Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - in corpore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
inddampning
indianere
inddampning af en oplosning,
bortfjernelse af opløsningsmidlet ved
fordampning af dette,
inddæmning, et v. hj. af dæmninger ei.
diger afgrænset areal, som ligger lavere
end vandet. Ved i må overfladevandet
i reglen pumpes bort, men hvor arealet
ligger højere end vandstanden ved ebbe,
kan overfladevandet afledes gnm.
sluseanlæg, hvortil det føres af en langs
dæmningen løbende kanal: landvandskanalen.
Den mest bekendte i er Zuidersøen i
Holland, i Danm. Lammefjorden,
’indecen’t [-s-] (lat.), uanstændig,
usømmelig.
’indefinit (in- 2) + definire begrænse),
gramm., ubestemt (artikel ei. pronomen),
indefrosne papirer ei. indefrosne
tilgodehavender, værdipapirer ei.
fordringer, hvis værdi, f. eks. p. gr. af
valuta-vanskeligheder, ikke må overføres fra
skyldner- til kreditorlandet,
’indeklina’bel (lat.), gramm., ubøjelig,
uden fleksion,
’indeks (lat. indieare angive), angiver,
viser; register (i bøger); fortegnelse (spec.
d. s. s. index librorum prohibitorum);
antropol., d. s. s. længde-breddei og
læng-de-højdei; fys., på et måleapparat det
mærke, hvis stilling aflæses i forhold til
en målestok ei. en delekreds; mat.,
mærketal ei. bogstav, benyttes i
matematikken for at betegne ensartede størrelser,
f. eks. a,, a2, ...,an. - I statistikken er i ei.
indekstal tal, hvormed man søger at give
INDEKSTAL FOR SAMTLIGE LEVEOMKOSTNINGER
(PRISTALLET)
et samlet udtryk for ændringer i en ei.
fl. faktorer (i alm. økon.) fra et tidspunkt
til et andet. I alm. tages et tidspunkt m.
forholdsvis normale forhold som
udgangspunkt og for dette sættes i til 100.
Vil man da f. eks. beregne prisindeks
(pristallet) for et andet tidspunkt,
indsættes talværdierne for de da gældende
varepriser i en spec. til formålet konstrueret
formel. Metoden har imidlertid den
svaghed, at det kan være meget problematisk
hvilke varer man bør lægge hovedvægten
på, da dette afhænger af formålet med
i-s anvendelse. Valget af en
beregningsformel (der er i tidens løb opstillet et
utal af forsk, formler) kan da, foruden at
være et matematisk problem, også ofte
blive dikteret af politiske hensyn.
Foruden prisi (herunder i for leveomkostn:
detailpristallet) af forsk, art beregnes
også høstudbytte, aktie- og
obligations-kurver, størrelsen af kreaturhold,
produktion og beskæftigelse. (111. se pristal).
Eks. fra da. statistik:
saml. egl. sociale udgifter
indeks
mill. kr. (1938/39 = 100)
1938/39 ........ 462,6 100
1939/40 ........ 501,4 108
1940/41 ........ 641,5 139
1941/42 ........ 703,9 152
Indeks for Industrien, bibliografi på
sedler, udg. af Industriforeningens
Bibliotek siden 1928, udsendes nu af
Danmarks Tekn. Bibi. Registrerer indholdet
af bibl.s tidsskrifter,
’indelningsverket, sv.
administrationssystem, hvorefter faste statsudgifter, bl.
a. lønninger, udrededes af bestemte
kron-indtægter, direkte fra de afgiftspligtige
til løntagerne ei. institutionen, i mange
tilf. in natura. Tilsv. havde roder af
bønder pligt til at holde en soldat, der fik
løn i form af et jordstykke, i fik sin klas-
2068
siske form under Karl 11., blev forladt i
løbet af 19. årh., det militære i helt efter
lov af 1901.
indemni’te’t (lat. indemnis skadesløs), 1)
ansvarsfrihed; 2) den godtgørelse, som
rigsdagsmænd oppebærer som sådanne,
indemni’se’re, holde skadesløs,
in’de’n (af indol), C„Ha, en flydende
umættet kulbrinte (m. en aromatisk og en
alifatisk ring); findes i stenkulstjære og
poly-meriserer til en harpiks, der anv., ofte
s. m. kinesisk træolie, til fede lakker, som
blødgøringsmiddel for gummi m. m.
Indenrigsministeriet, oprettet 1848
som centralorgan for alle sager, der ikke
hørte under et bestemt fagmin. Dets
forretningsområde svarede nogenlunde til det
tidl. rentekammers. De senere oprettede
fagministerier er hovedsagelig udskilt
af I. Under I sorterer
kommunalforvaltning, amtmandsembeder,
sundhedsvæsen, udskrivningsvæsen, rigsdagsvalg m.
m. Under I hører bl. a. Direktoratet for
Statens Sindssygehospitaler,
Sundhedsstyrelsen., inkl. apotekervæsen og Statens
Civile Luftværn.
Independence Fjord [indi’pændsns]
(eng: uafhængighed), dyb østgrønl. fjord,
der på godt 82° n. br. strækker sig mod
vest S f. Peary Land. Opdaget 1892 af
Robert Peary.
indepen’den’ter (lat. independens
uafhængig), tilhængere af en
kirkeforfatning, hvor hver enkelt menighed er
selvstyrende, muligt med en fælles rådgivende
synode. Idealet forkyndtes opr. af
puritaneren Robert Browne (d. 1633). Under
Cromwell søgte man i Engl. at indordne
indep. menigheder i en statskirkelig
ramme. De mest typiske i er nu de eng. og
amer. kongregationalister.
Independent Labour Party
[indi’pæn-dsnt ’læiba ’pa:tij (eng: uafhængigt
arbejderparti), eng. parti, grl. 1893
med Keir Hardie og Mac Donald som
førere. Efter 1906 venstreorienteret
under-afd. af Labour Party, mod krigen 1914.
1932 udskiltes et I fra Labour under skarp
konflikt. Til 1947 repr. i parlamentet.
Efter konference marts 1948 ophørte I
som polit, parti. Herefter kun
organisation for socialistisk proganda og
oplysning. Ønsker Eur.s Forenede
Socialistiske Stater for at hindre krig.
in der Beschränkung zeigt sich erst
der Meister (ty: først i begrænsningen
viser mesteren sig), citat fra Goethes
festspil »Was wir bringen«,
inderlavning, stor halvskålformet
lavning dannet under en istunge fra
indlandsisen (eks. -Køge Bugt),
inderne er en blandingsbefolkning, hvori
indgår talrige forsk, racéelementer,
hvoraf dog de fleste er europide, nemlig
arabere, orientalske grupper af den
mediterrane race, indoaustralier m. fl.
Dravida-erne udgør et negridt element og i de
nordl. og østl. grænseegne findes
blandingsformer med mongolider. Der er ingen
sammenhæng ml. raceforskelligheder og
de voldsomme rel. modsætn., der findes
i Indien.
inderste ei. indsidder, gl. benævn, for en
mand, der bor til leje i et til en gård
hørende jordløst hus.
’indeterminisme (in- 2) + lat.
determi-nare afgrænse), den opfattelse, at
viljes-afgørelser kan være uafhængige af alle
forhåndenværende forhold og motiver.
Mods. determinisme,
’index (li’brorum prohibi ’torum)
(lat.), listeo ver de af romerkirken forbudte
bøger, ikke blot teol., men også skønlitt.,
sorri anses for skadelige for de troende.
Det første i opstilledes 1559.
’Index ’medicus ’Danicus (lat.),
katalog i Kbh.s univ.bibl.s 2. afd. over den
da. med. litt. (bøger og tidsskrifter).
Indholdsnoter på hvert kort. Udsendes også
som bibliografi på sedler,
indfaldsvinkel, 1) den vinkel, som en
stråle, der rammer en flade, danner med
Indfaldsvinkel (2).
2069
indfaldsloddet, som er den vinkelrette
linie på fladen; 2) (til en flyvemaskines
bæreplan) vinklen ml. korden til
planprofilet og luftstrømmens retning,
indfyringsapparat, apparat til mekanisk
forsyning af et ildsted med brændsel, f.
eks. en Stoker,
indfødsret, de rettigheder, der tilkommer
de i staten fødte personer, mods.
fremmede. De første regler, der indrømmede
de indfødte en sådan privilegeret stilling
inden for statens undersåtter,blev i Danm.
givet ved indfødsretten af 15. 1.
1776.Me-dens denne lagde vægt på, hvor den påg.
var født, bygger senere love på
afstam-ningsprincippet, således at det er
afgørende om vedk. er barn af da. fader (for
børn født uden for ægteskab: af da.
moder). Dog kan i også erhverves ved fødse’l
på da. territorium i forb. med ophold her
indtil det fyldte 19. år, ved ægteskab (f.
s. v. ang. kvinder) og ved lov, i sidste tilf
i alm. efter 15, for skandinaver 10 års
uafbrudt ophold i Danm. i medfører i første
linie en ubetinget ret til at være i Danm.,
således at udvisning o. 1. ikke kan anv.
over for en person, der har i. If.
grundloven er i en betingelse for at kunne
opnå kgl. udnævnelse til et embede samt for
valgret og valgbarhed til rigsdagen, og i
den alm. lovgivning er hjemlet andre
særlige rettigheder for personer, der har
da. i.
indførsel ei. import, tilførsel af varer fra
udlandet. Af den samlede i (generali)
går størstedelen i reglen t. forbrug i
landet (speciali), en del t. genudførsel.
indførselsbevilling, myndighedernes
tilladelse. til en forretningsdrivende til at
indføre en vis mængde varer fra udlandet.
I Danm. har indførsel af de fleste varer
siden 1932 kun kunnet ske mod i
(valutaattest) fra Direktoratet for
Vareforsyning (tidl. Valutakontoret,
Valutacentralen).
indførselsforbud, under merkantilismen
meget anv. middel til at skabe gunstig
handelsbalance. De fleste i afskaffedes i
19. årh., men i de sidste årtier
fremtræder i på ny i forb. med kvantitative
importrestriktioner,
indførselspræmie, statsligt tilskud til
importøren v. indførsel af bestemte
varer, især for at stimulere indførslen af
vedk. vare og holde dens indeni, pris nede.
indgifte, se indavl.
indgæld, udestående fordringer (mods.
udgæld).
indhav, betegn, undertiden anv. for bugt.
indhyllingsflade, mat.; en flade, der
berører enhver flade i et system af uendelig
mange flader, kaldes systemets i.
indhyllingskurve, mat., en kurve, der
berører enhver kurve i et system af
uendelig mange kurver, kaldes systemets i.
Indiana [indi’äna] (fork. Ind.), ståt i det
nordl. Ohio Bassin i USA; 94 490 km2;
3 428 000 indb. (1940; 1947: 3 858 000),
53,2 pr. km2; 122 000 var negre;
55,1%-boede i byerne. (Kort se Illinois).
Hovedstad: Indianapolis. Jorden er frugtbar,
løssdækket moræne. Erhverv. 1 I avledes
1944 5,5% af majsen, 2,6% af havren,
og 2,5% af hveden i USA. I havde 1944
6,4% af svinene og 2,3% af kvæget i
USA. 1944 produceredes 4% af USAs
kul. Industrien er dels baseret på
landbruget (mejerier, slagterier, møllerier),
dels jern- og metalind., især i Gary.
-Historie. Første hvide kolonisation 1731,
territorium 1809, ståt 1816 (Kort sp.
2065-67).
Indianapolis [india’näplis], hovedstad i
Indiana, USA; 387 000 indb. (1940), deraf
’/s negre. Vigtigt trafik-, handels- og
industricentrum.
indi’a’nere, alm. betegn, for Amer.s opr.
befolkn.; i tilhører den mongolide
racegruppe. Om i-s kultur se art. amerikansk
2070
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
