- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2077,2078,2079

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - indigestion ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

indigestion

indium

forskellig), ligegyldig. I kemien siges et
stof at være i, når det viser ringe ei. ingen
tilbøjelighed til at reagere kem. med
andre stoffer,
indigestion (in- 2) + lat. digestio
fordøjelse), let fordøjelsesforstyrrelse.
Indi’girka, 1650 km 1. flod i NØ-Sibirien,

til Ishavet,
indignation (lat.), (berettiget) harme;

uvilje, indig’ne’re, harme, oprøre,
’indigo, et til uld egnet meget ægte
kype-farvestof. Naturi. i udvindes af
indigoplanten, der afskæres og underkastes en
gæring, hvorvçd fås en gul opløsning,
som ved luftning udskiller i. Kommer i
handelen i brokker med 20-80%
farvestof. 1880 fremstillede Baeyer syntetisk
i, der i dag er langt vigtigere end naturi.
i. Det synt., rene i (indigotin) fremst, ud
fra fenylglycin og natriumamid; det
»for-kypes« ved reduktion i alkalisk opl. med
natriumhyposulfit til den farveløse
leuko-forbindelse, der trækker på tekstilstoffet
og iltes til uopl. i ved iltning i luften.
Siden har man opfundet en lang række
farvestoffer med en lign. kem. opbygning
(indigo’i’der).
’indigofinke (Passe’rina cy’anea), blåfar-

vet finke, burfugl.
’indigoplante (Indi’gofera tinc’toria), art
af ærteblomstfam., med klaser af røde
blomster; dyrkes som farveplante i trop.
og subtrop, egne.
’indigo-rørhatte, gruppe af anselige,
kødfulde rørhatte (Bo’letus) med rødlige
rørmundinger. Kødet antager næsten
straks en stærk indigo- til blækblå farve
ved brydning. En art, punktstokket i
(B. minia’toporus) er ret alm. i skove; er
spiselig, men vanskelig at kende fra visse
giftige arter,
indigo’so’ler er alkalisalte af sure svovl- •
syreestere af indigos o. a.
kypefarve-stoffers leukoforb.; de er bestandige i
alkalisk og neutral opl. og kan ved sur
hydrolyse og iltning udvikles til det uopl.
farvestof.

indi’ka’n, glukosid af indoksyl,
forekommer i trop. indigoplanter. Indeholder
druesukker,
indikation (lat. indicare angive), med.,
det krav, en foreliggende sygdom ei. et
sygdomssymptom stiller m. h. t.
behandlingens måde og art.
indikationer, sociale, betegner ved
svangerskabsafbrydelse, at afbrydelsen
sker af hensyn til kvindens personlige,
familie- ei. samfundsmæssige stilling. Er
ikke anerkendt i da. ret som grundlag for
svangerskabsafbrydelse,
in’dikati’v (lat. indicare angive), gramm.,
fremstillende måde, en af verbets modi.
indi’kator (lat. indicare angive), 1) kem.,
betegn, for et stof, som efter tilsætning
til en kem. reaktionsblanding angiver,
ofte ved et farveomslag, når processen
er nået et bestemt trin. Eks: lakmus;
2) maskintekn., instrument, der v. hj. af
et i-diagram giver en grafisk fremstilling
af sammenhængen ml. stempelvandring
og tryk i en arbejdscylinder.
indi’katormetoden, metode til
påvisning af et grundstof ved at benytte en
radioaktiv isotop af stoffet som indikator
for dette, i, der er udarbejdet af Hevesy,
benyttes især ved undersøgelse af
grundstoffernes vandring og optagelse i levende
organismer,
indi’katorpapir, ulimet papir
imprægneret med en kem. indikator. Anv. på
samme måde som en indikator i
opløsning, idet i befugtes med denne. Eks:
lakmuspapir,
indi’katorplanter, d.s.s. karakterplanter,
indiktion (lat. indicare angive),
middelalderlig årsangivelse, betegn, et års plads
i en 15-årig cyklus, anv. fra 312.
’indirekte (in- 2) + lat. directus rettet mod),

ikke direkte; ad omveje,
indirekte belysning, i reglen lys fra
skjulte lyskilder, hvis lys reflekteres, f.
eks. af loft og vægge, i giver et
ikke-blæn-dende og behagelig diffust lys, men må
som arbejdsbelysning enten være meget
kraftigt ei. suppleres med arbejdslamper,
indirekte bevis, bevis for et udsagns
sandhed ved påvisning af, at dets
negation er falsk; spec. bevis for, at een

mulighed bl. fl. må foreligge, fordi alle
andre er udelukkede,
indirekte opvarmet rør, elektronrør,
hvis katode er elektr. adskilt fra
glødetråden.

indirekte skydning, ældre navn på
skjult skydning, hvor man ikke kan se
målet fra våbnets stade,
indirekte tale, gramm., fortællende
gengivelse af et udsagn. Eks: Han påstod,
at Jorden var flad.
indirekte valg, valgform, hvor vælgerne
udpeger valgmænd, der vælger dem, der
skal være medl. af pågældende forsaml.
I Danm. brugt v. landstingsvalg.
indiru’bi’n, d. s. s. indigorødt; Andes i

naturlig indigo.
Indiske Arki’pe’l, Det, andet navn på

Indonesien.
Indiske Nationalkongres, Den,
repræsentation for ind. nationalbevægelse, i
første række hinduernes. Samledes første gang
1885 i Poona, m. repræs. især f. univ.udd.
hinduer, krævede i varsomme udtryk fl.
indere i admin. Fra 1916 flk de
yderligtgående flertal m. krav om løsrivelse ei.
selvstændighed inden for imperiet
(swa-räj). Siden har i været udtryk for dette
»kongresparti«s mere ei. mindre skarpe
politik. På i er Kongrespartiets
resolutioner og politik blevet udformet.
Indiske Ocean, Det, hav ml. Afr., Asien,
Austr. og Antarktis; 73,4 mill. km2 inkl.
Rødehavet og Iranske Bugt. Største
indskæringer er Det Arab. Hav og Den
Bengalske Bugt. Få mindre bugter og gode
havne. Kun i den nordl. del er trafikken
stor (Suez-Indien-Malaya). Største
havnebyer er Karachi, Bombay, Calcutta og
Rangoon, der alle ligger i S-Asien, hvor
folketætheden er stor. Største dybde
(7450 m) i Soenda-graven S f. Java. (Kort
se Asien og Politisk Verdenskort.)
indiske sprog. Det ind. kontinent
rummer en mangfoldighed af sprog. I N
hersker de ariske sprog, i S de dravidiske,
ml. disse udgør de kolariske sprog en
særlig verden, foruden de udløbere, der mod
N og NØ findes af de tibet-burmanske
dialekter. De ariske sprog stammer fra
det uddøde sanskrit, ei. fra de ligeledes
uddøde präkrit’er, yngre sideformer til
sanskrit. Dravidiske og kolariske sprog
stammer fra Indiens før-ariske befolkn.
Dravidisk sprog tales i S-Indien og det
nordl. Ceylon. Af de stammer, der taler
kolariske sprog, er santalerne de bedst
kendte. Sprogfordelingen 1931: Brit.
Indien (inkl. Burma) 353 mill., heraf ariske
sprog 257,5, dravidiske 71,6, kolariske
4,6, tibet-burm. 13,0.
indiskgult ei. purrée, en gul farve, der
hovedsagelig består af euxantinsyre.
Blev tidl. fremst, af urinen fra bøfler, der
blev syge efter fodring med
mangroveblade; forbudt som dyrplageri. Betegn,
anv. nu om et gult tjærefarvestof af
alizaringruppen.
indisk kunst. Fra buddhismens
storhedstid under kong Acokas regering (ca. 250
f. Kr.) findes bygningsværker, dels
relikviegemmer (stupa’er), dels klostre og
templer som ofte er indhugget i klipper.
Malerkunst kendes fra beg. af vor
tids-regn. og var en tid, ligesom skulptur og
arkitektur, under gr. indflydelse. Blandt
de tidligste malerier er fresker i
huletemplerne ved Ajantä. Talrige statuer og
relieffer skildrer Buddha og hans liv. Da
hinduismen trænger frem bygges
storslåede tempelanlæg, som er udsmykket
med overdådig ornamentik. Fra 2. årh.
har muhamedansk indflydelse præget
arkitekturen. Under stormogulerne i
16-17. årh. opføres moskeer og mausoleer
i muhamedansk-hinduistisk stil, bl. a.
Shähjahäns gravmæle over sin hustru
(Täj Mahäl ved Agra). Med det engelske
herredomme påvirkes i af eur.
renæssance. Som kunsthåndværkere har
inderne fra tidlig tid udført guld-, sølv-,
emaille- og elfenbensarbejder.
indisk musik. Musikken i Indien kan
føres ca. 3000 år tilbage som en arvelig
tradition, hvor intet er noteret ned, men
hvor alt overgives mundtligt fra den ene
generation til den næste. Oflentl.
koncerter gives ikke, og musikken udøves

kun i forb. med rituelle handlinger ei.
ved spec. lejligheder ei. af musikere, der
er tilknyttede fyrstelige personer.
Foruden denne kunstmusik findes en rig
folkemusik. Den i-s grundvold er räga’en,
som er en skala, hvortil der hører ganske
bestemte melodiske vendinger. Der
findes 6 hoved-rägaer, 5 rägina’er
(kvindelige räga’er), der med underrägaer af
forsk, orden bliver til i alt 132. Hver räga
anv. på bestemte tider af døgnet,
måneden ei. året, ei. til bestemte lejligheder.
En sanger skal kunne improvisere i mindst
£0-60 rägaer. Oktaven deles i 22 toner,
af hvilke udvalg på 5-7 udgør de forsk,
skalaer. Tekst og toner udgør en enhed,
og til akkompagnement af sangene findes
et rigt udvalg af stryge-, knipse- og
slaginstrumenter,
indisk religion og mytologi. Indiens
kultur og rel. er i sit udgangspunkt
præget af anlæg fra to sider: de indo-ariske
folk, efterkommere af ariske stammer,
kvægavlerfolk, der fra NV trængte
erobrende ind i landet og grl. den hist. kendte
ind. kultur, og de urindfødte, uariske
agerbrugsfolk, der som besejrede gled ind
i den indo-ariske kultur, men hvis
efterkommere, racemæssigt renest i S-Indien,
f. eks. dravider og tamiler, alligevel i
tidens løb bidrog til en fælles-ind. kultur
med en egen stemnings- og følelsesverden.
Den ældste periode, aftegnet i Rigveda,
af overvejende arisk præg, er af den
karakter, der findes inden for de såk.
antikke kulturer. Hovedkult er somaofferet,
hovedgud Indra, der kæmper med det
onde i en dæmonisk drages skikkelse,
Vritra, det ariske dæmonkampmotiv.
Den kollektive slægtsstruktur afløstes
omkr. 900 f. Kr. af individualismen, rel.
udtrykt i Upanishaderne, traktater om
det enkelte menneskes frelse gnm.
mystisk oplevelse. To nye grunderfaringer
udformedes, karma og samsära, læren
om handlingers virke og jeg’ets fortsatte
eksistens, som tillige med mystikken
forblev bærende for senere ind. rel.
Mystikken fik en ny tone gnm. bhakti,
from-hedsevangeliet, frelsen gnm. mystisk
fordybet gudhengivelse, men den skabte
også en erkendelsesteoretisk virksomhed,
der udtrykte sig i rationel form, filosofi,
senere specificeret ud i 6 filos. systemer:
sämkhya og yoga, nyäya og vaiçeshika,
mimämsä og vedänta. Den fra den ældste
tid førende gejstlige stand,
brahmankasten, formåede i tidens løb at forene
disse elementer, hvoraf meget blev skabt
af adelskasten, til en åndelig helhed,
brahmanismen. Uden for denne forekom
dog betydningsfulde rel. nydannelser,
f. eks. buddhismen og jainismen, der i
lange tidsrum havde førende magt. Men
brahmanismen vandt igen overtag, omkr.
800 e. Kr. med den brahmanske
vedänta-filosofi og omkr. 1200 e. Kr. med bhakti
-teologien i Rämänujas navn. Imidlertid
havde den eftervediske folkerel., den såk.
hinduisme, brudt sig sin egen vej, idet
den blev næret ved en stadig stærkere
strøm af indflydelser fra de uariske lag
i befolkn., og formede sig til ny kultus,
varieret gnm. talr. sektdannelser,
væsentlig knyttet til to store gudeskikkelser,
Civa og Vishnu, den sidste identificeret
med en ny guddomsforestilling. Krishna,
der blev bærer af den senere bhakti,
dyrkelse af ekstasen og de stærke følelser,
dels i form af erotisk følelsesmystik, dels
i form af pietistisk livsfornægtende
fromhed. Herpå beror nutidig ind. rel. Men
nye momenter er kommet til i de sidste
150 år i form af ind. reformbevægelser.
Også de nat. og polit, bevægelser i
nutidens Indien er af menighedsdannende
karakter og har en rel. side.
’indiskre’t (lat. indiscretus uden forskel),

uforsigtig, åbenmundet, taktløs,
indisk rødt, d. s. s. engelskrødt.
’indispone’ret (in- -) I- lat. disponere
ordne; råde over), forstemt, uoplagt;
’indisponi’bel, ikke til rådighed;
indisposition, uoplagthed,
’indium (navn efter spektralliniens farve;
nylat. indicum indigo), grundstof, kem.
tegn In, atomnr. 49, atmvægt 114,8, vf.
7,36, smp. 155°, kp. 1450D, hvidt, blodt,

2077

2078

2079

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0783.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free