Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - infarkt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
infusoriejord
fritsvømmende i ferskvand ei. havet,
enkelte kravler v. hj. af særlig kraftige
fimrehår på vandplanter o. 1.; ganske få
er fastsiddende (klokkedyrene). Mange i
forekommer i rådnende ei. forurenet
vand; adsk. er tarmsnyltere. Beslægtet
m. i er suctorierne.
infu’so’riejord (infusoria, anden betegn,
f. infusionsdyr), gl. betegn, f. kiselgur.
Ing’, if. nord. sagnhist. stamfader til
folkeslagene omkr. Østersøen, bl. a.
ingvæ-onerne.
Inga (sv. [’irja]), nord. kvindenavn,
optaget fra sv. Den da. form er Inge.
Inge, nord. mandsnavn, egl. kortform til
sammensatte navne med Ing-. Kendes i
da. nu kun som kvindenavn.
-inge, efterled i talr. germ. stednavne (i
jysk afkortet til -ing), der hører til de
ældste bevarede.
’Inge, no. kongsemne, påstået søn af
Magnus Erlingsson, opstillet af baglerne
mod Sverre 1196-1203.
’Inge, no. konger. Inge Krogryg
(1134-61), reg. 1136-61, søn af Harald Gille.
Kæmpede støttet af Gregorius Dagsøn
og Erling Skakke mod medkongerne
Sigurd Munn og Øystein 2., faldt 1161 mod
Håkon Herdebred. - Inge Bårdssøn
(1185-1217), reg. 1204-17, dattersøn af
Sverre.
’Inge, sv. konger. Inge 1., reg. ca.
1066-1110 s. m. Halsten; sønner af Stenkil.
-Inge 2., reg. ca. 1110-25 s. m. Filip;
sønner af I 1. Begge måtte kæmpe med
hedenske tronkrævere bl. sveerne.
Inge [ii], Villiam Palph (f. 1860), eng.
teolog, 1911-34 Dean (domprovst) of
St. Paul’s i London; har vidensk. dyrket
rel.-filos. og mystik. Kendt for sin skarpe
og aktuelle kritik af kirk. forhold. Under
2. Verdenskrig angreb han Luther som
en åndelig ophavsmand til nazismen.
Ingeborg (12. årh.), Knud Lavards hustru,
moder til Valdemar 1., datter af den russ.
fyrst Mstislav og Margrete Fredkullas
datter Kirstine.
Ingeborg (1176-1237), datter af
Valdemar 1., 1193 g. m. Filip August af Frankr.,
som forskød hende og først 1213 genoptog
ægteskabet efter pavens energiske
indgriben.
Ingeborg (ca. 1244-87), no. dronning,
datter af Erik Plovpenning, 1261 g. m.
Magnus Lagabøter, moder til Erik
Præstehader og Håkon 5. I strid med Erik
Glipping om sin fædrene arv.
Ingeborg (d. 1319), da. dronning, datter
af Magnus Ladulås, 1296 g. m. Erik
Menved.
Ingeborg (1347-ca. 70), datter af
Valdemar Atterdag, g. m. Henrik af
Mecklenburg 1362; deres søn Albrecht blev 1371
anerkendt som da. tronfølger.
Ingeborg (d. 1361), datter af Håkon’5. af
No., 1312 g. m. hertug Erik af Sv. og
1327 m. Knud Porse; moder til Magnus
Smek.
Ingeborg (sv. [’ir/abårj]) (f. 1878), da.
prinsesse, datter af Fred. 8., 1897 g. m.
hertug Carl af Västergötland.
ingefaer er jordstængelen af
ingefærplanten (Zingiber officinale). Forsk, sorter,
i har en behagelig lugt, en krydret,
brændende smag; bruges som krydderi.
ingefær, dansk (’Arum macu’latum), en
i da. skove hist og her forekommende
plante med trekantet-pilformede blade
og røde bær.
’Ingelheim [-haim], ty. by (11 000 indb.)
V f. Mainz med ruiner af Pfalz, opført af
Karl d. St.
Ingemann, Bernhard Severin
(1789-1862), da. forfatter. Præstesøn. Student
1806. Mange dødsfald af brystsyge i I-s
nærmeste familie og hans egen
fornemmelse af svagelighed farvede stemningen
over hans store ungjomsproduktion (beg.
2092
1811), hvoraf især
poesi-saml. Procne
(1813) (med den
overspændte lyriske
novelle Varners
Poetiske Vündringer) og
tragedien Blanca
(1815) gjorde
lykke; også det episke
digt De Sorte
Riddere (1814) og
tryllespillet Reinald
Underbarnet (1816)
repræsenterer romantisk spiritualisme.
Fra denne periode stammer også den
mere livsnære sang Vift Stolt på Codans
Bølge. En udenlandsrejse 1818-19 vakte
I-s iagttagelsesevne og virkelighedssans.
Ansættelse 1822 ved Sorø Akad. er den
ydre forudsætn. f. hans hist. romaner
1826-35: Valdemar Sejr, Erik Menveds
Barndom, Kong Erik og de Fredløse og
Prins Otto af Danm.’, de indrammes af
de fortællende digte Valdemar d. St. og
Hans Mænd (1824) og Dronning
Margrethe (1836) og efterfulgtes af
digtkredsen Holger Danske (1837), hvis titelhelt
ses som repr. f. da. folkesjæl. Romanerne,
der ikke prætenderer hist. realisme, er
nat.-kristelig tendensdigtning.
Landsbybørnene (1852) er en nytidsroman. I-s
digteriske mesterværk er dog hans
Morgen- og Aftensange (1837-39), hvis
visionære poesi er på en gang stor og barnlig.
ingen er helt for sin kammertjener
(fr. il n’y a point de heros pour son valet
de chambré), udtryk, der tillægges den
åndrige Madame Cornuel (1605-94).
’Ingenhousz [-hous], Jan (1730-99), holl.
plantefysiolog, fastslog, at planterne i lys
udskiller ilt og i mørke kuldioksyd.
In’genio et ’arti (lat: for ånd og kunst),
navnet på en da.
for-tjenstmedaille i guld,
stiftet 1841; tildeles
mænd og (især)
kvinder inden for kunst
og litt.
in’ge’nium (lat: det
medfødte, natur,
anlæg), begavelse,
skarpsindighed, geni.
ingeni’ø’r [enje-] (fr.
af ingenium), praktisk og teoretisk
uddannet person, der beskæftiger sig med
projektering, udførelse, tilsyn,
vedligeholdelse o. lign. af byggearbejder o. a.
tekn. anlæg. - I Danm. giver eksamen
fra en tekn. højskole ikke eneret til at
anvende titlen i. (Se også civilingeniør).
Ingeniøren, tekn.-vidensk. ugeskrift, der
siden 1891 udgives af og tillige er
medl.s-blad for Da. Ingeniørforening. Oplag
1948: 6400.
Ingeniørforbund, Almindeligt, grl.
5. 3. 1917, er en del af Da.
Ingeniørforenings organisation. I varetager
medlemmernes sociale og økon. interesser.
Medlemmer er de medl. af Da.
Ingeniørforening, som ikke er ansat i staten ei. Kbh.s
kommune ei. i udlandet.
Ingeniørforening, Dansk, fork: DIF,
da. civilingeniørers forening, grl. 1892.
I har til formål at fremme det kollegiale
forhold, at varetage standens interesser,
at hævde den tekn.-vidensk. uddannelses
og forsknings bet. og ^t fremme den tekn.
udvikling til samfundets gavn. - Som
medlemmer optages i alm. kun da.
civilingeniører ei. udenl. ingeniører med tilsv.
uddannelse, samt visse ingeniørofficerer.
- I udgiver tidsskriftet »Ingeniøren«.
Medlemstal pr. 1. 1. 1949: ca. 5189.
ingeniørkorps, hærled, der udfører mil.
ingeniørvirksomhed; omfatter i Danm.
(1948) hærens bygningstjeneste og
ingeniørregimentet.
ingeniørpark, dels oplag af ingeniørgods
til hæren, dels et hærled, der fremskaffer
og medfører sligt.
Ingeniør-Sammenslutningen oprettet
1937 ved sammenslutning af
Bygnings-Teknikum-Ingeniørforeningen, Foreningen af Elektro- og
Maskinbygningsingeni-ører og Ingeniørsamfundet (stiftet 1895).
Som medl. optages fortrinsvis ingeniører,
som har modtaget diplom fra et af de af
staten godkendte da. teknika (højere
2093
Ingolstadt
tekn. læreanstalter). Medlemstal pr. 1. 1.
1949 er 3911. I udgiver hver 14. dag
tids-skr. »Ingeniør- og Bygningsvæsen«.
ingeniørvidenskab,
naturvidenskabernes anv. i det praktiske liv. - Med
udgangspunkt i disse og de i praksis
indhøstede erfaringer ei. spec. forsøg søger
i at løse de tekn. problemer.
ingenmandsland, eng. no man’s land,
1) landområde, som ikke er taget i
besiddelse af nogen ståt; 2) under 1.
Verdenskrig folkeligt navn på den smalle
stribe ml. mödstanderne(-s stillingers
trådhegn).
ingen over og ingen ved siden af
Folketinget, Venstres slagord under
forfatningskampen, forkortet citat fra
tale af Hørup 1878.
ingenue [æijla’ny] (fr. af lat. ingenuus
naturlig), uskyldig ei. naiv ung pige.
Inger (oldn. IngigerQr, ældre da.
Ingegerd), da. kvindenavn. Formen I blev
først alm. efter middelalderen.
’Ingermanland, området ml. Peipus-søen
og Neva. Befolkn. opr. fi., blandet m.
slaver. Tilhørte Novgorod til 1478, da
Ivan 3. erobrede denne. 1617 under Sv.,
generobret af Peter d. St., som her 1703
anlagde St. Petersburg.
Inger Ottesdatter (d. 1555), no.
adelsdame, g. m. Nils Henriksen til Austråt;
ejede som sidste repr. for no. højadel
mægtige godser. Sønneløs; døtrenes
ægteskaber (Vincens Lunge, Daljunkeren) var
afgørende i nord. politik. Titelfigur i
drama af Ibsen (»Fru Inger til Østråt«).
’Ing’erslev, Hans Peter (1831-96), da.
godsejer (Marselisborg), højrepolitiker.
Bidrog .til at skabe partiorganisation;
moderat, indenrigsmin. 1885-94,
trafik-min. 1894-96. Gennemførte lov om Kbh.s
frihavn 1891, sociallovene 1891-92,
bidrog til forliget 1894.
Ingholt, Harald (f. 1896), da. arkæolog;
cand. theol. 1922, dr. phil. 1928 (studier
over palmyrensk skulptur), leder af
Carlsbergfondets udgravn. i Hamä 1931-38,
docent i hebraisk ved Århus Univ.
1939-41, ansat v. Yale univ. i USA fra 1942.
Ingjaldskvadet, da. oldkvad; den vege
kong Ingjald opægges her af sin
fosterfader Starkad til at hævne sin fader; I
kendes kun gnm. Saxos lat. gengivelse.
Inglefield Bugt [’i^glfi :ld] (efter den eng.
opdagelsesrejsende Edward Inglefield
(1820-94)) ei. I. Bredning, stort grenet
fjordkompleks i NV-Grønl., 77-78° n. br.
Inglefield Land, højtliggende isfrit
kystland på S-siden af Kane Bassin,
NV-Grønl. I V ligger polareskimobopladsen
Etah.
Ingolf Christian Frederik Knud Harald
Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage
(f. 17. 2. 1940), da. prins, ældste søn af
prins Knud.
Ingolf-Ekspeditionen, da.
dybhavs-ekspedition 1895-96 med
orlogsskonner-ten »Ingolf« ført af kommandør Carl
Frederik Wandel (1843-1930).
Zoologiske og hydrografiske undersøgelser i
N-Atlanten v. Grønl. og Isl.
’Ingölfr ’Ärnarson (ca. 848-ca. 900),
Isl.s 1. landnamsmand, tog ca. 874 bolig
ved Reykjavik.
Ingölfshöföi [’irjgoulvshövöe], forbjerg
på Isl.s S-kyst. Fyr.
Ingolstadt [’iijgaljtat], ty. by ved Donau
i Bayern; 33 000 indb. (1939). Univ.
1472-1800; centrum for modrefr
mationen. Ca. 25 % ødelagt under 2.
Verdenskrig.
/. A. D. Ingres: Odalisken og Slaven.
( Privateje).
2094
Ingenio et arti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
