- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2113,2114,2115

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - intestinum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

intestinum

Invasionen

inte’stinum (lat. intestinus indvendig),
tarm.

intetkøn, gramm., d. s. s. neutrum.
intet lært og intet glemt, udtryk om
de emigrerede adelsmænd, der vendte
tilbage til Frankrig efter 1814-15 og ville
udrydde Revolutionens spor.
intet nyt under solen, der er slet,

citat fra Prædikerens Bog (I, 9).
in’ti’m (lat. intimus inderst), personlig,
privat; nærgående; fortrolig; intime
[æ’tim] (fr.), hjemme hos sig selv, i
privatlivet.

intimi’de’re (in- ’) + lat. timidus
frygtsom), skræmme, indgyde frygt,
intoksikation (in- ’) + gr. toksikon, som
hører til en bue, d. v. s. pilegift), d. s. s.
forgiftning,
’intolerance [-rarjss] (fr.), utålsomhed.
intonation (lat. intonare sige højt), 1)
sprogv., musikalsk accent; 2) mus., a)
ansættelse af tonen, såvel instrumentalt
som vokalt (ren ei. uren); b) den endelige
afstemning af klaverer,
in ’toto (lat.). i det hele.
Intourist [-tu’rist], sovj. statsselskab, grl.
1929, arrangerede indtil 2. Verdenskrig
turistrejser for udlændinge til Sovj., hvor
I bl. a. disponerede over hoteller i de
større byer.
intra- (lat. intra indenfor), inden for, inden i.
intracellu’læ’r (intra- + lat. cella celle),
betegner det, som befinder sig i selve
cellen, modsat intercellulær.
intrade
’traiöaj (ital. entrata indgang),

1) et kort, festligt musikstykke, der [-indledte instrumentalsuiten i 16.-17. årh.;

2) statsindtægt.

intrados [ætra’do] (fr.), underside af bue

ei. hvælving,
intraku’ta’n (intra- + lat. cutis hud),
anbragt i selve huden, f. eks. i
tuberkulinprøve (mantoux).
’intramerkuriel’le planeter (intra +
Merkur), hypotetiske himmellegemer inden
for Merkur. Der er trods eftersøgninger
ved solformørkelser aldrig iagttaget i.
’intra ’muros (lat.), inden for murene,

ikke offentlig.
l’Intransigeant [lceträsi’3ä] (fr: egl. den
uforsonlige), fr. dagblad, 1880-1940; grl.
af Henri Rochefort. I var opr. radikalt,
senere stærkt nationalistisk,
intransi’gen’t (in- ’) + lat. transigere

blive enig), uforsonlig,
’intransiti’vt (lat: uindvirkende), kaldes

et verbum uden objekt,
intraos’sø’s (intra + lat. os knogle), som

er (findes) inden i knogler,
intri’gan’t (fr.), rænkefuld,
in’trige [-ya] (fr.), listigt anslag, rænke;
forvikling, der sætter handlingen i gang
i roman, drama o. 1.
intri’ka’t (in- *) + lat. tricte
vanskeligheder), indviklet, vanskelig, delikat,
in’trinsic factor
k ’fäktaj (eng: indre
faktor), formodes at være et enzym, der
dannes i mavevæggen og som ved [-påvirkning af en faktor (extrinsic (ydre)
factor) i føden (kød, gær o. a.) danner et
stof, der modvirker perniciøs anæmi.
Dette stof aflejres i leveren,
intro- (lat.), ind-, indad-,
introdu’ce’re [-s-] (lat.), føre ind i;
forestille for.

introduktion (lat.), indledning,
indførelse; mus., f. eks. den langsomme
indledning til en hurtig sats i en klassisk
symfoni.

in’troitus (lat: indgang), del af den kat.
messe.

introjektion (lat. intro- + jacere kaste),
den opfattelse, at erkendelsen består i,
at der i bevidstheden indføres billeder af
genstandene,
introspektion (lat. introspicere se ind i),
selviagttagelse, individets iagttagelse af
sit eget bevidsthedsliv,
’introspekti’v metode, den psyk.
metode, der anvender introspektion,
introversion (intro- + lat. vertere vende),
C. G. Jungs betegn, for aktiv ei. passiv
beredthed til at isolere sig fra ydre
genstande og vurdere dem lavt samt til at
rette sin interesse inod sig selv. Mods.
extra version,
introver’te’ret type (intro- + lat.
vertere vende), if. C. G. Jung en person, hos

hvem introversion er habituel
(vanemæssig).

intru’si’vgang (lat. intrudere trænge ind),
eruptivgang, der følger lagene i den
bjergart, den er trængt ind i.
intubation (in- ’) + lat. tuba rør), med.,
indførelse af et rør gnm. munden ned i
luftrøret; anv. f. eks. når luftrøret er
tilstoppet og i de senere år spec. ved en
særlig form for bedøvelse
(intubationsnar-kose).

intuition (lat. intueri beskue), 1)
sanseiagttagelse; 2) samlet helhedsopfattelse;
3) mystisk anskuen af guddommen; 4)
umiddelbar indsigt (hos Spinoza og
Bergson den højeste form for erkendelse),
intuitio’nisme, den opfattelse, at en
intuition er den vigtigste og sikreste
erkendelseskilde på erkendelsesteoretisk
ei. etisk område. Spec. betegn, for den
af holl. L. E. J. Brouwer (f. 1881)
forfægtede opfattelse, at mat.
eksistensbeviser må støtte sig på intuitivt
forståelige konstruktioner i mods. til
for-melt-logiske deduktioner,
in’tuiti’v (lat.), hvad der er vundet ved
intuition, umiddelbart anskueligt ei.
i agt tageligt.
intumescens [-’sæn’s] (lat. intumescere

svulme op), hævelse,
intussusception [-sæp-] (lat. intus inden
i + susceptio optagelse), d. s. s.
invagi-nation.

Inug’suk-kulturen,eskimoisk kultur
udviklet på V-Grønland på grundlag af
Thule-kulturen under indflydelse af
nordboernes kultur. Opkaldt efter det største
fundsted på øen Inugsuk ved Upernavik.
Tilh. 13.-14. årh. Efterhånden udbredt
til det meste af Grønl.
inu’it (eskimoisk, flertal af i’nuk
menneske), mennesker (eskimoernes betegn, for
sig selv).
’Inula, bot., d. s. s. alant.
inu’li’n (efter planten Inula), (CsH10Os)u,
et polysakkarid, som findes i rødder af
mange kurvblomstrede, hvor det
fungerer som oplagsnæring. Kan
hydrolyseres til fruktose. Anv. til fødemidler for
sukkersygepatienter,
in ’usum Delphini
’fi:nij (lat: til brug
for dauphinen), betegn, for visse franske,
for tronfølgeren bestemte klassikerudg.
fra det 17. årh., hvori de anstødelige [-steder var udeladt,
inv., fork. f. invenit.

invagination (in- ’) + vagina), en
sygdom hyppigst i barnealderen, hvorved
et stykke tarm (hyppigst det sidste
stykke tyndtarm og blindtarmen) krænges
ind i det neden for liggende tarmafsnit
(vagina ei. intussuscipiens). Giver
anledning til hindret tarmpassage - tarmslyng.
Behandles med indhældning af
kontrast-klysma ei. operation,
inva’li’d (in 2) + lat. validus kraftig,

stærk), (helt ei. delvis) arbejdsudygtig.
invalideforsikring, forsikring mod
følgerne af invaliditet. Alm. i knyttet til
den off. sygeforsikring indførtes 1921.
Siden folkeforsikringsloven af 1933
medfører det for alle da. statsborgere i
alderen 21-60 år tvungne medlemsskab i
sygekasse ei. sygeforening under visse
helbredsbetingelser optagelse i i.
I-retten træffer kendelse om invaliditet,
hvorefter invaliderente udbetales gnm. det
soc. udvalg, hvis udlæg refunderes bl. a.
af I-fonden. 1947 var der 2,25 mill.
forsikrede.

Invalideforsikringsfonden opkræver
gnm. sygekasserne
invalideforsikrings-præmier (1946-47: 16,9 mill. kr.) og gnm.
den lövpligt. ulykkesforsikr.
arbejdsgiverbidrag (1946-47: 5,9 mill. kr.). Heraf
afholdes udgifterne til helbredelses- og
erhvervsmæssige foranstaltn. for
invaliderentemodtagere (1946-47: 2,9 mill. kr.)
osv., samt indtil ’I, af udg. til
invaliderente. Resten af de ’I, dækkes af staten
og ’/, ved kommunal refusion. I admin.
af direktøren for sygekassevæsenet.
Invalideforsikringsretten afsiger
kendelse om invaliditetens indtræden og om
evt. oplærings- ei.
helbredelsesforanstalt-ningers iværksættelse. I består af en jur.
ei. statsvidensk. udd. formand og 5 andre
medl. (2 læger, 2 sygekassemedl., 1 ar-

bejdsgiver). 1947 havde I 23 000
afsluttede sager, heraf 7000 om invaliditet.

Invalidehotellet, fr. L’Hötel des
Invali-des, invalidestiftelse i Paris, opført 1671
-76 af Liberal Bruant (1637-97) på
Ludvig 14.s forordning. I havde plads til
5-7000 soldater, men optoges fra beg. af

20. årh. mest af mil. kontorer,
våbenmuseum m. m. Komplekset omfatter to
kirker; især kendt er Invalidekirken
(beg. 1675 af Jules Hardouin-Mansart
(1646-1708)) med grundplan som et
lige-armet kors og kronet af en høj kuppel;
den har siden dec. 1840 rummet
Napoleon l.s støv. (111. Invalidekirken),
invaliderente, udbetales efter kendelse
om invaliditet til invalideforsikrede, der
opfylder betingelserne for at opnå
alders-rente m. undt. af aldersbetingelsen. Fra
1933 samme satser som aldersrente. i
kan dog aldrig nedsættes til mindre end
l/i af grundbeløbet, har i det hele
lempeligere fradragsregler og suppleres altid
med in validitets tillæg. 1946: 40 200
i-modtagere, udg. 1945-46: 64 mill. kr.

Militær-i ydes til mil. værnepligtige,
der pådrager sig invaliditet under
tjenesten. Sådan erstatn. til mil. invalider er
ydet siden 1752, den nuv. lov er af 1934.
Ud over renten, der kan kapitaliseres,
ydes sygebehandl., dagpenge,
begravelseshjælp og rente til efterladte. Satserne
m. m. følger ulykkesforsikringen. For
personer invaliderede før 1934 gælder de
gl. regler, herunder en særl. ordning for
mil. invalider i Sønderjyll.
invalidi’te’t (lat.), tab ei. forringelse af
erhvervsevnen, i er efter
folkeforsikringsloven til stede, når den påg. ikke er i
stand til at tjene ’/» af det, personer med
samme uddannelse plejer at tjene, i efter
ulykkesforsikringsloven måles i °/0 af
erhvervsevnen før ulykkestilf. Tilsv. v.
invaliderente til tilskadekomne
værnepligtige og ved invaliditetserstatning til
besættelsestidens ofre.
in’va’r (eng. invariable uforanderlig),
nikkelstål med 36°/o Ni. i har meget ringe
varmeudvidelseskoefficient, som sættes
endnu mere ned ved tijlegering af 12°J,
krom (elinvar). i bruges til normalmål,
penduler m. m.
’invaria’bel (in- 2) + variabel),
uforanderlig, konstant,
’invarian’t (in- 2) + lat. varius
forskellig), uforanderlig; konstant; konstant træk
ei. fænomen inden for i øvrigt skiftende
omgivelser ei. forhold,
invasion (lat. invadere trænge ind), hærs

indrykning på fremmed område.
Invasionen, under 2. Verdenskrig først
betegn, f. ty. landgangsforsøg i Engl.,
forberedt i enkeltheder sommeren 1940,
men opgivet. Med de Allieredes voksende
magt blev I betegn, f. eng.-amer. angreb
mod Eur.s fastland, en oprettelse af den
af Sovj. stærkt ønskede og krævede
»anden front«. 1942-43 foregik
masseoverførsel af amer. tropper til Engl.;
nov.-dec. 1943 gav de Allierede på
Tehrän-konferencen Stalin tilsagn om I fra vest,
efter at de Allierede en tid havde over-

45

2113

2114

2115

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free