Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - insektædende planter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Internationale Bank
intestinal
bejdskonference (Conférence générale),
hvor hver medl.ståt er repræs. af to
re-geringsdelegerede og en arbejder og en
arbejdsgiver, dels et fast bureau, Det
Internat. Arbejdsbureau i Geneve, som
indsamler, bearbejder og offentliggør
op-lysn. om arbejdsforh. og arbejderkår, og
som forbereder internat, soc.
konventioner, hvoraf en del er vedtaget, men kun
i mindre omfang sat i kraft i de forsk,
lande.
Internationale Bank, navn på 2
banker: 1) The International Bank for
Reconstruction and Development
(eng: den internationale bank for
gen-opbygn. og udvikl.), grl. 1945 med sæde
i Washington i tilslutn. til FN med det
formål til medl.stater at yde langfristede
lån til ovennævnte formål på grundlag af
medlemmernes indskudte garantifond og
lån optaget på kapitalmarkedet, og mod
kontrol med landets anv. af de lånte
midler og dets økon. politik. Kapital: 10
milliarder dollars. 2) The Bank for
Internat. Settlements (fork. BIS) (eng:
banken for internat, betalinger), grl. 1930
med sæde i Basel (Schweiz) med særl.
henblik på overførslen af Tyskl.s
erstatn.-betalinger. I 1948 er visse intereur.
clearinger i forb. m. Marshall-planen henlagt
til BIS.
internationale domstole, domstole
der er kompetente til at pådømme
internat. retsspørgsmål. Vigtigst er
Haagdomstolen. Nævnes kan også den i 1945
oprettede allierede militærdomstol til
pådømmelse af Aksemagternes større
krigsforbrydere.
Internationale Faglige Central (fork.
1FC) ei. Amsterdam-Internationalen,
internat. sammenslutn. af fagl.
landsorganisationer på reformistisk grundlag, grl.
i Kbh. 1901. I omfatter overv. fagbev. i
de N- og V-eur. lande (fra 1930 også det
amer. AFL) med tyngdepunkt i de ty.
og eng. fagf. og i modsætn.forhold til
den Røde Fagl. Int. Hovedsædet var opr.
Berlin, efter 1. Verdenskrig Amsterdam
(senere Paris og Lop.don). Efter 2.
Verdenskrig er I-s medl. (undt. AFL) indtrådt
i Den Faglige Verdensorganisation.
Internationale Højskole, grl. 1921 af
Peter Manniche i Helsingør. Virker for
internat, forståelse og for fremmedes
kendskab til da. forhold. Hertil er fra
1921 knyttet Den Internat.
Ungdomsskole.
Internationale Kooperative Alliance,
grl. 1895 på basis af individuelt
medl.-skab.; siden 1904 alliance af nat.
koope-rations-sammenslutn. Hovedvægten lå
opr. på produktionskoop., men efter 1902
på forbrugerkoop. (brugsforeningerne).
Har siden 1910 haft en vis forb. med
ar-bejderbev., men er principielt polit, og
rel. neutral. Fra 1945 rådgivende over for
FNs sociale og økonomiske råd.
internationale unioner,
sammenslutninger ml. stater til varetagelse af
begrænsede, fælles interesser af
forvaltningsmæssig karakter. Eks:
Verdenspost-foreningen, Telegrafunionen.
International Law Association
[inta-’nälnt ’lå: ssousi’æijsn] (eng: internat,
jur. selskab), privat sammenslutn. af
jurister, grl. 1873 for at fremme
udviklingen af folkeret og internat, privatret.
Hovedsæde: London.
international privatret, de retsregler,
der afgør, i hvilket omfang fremmed ret
anv. ved afgørelsen af en retstvist, der
har tilknytning til den påg. retsorden,
f. eks. fordi en kontrakt er indgået i
udlandet, ei. fordi parterne, ei. en af dem,
er udlændinge, i er jævnlig af afvigende
indhold i de forsk, lande, men gnm.
internat. overenskomster har man søgt at
tilvejebringe overensstemmelse ml. de
forsk, landes i.
international ret (mellemfolkelig ret),
1) folkeretten; 2) fællesbetegn. for 1)
(internat, offentlig ret) og den internat,
privatret.
International Telephone and
Telegraph Corporation [intsr’näjnl
’tæta-fo:n an ’tælagräf kårpa’ræ:Jan] (fork.
ITT), grl. 1920, amer. telefon-,
telegraf-og radioselskab, driver telegraf- og radio-
forb. i en række lande og er moderselskab
for en række fabrikationsselskaber
(Standard Electric, Federal Radio and
Telegraph Corp., Lorenz).
International Tråde Organization
[inta’näjnl ’træid å:g3nai’zæijan] (eng:
internat, handelsorg.) (fork. ITO),
internat. organisation oprettet efter 2.
Verdenskrig i tilknytning til FN. I-s
charter vedtoges 1948 i Habana af 53 lande,
deriblandt Danm., men organisationens
endelige oprettelse forudsætter dog, at
mindst halvdelen af disse lande
ratificerer charteret. I-s formål er at fremme den
internat, vareudveksling og i det hele det
mellemstatlige økon. samarb. v. at lempe
toldsatser og andre handelsrestriktioner
osv.
International Yacht Racing Union
[ints’nåjnl ’jåt ’ræisirj ’ju :njsn] (fork.
IYRU), den internat, kapsejler-union,
der udarbejder internat, regler for
kapsejlads.
inter’ne’ring (lat. internus indre). I
krigstid er en neutral ståt pligtig at
tilbageholde krigsførende tropper, der kommer
ind på dens territorium. Krigsførende
stater har i vidt omfang interneret
fjendtlige landes civile statsborgere, men
internat, regler herom findes ikke.
intern sekretion, udskillelse fra kirtler
uden udførselsgang. Sekreterne (ofte
kaldet inkreter), der går over i blodet, er
hormoner, og kirtlerne kaldes endokrine
k. (eks: hypofysen, skjoldbruskkirtlen,
binyrerne, dele af bugspytkirtlen,
kønskirtlerne o. m. fl.).
’Interparlamentarisk Union, internat,
sammenslutning af medlemmer af de
enkelte landes parlamenter til fremme af
fred og internationalt samarbejde, grl.
1889.
interpellation (lat: afbrydelse),
forespørgsel fremsat efter visse formelle
regler over for en minister i
folkerepræsentationen.
interpel’le’re (lat: afbryde), gøre
indsigelse; fremsætte forespørgsel,
interpolation (lat. interpolare, egl:
op-pudse, senere forandre, ændre, forvanske),
tekstforfalskning, afskriveres senere
indskud i håndskrifttekster; jur., navnlig
anv. om de ved udarbejdelsen af Corpus
juris foretagne ændringer i de i samlingen
optagne kildesteder; mat., når værdierne
af en funktion f(x) er kendt for en række
værdier af x, finder man ved i med
tilnærmelse værdier af f(x) for
mellemliggende værdier af x.
interpo’le’re (lat: forvanske), ændre ved
indskydning; beregne ikke angivne
mellemliggende talværdier,
interpretation (lat: fortolkning), 1)
filologisk, fortolkning af gamle skrifter;
2) jur., navnlig den ældre rom. rets
fortolkning af de 12 tavlers love. Denne i
var yderst spidsfindig og anv. i stort
omfang fiktioner, idet det gjaldt om at nå
tif et praktisk rimeligt resultat uden
formelt at bryde lovens ofte forældede
bestemmelser; interpre’te’re, fortolke,
inter præ’sentes (lat.), ml. nærværende,
mods. inter absentes.
interpunktion (lat: adskillelse ved
punkter), tegnsætning, i-tegn er komma (,),
semikolon (;) og punktum (.), endv.
udråbstegn (!) og spørgsmålstegn (?), samt
kolon (:), anførselstegn (") og
tankestreg (-).
inter’regnum (da. [-’ræv-]) (lat:
mellemregering, kongeløse), tidsrum ml. en
herskers afgang og tiltrædelsen af den næste,
in’terrex (lat.), midlertidig konge,
fungerede i det gl. Rom i 5 dage, når konge- ei.
konsulvalget ikke var i orden,
inter’rogati’v (lat.), gramm., spørgende,
’interseks (inter- + lat. sexus køn), bio/.,
mellemform ml. de to køn.
interspi’na’lben (inter- + lat. spina
rygrad), d. s. s. strålebærere.
interstel’la’rt stof (inter- + lat. Stella
stjerne), stof i run.met ml. stjernerne. I
Mælkevejssystemet udgør den samlede
masse af i sandsynligvis omtrent lige så
meget som den samlede masse af
stjernerne, men dette i er uhyre fortyndet,
idet den gnstl. vægtfylde kun er ca. 5 x
10 24 (5 kvadrilliontedele) g pr. cm3. Ho-
vedparten af det i udgøres af fri atomer,
ioner, elektroner og molekyler, en mindre
del af partikler, hvis gnstl. diameter
er nogle få titusindedele mm
(røgpartikler). Atomerne, ionerne og molekylerne
kan påvises ved deres
spektrallinie-absorption og emission, røgpartiklerne ved
den generelle svækkelse af det
passerende stjernelys, som de forårsager.
Fortætninger i det i iagttages om galaktiske
tåger af den diffuse type.
intersterili’te’t (inter- + sterilitet),
indbyrdes ufrugtbarhed ml. f. eks. to
frugttræsorter, der ikke formår at bestøve
hinanden.
interstiti’el’ (lat. interstitium
mellemrum), beliggende i mellemrum. Bl. a.
anat. om visse væv.
’intersubjekti’v (lat.), forståelig ei.
gyldig for fl. mennesker (subjekter),
’intertempora’l ret (inter- + lat. tempus
tid). Hvor lovgivningen ændres, vil det
i alm. ikke være muligt fuldt ud at anv.
de nye regler på retsforhold, som er
opstået under den ældre lovs herredømme,
og den nærmere afgrænsning af den ældre
og den nyere lovs områder i deres
indbyrdes forhold foretages da ved i. Kan
f. eks. forekomme som intertemporal
privatret, intertemporal strafferet osv.
inter’trigo (lat. inter- -f terere gnide),
vædskende lidelse i hudfolderne, skyldes
ofte infektion,
interur’ba’nledning (lat. inter- -f
urba-nus by-), telefonledning for store
afstande.
inter’val’ (lat.), mellemrum; 1) i mus.
afstanden ml. to toner, i fra een og op
til 10 toner benævnes prim (c’-c’),
sekund, terts, kvart, kvint, sekst, septim,
oktav (c’-c"), none og decim; 2) i mat.
kaldes samlingen af alle tal beliggende
ml. to givne, i-s endepunkter; 3) mil.,
mellemrum ml. troppestyrker til siden;
vandret afstand ml. granatkardæskers
springpunkt og mål.
interve’ne’re (lat. intervenire komme
imellem, træde til), foretage
intervention.
interveni’en’t (lat: den som træder til),
person der, uden at være nævnt i en
veksel, accepterer ei. betaler denne for at
afværge ei. forkorte regres.
Intervention (lat: mellemkomst), i
retsplejen en persons indtræden i en allerede
rejst sag, således at den pågældende
enten nedlægger en selvstændig påstand
(hovedintervention), f. eks. på at
blive anerkendt som berettiget til den
ting, sagen drejer sig om, ei. således at
han støtter en af de opr. parters påstand
(biintervention). - i i en veksel
betyder, at en person, uden opfordring i
vekslen, indtræder som acceptant ei.
betaler vekslen.
I folkeretten betegner i en stats
indgriben med magt ei. trusel om
magtanvendelse i en anden stats indre forhold ei.
i stridigheder ml. andre stater. Anses for
stridende mod folkeretten, medmindre
den sker efter anmodning af den påg.
stats lovlige regering,
interventionskrigene, alm. betegn, for
den mil. hjælp, der 1918-20 ydedes de
kontrarevolutionære russ. generaler fra
Engl. (50 000 md.), Frankr., Japan og
(ubetydeligt) USA. De eng. hovedfronter
var: Sibirien, Arhangelsk,
Østersøstaterne, Sydrusl. (Kaukasus’ olie), de fr:
Polen, Odessa, de jap: Stillehavskysten
(Vladivostok først rømmet 1922).
interview [-’vju] (eng., egl: møde), i
bladsprog en journalists artikel, der gengiver
en samtale ml. ham selv og en anden
person, hvis udtalelser skønnes at have
aktuel interesse. - i opstod i USA og
indførtes i Danm. af Henrik Cavling i
Politiken.
inter ’vivos (lat.), jur., i levende live, anv.
om retshandler,
’intervoka’lisk (lat.), sprogv., stående
ml. to vokaler,
inte’sta’tarv (in- 2) + lat. testatus som
har gjort testamente), arv, ikke i h. t.
testamente, men i kraft af slægtskab ei.
ægteskab med arveladeren,
intesti’na’l (lat.), hvad der vedrører
tarmen (intestinum).
21IO
2111
2112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
