- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2089,2090,2091

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - infarkt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

infarkt

infusionsdyr

Landskab fotograferet på almindelig og på infrarød følsom plade.

(13-16 år) bevarer sin barnlige
(infantile) karakter. Legemshøjden er ringe,
kønsorganerne små, den normale
behåring udebliver. I åndelig henseende er de
infantile undertiden normale, undertiden
barnlige. Årsagen til i er som regel en
sygdom i skjoldbruskkirtelen ei.
hypofysen. ,
in’farkt (lat. infarcire stoppe ind),
vævs-forandring ved tilstopning af en
arteriegren som flg. af blodprop. Hvis
tilstopningen skyldes en blodprop, som
indeholder bakterier, opstår et septisk i.
Urinsyrei hos spæde er aflejring af
urinsur ammoniak i urinkanalerne,
in fa’vorem ’tertii (lat.), til fordel for

trediemand.
infektion (lat. inficere påvirke, smitte),
indtrængen af mikroorganismer ei. virus
i de dele af legemet, som normalt er fri
for mikrober. Man skelner ml. stum ei.
latent i, som forløber uden andre
symptomer end en evt. antistofdannelse, og
i-ssygdom, som præges af kliniske
symptomer som betændelse og feber. Mange i
efterfølges af langvarig immunitet mod
den samme i. (Jfr. smitsomme
sygdomme og følgende artikler),
infekti’ø’s (af inficere),smitsom, med
smittefare.

inferi’ø’r (fr. af lat. inferior lavere),
underordnet; ringere (i rang ei. bet.),
infer’na’lsk (lat. infernalis underjordisk),
hørende til underverdenen; djævelsk,
forbandet.

In’ferno (ital.), helvede. Navnet på første

del af Dantes »Divina Commedia«,
inficere [-’se’-] (lat: påvirke, smitte),
påføre smitte, fremkalde infektion,
in ’fidem (lat. in til, for—skyld + fides tro,
troværdighed), for troværdigheds skyld
(f. eks. bevidne ei. underskrive noget),
infight [’infait] (eng.), nærkamp i boksning,
in’fiks (lat. infixum det, der er føjet ind),
sprogv., affiks,indføjet i selveordstammen,
infiltration (nylat: indsivning), 1) med.,
vævsparti, der føles fastere end det
normale væv. Skyldes indtrængen af
fremmedelementer i vævet, oftest
betændelses-produkter, indsivende vævsvædske ei.
celler fra ondartede svulster. En
indsprøjtning under huden fremkalder en
forbigående i. Betegn, i bruges ofte om
myoser; 2) politisk, svækkelse af
sammenholdet i modstandernes rækker ved
planmæssig indtrængen af enkeltmænd ei.
smågrupper, der foruden spionage driver
hviskekampagne og rejser opposition,
’infima ’species (lat.), laveste art i en
klassifikation; hos Aristoteles: individerne.
’infinit(e) (in-2) + \at.finitum afsluttet,
begrænset), uendelig, ubegrænset,
ubestemt; gramm., de former af verbet der
ikke anv. som prædikat i sætningen: f.
eks. infinitiv ei. participium,
infinitesi’ma’lregning (lat. infinitus
ubegrænset), d. s. s. differential- og
integralregning,
in’finiti’v (lat. infinitus uafgrænset),

gramm., navnemåde, f. eks: at læse.
infirme’ri’ (lat. infirmus svag), sygeafd.
v. kaserne ei. lejr, beregnet på syge, hvis
tilstand ikke kræver hospitalsbehandling,
in fla’granti (lat: i det brændende), på

fersk gerning,
inflammation (lat. infiammare tænde i

brand), betændelse; hyppigst anv. om
den akutte betændelse,
inflation (lat: oppustning), i den alm.
opfattelse en meget stærk prisstigning s.flg.
af for kraftig udvidelse af samfundets
pengemængde i forh. t. omsætningens
behov, oftest for at udvide statsmagtens
andel i samfundets købekraft, i har især
fundet sted under og efter krige, hvor
statsmagten har optaget store lån ei.
udstedt papirpenge for at dække sit behov
for betalingsmidler. Hvis vedk. land har
guldfod, fører i som regel til dens
ophævelse, fordi centralbanken ikke kan
overholde sedlernes indløselighed, og
landets guldbeholdn. ellers vil strømme
til lande med mindre udviklet i. Øgelsen
af pengemængden og indtægterne, målt
i penge, samtidig med nedgangen i
mængden af foi’-rugsgoder fører til prisstign.,
som reelt betyder en overflytn. af
købekraft fra befolkn. til statsmagten og fra
rentemodtagere, lønmodtagere m. fl. til
selvst. erhvervsdrivende. Forringelsen af
pengeformuers reale værdi begunstiger
debitorer (især staten) på bekostn. af
kreditorer. - Krediti er en i, som især
foregår gnm. stærk udvidelse af
bankkreditten, mens impulsen til en
omkostn.-i især udgår fra stadig stigende avancer,
lønninger o. a. produktionsomkostninger.
Den mods. udvikl, kaldes deflation. De
hidtil kraftigste i er sket efter 1.
Verdenskrig i Ml.-Eur. og Rusl. I nov. 1923,
da den ty. i standsedes, havde 4200
milliarder mark en værdi af 1 $. Under og
efter 2. Verdenskrig er en vis, men
(endnu) svagere i udviklet i de fleste lande,
’infleksi’bel (in- 2) + lat. flexibilis
bøjelig), gramm., indeklinabel, ubøjelig,
infleksionspunkt (in- ’) + lat. fiexio-

bøjning), mat., d. s. s. vendepunkt,
in ’flore (lat.), i (fuld) blomstring,
influ’en’slinier (vulgærlat. influentia
indflydelse), kurver, der ved
dimensioneringen af f. eks. brodragere optegnes for at
lette bestemmelsen af påvirkningerne i
et punkt for forsk, stillinger af den
bevægelige last.
influ’en’smaskine er en
elektrisermaskine, der frembringer elektricitet ved
fordeling (influens), i, der kun anv. ved
fys. demonstrationer, er forløber for de
elektrostatiske generatorer,
influenza [-’ænsa] (ital., egl: indflydelse,
påvirkning), 1) med. (også kaldet grippe
(fr.), spansk syge, epidemien 1948
kaldtes i Frankr. ital. syge). Hermed
betegnes dels den pandemiske i, som har været
kendt siden oldtiden (den sp. syge
1918-21) og dels den sporadiske i, som
optræder med lign. symptomer ei. med alle
overgange til simpel forkølelse.
Smitstoffet er sandsynligvis et filtrerbart virus.
Efter ’1,-4 dages inkubationstid kommer
der pludselig høj feber med kulderystelse,
smerter i hoved, ryg og lemmer samt
snue, ondt i halsen og hoste. Den
kompliceres ofte med lungebetændelse, i
efterfølges ofte af langvarig træthed;
2) vet., en ved et ukendt, filtrerbart
smitstof forårsaget akut infektionssygdom
hos hesten (muldyret og æslet); giver i
reglen varig uimodtagelighed. Lidelsen
er febril og karakteriseret ved
lymfekirtelsvulst, ødemer og slimhindekatarrer

samt en stærk bindehindebetændelse med
stærk opsvulmning og rødme, i kaldes
derfor i eng.talende lande pink eye
(lyserødt øje).

influenzabacillen, Pfeiffers bacil,
bakterie, som man tidl. fejlagtig anså for at
være årsag til influenza,
influ’e’re (lat: flyde ind i), have
indflydelse på, påvirke,
in’fluxus physicus [’fy-] (lat., egl: fysisk
indstrømning), fysisk årsag, spec.
legemets indvirkning på sjælen,
in ’formå (lat.), i god ei. korrekt form.
information (lat.), undervisning;
underretning.

Information, da. dagblad; udkom fra
sommeren 1943 som informationsorgan
for d. illegale presse; fra maj 1945 polit,
uafh. eftermiddagsblad. Chefred.: B.
Outze og E. Seidenfaden. Oplag 1948:
27 000.

infor’me’re (lat. informare danne),
undervise; give oplysning ei. besked,
in ’foro (lat: på Forum), over for
offentligheden, i retten,
infra- (lat. infra neden under), under,
nedenfor.

infraktion (lat. fractus brækket),
ufuldstændigt knoglebrud, hvor kun en del af
knoglen er brækket, således at
brudstykkerne holdes på plads af den resterende
hele knogle,
infrarøde stråler ei. ultrarøde stråler,
også kaldet mørke varmestråler, er stråler
med lidt større bølgelængde end synlige
lysstråler (fra 7600 Å til ca. 0,1 mm),
i udsendes af Solen og af glødelamper,
i med bølgelængder op til ca. 12 000 Å
kan fotograferes med særligt
sensibiliserede plader, og benyttes f. eks. ved
fotografering over store distancer, fordi de
svækkes mindre end synlige lysstråler af
tåge ei. dis i luften. Anv. i vidensk.
undersøgelser samt i kriminologien ved
undersøgelse af dokumentfalsk. (111.).
in ’fraudem credi’torum (lat.), til
besvigelse af kreditorerne,
in full [in ’ful] (eng: fuldt ud). Når en
fragtrate er fastsat i, kan bortfragteren
ikke kræve nogen ekstra gratifikation til
skipperen ei. lign., selv om dette måtte
være sædvane,
in’fu’s (lat. infusio indgydeise),
planteudtræk med kogende vand, f. eks. te.
infusion (lat: indgydeise), med.,
indsprøjtning af større vædskemængder under
huden; in traossøs i er indførelse af vædske
(saltvand, blod ei. lign.) i organismen
gnm. en kanyle, som bores ind i
knoglemarven, hyppigst i brystben ei.
skinneben; teknol. fremst, af et udtræk (mods.
afkog) af plantedele ved overhældning af
disse med kogende vand og henstand, f.
eks. te. i anv. især i bryggerier ved
mæskning af malt til overgæret øl. Malten
indmæskes med varmt vand, hvorefter man
ved tilsætning af kogende vand sætter
temp. op til den rette højde,
infusionsdyr (Cili’ata), eencellede dyr,
oftest mikroskopiske, beklædt m. fimrehår,
formfaste; et blødere sted på overfladen
fungerer som mund, et andet som gat.
Een stor og en ei. fl. små kerner, formerer
sig ved deling, forud for hvilken ofte går
en konjugation. Lever af bakterier,
flagellater o. a. mikroorganismer; de fleste i er

2089

2090

2091

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0789.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free