Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - imhoff-tank ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
implicere
incor-cement
implicere [-i’se’-] (lat. implicare vikle ind
1), blive meddelagtig (medskyldig) i.
impli’cit [-i’sit] (lat. implicare vikle ind i),
indbefattet i, indesluttet i; im’plicite,
indbefattet i (uden at være nævnt),
implicit definition, i logikken
fastsættelse af et ords betydning ved hj. af en
række udsagn, hvori ordet forekommer
uden at være defineret på anden måde,
således at dets betydn. kun fremgår af
den hele sammenhæng. Mods. eksplicit d.
implikation (lat. implicare indvikle,
omslynge, omfatte), i logikken et udsagn,
hvori hævdes, at et udsagns sandhed
medfører et andet udsagns sandhed,
im’pluvium (in- ’) + lat. pluere regne),
bassin i gulvet i det rom. atrium,
svarende til åbning i taget (compluvium).
(111. se atrium),
impondera’bi’lier (in- 2) + lat. pondus
vægt), 1) forældet betegn, for stoffer, der
antoges at være bærere af optiske,
kalo-riske, elektr. og magnetiske fænomener;
2) hensyn, som kan spille ind ved
afgørelse, men hvis rækkevidde ikke på
forhånd kan bestemmes.
impo’ne’re (in-1) + lat. ponere anbringe),
gøre stærkt indtryk på, indgyde
beundring.
im’port (lat. importare indføre), indførsel,
impor’te’re (lat. importare), indføre varer,
impo’san’t (fr.), imponerende,
impos’si’bel (lat. af in-2) + posse kunne),
umulig, ubrugelig; impossibili1 te’t,
umulighed.
impossi’bilium ’nulla est obli’gatio
(lat: der er ingen forpligtelse til det
umulige), berømt sætning i romerretten,
’impotens (in- 2) + lat. potens i stand til),
afmagt; med., manglende evne til at
udøve samleje (impotentia coeundi). i kan
skyldes org. sygdomme, f. eks.
sukkersyge; langt oftere sjælelige forstyrrelser,
neurasteni ei. depression, i kan bestå i,
at lemmet ikke kan rejse sig, ei. at sæden
udtømmes straks, inden samlejet har
kunnet finde sted (ejaculatio præcox).
Hos kvinden kan i bero på en krampe i
skedeindgangen (vaginisme). i kan som
regel helbredes. Behandlingen rettes især
mod de til grund liggende psykiske
faktorer og understøttes ved visse
medikamenter. Hvor i udelukker evne til
samleje, vil en ægtefælle, der uden sit vidende
har indgået ægteskab med en impotent
person, kunne få ægteskabet omstødt,
impre’sario (ital.), forretningsfører for
(som oftest turnerende) kunstnere ei.
ensembler.
impressio’nisme (fr. impression indtryk),
en kunstteori, if. hvilken kunstneren skal
gengive sit subjektive indtryk af motivet,
spec. sin umiddelbare synsoplevelse,
uden. hensyn til dagligdags opfattelse
deraf - i opstod som retn. inden for fr.
malerkunst i 1870erne; det atmosfæriske
gjordes til genstand for et særligt
studium og gengaves med lette, lyse, ofte
ublandede farver; i betegnes derfor også
som pleinairisme (fr. plein air fri luft).
En kreds af fremragende fr. malere
sluttede sig til den impressionistiske skole,
Claude Monet, Édouard Manet, Degas,
Renoir, Pissarro, Cézanne m. fl., og fik
stor bet. f. udvikl, af hele den n vere kunst,
i Danm. navnlig for Th. Philipsen. (Et
særligt museum for de fr. impressionisters
kunst åbnedes 1947 i pavillonen Jeu de
Paume i Tuilerihaven i Paris). (Hertil
tavle). - Inden for litteraturen knytter
betegn. i sig i norden navnlig til Jonas Lies
stil, i beg. af 1880erne og til Herman
Bangs deraf påvirkede skrivemåde, men
der kan også med rette tales om i hos
f. eks. H.C. Andersen. T)en litt.
indtryks-kunst frembringes især derved, at ikke
det skete, men det skeende er
fremstillingens genstand, og at der fortælles det
mindst mulige og vises det mest mulige.
-I musikken giver de impressionistiske
ideer sig stærkest udslag hos Debussy,
f. eks. i »Prélude å l’Aprésmidi d’un
Faune«, Maurice Ravel, M. de Falia og
A. Skrjabin. Karakteristisk ved sin
følsomme, stemningsangivende og
ukonstruktive form med en stærk
koncentration om det absolut klanglige, hvad der har
banet vejen for et nyt dissonansbegreb.
20Ö2
impri’matur (lat: må trykkes). Med i
angives, at en bog ei. et skrift må
trykkes, evt. at tilladelsen hertil er givet af
censuren.
Imprimerie Nationale [Æprim’ri [-na-sjD’nal],-] {+na-
sjD’nal],+} det fr. statstrykkeri, grl. af
Richelieu i 1640.
impromptu [æprä’ty] (fr. af lat. in promptu
(habere) have på rede hånd), mus., en
ensartet komp. af lyrisk karakter i fri
form og ofte med et improvisatorisk præg.
Kendes hos Schubert, Chopin m. fl.; 2)
vers digtet på stående fod.
impro’pe’rier (ital. improperio forhånelse),
de vekselsange, som synges i kat. kirker
langfredag,
improvisation (lat. improvisus
uforudset), betegn, både for den virksomhed
uforberedt at skabe noget kunstnerisk og
for resultatet deraf. I da.-no. litt. er
Wessels små rimede i (impromptuer) blevet
berømte. - I den ital. maskekomedie
(commedia dell’arte) og dennes oldrom.
forudsætninger indgår skuespiller-i som
fast bestanddel. - improvi’se’re, digte,
tale, handle uforberedt,
impraegnation (in- *) + lat. prægnans
svanger), aflejring af mineraler i porer og
hulrum af porøse bjergarter,
imprægnering [empræn’je’rer;] (lat.),
d. v. s. gennemtrængning af porøse
materialer ei. disses overfladelag
(tekstilstoffer, papir, træ, læder, stenmaterialer)
med midler, der forbedrer deres
egenskaber. Sær!, vigtig er i mod fugtighed,
angreb af parasitter, mod brandfare etc.
Flammebeskyttende virker således
bor-syre, borater, fosfater ei. blandinger,
visse ammonium-, magnium-
aluminiums-salte, vandglas, nogle klorerede org.
forbindelser m. fl. Tekstils tofter gøres
vandtættet med kautsjukopl. (Macintosh
1823) el. latex, ei. imprægneres med
paraffinemulsioner og aluminiumsæber;
hvis luftgennemtrængelighed ønskes
bibeholdt, benyttes vandskyende midler,
f. eks. Velan PF (pyridinderivat). Endv.
kan tekstiler imprægneres mod møl, f.
eks. med Eulan ei. Mitin, mod krølning
og krympning, f. eks. med urinstof-
el-melamin-formaldehydkondensater.Tænd-stikker og papemballage kan
imprægneres med paraffin, beton med salte af
brintsiliciumfluorid (fluatering) osv. Træ
imprægneres bl. a. mod angreb af svampe,
isekter og pælekrebs (jfr. træbeskyttelse).
im’pul’s (lat. impulsus stød, påvirkning),
tilskyndelse, især pludselig; fys. d. s. s.
bevægelsesmængde.
impulsbølger, ikke kontinuerlige
radiobølger udsendt i impulser, mods. alm.
radiofonibølger, i-s varighed er kort i
forhold til tidsintervallerne ml. dem.
’impulsi’v, pludselig, uovervejet;
impul-sivi’te’t, tilbøjelighed til pludselige,
uovervejede handlinger,
impulsmodulation, modulationsmetode
særligt egnet for ganske korte radiobølger.
En sender afgiver regelmæssigt
kortvarige, højfrekvente strømstød, impulser,
hvis egenskaber (amplitude, varighed,
fase) ændres i overensstemmelse med
signalstrømmen. Mest anv. er i, hvor
tidspunktet for impulsernes fremkomst
varierer med modulationen (fasemodulation,
tidsmodulation). i er velegnet til
overføring af et stort antal telefonforbindelser
over samme radioforbindelse,
impulsmoment er for et roterende legeme
produktet af dets inertimoment og
vinkelhastighed,
imputabili’te’t (lat. imputare tilregne),
tilregnelighed; impu’ta’bel,
tilregnelig, ansvarlig for sine handlinger.
’Imrédy fimre :dj], Béla von (1891-1946),
ung. politiker. Skarp antisemit,
økono-mimin. 1936-38, førstemin. 1938-febr.
1939, derpå leder f. nat.soc. gruppe;
indenrigsmin. marts-aug. 1944. Fanget
1945, henrettet.
Imroz [-’roz], gr. Imbros, tyrk. 0 V f. Gal-
lipoli-halvøens sydspids; 225 km2.
Imrul’kajs (arab. Imru’ al Qais). arab.
lyriker fra tiden før Muhamed.
in., fork. f. inch.
In, kem. tegn for indium,
in- (også il-, im-, ir-) (lat.), 1) i, ind, på,
til, imod; 2) u-, van-, mis-,
2063
in ab’sentia (lat.), i fraværelse (af), som
fraværende,
in ab’stracto (lat. abstrahere trække fra),
under bortseen fra noget, i alm.; mods.
in concreto.
in ab’surdum, redu’ce’re, påvise at en
påstand er meningsløs,
inaccep’ta’bel [-aks-] (in- 2) +
acceptabel), uantagelig,
fnachos fina’os], gr. flod på
Østpelo-ponnes.
’inadækva’t (nylat.), uoverensstemmende,
utilstrækkelig; upåregnelig,
’inakti’v (in- 2) + aktiv), uvirksom,
inaktive luftarter, kem., d. s. s. ædle
luftarter,
i’nambu, d. s. s. pampashøne.
inanition (lat. inanis tom), d. s. s. hunger,
langvarig sult.
’inappella’bel (in- 2) + lat. appellare
anråbe), hvad der ikke kan appelleres.
’Inari, sv. Enare träsk, sø i N-Finl.; 1385
km2. Tilløb: Ivalojoki, afløb: Paatsjoki.
inauguration, i rom. rel. indvielse,
højtidelig beg. af et foretagende efter
iagttagelse af varsler,
’inaugure’re (lat.), indvie; indlede på
højtidelig måde.
’Inber, Vera (f. 1890), sovjetruss.
forfatterinde, skrev opr. lyrisk-artistiske digte,
dyrkede efter revolutionen også prosaen,
in ’blanco (lat. in i + sp. blanco hvid),
uudfyldt (om vekselblanket o. 1.).
incM fork. f. eng. incorporated,
indregistreret (nemlig hos myndighederne),
tilføjelse til amer. firmanavne, svarende
til da. aktieselskab,
in ’capita (lat: efter hoveder), ved
arvedeling deling af arven i lige store lodder
efter arvingernes antal,
incarce’ratio [-ke-] (nylat: fængsling),
med., indeklemning, spec. om brok.
Incar’villea (efter fr. missionær
d’Incar-ville (d. 1757)), en slægt nær
maskeblomst-fam.; urter med s.ore, røde ei. gule
blomster. 5 arter i Asien. Fl. dyrkes som
prydstauder.
in ’casu (lat.), i foreliggende tilfælde, i
tilfælde af.
incest [-’sæst] (lat. incestus uren), rel.,
jur., sociologisk, blodskam,
inch [inj] (lat. uncia 1/12 af et hele) (fork.:
in.), eng. tomme = 2,54 cm.
in’choati’v [-ko-] (lat. inchoare (ei.
-co-hare) påbegynde), gramm., verbum, der
angiver handlingens påbegyndelse, f. eks.
lat. incalescere: blive varm, af calere:
være varm.
inci’den’spunkt [-si-] (lat. incidere trænge
ind i), punkt i en retssag, der er af bet.
for sagens afgørelse uden at være det
spørgsm., sagen angår,
incineration [-s-] (in- J) + lat. cinis
aske), kem., foraskning, bortbrænding af
et stofs org. bestanddele, således at kun
uorg., ikke flygtige stoffer (aske) bliver
tilbage.
incipit [en’ki-] (lat: her begynder),
begyndelsesord i lat. håndskrifter og i de
ældste trykte bøger, inden titelblad kom
i brug.
incision [ensi-] (lat: indsnit), operation,
som kun består i et snit, f. eks. åbning af
en byld.
inci’su’r [ensi-] (lat: indskæring), anat.,
smal indbugtning i et organ,
inci’te’re [ensi-] (lat.), tilskynde, anspore,
pirre, ægge. Incita’men’t,
stimulerende middel,
incl., eng. fork. f. inklusive (including).
in con’creto (lat. concretum
sammenvokset), i den fulde sammenhæng uden
bortseen fra noget, i dette bestemte tilfælde;
mods. in abstracto.
’inconel, varme- og iltningsresistent
nikkellegering med ca. 13% krom, 6% jern
og lidt mangan, silicium og kobber; anv.
til apparater i næringsmiddelindustrien
og til beklædning af stål.
in con’fesso (lat.), ubestridt,
inconti’nentia (lat: uafholdenhed), med.,
manglende evne til at tilbageholde urin
ei. afføring,
in contu’maciam [-si-], dømme (lat.
con-tumacia trods, opsætsighed), dømme som
udeblevet.
’incor-cement, hurtighærdnende da.
Portland-cement.
2064
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
