvert digt. Dette
program betød en frigørelse fra den
romantisk prægede tradition og fik stor
indflydelse på den unge
digter-generation. i omfattede bl. a. Richard
Alding-ton, Ezra Pound, F. M. Ford, James
Joyce og John Gould Fletcher (f. 1886).
i’mago (lat.), det voksne stadium hos
insekter.

i’mäm (arab: leder), den person, som leder
bønnen ved gudstjenesten i moskeen;
bruges i den muham. teologi også i
overført betydn. om åndelige og verdslige
ledere (f. eks. fyrsten af Yemen).
’Imandra, 852 km2 stor sø på
Kola-halv-øen, Sovj.

’Imatra, fi. vandfald i Saimaas afløb

Vuoksi. Kraftstation (174 000 HK, inkl.
det nærl. Linnankoski).
imbecil [-’si’l] (fr.), meget dum, åndssvag,
imbibition (lat. imbibere indsuge),
udbulning; i-smetode i fot., se hydrotypi.
imbroglio [im’broljo] (ital: forvirring),
mus., betegn, for en sats, som fremtræder
i et tilsyneladende, men dog velberegnet
virvar.

Imbros [’imvros], gr. navn på den tyrk.
ø tmroz.

Imgur-’Bel, bedre Imgur-’Enlil (bab:
guden Enlil viste nåde), den mod byen
vendende del af Babylons indre
dobbeltmur.

2056

2057

2058

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free