Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - indigestion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
induktionskoefficient
infantilisme
induktionskoefficient, der måles i
enheden henry, er den gensidige induktion
ml. to spoler, når en strømændring på
1 amp. pr. sek. i den ene frembringer en
EMK på 1 voit i den anden,
induktionsmetoder, filos., metoder til
at undersøge, om der findes konstant
sammenhæng (f. eks. årsagssammenhæng)
ml. 2 fænomener. Mest kendte er Bacons
og J. S. Mills i.
induktionsmotor, d.s.s. asynkron motor,
induktionsopvarmning, opvarmning v.
hj. af hvirvelstrømme,
induktionsprincip, filos, en eftersøgt,
men endnu ikke sikkert funden sætning,
der ville gøre det muligt at generalisere
enkeltiagttagelser på logisk tvingende
måde.
induktionsspole, reaktans- ei.
drosselspole, en trådrulle, med ei. uden
jern-kærne, der ved sin selvinduktion i en
vekselstrømskreds virker som en modstand,
’indukti’v, byggende på induktion,
induktiv belastning, en belastning på
et vekselstrømsnet med en
faseforskydning af strømmen bagud for spændingen,
in’duktor (lat. inducere føre ind), 1) d. s. s.
induktionsapparat; 2) dynamo, der
frembringer kaldestrømme i svagstrømsanlæg
(telefon, telegraf),
indul’gen’s (lat. indulgentiaoverbærenhed)
aflad.
indul’gen’sdeklarationen, eng.
Decla-ration of Indulgence [dækla’ræilan av [-in-’däld3ans],-] {+in-
’däld3ans],+} Karl 2. af Engl.s erklæring af
1672, tillod ikke-anglikansk gudstjeneste;
opgaves efter 1673. Tilsv. under Jakob 2.
1686-87. Tilsigtede at skaffe katolsk
rel.-propaganda fri udvikling, gavnede tillige
nonkonformis terne.
indu’li’ner (af indigo), til farvning af uld
og bomuld og (opl. i acetin) i
kattuntryk-keriet anv. grå, gråblå, sorteblå
indigo-lign. tjærefarvestoffer, fremst, af anilin og
azo- og nitroforb. De findes i handelen
som spritopl. i og vandopløselige
sulfo-syreforb. Urene i sælges under navnet
nigrosin bl. a. til farvning af skokræm og
trykfarver. Andre i anv. til
læderfarvning og til sorte spritlakker,
in ’duplo (lat.), i to eksemplarer,
induration (lat. indurare gøre hård) ei.
forhærdelse, med., det fænomen at vævene
taber deres naturlige elasticitet og bliver
hårde og sejge.
’Indus (eng. [’indas]), ind. Sindhu, 3190
km 1. flod i Indien, fra Tibet N f.
Himalaya gnm. NV-Kashmir til Den Arab.
Bugt ved Karachi (delta). Vandmængden
er størst om sommeren. I PunjabogSindh
har den enorm bet. for vandingen af de
tørre steppeegne, hvor der nu dyrkes
hvede og bomuld til eksport. Store
vandmængder opstemmes ved Sukkur.
Indus-kulturen ei. den indo-sumeriske
kultur, navn på en tidl. ukendt kultur,
opdaget gnm. arkæol. udgravninger, siden
1923-24 iværksat af Archæological
Sur-vey of India, først ved Mohenjodaro i
Lärkäna, Sindh, og Harappä i
Montgomery, Punjab, siden fortsat fl. a. st.
i Indusbækkenet og Balüchistän. I var
en højt udviklet uarisk bykultur, mange
fund minder om de elementer i den senere
ind. hinduisme, som stammer fra de
uariske lag i den ind. befolkning. I menes at
være gået til grunde ved indvandring i
2. årtusind f. Kr. af ariske stammer fra
NV ned i N-Indien,
indu’stri’ (lat. industria flid, virksomhed),
fabriksvirksomhed. Karakteristisk for i
er masseproduktion under anv. af
maskiner og mekanisk kraft samt afsætn. af
produkterne til en ubestemt køberkreds
over »markedet«. Tidligst udvikledes i
i Engl. (fra 18. årh.): dermed opstod en
ny samfundsklasse af ejendomsløse, jur.
frie lønarbejdere uden udsigt til at blive
selvstændige. Siden slutn. af 19. årh. har
i-s voksende tekn. og økon. styrke
medført stordrift med store faste omkostn. og
fremkaldt konkurrencebegrænsende
samarbejdsformer (karteller, truster m. m.).
industrialisme, samfundstilstand hvori
industri er den dominerende
erhvervsgren.
Industrial Workers of the World
[in’dästrial ’warkarz av öa ’warld] (eng.-
amer: verdens industriarbejdere), fork.
I. W. W., revolutionær, syndikalistisk
præget amer. fagforeningsorganisation,
grl. 1905. Var genstand for voldsom
forfølgelse og mistede sin bet. fra 1916.
industribrænde ei. centralbrænde,
60-100 cm 1. flækket brænde, til bagerier,
mejerier, teglværker o. 1. samt centralfyr,
industri’el’, som vedr. industri,
industrielle byggemetoder, byggeri,
der anv. industrielle hjælpemidler og
metoder, der nedsætter arbejdstiden og
omkostningerne (hvilket atter kan medføre
forbedret boligstandard), idet de
fabriks-el. værkstedsfremstillede dele relativt let
samles til det bærende skelet, hvorefter de
øvrige bygningsarbejder kan foregå
samtidig i alle etager.
Industrielle Revolution, alm. betegn,
for industriens gennembrud i Engl. fra
ca. 1750, hvorved den moderne
kapitalisme etableredes og lønarbejderklassen
skabtes.
industriforbund, landsomfattende
forbund af fagforeninger inden for samme
industri ei. erhvervsgruppe, uanset de
enkeltes fag. I adsk. lande, bl. a. Sovj.,
No. og Sv., har i helt ei. delvis fortrængt
fagforbund som organisationsform (mods.
Engl., Danm. o. a. lande).
Industriforeningen, grl. 1838 i Kbh. til
fremme af industridrivendes
liberalistiske synspunkter. Har udg. tidsskrifter,
afholdt industriudstillinger, medv. ved
oprettelsen af tekn. skoler, af Teknologisk
Institut m. m.
Industriforeningens Bibliotek, grl.
1838, omfattede litt. om industriens
økon. og tekn., 1942 indlemmet i Danm.s
Tekn. Bibi.
industrikultur, kulturform udviklet i
Eur. i 18. årh.s slutn. af
agerbrugssamfund under udnyttelse af lokale
mineral-rigdomme og oversøiske råstoffer. I
mod-sætn. til andre kulturformer ikke i særlig
grad bundet til bestemte klimaer og
naturforhold. Bl. i-s forudsætninger er
-af hensyn t. produktions- og
afsætn.muligheder - store
"folkningskoncentratio-ner i bysamfund „amt en stærk teknisk
udvikling inden for produktion og
transport; i har de sidste 100 år hurtigt bredt
sig over store arealer af Jorden; Eur.,
N-Amer., dele af Sydameri., Indien, Japan,
Austr., Sydafr.
industripapirer, børsudtryk f. aktier i
industriselskaber,
indu’stripsykologi’, gren af psyk., der
omhandler de for industriarbejdet vigtige
psykiske faktorer.
Industrirådet, oprettet 1910, har til
formål at behandle tekniske og industrielle
spørgsmål og følge den tekn. udvikling.
I henhører under Industriforeningen i
Kbh.
industristatistik, talmæssige opgørelser
vedr. industrielle bedrifter. I Danm. er
kilderne til i dels de oplysninger, der if.
toldloven skal indsendes fra hver bedrift,
dels de spec. industri- og
erhvervstæl-linger. Ståt. Dept. udarbejder en årlig
produktionsstatistik og et månedligt
produktions- og beskæftigelsesindeks.
Industrisyndikat, Dansk, Compagnie
Madsen A/S, grl. 1900. Syndikatet
fabrikerer særlig automatiske
skydevåben. Største antal arbejdere og
funktionærer ca. 1500. I ødelagdes under
besættelsen ved sabotage den 22. 6. 1944.
indvandring, 1) befolkningstilgang fra
udlandet, 2) befolkningsvandring fra en
del af et land til en anden. De fleste lande
søger ved strenge bestemmelser og nøje
kontrol af udlændinge gnm.
fremmedpolitiet at begrænse i. Før 1940 var i til
Danm. ca. 12 000 årlig, men siden er den,
når der ses bort fra de ty. og allierede
flygtninge, faldet betydeligt. I 1940 havde
Danm. 127 000 indbyggere, der var født
i udlandet, heraf 29 500 i Tyskl., 25 000
i Sv., 6000 i No. og 4000 i USA. i fra
land til by var i Danm. meget stor før
årh.skiftet og i tiden lige efter 1.
Verdenskrig, men har i de senere år været
forholdsvis ringe,
indvielse, rel., overførelse af højere
kræfter til bestemte personer ei. genstande,
indvolde (viscera), betegn, for de indre
organer, i snævrere forstand bughulens
(intestina). (Hertil farvetavle). På fig.
t. v. er bugsidens hud, muskler, ribben,
brystben, bryst- og bughinde og fedtvæv
fjernet. Over mellemgulvet ses lungerne,
der tildels dækker hjertet. Under
mellemgulvet ses leveren (galdeblæren
skimtes), mavesækken, tyktarmens
opadstigende del, der begynder med
blindtarmen (hvis ormformede vedhæng, der
i daglig tale kaldes blindtarmen, er
skjult af tyndtarmsslynger omtr. ud for
tallet 19), den tværforløbende og
nedadstigende del af tyktarmen, endv.
tyndtarmen, hvis første stykke,
tolvfingertarmen, er skjult. Det store net, der
udgår fra mavesækkens nedre rand, er
næsten fjernet for at tarmslyngerne kan
ses. På fig. t. h. ses de dybere liggende
organer, over mellemgulvet hjertet med
de store kar, under mellemgulvet milt,
bugspytkirtel, tolvfingertarm, der
fortsætter mavesækken, binyrer, nyrer m.
urinlederne, der fører ned til urinblæren,
de store kar, endv. endetarmen. På
halsen ses skjoldbruskkirtel, strubehoved
og luftrør, der skjuler spiserøret, endv.
spytkirtler og de store kar. Organerne i
bryst- og bughule er beklædt med glatte
fugtige hinder, der tillader en vis
indbyrdes forskydning,
indvoldsorme, fæliesbetegn. for forsk,
orme (bændelorme, ikter, rundorme),
som lever inden i andre dyrs og
menneskers organer.
d’Indy [dæ’di], Vincent (1851-1931), fr.
komponist. Deb. som komp. 1870 m.
Tro is Romances for klaver. Under
indflydelse af Wagner i Symphonie Cévenole
for klaver og orkester (1886). Endv.
operaer, orkesterværker, herimellem
trilogien Wallenstein (1874-82), symfonier,
de symfoniske variationer Istar (1896),
fantasi for obo og orkester (1888),
kammermusik, orgel- og klaverværker,
korværker og sange,
indånding (lat. inspiration). Ved
kontraktion af de ydre mellemribbensmuskler
bevæges ribbenenes forreste ende
fremad-opad og deres buede midterstykker
udad-opad. Det hvælvede mellemgulv vil
samtidig kontrahere sig og derved afflades
noget. Dette giver bedre plads i
brystkassen, luft vil strømme ind i lungerne,
så de stadig udfylder brysthulen, og i
finder sted. Ved afslapning af de samme
muskler vil brystkassen vende tilbage til
sin udgangsstilling, hvorved udånding
finder sted.
’ineffekti’v (in- 2) + lat. effectivus
virkende), uvirksom, uden nytteværdi,
in effigie (lat: i billede), om symbolsk
henrettelse foretaget ved ødelæggelse af
et billede af den dømte i mangel af hans
person.
’inega’l (fr.), ulige, ujævn,
’ineksakt (lat.), ikke eksakt, unøjagtig,
i’nert (lat. iners træg), kem., inaktiv, ædel.
iner’ti’ens lov (lat. inertia træghed) siger,
at et legeme, der er i hvile, vil vedblive
at være i hvile, hvis det ikke påvirkes af
kræfter, samt at et legeme, der er i
bevægelse, vil fortsætte denne bevægelse
uforandret, hvis der ingen kræfter virker,
inertimoment for et legeme,der kan drejes
om en akse, er summen af produkterne af
alle legemets massedele og kvadratet på
deres afstande fra aksen, i er en vigtig
regnestørrelse i mekanikken og er
bestemmende for et roterende legemes
kinetiske energi, som er ’/s i <"2, hvor cu er
vinkelhastigheden,
in ex’tenso (lat. egl: i det udstrakte),
fuldstændig, uforkortet,
in ex’tremis (lat.), på det yderste, på
dødslejet.
infallibili’te’t (in- 2) + lat. fallere fejle),
ufejlbarlighed, særlig den pavelige,
in’fa’m (lat. infamis berygtet), æreløs;
skændig, nederdrægtig; afskyelig; lumpen,
in’fan’t (sp. In’fante, egl: barn), sp. titel
for kongehusets yngre sønner og døtre,
’infanteri’ (sp. infante barn, ung mand,
fodsoldat), fodfolk,
infan’ti’l (lat. infans lille barn), barnlig;
barnagtig.
infanti’lisme, tilstand ved hvilken
individet efter den normale overgangsalder
2086
2087
2088
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
