- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2107,2108,2109

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - insektædende planter ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

interferensapparat

Internationale Arbe j dsorganisation

kendes fra olie- og sæbehinder. Også i
tynde luftlag ml. to glasplader dannes
i (Newtons ringe), i-forsøg beviser lysets
bølgenatur og kan anv. til bestemmelse
af bølgelængden og til måling af små
afstande ved hjælp af i-spektroskoper og
interferometre.

interferensapparat, apparat til kontrol
af basistrådes længder bygget af den fi.
as tron. prof. Yrjö Väisälä (f. 1891).
Længden af en kvartsmeter forstørres
nøjagtigt til f. eks. 24 m, d. v. s. længden
af de til geod. brug benyttede basistråde.

interferensdilatometer, apparat,
konstrueret 1868 af Fizeau til måling af
stoffers varmeudvidelse v. hj. af
lysinterferens.

interferensrefraktometer, apparat til
måling af luftarters brydningsforhold v.
hj. af interferens, konstrueret af Jamin,
i anv. i forsk, former til tekn.
luftanalyser.

interferensspektroskop, apparat, der
udnytter lysets interferens til en
spek-tral opdeling af lyset. De vigtigste i er
Michelsons trappegitter,
Lummer-Gehr-cke-pladen og især Fabry-Perots i,
hvilket sidste beror på, at interferensstriber-

nes skarphed forøges stærkt ved at lade
interferensen foregå i et luftlag ml.
forsølvede overflader, så at lysstrålerne
reflekteres mange gange frem og tilbage.
Med i kan lysbølgelængder måles med en
nøjagtighed på 1 : 108, og meget
tætliggende spektrallinier kan adskilles
(hyper-finstruktur).
interfero’me’ter (inter- + lat. ferire slå
+ -meter), apparat til nøjagtig
længdemåling v. hj. af lysets interferens, i beror
på, at afstanden ml. to interferensstriber,
der er dannet ved interferens i et tyndt
luftlag, svarer til en ændring af
lagtykkelsen på l/a lysbølgelængde, så at man
ved at måle stribeforskydningen opnår
at benytte lysbølgelængder som
måleenheder, hvorved der kan opnås en
nøjagtighed på 10~6 mm. Det berømteste i
er Michelsons i, som anvendtes til en
udmåling af normalmeteren v. hj. af
bølgelængden for en rød linie i cadmiums

liniespektrum, hvorved meteren
justeredes med et uforanderligt naturmål.
Tillige anvendte Michelson sit i (1881) til
en berømt undersøgelse af, om lysets
hastighed var ens i retning af og
vinkelret på Jordens bevægelsesretning, hvilket
fandtes at være tilfældet; dette forsøg
danner grundlaget for relativitetsteorien.
Ved Fabry-Perots i opnås ved gentagen
tilbagekastning skarpere interferensstri-

ber (se interferensspektroskop) og dermed
10-20 gange større målenøjagtighed. Et
særligt i er konstrueret af Michelson til
anv. i forb. med en astron. kikkert,
hvorved stjernediametre kan måles,
interfoli’e’re (inter- + lat. folium blad),
indsætte hvide (blanke) blade ml. en
bogs blade; bogen siges også at være
gennemskudt m. hvide blade.
’Interfon’d, fork. for Den Internat.
Valutafond.

’interglacia’ltid [-si-], isfri varmeperiode

ml. glacial tiderne i istiden,
’interim (lat: i mellemtiden), midlertidig
aftale; bruges om nogle religionsaftaler
ml. kat. og protestanter, især
augsburg-ske i (1548).
interi’mistisk (lat. interim), midlertidig;

foreløbigt indrettet,
’in’terimsbevis, foreløbigt bevis, bestemt
til senere at afløses af et endeligt bevis;
f. eks. ved aktietegning, hvor i afløses af
et aktiebrev,
interi’ø’r (ei. f-’ö:r]) (fr. af lat. interior
indre), det indre; indendørsforhold (især
fremstillet på maleri),
interjektion (lat. interjectio indskud),
gramm., udråbsord som ’uh!’ ’fy !"hurra!’.
i er ubøjelige og danner i sig selv et
udsagn.

’Interlaken [-la:-] (fra lat. inter lacus ml.
søerne), by i kanton Bern, Schw., ved
Aare ml. Thuner- og Brienzersee; 4000
indb. Søgt turist- og kursted.
’interlock(vare) [’intarlok] (eng: gribe
ind i hinanden), en jævn, blød og tæt
trikotvare, ens på begge sider, i, der
består af to sammenstrikkede lag, er næsten
maskefast (d. v. s. maskerne »løber« ikke
ved trådbrud) og anv. til undertøj,
inter’lu’dium (lat.), mus., mellemspil,
inter’me’dium (lat: mellemtid), tiden ml.

to terminer. Smlg. intermezzo,
intermedi’æ’r (lat.), mellemliggende,
intermediære bjergarter, eruptiver

med ml. 55 og 66% S/02.
intermediært stofskifte, summen af
de kem. processer, der foregår ml.
næringsstoffernes optagelse i organismen og
deres endelige forbrænding til kuldioksyd
og vand.

intermezzo [-’mætso] (ital.) ei.
intermedium (lat.), mus., mellemspil. Opr. korte
mus. mellemspil, som opførtes ml.
akterne af en større opera. Udviklede sig
efterhånden til opera buffa.
intermission (lat: afbrydelse),
forbigående bedring, oftest feberfri periode
under tilbagevendende feber,
intermit’ten’seffekt (lat. intermittere
afbryde), fot., betegner, at sværtningen
bliver større, når en vis belysning gives
konstant, end når samme belysning gives i
fl. omgange (intermit’te’rende).
Virkningen kan undertiden være omvendt,
intermit’ten’t ei. intermit’te’rende (lat.
intermittere afbryde), som vender tilbage
med mellemrum; periodisk,
in’ter’n (lat.), indre, indvendig,
inter’na’t (lat. internus indvendig), 1)
kostskole; 2) anstalter, hvor børnene er
internerede, f. eks. det i, Kbh.s kommune
oprettede 1879 for kronisk skulkende
drenge (nu kaldet optagelseshjem).
’internationa’l (lat: mellemfolkelig),
hvad der vedrører det indbyrdes forhold
ml. forsk, nationer ei. (hyppigst) stater.
International Air Traffic Association
[inta’nåjnl ’æa 1 träfik ssousi’æifsn]
(fork. IATA) (eng: internat,
luftfarts-forening), grl. 1919 af en række eur.
luftfartselskaber for samarb. på det
trafiktekn. område. Efter 2. Verdenskrig
blev I en verdensomspændende
sammen-slutn. med navnet International Air
Transport Association.
International Air Transport
Association [inta’nåjnl ’æa ’tränspå:t
asousi’æijan] (fork. IATA) (eng:
internat. lufttransportforening), grl. april 1945
under en på Cuba afholdt konference ml.
repræsentanter for allierede og neutrale
luftfartselskaber. I afløste International
Air Traffic Association. I behandler
internat. problemer, bl. a. tariffer,
sikrings-tjeneste, kommunikationer og retsforh.
Næsten alle verdens luftfartselskaber er
medl. af I, der er en pendant til den

internat, regeringsorganisation ICAO.
Begge har hovedsæde i Montreal.

International Amateur Athletic
Federation [inta’nåjnl ’ämata: ä[>’fætik
fæda’ræilan] (fork. IA AF) (eng.), det
internat, amatør-atletikforbund, stiftet
1913.

International Amateur Handball
Federation l’händbå:!] (fork. lAHF)
(eng.), det internat,
amatør-håndbold-forbund, stiftet 1928.

International Amateur Wrestling
Federation [’ræs«*)] (fork. IA WF)
(eng.), det internat, forbund for
amatør-brydning, stiftet 1921.

International Badminton Federation
[’bädmintan] (fork. IBF) (eng.), det
internat. badmintonforbund, stiftet 1934.

International Boxing Union [’båksifj
’ju:njan] (fork. I BU) (eng.),
verdensorganisation for professionel boksning med
sæde i Eur. Ikke synderlig anerkendt i
Amer.

International Civil Aviation
Organi-zation [’siv! æivi’æijan å:gsnai’zæil3n]
(eng: internat, civilflyvningsorg) (fork.
ICAO), en i forb. med
Chicago-konventionen 1945 dannet, verdensomspændende,
permanent luftfartskommission, der
afløste den eur. CINA ag som overvåger
flyvningens udvikl, og bearbejder
internat. problemer vedr. bl. a. lufttransport,
sikringstjeneste, kommunikationer og
retsforhold. Overenskomsten om 1
endelig ratificeret april 1947.

International Council of Women
[’kaunsl sv ’wimin] (eng.), internat,
kvinderåd, grl. 1888, hovedorgan for
det organisatoriske kvindesagsarbejde.

’Internationale, den socialistiske
arbejderbevægelses internat,
sammenslutninger. Første I, grl. i London 1864 af
eng. og fr. arbejdere, fik tilslutn. fra arb.
i en række lande, bl. a. Louis Pios
socialistparti i Danm. Lededes bl. a. af Marx;
udtalte sympati for Pariserkommunen
1871, sprængtes 1872. - Anden I kom
i gang efter møde i Paris 1889, afholdt
en række internat, arbejderkongresser,
men rummede store modsætn. og
svækkedes ved krigsudbruddet 1914;
kongresforsøg under 1. Verdenskrig gav ikke
større resultat. - 1919 grl. i Sovj. Tredie
I (den kommunistiske I, fork:
Komin-tern), hvis mål var den kommunistiske
verdensrevolution; program delvis af
Lenin; ledende eksekutivkomité i
Moskva, skarp front mod de soc.dem. partier,
der ansås for forrædere mod
arbejderklassens sag. - Soc.dem. skabte en Ny
Anden I (kongres i Hamburg 1923),
opnåede efth. tilslutn. fra soc.dem. i de
fleste demokratiske stater, men ikke
Kominterns faste, enerådende
centralledelse; svækkedes afgørende ved
ensretningen i de ml.-eur. lande. Komintern
gik fra 1934-35 (med Dimitrov som
formand) ind for samarb. mod fascisme og
nazisme i »Folkefront«, men nåede ikke
resultater af varig bet. Maj-juni 1943
opløstes Komintern, som udtryk for
Sovj.s ønske om samarb. m. Engl.-USA
mod Aksemagterne. Sept. 1947
oprettedes på møde i Warszawa fælles
informationsbureau (Kominform) for komm.
partier i Sovj. og de til Sovj. knyttede lande
samt Frankr. og Ital. - Nov.-dec. 1947
oprettedes en soc.dem. fælleskomité for
Eur. (Comisco). 1936 oprettede Trotskij
en Fjerde I, der hævdede at kæmpe for
verdensrevolution og vendte sig skarpt
mod Stalin og 3. I; vandt tilslutn. fra
grupper, der på een gang kritiserede
Sovj.s kommunisme og soc.dem.s
moderation, men opnåede ikke stærk still.

’Internationale, sang, der opfordrer
verdens arbejderklasse til at rejse sig mod
magthaverne i internat, broderskab;
slagsang for internat, arbejderbev. Digtet
1871 af A. Pottier; musik af E. Degeyter
(1888).

Internationale Arbejdsbureau,
kontor i Genéve for Den Internat.
Arbejdsorganisation.

Internationale Arbejdsorganisation,

oprettet v. Versailles-traktaten 1919
for at tilvejebringe soc. retfærdighed.
A omfatter dels en (i alm. årlig) ar-

2107

2108

2109

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0795.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free