Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - insektædende planter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
insulinchok
interferens
Hagedorn på fl. afgør, punkter har
forbedret præparaterne. Fabrikationen
senere optaget af fl. da. medic.-firmaer.
insu’li’nchok opstår som følge af
overdosering af insulin, hvorved kan fremkaldes
dyb søvn. Behandles med tilførsel af
sukker. - i anv. i behandlingen af
sindssygdomme, navnlig over for
stemningsbeto-nede sindssygdomme, hvor der gives
serier af i.
Insu’linde, 1) andet navn på Indonesien;
2) i Holl. digterisk navn på Holl. Indien.
Insu’lite, let træflberplade.
in’sul’t (lat. in- ’) + lat. saltare springe),
fornærmelse; anfald; med., apoplektisk
eklamptisk, epileptisk anfald,
insul’te’re (lat.), fornærme, håne.
in ’summa (lat.), med eet ord, alt i alt.
insur’gen’t (lat. insurgere rejse sig),
oprører.
in su’spenso (lat: i det svævende),
uafgjort.
intaglio [-’taljo] (ital. af intagliare
udskære), d. s. s. gemme, skåret
smykkesten med fordybet arbejde,
in’takt (lat. intactus urørt), uberørt,
ubeskadiget.
in’tarsia (ital. intarsiare indlægge),
dekoration af møbler ved indlægning af
træsorter i forsk, farver,
in’tarsiamaleri, efterligning af intarsia
ved maleri med vandfarve,
’integer ’vitae, scele’risque ’purus
(da: ren af vandel og fri for brøde),
citat fra Horats’ oder (I, 22).
inte’gra’l (lat. integer hel). Ved et
ubestemt i, J f(x)dx, for en funktion f(x)
forstås enhver funktion, hvis
differentialkvotient er f(x). Det’såkaldte bestemte i,
j^f(x)dx, som defineres som
grænseværdien for en sum af størrelser, hvis antal
vokser over alle grænser samtidig med,
at de enkelte størrelser nærmer sig til nul,
kan beregnes på simpel måde ud fra et
ubestemt i. Herpå beror bestemmelsen
af areal, rumfang m. m. ved hjælp af i.
integralligning, en ligning til
bestemmelse af en ubekendt funktion, som i
ligningen optræder i et integral,
integralregning, et sammen med
differentialregningen grundlæggende afsnit
af matematikken, i hvilket man udvikler
metoder til beregning af funktioners
integraler og undersøger disses anvendelser,
integration (lat. integer hel), filos., den
proces, hvorved en helhed sammensættes
af dele; mat., bestemmelsen af en
funktions integral ei. undertiden også
bestemmelsen af en differentiallignings
løsninger.
inte’grator (lat. integer hel), apparat til
mekanisk bestemmelse af integraler,
inte’gre’rende (lat. integer hel), værende
del af, hørende med til.
integri’te’t (lat: helhed, fuldstændighed).
Ved en stats i forstås, at dens
landområde bevares ubeskåret. Efter FNs pagt
skal medlemmerne afholde sig fra
magtanvendelse ei. trusel derom mod nogen
stats territoriale i.
integu ’men’t (lat. integumentum et dække),
i bot. navnet på den ei. de to hinder, der
omgiver frøanlægget og indgår i
frøskallen.
intel’lekt (lat. intelligere forstå), forstand,
især evne til abstrakt tænkning,
intellektualisme (lat. intelligere forstå),
filos., opfattelse, if. hvilken forstanden
spiller en væsentlig rolle i verdensordenen
ei. menneskenes liv.
intellektu’el’ (lat. intelligere forstå), 1)
hvad der vedrører forstandslivet; 2)
person med kritisk-forstandsmæssig
indstilling til samfunds- og kulturforeteelser.
Intellektuelt falsk, afgivelse af
urigtig skriftl. erklæring. Er i visse tilf.
strafbart, f. eks. når nogen til brug i
retsforhold, som vedrører det offentl., afgiver
en skr. erklæring, som han ved er i strid
med sandheden, ei. skriftlig bevidner
noget, hvorom han ingen kundskab har.
Intelligence Service [in’tæfid33ns [-’sa:-vis]-] {+’sa:-
vis]+} (eng: underretningstjeneste), det eng.
hemmelige efterretningsvæsen (d. s. s.
Secret Service),
.ntelli’gen’s (lat.), forstand, højst sam-
mensat evne til at tilpasse sig nye
situationer, opdage relationer og finde nye
metoder til løsning af teoretiske ei.
praktiske opgaver. Populært: skarpsindighed,
forstandighed, klogskab,
intelligensalder (fork. IA), den alder
et individs intellektuelle udvikling svarer
til if. et for hvert alderstrin
standardiseret opgavesæt.
Intelligensblade, tidsskr. 1842-44, udg.
og overvejende skrevet af J. L. Heiberg,
intelligenskvotient (fork. IK ei. IQ),
forholdet ml. et individs intelligensalder
(IA ei. MA, fork. f. eng. mental age) og
dets levealder (LA), i ml. 0,90 og 1,10
regnes for normalt, d. v. s. IA og LA er
(omtr.) ens.
intelligensprøve ei. intelligenstest, system
af småopgaver, hvis løsning formenes at
bero på intelligensvirksomhed, og v. hj.
af hvilke forsk, individers intelligens kan
sammenlignes. Et talmæssigt udtryk
herfor er intelligenskvotienten. - I Danm.
anv. Binet-Simon og Dearborns
gruppeprøve.
intelli’gi’bel (lat.), forståelig; det som
kan fattes af forstanden, men ikke sanses,
inten’dan’t (tat. intendere overvåge), især
uden for Danm. betegn, for lederen af en
offentlig institution ei. af en del af statens
husholdn. I Frankr. blev i i 17.-18. årh.
den enevældige regerings vigtigste lokale
embedsm., der især ledede finanser og
erhvervspolitik; i var overvej, borgerl.
jurister. i-embederne fik især bet. under
og efter Richelieu; afskaffet 1791.
intendan’tu’r (lat. intendere overvåge),
fællesnavn for de faghjælpere, hæren har
til at sørge for føde, foder, klæder,
regnskab o. 1.
in’ten’s (lat. intendere spænde), kraftig,
stærk, anspændt,
intensi’te’t (lat. intendere spænde), fys.,
styrke. Eks, lys-i, felt-i ved elektr. ei.
magnetisk felt.
’lntensi’v (lat. intendere spænde), kraftig,
anspændt, stærk; gramm., verbum, der
angiver handlingens eftertrykkelighed;
eks. svippe-svipse,
intensiv drift (især om landbrug),
driftsform, hvor der anv. megen kapital i
forh. t. antal arbejdere og jordareal,
intention (lat. intendere rette imod),
individets (bevidsthedens) væren rettet
mod ei. indstillet mod noget,
genstands-bevidsthed, spec. hensigt,
’inter- (lat.), blandt, mellem-,
’inter ab’sentes (lat.), ml. fraværende;
mods. inter præsentes,
interambula’kra’lfelter, felterne ml.
ambulakralfelterne hos søpindsvin.
Pladerne bærer kun vorter med pigge,
’inter ’arma ’silent ’leges (lat: i krig
må lovene tie), citat fra Ciceros tale for
Milo.
Interbank [’intarbärçkj, fork. for Den
Internat. Bank i Washington,
interce’de’re
s-j (lat.), skride ind, mægle,
lægge et godt ord ind for.
intercellu’læ’rrum* (inter- + lat. cella
celle) ei. cellemellemrum, rum ei. gange
ml. cellerne, i tværsnit ofte trekantede;
fremkommer, når cellerne viger ud fra
hinanden; i er fyldt med luft og har bet.
som luftførende kanaler,
interceptor [-’sæp-j (lat. intercipere [-afbryde), hovedvandlås på en ejendoms
hovedafløbsledning, i bør ikke anv., da
den hindrer en god udluftning af
afløbssystemet.
interceptorfighter [-faita] (eng:
opsnap-per-kampfly) (ei. blot interceptor), eng.
benævn, for nærjager, d. v. s. en jager
med stor hastighed og stigeevne, kraftig
bevæbning og ringe flyvetid (l-l’/i time),
beregnet til forsvar af byer o. 1. mål.
intercession [-sæs-] (lat: protest), i
romerretten især om det af en
øvrighedsperson nedlagte forbud mod en af hans
kollega påbudt foranstaltning,
interco’lumnium (inter- + lat. columna
søjle), søjlemellemrum. Afstanden ml.
klass. bygn.s søjler var i teorien
regelbunden (11/2—3 nedre søjlediametre), i
praksis langt friere varieret,
interco’sta’l (lat.), beliggende ml.
ribbenene (costae).
intercostaler (inter- + lat. costa ribben),
søv., langskibs indskudsplader ml.
bundstokkene i et skibs dobbeltbund,
interden’ta’l (inter- + lat. dens tand),
fonet., kaldes en lyd, der artikuleres med
tungespidsen ml. tænderne, som eng. th
i ’thing’.
inter’dikt (lat: forbud). I romerretten
især om visse foreløbige retsmidler,
hvormed man beskyttede besiddelsen som
sådan. I kirkeretten det af paven ei. en
biskop udstedte forbud mod, at en præst
foretager nogen kirk. handling, ei. mod,
at der inden for et vist område finder
kirk. handlinger sted. Anv. i
højmiddelalderen under kampen ml. kejser og pave,
i Danm. fl. gange i 13. og 14. årh., i
1920erne i Mexico,
in’terdum dor’mitat ’bonus Ho’merus
(lat: undertiden sover den gode Homer,
d. v. s. en god digter kan godt gøre fejl),
forvansket citat fra Horats’ »Ars poética«.
interes’san’t, som kan fange
opmærksomheden, vække nysgerrighed; pikant,
inte’resse (lat. interesse deltage), filos.,
1) disposition til frivillig beskæftigelse
med ei. stræben efter et best. emne;
2) selve det pågæld. emne; 3) hvad der
tilfredsstiller et behov; 4) andel ei.
deltagelse i et forretningsforetagende ei. lign.,
pengeanbringelse.
interessekonflikt,arbejdsstridighed vedr.
ændr. af rettigheder, sædv. ved indgåelse
af ny overenskomst,
interes’sen’t (lat. interesse deltage),
deltager i ipteressentskab.
interessentskab, sammenslutn. af fl.
personer om opnåelse af et økon. formål,
navnlig om det såk. navngivne i, hvor
samtlige interessenter hæfter solidarisk
og med alt, hvad de ejer, for de indgåede
forpligtelser,
inte’ressesfære [-svæ:-], 1)herreløse
landområder, i hvis erhvervelse en bestemt
ståt har en særlig interesse; 2)
landområder, i hvilke en ståt søger at udøve
en særlig indflydelse, skønt de er
undergivet en andens højhedsret,
interfe’ren’s (inter- + lat. ferire slå),
vekselvirkning ml. sammentræffende
bølger. i optræder ved såvel vand- og
lydbølger som elektromagnetiske bølger og
viser sig ved, at to bølger kan forstærke
hinanden, hvis bølgetop fra den ene bølge
falder sammen med bølgetop fra den
anden, ei. svække ei. helt ophæve
hinanden, hvis bølgetop fra den ene bølge
falder sammen med bølgedal fra den
anden. Vigtigst er lysbølgers i, som kan
frembringes ved at lade lys fra en
lyskilde gå ad to ulige lange veje og ramme
på samme sted. Er vejforskellen ’/j ei.
et ulige antal halve bølgelængder, vil de
to bølger ankomme i modsat fase og
udslukke hinanden; er vejforskellen 1 ei.
fl. hele bølgelængder, vil bølgerne komme
i samme fase og forstærke hinanden.
Dette kan udføres ved at lade lys ramme
tynde gennemsigtige hinder, hvorved der
kommer en vejforskel ml. lys, der
tilbagekastes fra for- og bagside af hinden, idet
vejforskellen vil afhænge af hindens
tykkelse og indfaldsvinklen. Er lyset
monokromatisk, vil man iagttage afvekslende
mørke og lyse striber (ill.), ved hvidt
lys vil man se farvede striber, der
indeholder komplementærfarven til den farve,
der udslukkes ved i, således som det
Fotografi af interferensstriber.
2I04
2IO5
2 IO6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
