- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2122,2123,2124

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - intestinum ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ipomæa

Iran

tilknytning til N-Asien, hvorfra den er
overført til Alaska omkr. Kr. f.

Ipo’mæa (gr. ips orm + homoios lig), slægt
af snerlefam., slyngende urter, halvbuske
ei. buske; store blomster med
tragtformet krone. 300 arter i varme lande;
adskillige dyrkes som prydplanter, f. eks.
den eenårige I purpurea, der er
hurtigvoksende og god til lysthuse og espalier.
Af en art fås batater, et vigtigt
fødemiddel i varme lande.

Ippolitov-Ivanov [ipo’litDf-i’vanof],
Michail (1859-1935), russ. komponist, elev
af Rimskij-Korsakov. Operaer,
symfoniske værker, korværker, sange m. v.

■ipse ’fecit (lat.), han har selv udført det.

Ipsen, Alfred (1852-1922), da. forfatter.
Det dram. digt Mefistofeles (1887)
markerer hans brud med Georg Brandes, om
hvem han skrev sit hovedværk Georg
Brandes 1-3 (1902-03).

Ipsen, Bodil (f. 1889), da. skuespillerinde
og instruktør. Deb. 1909 på Det Kgl.
Teater; 1910-14 v. Dagmar- og
Folketeatret, 1914 tilbage til Det Kgl. Teater
som primadonna, 1919-22 v.
Dagmar-teatret tillige med Poul Reumert,
1925-44 v. Det Kgl. Teater, kun afbrudt af
forsk, gæstespil ved private scener.
Mestrer med dybtgående psyk. indsigt såvel
det blide, drømmeriske som det raffineret
lidenskabelige, det erotisk vittige som det
dybt tragiske (fru Alving i »Gengangere«,
Schillers dronning Elisabeth, Cowards
»Madame«, Kaj Munks »Diktatorinden«,
Shakespeare- og Holbergroller m. m.).
Har som iscenesætter præsteret
betydningsfulde forestillinger. Deb. 1942 som
filminstruktør (s. m. Lau Lauritzen jun.)
med Afsporet. Nævnes må også De
Røde Enge (1945) og Støt Står den
Danske Sømand (1948). Deb. som
filmskuespillerinde 1913. (Portræt sp. 2117).

Ipsen, Percy Harald (f. 1880), da. ingeniør.
Ledede for F. L. Smidth og Co.
opførelsen af cementfabrik i Chile fra 1907;
direktør for denne 1909-23. Fra 1924
direktør for Det Forenede Oliekompagni.

Ipsen, Rasmus Peter (1815-60), da.
terrakottafabrikant; grl. 1843 fabrik i Kbh.,
som mest tilvirker uglaserede varer,
prydvaser i klassisk stil, haveskulpturer,
buster i terrakotta.

’ipso ’facto (lat: ved selve handlingen),
egenmægtigt.

’Ipsos, oldtidsby i Frygien, hvor
Lysima-chos og Seleukos 1. 301 f. Kr. slog
Anti-gonos.

Ipswich [’ipswitj], by i Suffolk, Ø-Engl.
102 000 indb. (1948). Fabrikation af
landbrugsmaskiner, kunstsilke, skotøj
m. v.

Ipswich [’ipswitl], kulmineby V f.
Brisbane, Queensland, Austr.; 26 000 indb.
(1947).

IQ, fork. f. intelligenskvotient.

Iquique [i’kikæ], vigtigste havneby i
Nordchile; ca. 77 000 indb.
Salpetereksport.

Iquitos [i’ki-], by i NØ-Perü; 40 000 indb.
(1940). Det kommercielle og politiske
centrum ved øvre Amazonas, 106 m o.
h., kan nås af mindre dampere. Udfører
gummi, bomuld, kaffe, vegetabilsk
elfenben, læder af vildsvin, barbascogift (til
sprøjtning af frugttræer).

Ir, kem. tegn for iridium.

ir, basisk kobberkarbonat, den grønne
belægning på kobber ei. kobberholdige
legeringer, som opstår v. atm.s påvirkning.

Ira [’aiars] ei. IRA, eng. fork. f. Irish
Republican Army, den irske rep. hær,
Sinn Féin-bevægelsens
revolutionært-nationalistiske kamporganisation.
Erklæret illegal af Eires reg. 1936; herefter
hemmeligt terrorforbund, rettet mod
Engl. Støttede under_2. Verdenskrig ty.
agenter.

’Irak, da. stavemåde for lraq.

’Iran ei. ’Persien (pers. från [i:’rom, i:’ru:n]),
ståt (kejserrige) i SV-Asien; 1 644 000
km*; ca. 15 mill. indb. Kendteste
landskaber: Azerbäidjån, Fårs, Gilån,
Ha-madån, Khuråsån, Khüzistån,
Kurdi-stån, Låristån, Luristån og Måzanderån.
Største byer: Tehrån (hovedstad),
Ta-briz og Isfahån. Terræn. I er et højland,

der mod N begrænses af Elburz og
Khu-råsåns bjerge og mod S af randbjerge
langs Den Iranske Bugt. De
sværttilgængelige og tyndtbefolkede bjerge mod
N og S er unge, høje foldekæder (Elburz
indtil 5670 m). Det indre, tørre højland
er noget lavere end randbjergene og
gennemløbes parallelt med disse af fl. kæder,
der deler højlandet i talrige mindre
bassiner, hvoraf de fleste rummer en saltsø
ei. en saltsump i den laveste del. De fleste
floder er kun vandførende under
snesmeltningen ei. ved sjældne regnskyl og
kun fra 1/3 af landet når floderne havet.
Østpå er nedbøren yderlig ringe
(sandørkener). - Klimaet er subtrop, med
meget ringe regn (Tehrån 25cm) undtagen
på N-siden af Elburz (over 150 cm) og
på kystsletten ml. Kaspihavet og Elburz.
Sommeren er meget hed på højsletterne.
Regnen falder især om vinteren og er
kun få steder tilstrækkelig til skov;
busksteppe er den alm. plantevækst.
-Af befolkningen er 70% persisk talende
iranere; i Azerbåidjån tales et tyrkisk
sprog. De fleste er shiitiske
muhamedanere, dog er et mindretal sunnitter,
kristne, jøder, parsister o. a. - Mønt: 1
pah-levi = 100 rijål (4,14 g sølv) å 100 dinårer.
Mål og vægt: Metersystemet. - Erhverv.
Agerbrug er kun mulig med vanding.
Vandet skaffes fra floder og qanåter
(persisk: kåriz, d.v.s. tunneler, der føres
ind i bjergene). Der dyrkes hvede, byg,
rug ved hjælp af vinterregn og
forårs-vanding; sommerafgrøderne vandes hele
tiden og omfatter hirse, majs, bomuld,
sukkerroer, tobak, vin, frugt (fersken,
abrikos, mandel) og grønsager og - især
på kystsletten N f. Elburz - ris og te.
Ved Den Iranske Bugt dyrkes ca. 10
mill. daddelpalmer. 1 1943 produceredes
21 420 t roesukker (7 fabr.), 1679 t te
og i 1943-44 7100 t tobak. I 1944
høstedes 2,1 mill. t hvede og 1,25 mill. t
byg. Af husdyr holdes får, kameler og
køer, bl. a. af de snart fåtallige nomader
i bjergene. Uld- og skindprod. er stor.
-Minedriften leverer olie, der udvindes af
Anglo-Iranian Oil Co. ved felterne i
Khüzistån nær den nordl. ende af Den
Iranske Bugt (olieledning til Äbädän
ved Shatt al’Arab) samt nær Iraqs
oliefelt. I 1947 var prod. 20,5 mill. t (1939:
9,58 mill. t). - Industrien raffinerer olie
og behandler de hjemlige råstoffer til
fine sjaler, tæpper, lædervarer, sukker
mel, vin osv. - Trafiknettet er ret
veludviklet og I står i vejforb. med Bagdad
i lraq og med Turkmenistan. Den
trans-iranske bane (fuldført 1938 af da.
ingeniører) går fra Bandar Shåhpür ved den
nordl. del af Den Iranske Bugt via
Tehrån til Bandar Shåh ved Det Kaspiske
Havs SØ-hjørne. Fra Tehrån går en
bane vestpå over Tabriz til Sovj. Der
eksporteres, olie, tæpper, uld, tragant,
opium, ris o. a. landbrugsprodukter.
(Kort se Rusland og Asien).

Historie. Bl. de ikke-ariske urindb. i
I spiller elamitterne om Susa den største
rolle; de opnåede en udviklet kultur og
deres konger rivaliserede ofte heldigt
med sumerer og babylonere. I slutn. af
2. årtus. var I i ariernes besiddelse, og en
særlig rel. skabtes af Zarathustra. Fra
9. årh. omtales mederne, hvis konge
Kyaxares (625-585) s. m. Babylon
ødelagde assyrerriget. Hans søn Astyages
blev 550 afsat af sin vasal, perseren Kyros,
der grl. det oldpersiske rige (550-330).
Kyros (550-30) erobrede 546 Lydien og
539 Babylon, hans søn Kambyses
(530-22) 525 Ægypten; Dareios 1. (522-486)
grl. Achæmenidernes dynasti og gav
riget dets endelige organisation: forvaltn.
decentraliseredes under satraper
(statholdere), men holdtes sammen af en
kraftig centralmagt, støttet til de pers.
og mediske stormænd. Et glimrende
vejnet og et ensartet møntsystem oprettedes,
mens regeringen viste stor tolerance over
for de forsk, folkeslags særegenheder.
Dareios indlemmede egnene ved Indus
og Thrakien i riget og slog en opstand
bl. de gr. byer i Lilleasien ned 499-94.
Sønnen Xerxes (486-65) dæmpede op-

stande i Ægypten og Babylonien, men
led nederlag, da han 480 forsøgte at
erobre Grækenland. Under Artaxerxes 1.
(465-24), Dareios 2. (424-04) og
Artaxerxes 2. (404-358) gjorde satraper og
indfødte fyrster sig helt ei. delvis uafh., og
hærens slagkraft forfaldt. Artaxerxes 3.
(358-37) genoprettede med kraft og
grusomhed regeringsautoriteten.
Tron-stridigheder efter hans mord (Arses
337-35, Dareios 3. 335-30) bidrog til,
at landet lettere bukkede under for
Alexander d. Store 334-30. Indtil ca.
250 stod I derefter under makedonsk
styre (Seleukiderne), derefter beg. den
parthiske høvding Arsakes en
befrielseskamp, der endeligt gennemførtes af
Mi-thridates 1. (174-36). Arsakidernes
hellenistisk påvirkede dynasti styrede herefter
I, nu kaldet partherriget, til 226 e. Kr.
under kampe med romerne (Crassus,
Antonius og Trajan). 226 styrtede fyrsten
i Persis, Ardashir (d. 241) den sidste
Arsakide og grl. det Sassanidiske dynasti,
ofte kaldet det nypersiske rige, som
betegnede en kraftig reaktion mod det
halvhellenistiske partherrige.
Rigsenheden styrkedes, og Zarathustras lære blev
statsrel. Under Shåpür 1. (241-72)
stiftede Måni en ny rel. (manikæismen), som
vandt stor udbredelse og gav anledn. til
langvarige religionsstridigheder. Mod
romerne og senere mod Byzans førtes
talrige, men resultatløse krige med
Syriens erobring som mål. 636 led den sidste
Sassanide Jazgard 3. afgørende
nederlag mod araberne ved Qädisija, og 651
var hele I erobret af araberne. Islam vandt
hurtigt indpas, specielt shiismen, og da
de shiitiske ’Abbäsider 750 blev kaliffer,
kom I til at spille en hovedrolle inden for
kalifatet. Da dette svækkedes, opstod
halvt uafh. dynastier i I (Tähiriderne ca.
820-73. Saffäriderne 873-901,
Sämäni-derne 901-99), derefter afløstes de af
indtrængende tyrkiske dynastier,
Ghaz-naviderne, og senere Seldsjukkerne, der
var helt uafh. og endog truede selve
kalifatet. 1231 styrtedes de imidlertid
af Djengis-Khans mongoler, der havde
magten i I til 1447. - Efter 1500 samlede
Ismail (d. 1524) et stærkt iransk rige,
der led nederlag mod Selim 1. af Tyrkiet
1514 og måtte finde sig i port. besættelse
af Ormuz, men dog hævdede sig som
alvorlig fjende f. Tyrkiet, især under
Abbås d. Store, 1589-1629. Under Nådir
Shåh, 1736-47, besejredes Tyrk. og
Afghanistan og nordl. Indien erobredes,
men i øvr. svækkedes I af stadige
palads-revolutioner og dårligt styre. Efter
1720erne beg. modsætn. t. Rusl., der efter
1800 trængte frem over Kaukasus. I 19.
årh. brødes russ. og eng. interesser i I,
indtil Rusl. og Engl. 1907 delte landet
i interessesfærer; Rusl. fik mest, men
lukkedes ude fra Det Indiske Hav, og
Anglo-Persian Oil Co. sikrede sig
oliekoncessioner. Under 1. Verdenskrig havde
russ. tropper magten i nordl. I, efter
Rusl.s sammenbrud dominerede Engl.
en tid, men I søgte støtte hos Sovj. og
USA; 1921 rømmede de eng. tropper I,
samtidig med at ryttergeneralen Rizå
Khån blev ledende. 1924 afsattes shahen;
1925 tog Rizå Khån titel af shah (Rizå
Pahlevi). Balancerende ml. Engl. og
Sovj. styrkede han I-s magt og opnåede
bet. fremskridt (transiranske bane;
effektiv finansreform, støttet til
olieselskabernes afgifter, som forhøjedes). 1941,
da Sovj. og Engl. havde brug for at
beherske trafik fra Det Indiske Ocean til
Sovj., besattes Iran (aug.); Rizå Pahlevi
måtte efter kort modstand abdicere,
efterfulgt af sønnen Muhamed. Senere
deltog USA i besættelsen, der vakte en
del modstand. Der blev ved traktat
29. 1. 1942 givet tilsagn om rømning
1/2 år efter krigens ophør. I slutn. af
1945 rejstes m. sovj. støtte
separatistbevægelse i iranske del af Azerbåidjån,
hvilket fremkaldte storpolit. krise. I
gav tilsagn om vidtgående selvstyre f.
Azerbåidjån og oliekoncessionsmonopol
i nordl. I for sovj.-iransk selskab (apr.),
hvorpå Sovj. rømmede I (fuldført maj

2122

2123

2124

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0800.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free