Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - indigestion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
individ
Indokina
Indkomstskat for personer.*)
1913/14 1000 pers. 1938/39 1000 pers. 1947/48 1000 pers.
Antal skatteydere til 1 staten............ 402 1163 1761
udlign.fonden...... - 910 1761
[ kommunerne...... ? 1740 1988
mill. kr. mill. kr. mill. kr.
indkomstskattebeløb , pålignet til 13 91 652
_ 45 189
kommunerne**).. . . ca. 42 212 591
kirkelige afg....... 7 18 40
tilsammen.. ? 366 1472
*) Selskabsskatterne samt krigskonjunkturskat ikke medregnet. **) Opholdskommuneskat og erhvervskommuneskat.
metallisk stof. i står i kem. henseende nær
aluminium; besidder
korrosionsbeskyt-tende egenskaber og anv. som
overtræks-metal og i legeringer, som dental værkstof,
som lejemetal i flyvemaskineindustr. o. a.
indi’vi’d (lat. individuum det udelelige),
enkeltvæsen; noget, som ikke kan deles
uden at miste sin væsentlige karakter.
I formel logik: den laveste type af
genstande. I biol. en morfol. og fysiol.
en-el. flercellet enhed, organisme, af
selvstændig livsmulighed
individu’a’l, hvad der hører til et individ,
individualbegreb, begreb om individ,
enkeltting. Mods. almenbegreb,
individualforestilling, forestilling om
en individuel genstand. Mods.
almenforestilling.
individualforfølgning, retsforfølgning
foretaget af en enkelt kreditor, f. eks.
ved udlæg, mods. f. eks. konkurs,
individuali’se’re, gøre individuel,
eksemplificere et almenbegreb, anvende en
almen regel i et enkelt tilf. med
hensyntagen til dets ejendommelighed,
individua’lisme, den opfattelse, at
individernes værdi, ret og selvbestemmelse
går forud for hensynet til samfundet, og
at staten og dens institutioner er til for
individernes skyld,
individua’list, person, der i teorien og/el.
i praksis hylder individualismen,
individuali’te’t, særpræg ved et individ,
individualpsykologi, 1) gren af psyk.,
der omhandler enkeltmenneskets sjæleliv
uden hensyn til dets sociale milieu; 2) den
af A. Adler udformede psyk. retning, if.
hvilken selvhævdelsen er grunddrift og
mindreværdsfølelse opstår, når denne ikke
tilfredsstilles; 3) den af d. sv. psykiater
Henrik Sjöbring (f. 1879) fremsatte lære
om individernes konstitutionsbetingede
typiske forskelle,
individu’a’lsuccession, ordning,
hvorefter hele arven tilfalder en enkelt. Således i
reglen ved fideikommisser.
individuation (lat.), filos., proces,
hvorved der af det almene stof ei. det
hypostaserede almenbegreb udskilles
individer.
individuel’ (fr.), hvad der er
ejendommeligt for et individ,
individuel undervisning,
undervisningsform, der bygger på barnets
selvvirksomhed og lader hvert barn gå frem
i sit eget tempo, i fordrer i alm. særligt
undervisningsmateriel, der er opdelt i
trin, som hvert indfører nyt lærestof og
afsluttes med prøver, i er f. eks. brugt
i Dalton-planen og i Winnetka. I Danm.
første kontrollerede forsøg på skolen på
la Coursvej, Fr.berg (1930-35), derefter
stigende udbredelse,
indkaldelsesordre, skriftlig tilsigelse til
værnepligtige om at møde ved hæren ei.
flåden.
indkaldtes familier, hjælp til, ydes
efter Forsorgsloven til betaling af
udgifter, som ville være blevet afholdt af vedk.,
hvis han ikke var blevet indkaldt.
Hjælpen betragtes som særhjælp,
indkapsling forekommer hos adskillige
lavere dyr, navnlig eencellede, fladorme
og rundorme. Ved i danner dyret en
hinde omkring sig og kan i denne tilstand
tåle udtørring o. a. ugunstige forhold,
indkast tilkendes et fodboldhold, når bol-
den passerer sidelinien, sidst rørt af
modstanderen. i udføres med begge hænder
over hovedet,
indkomstskat, direkte skat pålignet i
forh. t. en persons (et selskabs ei. lign.)
samlede nettoindkomst. I alm.
medregnes i indkomsten ikke formueforbrug
samt visse formueerhvervelser (arv, gave,
visse kapitalgevinster). - I Danm.
erlægges i af personer (og af selskaber m. v.
i form af selskabsskatterne) og tilfalder
staten, den fælleskomm. udligningsfond
og kommunerne. Også de kirk. afgifter
har form af en i. Foruden ordinær i har
i tidens løb været pålignet forsk, tillæg
til i samt - på indtægtsstigninger -
mer-indkomstskat og krigskonjunkturskat.
Den ordinære i til staten beregnes i Danm.
af en persons årl. nettoindtægt betalte
personlige skatter m. m. = skattepligtig
indkomst, som opgøres v. selvangivelser,
der så vidt mulig kontrolleres af
myndighederne. Forinden skattens beregning
foretages af skattemyndighederne visse
graduerede fradrag ud fra ønsket
om at holde et vist eksistensminimum
uden for beskatn. (gnm. de personl.
fradrag og børnefradrag) samt under
hensyntagen til udgifter foranl. v. hustrus
selverhverv. De således korrigerede
indkomster beskattes til staten efter en
progressiv skala, stigende (1948/49) fra 2%
(indk. på 200-400 kr.) til 57 % (for den del
af indk., der ligger over 400 000 kr.), i til
udlign.fonden beregnes efter lign. regler,
ligesom den kommunale i til de 3
hoved-stadskomm. For de øvr. komm.
udskrives i efter »formue og lejlighed« (d. v. s.
efter evne) og gradueres efter
indkomstens størrelse, skatteyderens civilstand
og børnetal og evt. efter indtægtskilde
m. m. For personer med nogenlunde
stabil indkomst fra år til år kan i i alt for
de største indkomster højst udgøre ca.
42% af indtægterne over en årrække.
Ovenst. oversigt viser omfanget af
personlig i i Danm. for skatteårene 1913/14, 1938/
39 og 1947/48.
indkvartering, husning af soldater, heste
m.m., sker i Danm. efter lo v af marts 1924.
indkøbsforeninger har til formål at
foretage indkøb for medl. i fællesskab for at
undgå mellemhandelens avance og skaffe
medl. en stærkere indkøbsstrategisk
stilling. i bestående af forbrugere er
brugs-og andelsforeninger. Som modtræk mod
konkurrence fra kædeforretn. og
brugs-foren. har også selvst. detaillister stiftet
i, der overtager grossistfunktioner,
ligesom der er dannet i af grossister,
indlagt arbejde, d. s. s. intarsia og
dekupørarbejde.
indland, den del af landet, der ligger
inden for kystlandet,
indlandsdelta, delta inde i landet,
dannet hvor en flods fald er meget ringe,
indlandsis, udstrakte sammenhængende
ismasser, dækkende større strækninger af
landjorden (Grønl.). I istiden i i N-Eur.
og N-Amer.
Indlandsisen, den kappe af is, der
dækker ca. ’I, af Grønl. I er svagt hvælvet,
højeste dele omkr. 3000 m o. h.
Tykkelsen i midten antagelig fl. km.
indlemmelse, 1) optagelse af en ved
erobring ei. på anden måde erhvervet
landsdel som integrerende bestanddel af den
erhvervende ståt; 2) optagelse af en
kommune ei. del af en komm. i en anden,
særlig af forstadsområder i en bykomm.
indlyd, sprogv., lyds ei. lydgruppes stilling
inde i et ord.
indlæg, i retssproget de skriftl. ei. mundtl.
anbringender, som en part fremkommer
med.
indløselighed, fri adgang til ved
indlevering af banksedler i centralbanken at
få udbetalt den tilsvar, værdi i
møntfods-metallet (guld, evt. sølv),
indmuring af levende mennesker
forekommer i adsk. sagn, som straf ei. som
magisk handling (for at sikre en bygning
mod at styrte sammen ei. synke i
grunden). I ældre da. ret en særlig hård form
for livsvarigt fængsel,
’indoa’rier, indiske folk af den indoeur.
sprogæt.
’indoaustra’lier, fællesbetegn. for de
europide folk i Indien (santaler), på Ceylon
(veddaer), i Indonesien og i Austr. i har
middelhøj legemsbygning, mørk lød,
mørkt, lokket hår og fremtrædende
kæber.
indo’baktrier, befolkningen i Baktrien
efter Alexander d. St.s erobring til skyr
thernes erobring ca. 100 f. Kr.
’indoeuropæ’ere, fællesbetegn. for folk,
hvis vigtigste særkende er indoeur.
sprog.
’indoeuropæ’iske sprog (i Tyskl.
kaldet indogermanske, i Engl. ofte ariske)
udgør en sprogæt, der er udbredt over
Indien, Persien og Eur. samt ved
kolonisation herfra i nyere tid tillige Amer.,
Austr. og S-Afr. Det folk, som opr. var
sprogets bærer, har antagelig udbredt sig
fra et centrum i det eur. ei. asiatiske
steppeområde. De overleverede sprog
falder i flg. grupper: 1) arisk, 2) slavisk,
3) baltisk, 4) albansk, 5) armensk, 6)
germansk, 7) græsk, 8) italisk (spec. latin),
9) keltisk, 10) tokharisk og 11) hittittisk.
De to sidste grupper er uddøde. Om selve
grundsproget har vi kun den viden, som
tilbageslutninger fra de senere sprogtrin
giver os. Vokalsystemet har været præget
af aflyd. Morfologisk har det været et
udpræget flekterende sprog med meget
stor formrigdom både i nominer (8 kasus)
og verber, en rigdom hvoraf meget
genfindes i oldsprogene sanskrit, gr. og lat.,
medens adsk. af de mod. sprog er stærkt
afslebne,
indofe’no’ler, se indaminer.
’indogerma’ner, en særlig i Tyskl. anv.
betegn, for indoeuropæere,
’indogerman’ske sprog, en særlig i
Tyskl. anv. betegn, for indoeur. sprog,
ind- og udsættelsesforretninger,
fo-gedforretn., hvorved en person sættes
ind i ei. ud af besiddelsen af en ting. Også
forældre- ei. værgemyndighed kan gøres
gældende ved en sådan forretning. I alle
tilf. forudsætter i, at rekvirentens ret er
af en særlig klar karakter.
’Indokina, fr. off. Fédération Indochinoise
[federasjö ædoJi’nwa:z], område i Den
Fr. Union omfattende Viet-Nam
(Tonking og N-Annam), Laos, Cochinkina
og Cambodja i Ø-Bagindien, 740 000 km’;
ca. 27 mill. indb., hvoraf 3/4 er
annamitter, der er stærkt præget af kin. kultur.
Største byer: Hanoi (hovedstad), Sa’igon
og Haiphong. I består af lavlandene ved
nedre Songkoi (mod N) og nedre Mékong
(mod S), hvor der er stor risavl, og det
store, tyndtbefolkedeNV-SØ-gående
bjergland. Udover ris dyrkes kokos, gummi,
majs, bomuld, tobak, sukker og te. Nær
Hanoi findes kulminer. Industrien er
uudviklet og landet eksporterer især ris
(over Saigon og Cholon), gummi,
kvægavisprodukter og fisk. Møntenhed:
pia-ster. - Historie. Dele af I var i 18. årh.
afh. af Kina. Fr. indfl. beg. 1787; kristen
mission mødte modstand. 1862
annekterede Fr. dele af Cochinkina, hvorpå
ekspansion i 1870erne og 1880erne trods
krig m. Kina og hårde kampe i Annam
og Tonking. Annam, Tonking, Cambodja,
Laosblevfr. protektoraterm. egnefyrster,
Cochinkina fr. koloni; styredes af fælles
gen.guvenør. Efter Frankr.s
sammenbrud 1940 kom I under jap. indflydelse
2080
2081
2082
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
