- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2074,2075,2076

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - in corpore ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indien

indifferent

og fugtige regntid (25°-30°) fra juni,
2) den kølige årstid med klart og tørt
vejr (ca. 15°) fra oktober, 3) den hede
årstid (ca. 30°) fra marts. - Plantevækst.
I (uden fyrstestaterne) har 14% skov,
ca. 10% vedvarende græs og ca. 45%
dyrket areal (heraf ca. 1/4 vandet). Trop.
regnskov vokser, hvor der mindst er
250 cm regn (Western Ghäts,
Ø-Himä-laya, Assam); mangrove i Ganges’ og
Mahänadis delta; monsunskove på
Himalayas S-skråning og i højlandet V f.
Calcutta. Savanne dækker uopdyrkede
partier i Deccan og lavlandet, ørken og
busksteppe store dele af Induslandet
og Räjputäna. - Befolkn. er meget
uensartet: mod N lys og smalnæset, mod S
mørk og brednæset; 4/5 taler indoeur.,
1/5 dravida-sprog; 2/3 er hinduer, 1/4
muham. Hen imod 15% kunne læse og
skrive i 1941. Hindubefolkn. er delt i
ca. 2000 kaster samt 50 mill. kasteløse
(pariaer). - Mønt: 1 rupee = 16 annas ä
4 pice å 3 pie. 1 lakh = 100 000 rupees.
-Mål og vægt: det eng. system og, fra 1939,
vægtenhederne maund, tola og seer.
-Erhverv. Agerbrug beskæftiger 2/3 af
befolkn. (gnstl. 1 ha pr. familie); metoderne
er primitive og bønderne stærkt
forgældede. Høstudbytteter 1/4-1/3 af Danm.s.
Ca. 1/7 af jorden giver to afgrøder. Ca.
1/4 kunstvandes (bl. a. fra 120 000 km
vandingskanaler, som især findes ved
Indus). 1943-44 høstedes 30,6 mill. t ris
(1946: 40 mill. t), 9,7 mill. t hvede (1946:
9 mill. t), 5,7 mill. t sukkerrør, 3,3 mill. t
jordnødder, 2,5 mill. t majs, 2,4 mill. t
byg, 1,3 mill. t jute, 0,9 mill. t bomuld.
Ris dyrkes især omkr. mellemste og nedre
Ganges samt på kystsletten (ca. 2 mill.
t må importeres fra Burma); hvede ved
øvre Ganges, Indus og på
Mälwä-pla-teauet (evt. eksport over Karachi). De
øvr. afgrøder dyrkes i højere grad til
eksport: bomuld især omkr. Bombay
(verdens største bomuldsareal, men
mindste udbytte pr. ha); hør og jordnød på
Deccan (til olie); kokospalme især langs
V-kysten; jute kun i Gangesdeltaet. Te
dyrkes siden 1850 i Assams bjerge.
Kvægavlen står lavt, delvis af relig.
grunde (koen er hellig for hinduerne,
svinet ringeagtes af hinduer og muham.);
okser og bøfler er næsten kun trækdyr
og må ikke slagtes. Der findes ca. 200
mill. stk. hornkvæg, 50 mill. får og 40
mill. geder. - Håndværk og industri. De
utilstrækkelige transportmidler hindrer
industrivarernes udbredelse: bøndernes
redskaber fremstilles af håndværkere,
og ved hofferne og i storbyerne blomstrer
kunsthåndværket. I 1940 fandtes ca.
2 mill. industriarb. (heraf 0,5 mill. i
bomuldsind., 0,3 mill. ved juteind.).
Industrien er især koncentreret iCalcutta,
Bombay, Ahmadäbäd, Cawnpore,
Jäm-shedpur, Madras og Sholäpur.
Vandkraftens udnyttelse er ringe. Minedriften
er svagt udviklet; det vigtigste område
ligger omkr. Jämshedpur (ca. 300 km
V f. Calcutta), hvor der er kul, jernmalm,
kalk, mangan, kobber og glimmer.
Jernmalmen er ypperlig (eksport); stålprod.
var 1946 1,27 mill. t (import af stål). Af
kul produceredes 1947 30,7 mill. t. Mangan
udvindes i Deccan (9/10 eksporteres).
Bihär og Madras leverer 3/4 af Jordens
glimmer. Aluminiumsprod. er begyndt
1939. Cementprod. var 1946 2 mill. t.
I Assam og Punjab udvindes lidt olie.
-Jernind. fremstiller bl. a.
jernbanemateriel. Tekstilind. findes i Bombay,
Calcutta og enkelte andre storbyer.
Lædervarer fabr. især i Madras. Sukkerind.
findes på Gangessletten.
Industriproduktionens indeks var 1947 106 (1937 = 100).
- Trafik. I har få gode havne; den
indenlandske trafik foregår derfor ad
jernbaner (1944 : 64 800 km) og
landeveje. Flodsejlads vanskeliggøres af
stærkt skiftende vandstand. -
Udenrigshandel. Importen beløb sig 1946 til
2364 mill. rupees,. eksporten til 2592
mill. rupee. Der importeres især
industrivarer, brændselsolie, biler og korn
(ris). De vigtigste eksportvarer er jute,
te, bomuld, huder og læder, oliefrø,

2074

malme. De vigtigste handelsforb. er
Storbritannien og USA.

Historie. Den indoeur. indvandring
fra NV synes begyndt ca. 2000 f. Kr. og
fortrængte tid’igere udviklede kulturer
i slægt med sumerernes. Indoeuropæerne
kom til at præge
befolkningssammensætningen dybt, selv om navnlig mod S folk
af andre racer holdt sig (dravider og
tamiler). Samfundsforhold kendes først
fra Rigvedas tid (14.-12. årh. f. Kr.).
Brahmalæren var da udviklet og
kastevæsenet i sin vorden. Forfatningsformen
var monarkisk, de mange små kongeriger
samledes efterhånden i færre større,
hvis hovedstæder voksede op til anselige
byer med udviklet bykultur. Ca. 500 f.
Kr. levede Buddha, som grl. en ny lære,
buddhismen. Enkelte storriger i Nord-I
tog for længere tid ledelsen i I, således
Kosala til ca. 300 f. Kr., afløst af
Maga-dha. Dettes grundlægger Candragupta
fik 312 Alexander d. St.s indiske
erobringer af Seleukos. Hans sønnesøn Açoka
gjorde buddhismen til en slags
statsreligion og bragte sit rige til dets højeste
blomstring. I årh.erne om Kr. fødsel
prægedes udviklingen af de
indtrængende indo-skyther, derefter fremtrådte
atter hindu-dynastier som Gupta
(319-470), under hvilke sanskrit- og
prakrit-digtningen blomstrede. I denne tid led
I ved hunnernes indfald, fra 7. årh.
begyndte arabernes og islams indtrængen.
1 lang tid prægede muhamedanerne
udvikl., især sultanatet i Delhi. I 14.-15.
årh. trængte en hinduisk reaktion dog
islam tilbage igen. Det ml. hindu- og
islam-fyrster delte I havde allerede tidl.
lidt ved mongolernes indfald, da Bäbur
1526 slog sultanen i Delhi og oprettede
stormogulens rige. Under Akbar,
1556-1605, beherskede stormogulriget nordl. og
mellemste I. 1498 ankom Vasco da Gama
til Calicut; Portugiserne hævdede sig
m. eur. våben over for Sydindiens
fyrster og beherskede fra deres faktorier
handelen på Ind. Ocean, svækkedes v.
holl. og eng. indflydelse efter 1600. 1640
fik Engl. Madras, 1668 Bombay; efter
1700 svækkedes stormogulriget (kampe m.
maharatterne, sikherne), Engl. og Frankr.
stredes om magten i Bengalen, til Clive
ved sejren v. Plassey 1757 sikrede Engl.
overtaget. Under Clive og Warren
Hastings øgedes det eng. Ostind.
Kompagnis magt hastigt, og området udvidedes
i flg. periode: sydind. fyrsters modstand
kuedes (Tipu Sahib, faldet 1799), det
holl. Ceylon erobret i Napoleonstiden;
senere indlemmedes bl. a. Assam (1826),
Sind (1843), Punjab (1849), Oudh (1856);
fyrsterne afsattes, fik tit pension. East
India Company bevarede formelt
suveræniteten til det store sepoy-oprør
1857-58, der en tid truede Engl.s magt
i I. Derpå blev brit. I kronkoloni, sidste
svage stormogul afsattes; eng.
vicekonge styrede, underordnet
London-reg. 1877 blev I kejserrige. I 1870erne
blev Afghanistan eng. interessesfære
(frygt f. russ. ekspansion), 1885
indlemmedes efter krig Burma. Det eng. styre
skabte fredeligere forhold, bekæmpede
hungersnød og epidemier; samtidig slog
eng. varer ind. håndværk ud, og under
befolkningsforøgelsen blev smågårdene
urentable v. arvedelinger. Under
sam-menknytn. ml. gl. ind. kultur og eur.
uddannelse opstod en lille ind.
intellektuel overklasse, der fra slutn. af 19. årh.
i stigende grad krævede andel i I-s styre
(den hinduisk prægede ind.
nationalkongres fra 1885). Samtidig m. at Engl.
slog uro ned m. håndfast politi- og
militærmagt, arb. man især fra 1900 m.
planer om at inddrage indere især i
lokalstyret, medens dog den bitre
mod-sætn. ml. hinduer og muhamedanere
blev argument mod at overdrage I
videregående selvstyre. De mange store
og små fyrstestater, afhængige af eng.
rådgivere og militærmagt, blev en efth.
solid støtte f. eng. styre. Ved lndian
Councils Aet 1909 fik de uddannede og
mest velstillede indere ret til at vælge
en del af de lovgivende råd i de enkelte

2075

provinser og et mindretal af
vicekongens lovgivende råd. Fremvoksende ind.
industri krævede toldbeskyttelse mod
eng. varer; under 1. Verdenskrig fik de
yderligtgående nationalister flertal i ind.
nationalkongres og krævede selvstyre
(swaräj). Da Engl. tværtimod øgede
politiets og embedsm.s magt i urotilf.,
rejstes under Gandhis ledelse efter 1920
en række ulydighedskampagner. Lov af
1919, der øgede indernes indflydelse i
en række provinsers og i centralstyrets
lovg. forsaml., tilfredsstillede ikke og
de moderate ledere (»liberale«), der
samarb. m. Engl., var i mindretal.
Kongrespartiet krævede dominionstatus, siden
fuld uafhængighed, og skønt Engl. fl.
gange bøjede modstanden v.
massearrestationer, veg man i praksis for de
voksende krav. Simon-kommissionen
foreslog 1930 øget lokalt selvstyre og
svag centralmagt m. henvisning til de
store lokale uoverensstemmelser. Efter
vanskelige forhandlinger (Round Table
konferencerne i London 1930-32)
gennemførtes mod Kongrespartiets protest
lov om I-s reg. af 1935: I provinserne
valgtes de lovgivende forsaml, af inderne
m. stærkt begrænset valgret, og efter
lovens ikrafttræden 1937 dannede
Kongrespartiet regering i 6 af 11 provinser.
Burma skiltes fra I. I centralstyret var
påtænkt al-indisk føderation (også
fyrstestaterne) m. forholdsvis stærk magt
f. vicekongen, men denne ordning blev
ikke realiseret. Mere loyalt end
Kongrespartiet stillede muhamedanerne sig
under Jinnahs ledelse; som mindretal
ville muhamedanerne være truet i
demokratisk ind. enhedsstat. Mens
Kongrespartiets ledende mand Jawäharläl Nehru
vendte sig mod fascisme og imperialisme,
sympatiserede yderligtgående
Nationalister m. Japan og Tyskl. (Subhäs
Chan-dra Bose). Under krigen efter 1939 tog
Kongrespartiet afstand fra at støtte
Engl., så længe Engl. fastholdt magten
over I, mens muhamedanerne udtalte
tilslutning t. Engl. En række
kongresledere fængsledes (Gandhi, Nehru).
Mæglingsforsøg 1942 fra Stafford Cripps
mislykkedes, Bose dannede japanskvenl.
oprørsregering i Singapore,
Kongrespartiet stod i skarp konflikt m. de eng.
myndigheder, uanset Japans angreb fra
Burma. Efter krigsafslutningen gik Engl.
ind på fuldt selvstyre f. I, lovgivende
forsaml, for centralreg. valgtes, men
samtidig fortsatte de blodige
sammenstød, og Jinnah krævede selvst.
muhamedanerstat Pakistan. Efter lange
forhandlinger i 1946, forsøg på at skabe samlet
ind. reg. af Kongresparti og
Muhamedanske Liga og stadige konflikter, gik
Engl., repræsenteret ved vicekonge
Mountbatten, 1947 ind for deling af
brit. I i dominierne Pakistan og
Hindu-stän. Fyrstestaterne opfordredes til at
gå ind i en af disse stater. Efter
betænkelighed fik Nehru Kongrespartiet til
at give sin tilslutn. til delingen, der
syntes eneste udvej for fred og
uafhængighed. 15. 8. 1947 ophørte det Ind.
Kejserrige at bestå, og 28. 2. 1948
forlod de sidste brit. tropper I. Efter
voldsomme kampe i Punjab ml. sikher og
muhamedanere og strid om Kashmirs
stilling 1947, nåedes 1948 roligere
forhold ml. Hindustän og Pakistan. Alle
fyrstestaterne blev tilsluttet en af de to
stater.

2) d. s. s. det i 1947 oprettede
dominion Hindustän.

indiennes [æ^di’æn], opr. fine, trykte
Sirtser fra Ostindien. Nu bruges betegn, for
fine, tætvævede, ternede ei. stribede
bomuldsstoffer og for meget lette, schweiziske
bomuldsstoffer. Anv. til kjoler, gardiner
m. m.

in diesen heil’gen Hallen - kennt man
die Rache nicht (ty: i disse hellige haller
kender man ikke til hævn), citat fra
Mozarts »Tryllefløjten«.

’indifferen’s (in- -) -f- lat. differre være
forskellig), ligegyldighed, ikke goren
forskel, ikke tagen standpunkt.

’indifferen’t (in- ’-) + lat. differre være

2076

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0780.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free