- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2059,2060,2061

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - imhoff-tank ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

imhoff-tank

implantation

imhoff-tank f’imhof-], d. s. s.
emscher-brønd.

Im’hotep (ægypt. i-em-hetep han som
kommer i fred) (beg. af 3. årtus. f. Kr.),
ægypt. læge og arkitekt; efter sin død
dyrket som helgen, fra ca. 500 f. Kr.
som gud; fremstilles som en ung mand
med en bogrulle i hænderne; af grækerne
sidestillet med Asklepios.
i’mider, org. forb. indeholdende
atom–CO

gruppen ^.ç^NH. Kan hydrolyseres

til dikarbonsyrer og ammoniak,
i’mi’ner, org. forb. indeholdende
atomgruppen = C=NH. Har i reglen basisk
karakter.

imi’ta’tgarn (lat. imitatio efterligning),
groft, fyldigt bomuldsgarn å la strøggarn,
imi’tatio ’Christi (lat: Kristi
efterfølgelse), 1) betegn, for et asketisk
senmiddelalderligt fromhedsideal; 2) navn på
opbyggelsesskrifter (berømtest Thomas
a Kempis’),
imitation (lat.), 1) efterligning (ofte af
ringe kvalitet); 2) mus., betegn, for, at et
motiv gentages i en anden stemme og
ofte på et andet tonetrin end opr.;
imi-’ta’tor, efterligner; imi’te’re, efterligne,
kopiere; eftergøre,
immacu’lata (in- 2) + lat. maculata
besmittet), ubesmittet, ren (om Jomfru
Maria).

imma’nen’s (in- *) 4- lat. manere
forblive), det at være indeholdt i, iboende.
Mods. transcendens. Tilsv. adjektiv:
im-ma’nen’t.

immanens-filosofi er, i videre forstand
betegn, foren filosofi, der hævder, at
realiteten er lig med det erfarbare (f. eks.
Berkeley, Hume); i snævrere forstand for
en filosofi, der sætter realiteten lig med
bevidsthedsindholdet (f. eks. Schuppe,
Schubert-Soldern). i-s modsætning er
transcendens-filosofi.
Im’ma’nuel (hebr: med os er Gud),
navnet på et barn, hvis fødsel Esajas
forudsiger kong Akaz; med det skal
Messiastiden oprinde (Es. 7, 10-17). Matt. 1, 23
ser profetien opfyldt i Jesus,
immateria’lisme(in- 2) + materialisme),
den opfattelse, at materien ikke eksisterer,
’immateriel’ (in- 2) + materiel),
ulegemlig, stofløs, åndelig,
immaterielle erhverv, d. s. s. frie
erhverv.

immaterielle rettigheder, rettigheder
som forfatter- og kunstnerret, patent- og
varemærkerettigheder,
immateriel skade, skade, som ikke lader
sig vurdere efter en rent økon. målestok,
f. eks. krænkelse af en persons liv,
helbred, ære ei. frihed. Et tilkendt
erstatningskrav for i vil derfor være udmålt
skønsmæssigt,
immatrikulation (in- ’) + vulgærlat.
matricula off, fortegn.), indskrivelse af
studerende i univ.s matrikel, kræves for
at indstille sig til eksamen og søge legater,
immedi’a’t (lat.), umiddelbar.
’Immelmann, Max (1890-1916), ty.
flyverofficer; en af de mest fremragende
jagerflyvere under 1. Verdenskrig.
’Immelmann-’turn [-’ta:n] (eng:
drejning), manøvre med en flyvemaskine,
opkaldt efter flyveren I., anv. for hurtigst
muligt at få et fly til at flyve med
modsat kurs. I beskrives på to måder: 1)
flyvemaskinen trækkes op i en stejl
stigning, bringes til at dreje 180° sidelæns,
dykkes og rettes op på modsat kurs;
2) gnm. et halvt loop bringes
flyvemaskinen til at ligge på ryggen; derefter
foretages en halvrulning tilbage til
normal flyvestilling, hvorefter luftfartøjet
fortsætter på modsat kurs.
’Immermann, Karl (1796-1840), ty.
forfatter. I-s hovedværk, romanen
Münch-hausen (1839) rummer foruden litt.
satire den westfalske bondefortælling Der
Oberhof.

immersion (lat.), neddykkelse; rel.,
baptisternes dåbspraksis, i mods. til dåb
ved overøsning; astron., et
himmellegemes indtræden i et andets skygge
(eks. en Jupiter-månes indtræden i
Jupiter-skyggen),
immersionsolie, en olie med samme
brydningsforhold som glas, der anbringes

ml. mikroskopobjektivet og objektet for
at give forøget apertur, i må anv. i forb.
med særlige immersionsobjektiver.
immi’gran’t (in- ’) |- lat. migrare
vandre), indvandrer; immigration,
indvandring.

immi’nen’t (lat. imminere hænge udover),

overhængende, truende.
Immingham [’imirçam], dokanlæg ved

Humber NV f. Grimsby.
immo’bi’l (lat. immobilis), ubevægelig,
uflyttelig.

immobilisation (lat. immobilis
ubevægelig), forholdsregler, hvorved legemsdele
holdes fuldstændigt i ro. Kan ske v. hj.
af særlige lejer ei. gipsbandager,
immora’lisme (in- 2) + moral + -isme),
ligegyldighed over for moralen ei.
bekæmpelse af traditionel moral,
immorali’te’t (in- 2) + moralitet),
usædelighed, umoralskhed,
immor’tel’ler (lat. immortalis udødelig),

d. s. s. evighedsblomster,
im’mu’n (lat. immunis fri for),
uimodtagelig for smitsom sygdom; fritaget for
skatter og andre ydelser;
immunisa-’to’risk, som fremkalder i;
immuni-’se’re, gøre i, fremkalde immunitet,
immuni’te’t (lat. immunis fri for), l) med.,
modstandsdygtighed mod infektioner, i
kan være medfødt ei. erhvervet. Enhver
organisme er naturligt immun over for
det store flertal af mikroorganismer. Den
erhvervede i skyldes for en stor del
antistoffer, dels antitoksiner, dels sådanne
antistoffer, som enten virker direkte
dræbende på bakterierne ei. påvirker dem
på en sådan måde, at de lettere
fagocyteres. Den erhvervede i kan atter være
aktiv ei. passiv. Aktiv i fremkommer ved
infektion ei. vaccination; herved
stimuleres organismen til selv at danne
antistofferne; denne evne bevares ofte i
mange år. Passiv i tilvejebringes ved at
indgive de færdige antistoffer gnm. en
serumindsprøjtning; denne i holder sig
kun i een ei. få uger. En særlig form for
passiv i skyldes overførelse af
antistoffer fra moder til barn. Den erhvervede i
gør sig som regel kun gældende over for
den sygdom, hvis smitstof ei. antistof er
indført i organismen; 2) retshist.,
fritagelse for skatter o. a. offentl. byrder ofte
i forb. med retten til at oppebære visse
kgl. indtægter af det gods, i omfattede,
navnlig de bøder, som den pågældende
godsejers undergivne idømtes. Hertil
kom retten til at rejse påtale i sager, der
kunne medføre bødestraf, og til at
fuldbyrde straffen. I sin videstgående
skikkelse (hals- og håndsret) omfattede i-s
beføjelsen retten til at rejse påtale i sager,
der kunne falde ud til dødsstraf, og til
at eksekvere denne straf, i tilkom i ældre
tid i Danm. adel og højgejstlighed. De
sidste rester bortfaldt ved grundloven af
1849; 3) parlamentarisk, udelukkelse af
retsforfølgning imod medl. af parlament
ei. rigsdag. I Danm. kan ifl. grundloven
ingen rigsdagsmand tiltales ei.
underkastes fængsling, så længe rigsdagen er
samlet, medmindre det pågæld. ting
meddeler samtykke dertil. For sine ytringer
på rigsdagen kan intet af dens medl.
uden tingets samtykke drages til ansvar
uden for dette,
immunotera’pi’ (lat. immunis fri for +
terapi), fællesbetegn. for vaccine- og
sero-terapi; den sygebehandling, som
tilsigter v. hj. af vaccine ei. serum at øge
organismens modstandsevne ei. gøre den
uimodtagelig for bestemte bakteriearters
angreb; se immunitet (erhvervede),
imp., fork. for (bl. a.) imperator,
imperfektum og import,
impas’sa’bel (in- 2) + passabel), ufarbar,

ufremkommelig,
im’pasto (ital: æltning), tyk farvelægning

i et maleri,
im’patiens (lat: utålmodig), bot.,
balsamin.

impe’dan’s (lat. impedire hindre), den
samlede modstand i en vekselstrømkreds,
i er sammensat af ledningsmodstand,
induktiv og kapacitiv modstand,
im’perati’v (lat. imperare byde),
bydemåde; en af verbets modi, f. eks. ’skriv’;
almentgældende pligtbud.

imperativt mandat. Hvor medl. af en
polit, forsamling af deres vælgere har
fået pålæg om at stemme på en bestemt
måde, foreligger et såk. i. Et sådant er
ugyldigt if. den da. grundlov, f. s. v. ang.
rigsdagsmændene,
impe’rator (lat: den, der befaler),
ærestitel, som sejrrige rom. feltherrer antog
som første skridt til triumfen. I
kejsertiden var kejseren øverste feltherre og
blev derfor efterhånden den eneste, der
kunne antage titlen i, som derved blev
en af kejserens titler og den titel,
hvormed kejser betegnes på talr. sprog (ital.
imperatore, fr. empereur, eng. emperor).
impera’to’risk (lat. imperator), bydende,
myndig.

’imperfekt (in- 2) + perfekt), ufuldendt,

ufuldstændig,
’imperfekti’v (lat. imperfectus
ufuldendt), gramm., den durative aktionsart.
’imperfektum (lat. imperfectus
ufuldendt), gramm., datid, f. eks. ’skrev’.
Imperia [-’pæ-], ital. by i Ligurien;
29 000 indb. (1936). Badeby.
Olivenplantninger (meget fin olie),
imperi’a’l (fr: kejserlig), 1) russ.guldmønt
(1897-1917) = 15 rubler;.2)
trykpapir-format, oftest 59 x 78,5 cm; 3) den
højeste melding i auktions-bridge; for at
melde i kræves mindst 4 honnører i klør.
Imperial Airways [im’pisrial ’ærwæiz]
(eng: rigsluftruter), eng. luftfartsselskab,
grl. 1924. 1940 forenet med British
Airways under fællesnavnet British
Over-seas Airways Corporation.
Imperial Chemical Industries, Ltd.
[im’piarial ’kæmikal ’indastriz ’limitid],
London, en af Engl.s største
industrikoncerner, grl. 1926 ved sammenslutning
af 4 kem. storfirmaer, Brunner, Mond &
Co., United Alcali Co., Nobel Industrial
Ltd., British Dyestuffs (farvestoffer)
Corp. Aktiekap. (1948): 74,5 mill. £.
Omfatter 1948 ca. 80 fabrikker i
Storbritannien med ca. 90 000 arb. og funktionærer.
Imperial Conference [im’pisrial [-’kån-farans],-] {+’kån-
farans],+} de brit. rigskonferencer, der siden
1907 med mellemrum behandler fælles
anliggender. Deltagere er Engl.s og
Dominions’ premiermin.
Imperial Institute [im’piarisl ’institju:t]
(eng: rigsinstituttet), bygning i South
Kensington, London, med udstillinger
fra det brit. imperium og
koloniforskningsinstituttet. Opført 1887-93.
imperia’lisme (lat. imperium
herredømme), en aggressiv udenrigspolitik med
erobring og stormagtsvælde som mål.
Ordet i anv. særlig i Engl. fra 1870erne
(Disraeli) og senere i øvr. stormagter,
spec. om bestræbelserne for at skabe
verdensomspændende koloniriger. I
marxistisk sprogbrug er i det i slutn. af 19.
årh. indledede afsnit i kapitalismens hist.,
især karakteriseret ved monopolernes og
finanskapitalens dominerende stilling,
imperia’list (lat. imperium herredømme),
tilhænger af kejserdømme ei. af
imperialisme.

imperial standard [im’piariat ’ständad]
(eng: rigsstandard), de i Engl. siden 1826
gældende normalmål; eks: imperial
bushel, mods. den i USA gældende bushel.
im’perium (lat: retten til at befale), (i
Rom) den befalingsmyndighed, som
tilkom visse højere embedsmænd;
verdensherredømme; verdensrige, f: eks. det rom.
og brit. i.

imperso’nale (in- 2) + lat. persona
person), gramm., d. s. s. upersonligt verbum,
imperti’nen’t (lat. impertinens
uvedkommende), uforskammet, næsvis, fræk;
impertinence [-’narjse],
uforskammethed.

impe’tigo (lat: skurv), smitsomt
børnesår, hudbetændelse fremkaldt af
strepto-el. stafylokokker.Forekommer hos voksne,
impetu’oso ei. con ’impeto (ital.), mus.,

fyrig, heftig,
’impetus ’cordis (lat: hjertets
voldsomhed), hele hjertets anslag mod
brystvæggen under hjertesammentrækningen.
Imphal [’imphäl, imp’häl], hovedstad i
den ind. fyrstestat Manipur i Assam;
100 000 indb. (1941).
implantation (fr: indplantning), med.,
d. s. s. transplantation.

2059

2060

20 61

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0773.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free