Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - infarkt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingot
inkrustation
ingot [’irçgat], eng. betegn, for barre ei.
blok af metal,
ingredi’en’s (lat: som indgår), bestanddel
af et sammensat præparat; blandingsdel.
Ingres [Æ:gr], Jean Auguste Dominique
(1780-1867), fr. maler. Elev af David,
påvirket af Raffaels kunst. Fremhævede
i modsætn. til de samtidige romantikere
(bl. a. Delacroix) de klassicist. idealer,
ædel form og prægnant linieføring.
Hovedværker: Kilden, Hvilende Odalisk og
Oedipus (alle i Louvre). (111. sp. 2094).
ingressionshav (lat. ingressio indtræden),
d. s. s. indsænkningshav.
Ingrid ei. Ingerid (oldn. Ingiriör), nord.
kvindenavn. I nutidsda. lånt fra Sv.
Ingrid, Harald Hårderådes datter, g. m.
Oluf Hunger.
Ingrid, Svend Estridsens datter, g. m.
Olav Kyrre.
Ingrid (12. årh.), sønnedatter af Inge den
ældre af Sv., g. m. Henrik Skadelår og
Harald Gille; moder til kong Inge og
bisp Nikolaus.
Ingrid Viktoria Sofia Louisa Margareta
(f. 28. 3. 1910), dronning af Danm., datter
af kronpr. Gustav Adolf af Sv. og
Margareta af Engl. Ægtede 24. 5. 1935 dav.
kronprins Frederik af Danm. (Portræt).
’Ingvar, Yngvar, nord. mandsnavn; hertil
hører den senere form Ingvor(d).
Ingvar, Axel (f. 1908), da. tegner;
medarb. v. »Politiken« 1929-49, derefter ved
Berl. Tid.; humoristiske serier: Magasin
Madsen, Tjavs, Prins Pilfinger.
’ingven [-gv-] (lat.), lysken.
’Ing’wersen, Jens (f. 1871), da. arkitekt.
Har som arkitekt for KTAS fra 1905 opf.
en lang række telefoncentraler og
telefonhuset i Nørregade (1906-09). Har endv.
ombygget og restaureret fl. herregårde,
ingvæ’o’ner, navn på sagnagtig
sammen-slutn. af germ. (angliske og nord.)
stammer; opkaldt efter den mytiske
stamfader Ing(ve). i-s hovedguddom var Njord.
’inhabilite’t (in- 2) + lat. habilitas evne
(til noget)), uegnethed; jur., uegnethed
til at foretage (retsgyldige) handlinger,
manglende habilitet; spec: dommers
(vidnes) uegnethed til at afgøre (udtale
sig i) en sag, p. gr. af tilknytning til sagens
parter ei. interesse i dens udfald,
inhalation (lat.), indånding, benyttes
spec. i bet. medikamentel indånding,
f. eks. af adrenalin v. astma; inha’le’re,
indånde, indsuge,
inhala’to’rium (lat.), anstalt, hvor der
findes apparater til fordampning ei.
forstøvning af vædsker, som med
indåndingsluften føres ned i patientens
åndedræ tsorganer.
inhi’be’re (lat: hemme), forbyde, standse,
in’hibitor (lat. inhibere hemme), kem.,
stof, som tilsat en kem.
reaktionsblan-ding hemmer ei. hindrer reaktionen
(mods. katalysator). I tekn. har i fået
stor betydning, spec. de såk.
antioksydan-ter. Overordentlig små mængder af
iltelige org. stoffer, særlig aromatiske aminer
og fenoler, kan hindre
oksydationspro-cesser, muligt fordi de såk.
kædereaktioner derved ikke kan forløbe. Særl. betydn.
har en tilsætn. af i til gummi for at
modvirke dets ældning og til krak-benzin og
råbenzol for at undgå harpiksdannelse
(farvning, nedgang i oktantal) samt til
konservering af fedtstoffer mod
smags-forringelse ved oksydation. Også i
anti-korrosionsmidler for metaller har i stor
betydning,
in ho’norem (lat.), til ære for.
’inhuma’n (in- 2) + human),
umenneskelig, brutal, hårdhjertet,
inhæ’ren’s (lat.), vedhængen, egenskabs
tilknytning til en ting (substans),
initi’a’l (lat. initium begyndelse),
begyndelsesbogstav; forbogstav; især stort,
ornamenteret
begyndelsesbogstav
ved større
bogafsnit. i-kunsten
øvedes af de gl.
skrivere og overtoges
af bogtrykkerne,
der dog ikke kunne
opnå samme
kunstneriske righoldig-
Dronning Ingrid. (Fot. Lindequist).
hed. I gl. tryk blev derfor pladsen til i
holdt blank og i senere indtegnet af
skriftkyndige illuminatorer. (111. viser
initial fra ca. 1480).
initial- (lat. initium begyndelse),
begyndelses-,
initiation (lat.), indvielse, opr. om
optagelse i oldtidens mysteriemenigheder,
senere om religiøs indvielse i almindelighed,
initia’ti’v (fr. af lat. initium begyndelse),
indledende skridt til en handling;
foretagsomhed; i statsretlig sprogbrug:
beføjelse til at forelægge lovforslag; jfr.
folkeinitiativ,
initi’e’re (lat.), indvie, indføre i.
injektion (lat., af injicere), indsprøjtning,
in’jektor (lat., af injicere), strålepumpe,
hvor sugningen frembringes af en
damp-stråle. Bruges f. eks. som
fødevands-pumpe.
injicere [-i’se’-] (lat.), indvende;
indsprøjte.
in’juria (lat.), uret, krænkelse,
injuri’an’t (lat., af injuria), den der
begår en ærefornærmelse; in’ju’rie,
ærefornærmelse; injuri’e’re, fornærme,
begå æresfornærmelse imod.
inkafolket [’i»?-] (af quechua ynca fyrste)
udformede i 12.-16. årh. S-Amer.s
kraftigste statsdannelse. Oprindelsen var en
quechua-stamme omkr.Cusco i Perus høj-
Ruiner af en inkafcestning.
land, der ved erobringer tiltvang sig
herredømmet over Cordillereområderne fra
Ecuador i N til N-Chile i S.
Erhvervs-kulturelt grundlag var majsagerbrug med
kunstvanding suppleret med lamaavl,
styreformen en stærkt centraliseret
socialisme med en øverste leder, inkaen,
udstyret med absolut verdslig og rel.
suverænitet. Håndgribelige minder om i-s
storhedstid er bygningsværker i
karakteristisk stil over hele området; keramik,
tekstiler, guldsmedearbejder, navnlig
kendt fra gravfund, vidner om i-s
håndværksmæssige og kunstneriske dygtighed.
Riget ødelagdes 1532-33 af Pizarro, der
udnyttede tronstridigheder i fyrstehuset.
Inkariget omfattede da ca. 1 mill. km2.
inkamination (ital. incamminare indlede),
i ældre ret sagsøgerens fremlæggelse for
retten af stævningen forsynet med
påtegning om, at den var forkyndt for
sagsøgte.
’inkapa’bel (in- 2) + kapabel), ude af
stand til; udygtig.
inkar’na’t (in- ’) + lat. caro, genitiv
carnis kød), i malerkunst hudfarvet,
inkarnation (in- ’) + lat. caro, genitiv
carnis kød), 1) religionshist., en sjæls ei.
et guddommeligt væsens åbenbaren sig
i legemlig skikkelse; 2) i dogmatikken
Kristi menneske vordeise; 3) i malerkunst,
d. s. s. karnation,
inkar’ne’ret, legemliggjort; det levende
udtryk for, indgroet,
inkassation (ital. incassare lægge i kasse),
d. s. s. inkasso,
inkas’sator, person, hvis virksomhed det
er at indkræve pengefordringer for en
andens regning,
in’kasso (ital.), indkrævning af
pengefordringer.
inkassomandat, bemyndigelse til at
indkassere en fordring på en andens vegne,
inkassoveksel, veksel, der bemyndiger
vekselindehaveren til at inddrive en
fordring for en anden,
inkl., fork. f. inklusive,
inklination (lat. inclinare hælde),
hældning (bl. a. i astron.); opfordring til dans
(buk); tilbøjelighed, hang, lyst;^-., den
vinkel, som den jordmagnetiske kraft
danner med vandret planj’den er i Danm.
for tiden ca. 70°.
inklina’to’rium, et instrument, der anv.
ved bestemmelsen af den magnetiske
inklination, spec. inklinationsnål, en
magnetnål, der drejer sig i det lodrette
magnetiske meridianplan.
inkli’ne’re (lat.), hælde, skråne; bukke ei.
neje for at byde op til dans; være stemt
for.
inklu’de’re (lat. in’cludere indelukke),
indbefatte,
’inklusive (lat.), indbefattet, medregnet,
inkognito [-’koy’-] (ital.), uden at være
kendt; under påtaget navn, forklædt,
inkohæ’ren’s (lat.), mangel på
sammenhæng.
’inkommensura’bel (in- l) +
kommensurabel). To ensartede størrelser kaldes
i, når der ikke eksisterer en størrelse af
samme art, der går et helt antal gange
op i dem begge,
inkommo’de’re (fr.), være til besvær,
ulejlige.
’inkompara’bel (in- 2) + komparabef),
uden sammenligning; ubøjelig i grad.
inkompensation (in- 2) +
kompensation), i med. udtryk for, at et organ ikke
er i stand til at opfylde de fysiol. krav,
der stilles.
’inkompetence (in- 2) + kompetence),
jur., manglende evne til at udøve en vis
råden som følge af, at denne tilkommer
en anden.
■inkompeten’t (in- 2) + kompetent),
ubeføjet, ukvalificeret,
inkompetente vidner, vidner, som er
udelukkede fra at afgive forklaring p. gr.
af hensynet til andre personer, f. eks.
præster om, hvad der er betroet dem i
deres egenskab af sjælesørgere, sagførere
om, hvad der er betroet dem i en sag,
de har haft til udførelse. I straffesager
er vidnefritagelsen meget begrænset; men
afhøring sker da for lukkede døre.
’inkongruen’t (in- 2) + kongruent), ikke
kongruent; uoverensstemmende,
’inkonsekven’t (in- 2) + konsekvent),
ulogisk, selvmodsigende, følgestridig,
■inkonstan’t (in- 2) + konstant),
ubestandig, flygtig,
’inkonvenien’s (in- 2) + lat. conveniens
overensstemmende med, passende),
ubelejlighed, besvær; upassende adfærd,
’inkoordination (in- 2) + koordination),
manglende evne til at regulere en
legemsdels bevægelser,
inkorporation (lat. in- ’) + corpus
legeme, samfund), indlemmelse;
inkorpo-’re’re, indlemme,
inkorpo’re’rende sprog, sprog som
eskimoisk, der i udstrakt grad anv.
fleksion til udtryk for ting, som de
indo-eur. sprog udtrykker ved selvstændige
ord, f. eks. objekt og stedsbestemmelser,
’inkorrekt (in- 2) + korrekt), urigtig;
unøjagtig.
in’kre’ter (in- ») + sekret), d. s. s.
hormoner.
inkrustation (lat. incrustare overtrække
med skorpe (crusta)), dannelse af’en skor-
2095
2096
2097
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>