- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2125,2126,2127

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - iranere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

iranere

Irland

1946). I løbet af 1946 besatte iranske
tropper Azerbåidjån, hvis selvstyre
udslettedes, og I-s parlament nægtede at
ratificere olieaftalen m. Sovjet.

i’ra’nere, folk der taler et iransk sprog,
hertil hører bl. a. størstedelen af
befolkningen i Iran, afghanerne og balucherne
samt oseterne i Kaukasus og tadzjikkerne
i Turan.

I’ra’nske Bugt ei. Persiske Bugt, bugten
ml. Iran, Iraq og Arabien, 1100 km 1. og
ca. 300 km br. Største dybde: 113 m.

i’ra’nske sprog, de sprog, der siden
oldtiden har været talt af de i og omkr. Iran
boende indoeur. folk. Først efter det
14. årh. f. Kr. er de lydudvikl. foregået,
der konstituerer en særlig iransk
sproggruppe. De i inddeles i to hovedgrupper:
V- og Ø-iransk. Det vigtigste af de
vestiranske sprog er persisk, der er det
iranske sprog, som er best kendt i sin
sproglige udvikling. Oldpers. kendes fra
Achæmenidernes kileindskr. (ca. 500-332
f. Kr.), i de ældste af disse er det gl.
indoiranske nominal- og
verbalbøjningssy-stem som helhed bevaret, men i de senere
er grammatikken i opløsning.
Indskr.-sproget har ikke mere svaret til det
talte sprog, og formodentlig da er den
afslibning af sproget beg., som man
træffer i pehlevi, Sassanidernes rigssprog
(226-651). Efter den arab. erobring af
Iran vedblev parserne nogle årh. at skrive
pehlevi, medens de muhamedanske
iranere benyttede arab. Fra 9. årh.
udviklede der sig et nypers. skriftsprog,
skrevet med arab. alfabet, og stærkt bl.
med arab. ord. Det nypers. sprog holdt
sig nogenlunde uændret til slutn. af 19.
årh., hvorefter ordforrådet blev stærkt
udvidet ved nydannelser til at betegne
europ. tekniske og vidensk. begreber;
samtidig har en puristisk bevægelse
tilstræbt at rense sproget for det arab.
ordforråd; også talesproget har i høj
grad præget det mod. pers. skriftsprog.
Af andre vestiranske sprog kan nævnes
kurdisk. Af de østiranske sprog repræs.
avestisk et gl. sprogtrin, og sogdisk, der
kendes fra håndskriftfund i Turkestan,
et noget yngre sprogtrin. Mod. østiranske
sprog er bl. a. afghansk, Pamirdialekterne
og osetisk (i Kaukasus).

iransk litteratur, se persisk litteratur.

Iraq, arab. Al’ lråq, ståt (kongerige) i
Forasien omkr. Eufrats og Tigris’ nedre løb;
ca. 445 000 km8; 4,8 mill. (især arabiske)
indb. (1947) (mod N 1/2 mill. kurder).
Største byer: Bagdad (hovedstad), Basra,
Mosul. - Terræn. I-s kernelandskab er
lavlandet ml. og omkr. floderne Eufrat
og Tigris. Mod SV og NV er der tørre
højsletter uden floder, mod N og NØ
stejle bjerge. Flodernes vandføring er
størst under snesmeltningen i bjergene,
men også vinterregnen giver vand. I
lavsletten danner de et stort indlandsdelta,
hvor de stadig aflejrer materiale, hvorved
lejet hæves, så de stadig må holdes
inddæmmede. Vandets høje beliggenhed
letter anlægget af vandingskanaler. -
Klimaet er meget varmt (33,6°) og tørt om
sommeren, og vanding er nødvendig.
Græssteppe (mod N) og busksteppe er
den alm. plantevækst. - Befolkning. På
stepperne færdes et fåtal nomader med
deres får, men størstedelen af indb. er
oasebrugere. - Ca. 50% af indbyggerne
er muhamedanske shiitter, ca. 30%
mu-ham. sunnitter. - Mønt: 1 iräqi-dinär =
5 rijäl = 20 dirham = 1 pund sterling.
-Mål og vægt: Metersystemet og lokale
systemer. - Erhverv. Der dyrkes dadler
(især mod SØ ved Basra; i alt 30 mill.
træer = 1/3 af verdens daddelpalmer),
ris, majs, hvede, opium, bomuld (4000
ha 1943; 615 t af fin kvalitet). Minedriften
leverer olie nær Kirkuk og Khånaqin
(4,7 mill. t 1947). Olieledninger fører
vestpå til Haifa og Tripolis ved
Middelhavet (henh. i Palæstina og Libanon).
En del olie går pr. bane til Basra. I
gennemløbes af Bagdadbanen fra
N-grænsen overMosul-Bagdad til Basra ved
Den Iranske Bugt; stikbaner til
oliebyerne; i alt 1550 km jernbane i 1945.
Vigtigste havn: Basra. Eksport af dadler,

byg, uld, hvede og bomuld samt olie,
(Kort se Rusland).

Forfatning. Efter forfatn. af 1924 er
I konstitutionelt, arveligt monarki; lovg.
magt hos regeringsvalgt Senat (20 medl.)
og et folkevalgt Underhus (115 medl.).
Historie. Efter arabernes sejr over
perserne 636 fik S-Mesopotamien navnet I
og mange arabere indvandrede; med
flytningen af kalifatets hovedstad til Bagdad
(754) blev I rigets hovedprovins. Med
kalifatets forfald fik først de persiske
Büj-ider magten 945, dernæst de tyrkiske
Seldsjukker 1055. 1258 erobrede
mongolerne I og afsatte den sidste
’Abbäside-kalif; efter tre årh.s opløsning kom I
1534 under tyrkerne. I 19. årh. førte de
tekniske fremskridt til nogen fremgang, og
oliefund efter 1900 gav I central betydn.
i stormagtspolitikken. Efter angreb efter
1914, nederlag 1915-16 og ny offensiv
tog eng. tropper I 1917-18, og v. freden
1920 blev I brit. mandatland under
Folkeforbundet. Faisal, søn af Husain ibn Ali
af Hedjäz blev efter skuffelse i Syrien
konge af I 1921; befolkn. viste i fl.
tilf. skarp uvilje mod Engl.
Mosul-distriktet fastholdtes under I efter skarp
eng.-tyrk. konflikt 1925. 1932 ophørte
mandatet, men Engl. bevarede stærk
indflydelse i I. Efter Faisal 1., d. 1933,
fulgte sønnen Chäzi 1933-39, derpå
dennes umyndige søn Faisal 2. under
formynderstyre af Ghåzis broder Abdulläh.
1941 styrtedes reg. og Abdullåh ved kup
af nationalistisk kreds ledet af Rashid
Ali, der stillede sig uvenl. mod Engl.
Maj 1941 blev da I besat af eng. militær,
Abdullåh og en eng.-venl. reg. genindsat.
Fra 1942 deltog USA-tropper i
besættelsen; 1943 erklærede I krig mod Tyskl.,
Ital., Japan, og optoges i FN. Trods
be-folkn.s uvilje forblev I besat af eng.
tropper efter 1945; eng.-iraqisk traktat
afvistes jan. 1948 af I-s parlament. Reg.
har tit udtrykt panarabiske sympatier,
især tilslutn. til araberne i Palæstina.
1945 tilsluttet Den Arabiske Liga,
sluttede sig maj 1948 til krigen mod Israel.

Ireland [’aisland], John (f. 1879), eng.
komponist til sange og klavermusik.
Klaverkoncert i Es (1930), skrevet under
indflydelse af jazz, o. a. værker.

I’rene (gr. eiréné fred), kvindenavn.

I’rene (752-803), byzantinsk kejserinde,
769 g. m. Leo 4., ved hvis død 780 hun
blev formynder for sønnen Konstantin 6.,
som hun 797 afsatte og blindede. Afsat
802. Tog parti mod billedstormerne, som
fordømtes på koncilet i Nikæa 787.

i’re’niker (gr. eiréné fred), fredsstifter,
fredeligt sindet (mæglende) person.

Ire’næus (d. ca. 190), græsksproget
kirkefader, biskop i Lyon. Bekæmpede
gnosticismen.

Ireton [’aiatn], Henry (1611-51), eng.
general i parlamentshæren under
borgerkrigen 1642-49. Cromwells svigersøn;
gik ind for Karl l.s henrettelse,
modstander af den demokr. bevæg, i hæren.
Fuldførte Irl.s undertvingelse.

irettesættelse, straf inden for hær og
søværn, i optages i dagsbefalingen ei.
oplæses v. mønstring; anv. for mindre
forseelser i st. f. kortere kvarter- ei.
vagtarrest.

Ir’gunZwai L’umi [-’tswai lau’mi] (hebr:
organisation af folkehær), aktivistisk jød.
gruppe i Palæstina, talte ca. 5000 medl.,
1945-47 i samarbejde med
Stern-grup-pen, 1948 sammensluttet med
hjemmeværnet (Haganah). Opløst sept. 1948.

Ir iår te [iri’ortæ], Tomas de (1750-91), sp.
fabeldigter.

iridekto’mi’ (iris + -ektomi), operativ
af-klipning af et stykke af regnbuehinden.

i’ri’dium (gr. iris regnbue), grundstof,
kem. tegn Ir, atomnr. 77, atomvægt 193,
vf. 22,4, smp. 2440°, valens 3 og 4. Hårdt
hvidt metal, nær beslægtet m. platin,
men »ædlere« end dette. Forekommer
lign. steder som platin. Anv. rent ei.
legeret m. platin ei. osmium til finere
instrumentdele, elektr. kontakter,
fyldepenne-spidser, kompaslejer m. m.

iridoto’mi’ (iris + -tomi), operativ
spaltning af iris.

’Iris, i gr. rel. personifikation af
regnbuen, en bevinget ung kvinde, der varsler
og bringer regn.

iris (efter fris) 1) med., øjets regnbuehinde;
2) bot., (sværdlilje),
slægt af irisfam.,
urter-med toradede,
ridende og
sværddan-nede blade, store,
oversædige, regelm.
blomster, 3 støvbærere
og een griffel med 3
store, kronbladlign.
støvfang. 200 arter;
i Danm. er gul i
(I. pseu’dacorus) alm.
vildtvoksende i moser
og ved søer, mens blå
i (I. spuria) findes
enkelte steder ved
strandbredder. I øvrigt dyrkes en mængde
arter og varieteter.

fris [’iri(s)], folkeligt gr. navn på floden
Eurotas.

irisblænder (gr. iris regnbuehinde), fot.,
blænder, der kan stilles til alle
åbnings-forhold ml. nul og maksimum.

iri’se’re (gr. iris regnbue), at spille i
regnbuens farver; l)kem. -fys.: iriseren
iagttages på tynde gennemsigtige hinder, f. eks.
olielag på vand, spec. keramikglasurer

0. 1., hvor den skyldes interferens ml. det
tilbagekastede lys fra hindens to
overflader; 2) meteor., iriserende skyer er
skyer, som, når Solen skinner ignm. dem,
viser større ei. mindre partier farvede
ligesom perlemor.

irish stew [’aiarij ’stju:] (eng: irsk
stuvning), en sammenkogt ret af fårekød,
kål, gulerødder og kartofler.

irisker, fællesbetegn. for korthalede,
spidsnæbbede finker, f. eks. tornirisk,
grønirisk m. fl.

i’ritis (iris + -iris), betændelse i
regnbuehinden; kan skyldes infektion ved stik ei.
snitsår i øjet, men kan også komme gnm.
blodet fra infektioner andetsteds.

Ir’kutsk, Østsibiriens hovedby (RSFSR,
Sovj.), V f. Bajkal-søen ved floden
An-gara og den transsibiriske bane; 243 000
indb. (1939). Industriby og
administra-tionscentrum med flodhavn; højere
skoler. Grl. 1652.

Irland, eng. Ireland [’aialand], irsk Éire,
næststørste ø bl. De Britiske Øer; 82 000
km2; 4 289 000 indb. (1946). (Delt i Eire,
der er en republik, og Nord-Irland, der
er en del af Storbritannien og
Nord-Irland. Befolkning, Erhverv m. m. se
disse). V-kysten har to store
indskæringer: Donegal Bay og Galway Bay, og
mange mindre, især mod SV og mod NV;
de øvrige kyster har kun mindre
indskæringer. I består af et centralt lavland,
omgivet af fl. adskilte bjerggrupper
(Kerry Mountains mod SV, Wicklow
Mts. mod 0 og Donegal Mts. mod NV).
Undergrunden er de fl. steder af kulkalk,
dannet da I i kultiden var overskyllet
af havet. S f. Shannons munding findes
produktive kullag. Ved N-kysten findes
tertiær basalt med den kendte
søjleformation Giant’s Causeway. I det centrale
lavlandsområde findes talrige søer; det
afvandes af Shannon, I-s største flod. I
har temp. kystklima; Valentia har 7,1°
C i gnst. for koldeste måned, 15,2° for
varmeste; Dublin har 5,4° og 15,4°.
Nedbør: 100-150 cm ved V-kysten, 75
cm ved Dublin. Moser, enge og
græsgange indtager et stort areal (Den Grønne
0). (Kort se England).

Historie. Det keltiske irske
klansamfund kristnedes fra ca. 430 (St. Patrick),
hævdede i flg. århundreder en af paven
uafh. klosterkirke og særpræget kultur;
efter 800 hærget af vikinger, der
oprettede egne irske riger, men efter 1000
gik op i d. irske befolkn. Opdelt i en
række småriger i indbyrdes kamp;
underordnet Rom fra 1152. 1172 angrebet
af Henrik 2. af Engl.; østkysten blev eng.,
mens I-s øvr. fyrster snart stod som
vasaller, snart bekæmpede Engl.
Reformationen øgede modsætn. ml. Engl. og

1, der forblev kat. Uroligheder under
Elisabeth medførte godskonfiskationer

2125

2I2Ö

2127

Blomst og griffel
med støvdrager
af iris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0801.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free