Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - in corpore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indianerreservationer
Indien
Maalestok 1 :25 200 000
Kort over Forindien og Burma.
arkæologi og etnografi. Navnet i skyldes
Columbus, der troede, at han havde
fundet søvejen til Indien,
indianerreservationer, områder i USA
og Canada forbeholdt beboelse af
indianere; nu 161 af forsk, udstrækning.
Lignende i fl. latinamer. lande.
Indianerterritoriet, et 1837 af USAs
regering oprettet område forbeholdt
dertil overførte indianere; indskrænket 1889
til 80 000 km2 af Oklahoma, ophævet
1907.
Indian summer [’indjan ’sämaj (eng.,egl:
indiansk sommer), det i USA i månederne
sept.-okt. ofte indtræffende milde, klare
vejr. I overført bet: ny ungdom i
fremrykket alder.
India rubber [’indja ’råbs], d. s. s. kau-
tsjuk (uvulkaniseret gummi),
indicere [-i’se*-] (lat.), angive, antyde,
indi’ce’ret hestekraft, den
arbejds-ydelse, der pr. tidsenhed leveres af brænd-
stoffet i en kraftmaskine. En del heraf
tabes v. friktion i maskinen. Resten, den
effektive HK, kan af maskinen afgives som
nyttigt ydre arbejde,
’in’dices [-sæs] (lat: angivere (flertal af
index)), i krystallografien 3 (4) tal, der
angiver fladernes beliggenhed i forhold til en
valgt grundflade, der skærer alle
krystalakserne. Afskærer grundfladen stykkerne
a, b og c, en anden flade ,-a, \ b, og -c,
hk l
er sidste flades i h, k og /. h, k og / er
altid små, hele tal.
in’dicium [-s-] (lat: angivelse),
omstændighed, hvorfra man kan slutte til det,
som ønskes bevist.
Indien (ind. Hind ei. Hindustan), 1) de dele
af Forindien, der hører til Det Brit. Rige
(fra 1947 de to dominions Hindustän og
Pakistån); 4,09 mill. km!; 404,8 mill.
indb. (1947). I omfatter Deccan; flodslet-
terne omkr. Indus, Ganges og
Brahmaputra, bjergene mod NV, N og NØ
(Balüchistäns bjerge, Käräkorum,
Himalaya og grænsebjergene mod Burma).
Bjergene krydses ikke af jernbaner og
passene over dem er få. — Klima. 1
Deccan og på flodsletterne mod N trop.
klima (Trivandrum mod S: jan. 25,1°,
juni 27,7°. Agra ved Ganges: jan. 15,6°;
maj 34,4°), ved Indus overgang til
subtrop. klima (Multän nær Indus: jan.
13,1°, juli 34,9° ). Nedbørsmængden ved
de samme stationer er henh. 154, 69 og
19 cm. Regnen kommer med
sommermonsunen fra Det Ind. Ocean; den når
Ceylon ca. 1. 6., Calcutta 15. 6. og
Pun-jab 1.7. Om vinteren afløses den af tørre,
nordl. vinde. Nedbøren er stor på
bjergskråninger, der vender mod vinden
(Western Ghäts, Himalaya) og ringe i store
dele af Deccan, i Induslandet og
Räjpu-täna. I har tre årstider: 1) den varme
44*
2071
2072
2073
Udarbejdelse: J. Humlum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
