- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2128,2129,2130

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - iranere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

irlandsk mos

Irzykowski

og kolonisering i Ulster m. protestant,
nybyggere; efter stort oprør 1641-51
undertryktes I fuldstændigt af
Cromwell. Eng. protestant, overklasse
herskede nu over den irske kat. befolkn.,
som efter støtte til Jacob 2. 1688-91
kun ejede */« af jorden. Stor udvandr,
til Arner, var følgen. I slutn. af 18. årh.
voksede ny irsk nationalisme frem og
forenedes m. rep. tanker. Oprør 1798
mislykkedes. 1800 måtte det irske
parlament vedtage en union m. Engl. og
dermed sin egen opløsn. De irske medl.
af det eng. parlament måtte ikke være
kat. før 1829, da Engl. bøjede sig for
den af O’Connell ledede »Irish Catholic
Association«. Utilfredsheden m. unionen,
kirketienden og de høje
forpagtningsud-gifter tog i 1840erne revolut. retn. (»Det
unge I«), og hertil kom det arb., som de
revolt, irer i USA (fenierne) udførte.
Kartoffelsygen 1845 bevirkede
hungersnød og satte yderligere fart i
udvandringen (1845-51 gik befolkn. ned fra 81/,
til 61/« mill.). 1869 ophævede Gladstone
den irske protestant, statskirke, og
landloven 1870 bedrede fæsternes kår. Men
den irske fører Parnell krævede
selvstyre (Home-Rule), og den 1879
stiftede Land League arbejdede for
englændernes’ fordrivelse. Boykot af Engl. og
terror blev alm., og Gladstone måtte
skride til tvangslov, samtidig m. at han
lettede forpagternes forhold. Han indså
dog, at kun Home-Rule kunne standse
uroen, men hans forslag 1886 og 1893
faldt. I de flg. år oprettedes mange frie
bønderbrug (andelsbevægelse). 1913
kunne irerne, hvis støtte reg. behøvede,
fremtvinge Home-Rule, hvilket medførte
voldsom uro og modstand i Ulster og
udsattes ved krigsudbruddet. Under 1.
Verdenskr. indledede Sinn Féin forhandl,
m. Tyskl. Oprøret påsken 1916 blev
hurtigt undertrykt. Sinn Féin sejrede
ved valg 1918; 1919 dannedes et irsk
parlament (Dåil Éireann), der erklærede
I uafh. og udråbte De Valéra til
præsident. Dåil erklæredes ulovlig, og 1920
vedtog det eng. parlament en ny
Home-Rule lov, hvorved Ulster udskiltes.
Borgerkrigen vedblev til dec. 1921, da Lloyd
George fik forlig i stand. If. dette
udskiltes Syd-I som Den Irske Fristat m.
still, som dominion, mens Ulster
(Nord-I) blev ved Engl. Om I-s flg. hist.
se Eire og Nord-Irland.

irlandsk mos er en rød alge, hvis slim har
forsk, teknisk anv.; se carrageen.

’ Irming’er, Ingeborg Plockross(f. 1872), da.
billedhuggerinde; bl. a. buste af sin mand,
V. Irminger (kunstmus.), En Yngling,
m. m.

Irminger, Johan (1848-1938), da.
civilingeniør; særlig kendt for sine
grundlæggende vindtryksmålinger.

Irminger, Valdemar (1850-1938), da.
maler; dyre-, figur- og genrebilleder;
Over Midnat (kunstmus.).

Irminger-strømmen (efter d. da.
søofficer Carl L. C. Irminger, (1802-88)),
en gren af Golfstrømmen; løber langs
Islands S-kyst over mod SØ-Grønl.,
hvor den i Danmarksstrædet går under
den øst-grønl. strøm.

IRO, fork. f. /nternational Æefugee
Orga-nization [inta’nalnl [-ræfju(:)’d3i:å:ga-nai’zæijan],-] {+ræfju(:)’d3i:å:ga-
nai’zæijan],+} internat, organisation under
FN med den opgave at fremme
hjemsendelse af flygtninge og tvangsflyttede
personer ei. forså vidt hjemsendelse ikke kan
ske, bosættelse i fremmede lande, der vil
tage imod dem. Organisationens statutter
blev vedtaget af FNs generalforsamling
15. 12. 1946og trådte ikraft 1.7.1947,fra
hvilket tidspunkt lo vertog den af UNRRA
hidtil opretholdte flygtningeforsorg.

iro’ke’sere, sprogæt i østl. N-Amer. med
talr. stammer, hvoraf 5 i 1570 dannede
det krigerske i-forbund, der spillede en
stor politisk rolle under kolonikrigene.

ironbrick [’aian-] (eng., egl: jern mursten),
gulvflise afbrændt ler, ildfast samt stærkt
jernholdigt, 15 x 30 cm. i betegnede tidl.

et eng. fabrikat, men betegner nu kun
formatet.

iro’ni’ (gr. eiröneia forstillelse), uden løgn-

agtig hensigt at sige det modsatte af,
hvad man mener; sokratisk i er
foregiven uvidenhed i pædagogisk øjemed,
i’ro’niker, person der ynder at tale
ironisk. Spec. hos S. Kierkegaard repr. for
en livsform, hvorved man ved foregiven
optagethed af ydre ting skjuler sit indre,
ironi’se’re, på ironisk måde at rose noget,

man ringeagter,
i’ro’nisk, m. anv. af ironi; spotsk, spydig.
Ironside [’aisnsaid], William Edmund,
(1941) 1. Baron of Archangel and I (f.
1880), brit. feltmarskal (1940). Deltog i
boerkrigen og 1. Verdenskrig; okt. 1918
-okt. 1919 øverstkommand. f. de eng.
interventionshære i Arhangelsk; 1936-38
øverstkommand. i Det Mellemste Østen,
1938-39 i Gibraltar. Ved krigsudbruddet
sept. 1939 blev I imperiets
generalstabschef efter Lord Gort, maj 1940 afløst af
Dill. Jun.-dec. 1940 chef’f.
hjemmestyrkerne.

Ironsides [’aisnsaidz] (eng: jernsider),

Cromwells rytteri,
iroquois [’irakwåi], amer. f. irokeser.
irradiation (in- *) + lat. radius stråle),
1) fys., et optisk bedrag, bestående i, at
stærkt lysende genstande mod en mørk
baggrund synes større end mørke
genstande mod en lys baggrund, selv om de
er lige store. F. eks. synes en glødetråd
tykkere i lysende end i mørk tilstand, i
skyldes afbildningsfejl i øjet; 2) med.,
udstråling af smerter,
’irrationa’l (in- 2) + lat. ratio fornuft),
som ikke kan udtrykkes nøjagtigt; =
irrationel; ’irrationalisme, mangel på
vilje (ei. evne) til at bruge fornuften,
irrationalt tal, et tal, der hverken er et
helt tal ei. en brøk, d. v. s. forholdet ml.
to hele tal. Et i kan skrives som en
uendelig, ikke-periodisk decimalbrøk,
’irrationel’ (in- 2) + lat. ratio fornuft),

ufornuftig, stridende mod fornuften.
Irrawaddy (eng. [ira’wådi]), største flod
i Burma (2150 km), munder i Den
Bengalske Bugt; sejlbar; i mundingsdeltaet
havnebyerne Rangoon og Bassein.
irre’denta (ital: ikke genløst). I alm.
brugt om landområder, en ståt af
nationale grunde ønsker at knytte til sig.
Italia irredenta, før 1918 de ital.
befolkede områder, der under Ital.s samling
1859-70 ikke var kommet til Ital.,
særlig Sydtirol, Trieste, Nizza, Savoyen,
’irregulæ’r (in- 2) + lat. regula regel),
uregelmæssig, uregelret, afvigende,
irre-gulari’te’t, uregelmæssighed,
pligtforsømmelse.

irregulære tropper, væbnede styrker,
der deltager i en krig uden at høre til de
krigsførende hære. Skal behandles som
egl. krigsdeltagere, hvis de er forsynet
med fast og synligt kendetegn, bærer
våbnene åbenlyst og følger krigsreglerne,
’irrelevan’t (in- 2) + relevant),
uvedkommende, uanvendelig; betydningsløs,
’irreligiø’s (in- 2) + religiøs) (fr.), ikke

religiøs; ugudelig,
’irrepara’bel (in- 2) + lat. reparare
genoprette), uoprettelig, uerstattelig,
irrever’si’bel (in- 2) + lat. reverti vende
om), en fysisk ei.kemisk proces, der ved at
foretages i omv. rækkefølge ikke fører
tilbage til begyndelsestilstanden ei. hvis
modgående proces ikke kan realiseres
irrigation (lat: vanding), 1) med.,
udskylning. Til udskylning af
legemshulhederbe-nyttesen irrigator; 2) d.s.s. kunstvanding,
irritabili’te’t (lat. irritare ægge, pirre),
fysiol., evnen til at reagere på ydre ei.
indre påvirkninger, irrita’men’ter.
Karakteristisk for de levende celler ei.
organer. Hos dyrene er i særlig knyttet til
nerve- og muskelsystemet, i anv. også
orii psykisk pirrelighed,
irri’tan’tia (lat. irritare pirre), lægemidler,

der virker gnm. en irritation,
irri’te’re (lat. irritare), påvirke, pirre; op-

ægge, gøre vred. Subst: irritation,
irsk, 1) det gl. irske sprog, gælisk,
nedstammende fra keltisk; 2) den eng.
dialekt, der tales i Irland.
Irske Fristat, eng. Irish Free State
[’aia-ril ’fri: ’stæit], irsk: Saorstdt Éireann
[’sæ:rstå:t ’æ:r3n], Eires navn 1921—37.
Irske Hav, Det (eng. Irish Sea [’aiarij
’si:]), havet ml. Storbrit. og Irland.

irsk knipling ei. å jour-hækling, en god
efterligning af gl. guipurekniplinger.
Mønstrets dele er enten sammenhæklede
ei. forbundne ved pinde,
irsk litteratur. Den første i på keltisk
stammer fra ca. 300 år e. Kr. og består
af korte indskrifter i ogam-alfabetet. Den
kulturhist. værdifulde irske sagnlitt. med
motiver også fra førkeltisk tid findes
overleveret i talr. håndskrifter fra siden
8. årh., f. eks. sagnkredsen fra Ulster og
den sydirske sagnkreds om Finn Mac
Cumhaill, sønnen Oisin (Ossian) og hans
mænd (fianna). Efter englændernes
erobring af Irland (påbegyndt 1172) levede
denne nat. digtning videre hos barderne.
Den irske litt. på eng. går tilbage til
omkr. 1300, men først omkr. 1600 er der
tale om en bredere strømning. Mange af
eng. litt.s fremstående skikkelser
stammer fra Irland, men deres digtning bærer
intet irsk særpræg, f. eks. Steele, Swift,
Goldsmith og Sheridan og i nyere tid
Shaw, Wilde o. a. Med »The Celtic
Re-vival« i 1880erne opstod en irsk
national-litt. med inspiration i gl. keltisk sagnlitt.
Samtidig grl. Abbey Theatre i Dublin.
Fremtrædende repr. for nyirsk litt. W.
B. Yeats, Lady Augusta Gregory
(1852-1932), G. Moore, J. M. Synge, den unge
James Joyce og i helt ny tid O’Casey,
O’Faolåin og O’Flaherty.
irsk setter, jagthunderace, rødbrun.

irsk vold er i ridesporten betegn, for en
jordvold m. grøft på tilridningssiden ei.
på begge sider.

Ir’tysj [ir’til], 3700 km 1. biflod til Ob;
udspringer i Ø-Kazahstan.

Ir’tysj-tatarer, tyrk.talende nomadefolk
i V-Sibirien omkr. floderne Tobol og
Ir-ty sj.

Irün [i’run], sp. industriby ved den fr.
grænse nær Biscayabugten; 14 000 indb.
(1940). Overgav sig til Francotropper
som ruinhob 2. 9. 1936. Havde 18 000
indb. 1930.

Irwin [’a:win], Edward, Lord, siden 1939
Lord Halifax.

Irvin [’arvin], Leslie (f. 1895), amer.
fabrikant af faldskærme (Irvin-typen), der
anv. over hele verden. Den
ikke-automa-tiske I-faldskærm har under 2.
Verdenskrig reddet over 17 000 menneskeliv
alene på de eur. krigsskuepladser.

Irving [’3:vir)J, Edward (1792-1834),
skotsk præst ved den presbyterianske
kirke i London, hvor hans eskatologiske
forkyndelse fremkaldte ekstatiske
fænomener. Stiftede 1832 den kat.-apostolske
kirke (irvingianerne).

Irving [’arvirç], Henry (1838-1905), eng.
skuespiller, var ved Royal Lyceum
Theatre i London sin tids store
Shakespearefortolker, g. m. Ellen Terry.

Irving [’arvirç], Washington (1783-1859),
amer. forfatter, en af de første
selvstændige amer. fortællere. Sketch Book
(1819-20) med bl. a. fortællingen om Rip Van
Winkle, Tales of a Traveller (1824).
Overs, til da.

irvingi’a’nere, off: Katolsk-Apostolske
Kirke,krist, sekt, stiftet 1832 af E. Irving.
Det centrale i i-s lære er eskatologien.
Menighedens forfatning er opbygget på
de urkristelige embeder. Kristenheden
har 12 stammer under hver sin apostel.
I Danm. knap 5000 i fordelt på ca. 50
samfund.

Irvington [’arvirçtan], forstad til New
York, i New Jersey, V f. Newark;
55 000 indb. (1940).

Irzykowski [i3l’ko(f)ski], Karol (f. 1873),
po. forfatter og litt. kritiker med psykol.
interesser, kaldes »den po. Proust«.

2128

2129

2130

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free