- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2116,2117,2118

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - intestinum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

invasionshavne

Ioniske Øer

vejet at lægge hovedvægten på angreb
fra syd, sammenhængende m. I i N-Afr.

1942 og angrebet på Ital. 1943. Dec.

1943 blev Eisenhower chef f. d. allierede
invasionsstyrker i Engl. I forberedtes
gnm. række »commandoraids« mod fr.
og no. kyster, v. omfattende
luftbombardementer af fr. trafiksystem og
ødelæggelser i samarb. m. fr.
modstandsbevægelse. På »D-dagen« 6. 6. 1944 begyndte
I mod Normandiets kyst,
verdenshistoriens største kombinerede sø-, luft- og
landoperation, støttet t. 11 000
flyvemaskiner, 4000 skibe og transportabelt
havneanlæg. Montgomery kommanderede
landgangsstyrkerne. 7. 6. havde de
Allierede forbindelse ml. 3 brohoveder, 9. 6.
var landsat 300 000 mand; 27. 6. havde
amerikanerne magten over Cherbourg.
Efter voldsom offensiv gennembrød
amerikanerne de ty. linier ved Avranches,
hvilket på få uger førte til Tyskl.s
opgivelse af Frankr.

invasionshavne, havne spec.
konstrueret til de eng. og amer.
landstignings-zoner i Normandiet sommeren 1944. De
såk. Mulberry-havne bestod af en ydre,
flydende bølgebryder af stålpontoner, en
indre, fast bølgebryder af
jernbetonsænkekasser samt flydende moler fra
stranden ud til molehoveder, hvor skibene
kunne fortøje, i-s enkelte dele
færdigbyggedes i Engl. ml. sept. 1943 og juni
1944, bl. a. sænkekasserne, der havde et
depl. af 1670-ca. 6000 t, i kunstige
tør-dokke, udgravet langs Themsens bredder.
Hertil medgik ca. 600 000 t cement og
31 000 t stål. Sænkekasserne var armeret
med luftværnsskyts og indeholdt
beboelse for besætningen under og efter
turen over Kanalen. I alt byggedes under
2. Verdenskrig 2 i (hver af ca. samme
størrelse som havnen i Dover), 1 ved
Arro-manches og 1 ved St.-Laurent, hvoraf
den sidste dog ødelagdes under bygn. af
en voldsom storm. De 2 i bestod
tilsammen af i alt 400 større dele på ca. 1,5
mill. t. - 34 dage efter landgangen v.
Arromanches 6. 6. 1944 anv. den her
byggede i efter bestemmelsen, og indtil le
Havre’s kapitulation 12. 9. 44 landsattes i
Normandiet i alt over 2,2 mill. soldater,
ca. 450 000 køretøjer og næsten 4 mill. t
forsyninger, hvoraf den overvejende del
via havnen v. Arromanches.

invek’ti’v (lat. invehere skælde ud),
skældsord.

in’venit, fork. inv. (lat: har opfundet),
anv. f. eks. på kobberstik efter navnet
på den kunstner, der har udført det
orig. kunstværk, som stikket gengiver.

inven’ta’r (lat. invenire træffe på, finde),
1) fortegn, over, hvad der forefindes ved
opgørelse af bo ei. bedrift; 2) det bohave
ei. udstyr, der findes i en bygning, et
lokale o. 1.

inven’ta’rieskriver, tjenestemand under
Kbh.s politi, der forestår fremlysningen
af indbragt hittegods.

inven’tu’r (lat. invenire finde), fortegn,
m. detaillerede oplysninger om de
enkelte aktiver og passiver, f. eks.
varebeholdning, inventar m. m., især som
udgangspunkt f. opstilling af status.

Invercargill [inva’ka :gil], by på New
Zealands S-kyst ved Foveaux Strædet;
29 000 indb. (1947). Uld og
tømmereksport.

Inverchapel [’invatjäpl], Baron, d. s. s.
Kerr, A. C.

Inverness [inva’næs], 1).grevskab i
N-Skotl. omkr. Glenmoredalen; 10 906 km2;
84 000 indb. (1947); 2) hovedstad i 1)
ved N-enden af Glenmoredalen; 23 000
indb. (1931). Metal- og uldindustri,
skibsbyggeri. Stort turistbesøg.

in’vers (lat.), indadvendt; omvendt.

inverse øjne, øjne, hvis lysopfattende
celler vender bort fra lyset, så
lysstrålerne må gennemløbe synscellens øvrige
del. Findes hos visse orme og alle
hvirveldyr.

inversion (lat. invertere vende om),
tilstand omvendt af den opr., alm. ei.
naturlige; gramm., omvendt ordstilling;
kem., a) d. s. s. invertering; b) omlejring
ml. cis-trans isomere former, ved
cis-trans isomeri; mat., geom. afbildning, ved

Ismet Inönü. Bodil Ipsen.

hvilken der til en figur ABC ... svarer en
figur AlB,C, ..., således at linierne AA,
BBlt CC,, ... alle går gennem samme
punkt O, i-centret, og produkterne
OA.OA,, OB.OB,, OC.OC„ ... alle har
samme størrelse, inversio.nspotensen. To
sådanne figurer kaldes inverse,
in’versio ’uteri (lat.), omkrængning
af-livmoderen, således, at den indv.
hulhed vender udad og nedad i moderskeden,
inver’tase (lat. invertere vende om) ei.
inver’ti’n, enzym, der hydrolyserer
rørsukker til fruktose og glukose. Findes i
mange mikroorganismer (gær m. m.).
inverte’bra’ter (in- 2) + lat. vertebra

led), hvirvelløse dyr.
inver’te’re (lat.), omflytte, vende om.
inver’te’ring (lat. invertere vende om),
hydrolysering af rørsukker til fruktose
og glukose ved indvirkning af syrer ei.
enzymer (invertase). Produktet kaldes
invertsukker og anv. i
næringsmiddelindustrien bl. a. ved vin- og
konservesfremstillingen Udgør hovedparten
af kunsthonning,
inve’ste’re (lat. investire iklæde), indsætte
i embede, forlene (udøve investi’tu’r);
anbringe penge,
inve’ste’ring, anv. af opsparede midler
til produktive formål, d. v. s. køb af
produktionsmidler, direkte ei. indir. (gnm.
køb af værdipapirer o. 1.). Den samlede
i er afgørende for den fremtidige prod.s
omf. og retn. I kapitalist, samfund
bestemmes i af driftsherrernes udsigt til
overskud, profit, altså af deres forventn.
m. h. t. priser og omkostn. Under
socialistisk planøkonomi fastlægges i af
samfundsorganer efter en udarb. plan, og i
et reguleret kapitalist, samfund søger
statsmagten at regulere den økon.
aktivitet ved at påvirke ei. gribe ind i i
(diskontopolitik, importregulering, offentl.
arbejder, i-kontrol).
Investigator Strædet [in’væstigæits],

farvandet N f. Kænguru Øen, S-Austr.
investi’tu’r (lat: iklædning), i
middelalderen en højtidelig embedsoverdragelse
med overrækkelse af symboler på
værdigheden.

investiturstrid, kampen i middelalderen
ml. pave og kejser (konge) om, hvem der
skulle udnævne høje kirk. embedsmænd,
i udbrød 1075 da paven (Gregor 7.)
forbød al investitur ved lægmænd; ved
Worms-konkordatet 1122 sejrede hans
standpunkt delvis,
investment trust [in’væstmant ’träst],
(eng.), holding company i form af et
investeringsselskab, som spreder sine
deltageres risiko gnm. erhvervelse af
obligationer og aktier i fl. virksomheder,
in ’vino ’veritas (lat: i vinen er
sandheden), udtryk der kan føres tilbage til
33. kap. af Platons dialog »Symposion«;
i øvrigt titel på 1. afsnit af Søren
Kierkegaards »Stadier på Livets Vej« (1845).
invi’si’bel (in- 2) + visibel), usynlig,
invi’te’re (fr.), lade komme til stede,
indbyde;opfordre til at spille i en bestemt
farve (i kortspil),
invokation (lat.), påkaldelse, bøn.
invo’lutio (lat.), med., tilbagegående
proces; spec. involutio u teri, livmoderens
formindskelse straks efter fødslen,
invol’ve’re (lat.), medføre, volde,
in æ’ternum (lat.), for evig.
Inönü [inö’ny], Ismet (opr. Ismet Paça)
(f. 1884), tyrk. politiker. Officer i 1.
Verdenskrig, knyttet til Kamäl Atatürks
nationalistbevægelse, 1920
generalstabschef, sejrede 1921 over grækerne ved
Inönü i Lilleasien. Underskrev som

udenrigsmin. fra 1922
Lausanne-trak-taten 1923; bidrog til
europæiseringsar-bejdet, førstemin. 1923-24, 1925-37.
Efter Atatürks død 1938 Tyrk.s
præsident, førte balancerende politik under 2.
Verdenskrig, deltog i Cairo-konferencen
1943. (Portræt).
Io, kem. tegn for ionium.
Io [’i:o] (gr. I’ö), i gr. mytol. en kvinde,
i hvem Zeus forelskede sig. P. gr. af
Heras skinsyge forvandlede Zeus hende til
en ko, og hun flygtede til Ægypten, hvor
hun fødte en søn.
Iöånnina [jo’anina] (Janina; gr.
folkesprog Giännena [’janena]), gr.
provinshovedstad i Epirus; 20 000 indb.
IOGT, fork. f. /ndependent Order of Good
Templars, d. s. s. Good-Templar-ordenen.
Io’kaste, gr. sagnskikkelse. Moder og

senere hustru til kong Oidipus.
I’olkos (gr. Iol’kös), oldtidsby i
Thessa-lien, Jasons hjemsted, udfartssted f.
ar-gonautertoget.
ion [jo’n] (gr: vandrer), et atom ei. en
atomgruppe, som har en elektr. ladning
og som derfor kan sættes i bevægelse af
et elektr. felt. Ioner opstår i vædsker ved
dissociation og i luftarter ved
bestråling med røntgenstråler ei. ultraviolet lys
samt ved stødionisering.
lona [ai’ouns] (ei. Icolmkill), ø bl. de indre
Hebrider, Skotl. Ruiner (delvis
restaurerede) af Columba’s omkr. 565 grl. kirke
og kloster,
ionbinding, d. s. s. heteropolar binding,
i’o’nbyttere er visse faste stoffer med store
i vand uopløselige molekyler, der
indeholder reaktive grupper, som kan afgive
og samtidig optage ioner fra ionholdige
opløsninger (reversibelt og efter de sædv.
støkiometriske regler). I mange år
kendtes kun såk. kationbyttere
(baseudvekslere), nemlig naturlige, vandholdige
na-triumaluminiumsilikater (zeolitter) og
kunstige permutitter, der bl. a. anvendtes
til vandrensning (afhærdning). I 1935
viste de eng. kemikere Adams og Holmes,
at der med synt. harpikser
(fenolformal-dehyd- og aminformaldehyd
kondensater) kunne opnås kation- ei.
anionbytning ei. begge dele, og siden da er der
fremkommet et stort antal sådanne i
(»organolitter«) såsom wofatit, amberlil
osv., som på simpel måde har kunnet
løse en række kem.-tekn. opgaver,
ioner [’jo’-], oldgr. stamme i Athen, de
fleste Kyklader og 12 byer på Lilleasiens
V-kyst (Efesos, Milet osv.). Efter de
lilleasiatiske byers oprør mod perserne
499-494 f. Kr. blev Athen den vigtigste
ioniske by.

Io’nescu [jo-], Take (1858-1922), rum.
politiker; grl. Det Kons.-Dem. Parti.
Under 1. Verdenskrig for Rumæniens
deltagelse på de Allieredes side. Virksom for
oprettelsen af Den Lille Entente.
Ionien [’jo’-] kaldtes i oldtiden det af ioner
beboede mellemste område af Lilleasiens
V-kyst med tilhørende øer.
Ionio [’jonio], tidl. Taranto, ital. prov. i
Apulien; 2436 km2; 369 000 indb. (1942).
Hovedstad: Taranto.
ioni’se’ring, et stofs opspaltning i ioner,
ioniseringsenergi, den energi, der
kræves for at løsrive en elektron fra et atom
og derved danne en ion. i kan måles
direkte ad elektr. vej ei. bestemmes af
grundstoffets spektrum, i angives i
enheden elektron-volt (eV) og andrager
for alle grundstoffer ml. 5 og 25 eV.
ioniseringskammer, en lukket, luftfyldt
beholder med to elektroder, hvori der
frembringes ioner ved en ioniserende
stråling (f. eks. røntgenstråling). Lægges
en så høj spænding ml. elektroderne, at
ionerne fjernes lige så hurtigt som de
dannes, vil måling af den af ionerne dannede
strøm (mætningsstrøm) give et mål for
styrken af den ioniserende stråling.
Ioniske Hav [’jo’-], den del af
Middelhavet, der ligger mellem Sicilien,
Syd-ital. og Grækenl. Største dybde 4404 m.
Ioniske Øer [’jo’-] gr. Ionion Nésoi
[’jonjion ’nisi], gr. øgruppe ved
Grækenlands V-kyst; 2200 km2 med 230 000
indb. (1938). De vigtigste øer er Korfu
(Kérkyra), Leukås, Ithäké, KefaUénia
og Zåkynthos.

21 l6

2117

2II8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free