- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2098,2099,2100

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - infarkt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

inkubation

insektstik

pe af mineral på overfladen af et legeme.
I den tekn. kemi betegnes med i bl. a.
ikke-cellulosestoffer i træ og basttaver
i med lignin osv.), for de ved vask af tøj
i hårdt vand optagne kalksæber o. 1.
inkubation (lat. incubare ligge i),
fremkaldelse af en guds åbenbaring i drømme
ved efter en rituel indvielse at sove i
gudens helligdom,
inkubationstid (lat. incubare ligge i), det
tidsrum, der forløber fra
smitteøjeblik-ket til den smitsomme sygdoms udbrud.
Er ret konstant for hver sygdom, varierer
i alm. fra få dage til få uger.

Inkubationstider:

1. Børnelammelse................4- 7 dage

2. Difteritis..........................2-4 dage

3. Fåresyge..........................2-3 uger

4. Gulsot..............................2-6 uger

5. Influenza.............*/«- 4 dage

6. Kighoste..........................5-8 dage

7. Meningitis........................2-4 dage

8. Mæslinger........................10-11 dage

9. Rosen................................1- 2 dage

10. Røde hunde....................14-20 dage

11. Skarlagensfeber..............2-5 dage

12. Skoldkopper....................14 dage

13. Stivkrampe......................6-14 dage

14. Weils sygdom..................1 uge

inku’na’bel (lat. cunæ vugge),
vuggetryk, bog fra før 1500 (da
bogtrykkerkunsten »lå i vugge«), i Danm. fra før
1550. Antal af kendte i ca. 35 000, heraf
ca. 10 000 i British Museum, 4000 i Det
Kgl. Bibi. i Kbh.
inku’ra’bel (fr. af in- 2) + lat. curare

pleje, behandle), uhelbredelig,
inkvi’li’ner (lat. inquilinus en lejer),
betegn. de galhvepse, der lægger æg i andre
galhvepses galler,
inkvi’re’re (lat.), udspørge, efterforske,
inkvi’sit (lat. inquisitus den eftersøgte),

ældre betegn, f. sigtede,
inkvisition (lat. inquisitio eftersøgning),
kat. institution til opsøgen og udryddelse
af kættere. 1184 oprettedes de første
i-domstole mod albigenserne,
Lateransyno-den 1215 dekreterede den verdsl. magts
pligt til at straffe de skyldige; 1232
oprettedes sanctum officium direkte under
paven (ledet af dominikanerne); 1252
indførtes tortur ved i. Særlig anv. i under
modreformationen, mest berygtet i Span.
og Ital., hvor evangelisk tro næsten
udryddedes. I Norden anv. i aldrig, i er
ikke formelt ophævet,
inkvisitionsproces, den form for
strafferetspleje, under hvilken dommeren selv
tilvejebringer det fornødne grundlag for
sagens pådømmelse, og sigtede ikke
betragtes som part, men som genstand for
den strafferetl. undersøgelse,
inkvi’sitor (lat: den, som eftersøger), den,
der leder en strafferetlig undersøgelse,
navnl. i sager om kætteri og trolddom,
inkvisi’to’risk, strengt undersøgende,
inky’ste’ring (in- *) + gr. kystis blære),
den indkapsling, som kendetegner visse
lavere organismer, f. eks. protozoer.
Inlandsbanan, den sv., 1289 km 1.
jernbane fra Kristinehamn til Gällivare på
Riksgränsbanan. I blev bygget 1909-37.
Nyanlagt er den 931 km 1. nordl. del
(Sveg-Gällivare), medens resten er
ombyggede privatbaner, som den sv. ståt
har overtaget,
’inlet, dunnankin ei. dunkoper, et tæt
kipret, oftest rødfarvet bomuldsstof, anv.
til puder og dyner,
in ’loco (lat.), på stedet, her; på pladsen,
in ’medias res (lat: midt ind i
begivenhederne), udtryk fra Horats’ »Ars
poe-tica« 148, der anv. om Homers Iliade,
senere i litt.-vidensk. om al fortællende
digtn., der straks indfører læseren i
handlingens midte,
in ’medio (lat.), i midten,
in me’moriam (lat.), til minde om.
in ’mente (lat.), i tankerne, i erindring.
Inn, 510 km 1. biflod til Donau, udspringer
i Rhætiske Alper (Schweiz),
gennemstrømmer Engadin, løber forbi Innsbruck
og udmunder i Donau ved Passau,
in na’tura (lat: i naturlig tilstand), i

varer, mods. i penge,
’inne (glda. in næ gøre pligtarb., egl. bringe
ind, i hus), i middelalderlig da. ret de

arbejdsforpligtelser, som påhvilede
befolkningen over for kongen,
innervation (in- *) + lat. nervus sene,
nerve), en legemsdels forsyning med
nerver.

innerwing (eng: indre fløj), angrebsspiller
i fodbold o. 1. spil; opstilles ml.
centre-forward og wing; i-s hovedopgave er at
opbygge angrebene.
Inness [’inis], George (1825-94), amer.
maler. Har malet lysfyldte,
stemningsrige og harmoniske landskaber i
tilknytning til Barbizon-skolen.
’innings (eng.), i baseball, cricket o. 1.
betegn, for de perioder, et af holdene
er »inde«.

’Innitzer, Theodor (f. 1875),
kardinalærkebiskop af Wien fra 1933; I trådte
skarpt op imod den ty. nazist, kirkepolit.
’Innocens [-sæn’s], 13 paver. - Innocens
3. (pave 1198-1216), den mægtigste af
alle paver. Hævdede med held
pavestolens herredømme over staten;
bekæmpede kejsermagten, gjorde Engl., Polen
og Aragonien til len af Rom, tvang den
fr. konge Filip August til at genoptage
ægteskabet med sin da.fødte dronning
(Ingeborg), fik det 4. korstog igang,
bekæmpede kætteriet i Eur. (korstoget mod
albigenserne; inkvisitionen) og fastslog
transsubstantiationslæren på
Lateran-synoden 1215. - Innocens 4. (pave
1243-54) kæmpede voldsomt mod kejser
Fred. 2., indførte tortur v. inkvisitionen,
afholdt konciliet i Lyon 1245.
in ’nomine(lat.),i navn; in nomine Dei,

i Guds navn.
inno’ve’re (lat.), forny, istandsætte.
’Innsbruck [-bruk], hovedstad i Tirol, i
Inn-dalen, Østr.; 80 000 indb. (1946).

Innsbruck. Maria Theresienstrasse.

Omgivet af høje bjerge; vigtigt
trafikknudepunkt. Bet. tekstilindustri. Søgt
turiststed. Univ. (grl. 1677).
inns of court [inz sv ’kå:t] (eng.), de gl.
sagførersamfund i London (Lincoln’s Inn,
Gray’s Inn, Inner Temple og Middle
Temple).

in ’nuce (lat: i en nød), i en nøddeskal,
kort sagt.

Ino’ceramus (gr. is, genitiv inös muskel
+ gr. kéramos lerfad; skildpaddeskal),
en meget ofte i mesozoiske aflejringer
funden slægt af uddøde muslinger, hvis
skal havde et tykt prismelag.
inokulation (in ’) 4- lat. oculus øje (-for-

met dannelse)), indpodning,
’inopportu’n (in- 2) + opportun),
ubelejligt.

in ’optima ’formå (lat.), i bedste form;

som det sig hør og bør.
ino’sit (gr. is, genitiv inös muskel), C,Ht
(OH),, cyclisk hexavalent sekundær
alkohol, findes i forsk, dyre-og planteorganer.
Inowroctaw [ino’vrotslaf], ty.
Hohen-’salza, by i Polen SSØ f. Bydgoszcz;
36 000 indb. (1946). Saltminer. -
1772-1919 preuss,
in per’pe’tuum (lat.), for bestandig,
in per’sona (lat.), selv, personlig,
in ’pleno (lat.), fuldtallig, som en helhed,
in ’puris natu’ralibus (lat: i den rene

naturtilstand), nøgen.
INRI anv. med kunstnerisk frihed i
gengivelser af indskriften over Jesu kors,
der var tresproget og på latin lød: /esus
JVazarenus Rex /udæorum (Jesus af
Nazareth, jødernes konge),
’inrigger (eng.), klinkbygget
kapronings-el. langtursbåd med åregange på
rælingens kant.
In-Sa’lah, oaseby i algiersk Sahara.

insa’nia (lat.), ældre betegn, for
sindssygdom.

Inscription, Cape [kæip in’skripjan],
Austr.s V-forbjerg på Dirk Hartog Øen.
in’sekter (In’secta) (lat. insectum
indskåret), leddyrklasse. Legemet delt i
3 afsnit, hovedet med følehorn og 3
par mundlemmer - det 3-leddede bryst
med 3 par ganglemmer og ofte 2 par
vinger - og den flerleddede,
lemme-løse bagkrop. På hovedet desuden
som regel et par store sammensatte øjne
og ml. disse nogle punktøjne. Kroppen
dækket af et hyppigt ret hårdt, brunt
kitinskelet, til hvilket musklerne er
fæstet. Munddelene kan være omdannede
til sugesnabel, mundåbningen oftest på
hovedets underside, gattet i
bagkropspidsen, ekskretionsorganérne (de
mal-pighiske rør) 4-6 lange rør, der munder i
tarmen. Nervesystemet består af et
hjerneganglie og en dobbelt streng langs
bugsiden m. et gangliepar i hvert led.
En del i kan frembringe lyd ved at gnide
forsk, kitindele mod hinanden ei. svirre
m. vingerne, en del har lydopfattende
organer, nogle kan lyse. Åndedrættet
foregår v. hj. af lange tynde luftrør
(tracheer), der forgrener sig ud i legemet.
Blodkarsystemet består af et langt,
pulserende rygkar. i er særkønnede, hos
mange har hunnen en læggebrod; hos
adsk. findes yngelpleje, nogle få er
levendefødende. Den af ægget fremkomne
larve vokser gnm. en række hudskifter,
antager til sidst den voksnes udseende.
Dette kan ske langsomt gnm. en række
stadier, ’ ufuldstændig forvandling ei.
pludselig efter forudgående
hvilestadium (puppen), fuldstændig forvandling.
Ikke faa i har parthenogenese, hos en del
forekommer et reglm. skifte ml.
hanhun-generationer og parthenogenetiske.
En del har køns- ei. sæsondimorfi. i er
langt den talrigste dyregruppe og
omfatter m. 800 000 arter omkr. 3/4 af alle
dyr. i findes udbredt over hele Jorden,
er overvejende landdyr ei. ferskvandsdyr,
kun ganske få lever i havet. Temmelig
mange i spiller en rolle som skadedyr i
skov-, land- og havebrug, i deles i de
uvingede og de vingede, der igen hver
omfatter en række ordner, i er kendt
helt tilbage fra kul tiden,
insekticider [-’si:Ö3r] (insekt + lat.
-cidere dræbe), kemiske insektdræbende
midler. Man skelner ml. indåndingsgifte,
tarmgifte og kontaktgifte. Til de ældste
i hører svovl og nikotin. Fra 1867
indførtes kobberarsenitacetat mod
coloradobillen; senere anv. blyarsenat, der ligesom
førstnævnte dog giver mulighed for
forgiftning af de vegetab. produkter; endv.
svovlkalk, fluorider (f. eks. kryolit),
tjære- og petroleumsfraktioner (på
emul-sionsform). Ret uskadelige for højere dyr
er de længe anv. pyretrum-præparater
(insektpulver, flit), der kan suppleres med
derris-præparater (indeh. rotenon). Efter
den 1. Verdenskrig fremkom
mølmidlerne Eulan og Mitin. Under den 2.
Verdenskrig fik D.D.T.
(diklordifenyltri-klorætan) stor betydning. Da der kan
opstå resistente generationer af insekter,
er det nødv. at udforske nye i; af andre
org. klorforb. anvendes chlorodan,
kloreret kamfen, Gammexan
(benzolheksa-klorid), p-diklorbenzol. Endv.
tetraætyl-pyrofosfat, dinitro-o-kresol m. fl.
Pulverformede og flydende midler spredes med
trykluft fra særl. app. evt. fra
flyvemaskine. Af luftformede i (f. eks. mod
væggetøj i huse) benyttes svovldioksyd,
T-gas (ætylenoksyd) og cyanbrinte,
insektpulver (Pulvis florem Pyrethri), de
tørrede og pulveriserede blomster af visse
Pyretrum-arter (nær Chrysanthemum),
som vokser vildt fra S-Eur. til Iran. i har
en kraftig, ejendommelig lugt og
brændende smag. Indgår som bestanddel i
flue- og utøjsmidler, idet de indeholder
pyrethrolonestere og krysantemumsyrer
(pyrethriner), som er giftige for insekter
og lign., men ufarlige for mennesker. Da
disse stoffer vel har en hurtigt lammende,
men ikke sikkert dræbende virkning
tilsættes derris ei. syntetiske insekticider,
insektstik fremkalder en flygtig vable ei.

2098

2099

2100

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free