- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2101,2102,2103

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - insektædende planter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

insektædende planter

insulin

mere varig hævelse, fordi insektet
indfører et giftstof i huden. Giften hos da.
insekter er oftest ufarlig, dog kan fl.
stik af bi ei. hveps give svære
symptomer. i kan give stærke reaktioner p.
gr. af overfølsomhed; hyppigere
skyldes reaktionen dog, at der ved
krads-ning indføres betændelsesfremkaldende
bakterier. Behandling kan indskrænkes
til mentolsprit, som desinficerer og
dæmper kløen.

insektædendeplanter, planter, som ved
hj. af særligt byggede blade er i stand til
at fange og fordøje insekter. Disse
opløses af et enzym og en org. syre, og de

Blad af soldug, /. v. før, t. h. efter fangst.

opløste stoffer opsuges derefter. I Danm.
er 3 slægter af i: soldug, vibefedt og
blærerod. I troperne findes bl. a.
kandebæreren og fluefangeren,
insektædere (Insec’tivora), primitiv
pattedyrorden, oftest små former m.
spids-takkede kindtænder og glat forhjerne.
Hertil f. eks. spidsmus, pindsvin,
muldvarpe og børstesvin.
Insel-Verlag [’inzal fær’la:k], ty. forlag,
grl. 1899 i Leipzig; lagde hovedvægten på
udgivelse af smukt trykte og billige bøger,
insemination, d. s. s. inseminering,
insemi’ne’ring (in- ’) + lat. semen sæd),
sædoverføring, kunstig overføring af
fortyndet sæd, især fra handyr til hundyr.
Anv. mest hos kvæg
(kvægavlsforeninger m. kunstig sædoverføring). Det må
tilrådes at lade dyrlægen udføre
sæd-overføringer. Medens i navnlig anv. ved
køer i Danm., er den i mange lande
indført også i heste-og fåreavlen. - i anv.
også under visse forhold hos kvinder.
Man sondrer her ml. homolog i, hvor
talen er om i fra en gift mand til dennes
hustru, og heterolog i, der omfatter alle
andre tilf. af i. Den heterologe i rejser
en række retslige problemer - bl. a. vedr.
forholdet ml. barnet og sæddonoren
-der endnu ikke er ordnet i lovgivningen,
insepa’ra’bel (lat.), uadskillelig,
inse’ra’t (lat. inserere føje ind), annonce i
et blad, ofte anbragt på en særlig plads
lige ved det redaktionelle stof.
insertion (lat.inserere føje ind), muskels ei.
senes tilhæftning til den knogle, der
bevæges, når musklen trækker sig sammen,
inshallåh [-Ja’la<h] (arab.), om Gud vil.
Den rettroende muhamedaners tilføjelse
ved omtale af fremtidige begivenheder
ei. ønsker.

in’sig’nier (lat. insignis kendetegn), ydre
kendetegn på værdighed, magt ei.
stilling, f. eks. kongekrone og scepter,
biskoppens mitra, ring og stav, byernes
borgmesterkæder o. a.
insinuation (lat. insinuere trænge ind),
udtalelse der indeholder en ikke fuldt
udformet fornærmelse; i ns i n u1 e’ re,
fremsætte en i.
insi’ste’re (lat.), stå fast på, hævde
bestemt.

in ’situ (lat.), på sin plads.
’Inskip, Thomas, (1939) 1. Viscount
Caldecote (1876-1947), brit. jurist og
politiker. 1 Underhuset 1918-1929 og
1931-39. Fra 1922 fl. gange Solicitor
General og Attorney General, 1936-39 min.
f. forsvarets koordinering, jan.-sept. 1939
min. f. Dominions, 1939-40 lordkansler,
i 1940 atter min. f. Dominions, s. å. leder
af Overhuset. 1940-46 LordChief Justice
of Engl.
inskription (lat.), indskrift,
insolation (in- l) + lat. sol sol), 1)
meteor., den til en genstand indstrålede
solenergi; 2) med., strålevarme fra Solen,
solstik.

inso’len’t (lat. insolens uvant med),
uforskammet, fræk.
in ’solidum (lat.), en for alle og alle for en;
solidarisk.

insol’ven’s (in- 2) + lat. solvere betale),
manglende evne til at dække sin gæld
efterhånden som denne forfalder til
betaling.

insom’ni’ (lat.), søvnløshed,
in’spe (lat: i håbet), fremtidig,tilkommende,
in ’specie (lat.), særlig, hver for sig.
inspektion, tilsyn, opsyn; besigtigelse;

inspek’tø’r, tilsynsførende,
in’spektor, tilsynsførende lærer i
gymnasieskole.

inspicere
i’se’-j (lat.), føre tilsyn med,

besigtige, mønstre,
inspiration (lat.), 1) indånding; 2) [-guddommelig indgivelse; 3) begejstret
stemning, der udløser kunstnerisk skaben.
inspira’to’risk lyd (lat. inspirare ånde

ind), fonet., indändingslyd.
inspi’re’re (lat. inspirare ånde ind,
indblæse), give indskydelse, beånde,
begejstre; give tilskyndelse til.
installation (mlat.), indretning af en
forretning, opsætning af teknisk anlæg,
installa’tø’r, alm. betegn, /or
elektroin-stallatør.

instal’le’re (mlat.); indrette i, anbringe i;

indlægge (teknisk anlæg),
in’stan’s (lat.), det enkelte trin i en
organisation af domstolene, der giver adgang
til at indbringe en underordnet rets
afgørelser for en højere ret; første i:
underretten.

in ’statu nascendi
’skæn-j (lat: i [-fødselstilstanden), fra den første begyndelse,
i dannelsesøjeblikket
Insterburg [’instarburk], ty. navn på
Tjernjakovsk i Sovj. (tidl. Østpreussen).
instillation (lat.), inddrypning.
in’stin’kt (lat. instingvere tilskynde),
arts-karakteristisk arveligt anlæg til i visse
situationer og i en vis organisk tilstand
at udføre komplicerede systemer af
bevægelser på en ret stereotyp måde, der
under normale forhold tjener individets
ei. artens opretholdelse. - instinktiv,
instinktmæssig ei. uvilkårlig,
in stirpes (lat: i grene); deling af en arv i
finder sted, når arven deles ml. de forsk,
grene af den arveberettigede linie, ikke
efter arvingernes antal,
insti’tut (lat. instituere, indrette,
undervise), anstalt ei. stiftelse, især med
forskning og undervisning som formål.
Institut de Droit International [Æsti’ty
da ’drwat ætærnasja’nal] (fr: inst. f.
internat. ret), en privat international
sammenslutning af folkeretslærde, grl. 1873.
Institut de France [æsti’ty da ’frä:s]
(fr: det franske institut), fællesbetegn.
for a) Académie Française [frä’sæ:z], b)
Académie des Inseriptions et Belles-Lettres
[dez Æskrip’sjä:ze bæl’lætr] (fr: akad. for
indskrifter og filos.-hist. videnskaber) til
fremme af arkæol. og hist. forskning (grl.
1663), c) Académie des Sciences morales et
politiques [’sjä:s mo’ral e pali’tik] (fr:
akad. for humanistiske og soc.
videnskaber), til fremme af filos., jur., soc.økon.
og hist. forskning (grl. 1795), d)
Académie des Sciences (fr: akad. for
naturvidenskaberne) (grl. 1666), e) Académie des
Beaux-Arts.
Institut d’Études scandinaves
[Æsti’ty de’tyd skddi’na:v] (fr: institut for
skandinaviske studier), afd. af Paris’
univ. oprettet 1922 for at udbrede
kendskab til de skandinav, landes sprog, litt.
og geogr. Undervisningen foretages af fr.
prof. og skandinav, lektorer.
Institute of Public Opinion
[’insti-tju:t av ’påblik o’pinjanj, d. s. s.
Gallupinstituttet.
Institutet for Historie og
Samfundsøkonomi, i Kbh. grl. 1926, udg.
videnskabelige og populære skr. om
nationaløkonomi og moderne da. og international
hist., samt kvartalsskriftet ȯkonomi og
Politik«; registratur af tidsskrifter og da.
aviser; bibliotek.
Institut français å Copenhague
[æsti’ty frü’sæ a kapæ’nag] (fr: det fr. institut
i Kbh.), grl. 1946 af det fr.
undervisnings-og udenrigsmin. for at udbrede kendskab
til fr. sprog og kultur.

Institut international de
bibliogra-phie [Æsti’ty tætærnasja’nal da
bibliD-gra’fij, grl. i Bruxelles. Har navnlig
virket ved opstilling af et i forh. til Deweys
stærkt udvidet decimalklassesystem, det
såk. brysselersystem. Instituttets navn
er nu: Fédération internationale de
docu-mentation, med sæde i Haag.
institution (lat.), indretning (»væsen«)

af off. karakter; foranstaltning; anstalt,
instituti’ones, betegn, f. lærebøger i rom.
privatret; navnet stammer fra den rom.
jurist Gaius’ lærebog »Institutiones«
(2. årh. e. Kr.) og i i Justinians Corpus
juris civilis.
Instituttet for Sammenlignende
Kulturforskning, institut i Oslo,
oprettet 1922 på initiativ af prof. Fredrik
Stang, til fremme af sammenlign,
internat. sprog-, religions-og
folkemindeforskning, arkæologi og etnologi. Udgiver
vi-densk. skrifter, arrangerer forelæsninger
m. v.

instru’e’re (lat.), belære, vejlede,
in’struks (lat. instruere belære), anvisning
på hvorledes man skal forholde sig, ordre,
instruktion (lat.), anvisning på hvorledes

noget skal udføres (f. eks. et skuespil),
instruktionsmaksime, grundsætn. om,
at dommeren ikke skål overlade sagens
parter alene at fremskaffe de fornødne
oplysninger, men v. spørgsm. til dem lede
sagens gang uden dog selv at overtage
hele arbejdet med sagens oplysn. Den
da. underretsprocedure er til en vis grad
præget af i.
’instrukti’v (lat. instruere belære),
belærende.

instruk’tø’r (lat. instruere belære),
vejleder, lærer; teater-i, den, der vejleder
skuespillerne ved indstuderingen af et
stykke.

instru’men’t (lat.), redskab, værktøj;
tone-, musikredskab; middel; aktstykke,
dokument.

instrumen’talis (lat.), gramm.,
redskabs-fald, kasus der angiver det middel, der
benyttes til handlingens udførelse,
instrumenta’lisme, opfattelse, der i
hovedsagen går ud på, at erkendelsen er et
middel for handling (livets opretholdelse),
og at eksperimentering indgår såvel i
begrebsdannelsen som i konstateringen af
antagelsers sandhed. Spec.: betegn, for
J. Deweys filos.
instrumen’ta’lmusik, musik for et ei.

fl. instrumenter,
instrumen’te’ringel. instrumentation,
udsættelse af et musikstykke for orkester,
instrumentflyvning, d. s. s.
blindflyv-ning.

Instrument of government
[’instru-mant av ’gävanmant] (eng: dokument om
regeringen), den eneste i alle hovedtræk
udformede eng. forfatning, udstedt af
Cromwell dec. 1653. Oprettede
eng.-skotsk-irsk republik, styret af parlament
og Lord Protector (Cromwell). I
ophævedes 1660.
insubordination (nylat.), lydighedsbrud.
’insufficien s (lat. insufficere være
utilstrækkelig), utilstrækkelighed;./’«/-.,
underbalance, d. v. s. passiverne overstiger
aktiverne; med., den sygelige tilstand af et
organ, hvori det ikke kan magte de krav,
som legemets husholdning stiller til det,
f. eks. hjertei, nyrei osv.
insufflation (in- ’) + sub- + lat. flare
blæse), pustning, indblæsning; med.,
ind-pustning af luft, pulver ei. lign. i legemets
hulheder.

Insulä $erpilor [’insula ’lerpilor] (rum:
Slangeoen), ø i Sortehavet ved Donaus
munding.

insu’li’n (lat. insulae øer, d. v. s. de
Lan-gerhans’ske øer), bugspytkirtlens hormon,
regulerer kulhydratforbrændingen.
Mangel på i medfører sukkersyge. Fremst.

1922 ved et samarb. af følg. forskere: den
canad. fysiol. F. G. Banting (1891-1941),
d. skotske fysiol. I. J. Macleod
(1876-1935), den canad. fysiol. Charles H. Best
(f. 1899) og den canad. biokemiker J. B.
Collips (f. 1892). Arbejdet belønnedes

1923 med Nobelprisen, i benyttes siden
som virksomste middel til
sukkersyge-behandl. I Danm. fremst, i siden 1923
af Nordisk I-laboratorium, hvor overlæge

2101

2102

2103

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0793.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free