- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2134,2135,2136

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IS ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Isefjord

islamitisk kunst

Isefjord, indskæring på Sjællands N-kyst,
omfatter Yderbredning, Roskilde Fjord
med Kulhus Rende, Lammefjord,
Øster-og Vesterløb 0 og V f. Orø;
Inderbredning, Holbæk Fjord, Vellerup Vig,
Bramsnæs Bugt og Tempelkrog; ca. 450 km*.
Isefjordvaerket, et elektricitetsselskab,
bestående af NESA, Nordvestsjællands
Elektricitetsværk og Frederiksberg
Elektricitetsværk, der ejer og driver
Kyndbyværket som fælleskraftværk.
Iselin [i’zlæ], Henri Frédéric (1826-1905),
fr. billedhugger. Har udført talr.
portrætbuster, bl. a. af Murat (1853), Thierry
(1864), begge i Versailles, og til operaen
i Paris statuen l’Élégance.
Iselingen, hovedgård N f. Vordingborg;
grl. 1776 af baron Iselin; hovedbygning
fra 1802 (senere påsat spir).
’Isenheim-alter [’Lzanhaim], Matthias
Grünewalds ca. 1510 udførte
malerier til højalteret i Antoniuskirken i
Isenheim (forstad til Guebwiller,
Alsace), nu i museet i Colmar.
Udvendig ses en fremstilling af korsfæstelsen;
åbnes fløjene, ses: i midten Maria m.
barnet, til venstre bebudelsen, til højre
opstandelsen,
isenkræmmer (ty. Eisenkrämer
jernvarehandler), detailhandler, der sælger varer
af jern o. a. (uædle) metaller, værktøj,
redskaber, husgeråd, ofte tillige glas,
porcelæn m. v.
1 Isenstei’n, Harald (f. 1898), ty.-da.
billedhugger. Har udført portrætbuster bl.
a. af Niels Bohr og Albert Einstein,
De Danske Flygtninges Mindemonument
i Hälsingborg, monumenter i Oslo og
Trondheim til minde om Norges
myrdede jøder i 2. Verdenskrig. Som
kunstpædagog baserer I sin metode på
menneskets medfødte formsyn.
Iseo-søen [i’zæo], da. navn på Lago
d’Iseo.

Iser f’i.-zar], ty. navn for floden Jizera i

Cechoslovakiet.
Iseran, Col du Mont d’ [kol dy ’mä
di’zrä], 2769 m h. fr. pas i Grajiske Alper,
forbinder Isére og Arc.
Isére [i’zæ:r], 1) 290 km 1. biflod til Rhöne
fra Alperne; 2) fr. dept. omkr. 1); 8237
km2; 574 000 indb. (1946). Bet. kvægavl;
stor industri (tekstil, hatte, handsker,
kemikalier) baseret på vandkraft.
Hovedstad: Grenoble.
Isergebirge [’Lzargabirga], indtil 1127 m

h. bjergparti i NV-Sudeterne.
Iserlohn [i:z3r’lo:n], ty. by i
Nordrhein-Westfalen; 38 000 indb. (1939). Jern- og
metalindustri.
Isfahån [esfä’ho:n, -’hu:n], by i Iran S f.
Tehrån, 205 000 indb. (1942).
Vejcentrum og handelsby med tekstil- og
tændstikindustri. Stor kornsilo. Centrum i en
velvandet oase, der gødes med
duegød-ning fra særlige duetårne. Mange gl.
pragtbygninger. Hovedstad ca.
1600-1749.

isfjorde, grønl. fjorde, der strækker sig
helt ind til indlandsisen ei. gletschere,
som står i forb. med denne, og som derfor
fører større mængder isbjerge.
Isfjorden [’i:sfjo:r3n], 100 km 1. fjord på

V-Spitsbergen.
isfugle, 1) orden (Hal’cyones) af mindre
fugle, navnlig tropiske,
beslægtet m.
ellekrager og hærfugle.
Langnæbbede skovfugle m.
svage fødder, lever af
insekter, firben, mus
o. 1. Enkelte
fiske-ædende; hertil 2) den
alm. i (Alcedo atthis),
spurvestor, pragtfuld
farvet fugl; reden i
brinker, yngler hist og
her i Danm. Standfugl ei. strejffugl,
isgang, den opbrydning af isen på
isdækkede floder, der indtræfler om foråret,
når snesmeltning ei. regn frembringer
flom.

isglas ei. isblomstglas kan fås ved at lade
en limhinde indtørre på glas, hvorved
små splinter aftrækkes.
Isgård, hovedgård på Mols; i
middelalderen ejet af Hvide-slægten og af Århus
bispestol.

ishave, tidl. betegn, for havområderne
omkr. polerne, begrænset af
polarkredsene, henh. det nordl. og sydl. i. Da det
blev fastslået, at der S f. den sydl.
polarkreds overvejende var fastland
(Antarktis), blev de smalle havområder langs
dettes kyst henregnet til Atlanterhavet,
Stillehavet og Indiske Hav, og Det Nordl.
I benævnes nu Ishavet.
Ishavet (Arktiske Hav), middelhav ml.
Eur., Asien og N-Amer., gnm. Nordhavet
og sunde ml. canadiske polarøer i
forbindelse med Atlanterhavet og gnm.
Be-ring-strædet med Stillehavet. 10 mill.
km2; med tilhørende randhave
(Nordhavet, Barents Hav, Kara Hav og
Nordenskjold Hav) 14,3 mill. km2. Dybder:
i Nordhavet 3667 m, i Beaufort Sea
4684 m, i selve polbassinet 5440 m. Øer:
Spitsbergen, Franz Josephs Land, Novaja
Zemlja, Severnaja Zemlja, Nysibiriske
Øer og Wrangels Land. Golfstrømmen
går ind i Nordhavet, fortsætter ind i
Barents Havet og i selve I. Fra I-s
centrale område går den østgrønlandske
strøm med store ismasser ind i
Nordhavet og videre gnm. Danmark-strædet
ind i Atlanterhavet. En anden kold strøm
går fra I gnm. Barents Hav til
Spits-bergens S-kyst. Den koldeste måned har
næsten overalt middeltemp. under -f-30°,
den varmeste har ca. 0°; I er derfor
dækket af store ismarker. Om sommeren er
der langs fastlandskysterne en smallere
ei. bredere isfri strækning. Ved kysterne
rigt dyreliv.

ishavsier, marint ler fra kvartære istid
med arktisk fauna. Eks: yoldialer.

Isherwood [’ijawud], Christopher {i. 1904),
eng. forfatter. Skrev s. m. Auden en
række modernistiske skuespil: Ascent of
F6 (1937), On the Frontier (1938) o. a.
Desuden romaner, f. eks. Mr. Norris
Changes Trains (1935, da. Mr. Norris
Skifter Tog 1939) og Good-bye to Berlin
(1939, da. Farvel til Berlin 1939).

Isherwood-system [’ilswud], søv., eng.
patenteret system med langskibs
spanter. Bruges i tankskibe. Indført af den
eng. skibsbygger J. W. Isherwood
(1870-1937).

Ishevsk, anden stavemåde for Izjevsk i
Sovj.

Ishihara [ili-], Shinobu (20. årh.), jap.
læge, kendt gnm. sine tavler til
påvisning af farveblindhed.

’ishockey [-hoki], hockeylignende
holdspil (på skøjter) med 6 mand på hver
side, spilles på en 29 x 56 m stor isbane
med store, flade hockeystokke og en
rund gummiskive (puck’en) som bold.
Canadas nationalsport.

Ishtar [’il-], babyl.-assyr. gudinde, hos
fønikerne Astarte, hos sumererne Inanna,
himlens herskerinde; fremtrådte på
himlen som planeten Venus. Hun var såvel
kampens som den (seksuelle) kærligheds
gudinde. Hendes tempel i Uruk rummede
en skare prostituerede; i Assyrien trådte
den anden side af hendes væsen især frem.
Som frugtbarhedsgudinde havde hun et
nært forhold til Tammuz, som moder ei.
elskerinde. Hendes færd til
underverdenen for at udfri den bortrevne Tammuz
beskrives i en legende, der synes at slutte
med hendes hjemfærd i følge med
Tammuz.

Ishtar-porten [’il-], passagen fra N gnm.
Babylons indre bymur, viet gudinden
Ishtar som krigsgudinden. Vægfladerne
i de to store portrum ligesom façader og
gennemgang var prydet med emaillerede
fabeldyr i relief på blå bund. En del af I
rekonstrueret i Berlins antikmuseum;
eksemplarer af reliefdyrene (løve, tyr,
drage) i glyptoteket.

ishus, bygning til opbevaring af is ei. sne
fra vinter til sommer, i må have dyb
grund og velisolerede vægge, gulv og
loft. Nu oftest afløst af køleanlæg.

’Isidor af Sevilla (d. 636), sp. biskop og
lærd. Gnm. hans ekscerpter er store dele
af oldtidslitt. bevaret. Skrev fl. af de
germ. folks historie.

’ising (Li’manda li’manda), fladfisk, noget
mindre end rødspætte, uden pletter,
kendelig på stor sideliniebugt. Alm. i da.
farvande, anv. som »tørrede jyder«.

’Isis, ægypt. gudinde, opr. en himmel- og [-frugtbarhedsgudinde,-]
{+frugtbarhedsgud-
inde,+} inddraget i
Osiris-rel. som
Osi-ris’ hustru og
moder til Horus og i
denne egenskab
forbilledet på den
fuldkomne kvinde.
Med de ægypt.
my-sterierel.s udbredelse i den
senantikke verden blev I
en højt anset
guddom overalt i
romerriget,
isjagt, d. s. s.
isbåd ’).
’Iskär, 300 km 1.
biflod til Donau i
NV-Bulgarien.
Iskari’ot(hebr:
manden fra Kerijjot),
tilnavn til Judas.
Iskende’run, fr: Alexandrette, havneby i
Tyrk., ved Middelhavets NØ-hjørne; ca.
20 000 indb. Grl. 331 af Alexander d. St.
Hovedstad i det tidl. sandsjak A., som
1920-39 hørte til Syrien. (Historie se
Alexandrette).
isklausul, bestemmelse i
handelskontakter ei. certepartier om, hvorledes der skal
forholdes, når isforhold hindrer opfyldelse
i henh. t. aftalens principale indhold.
Iskontoret i handelsmin. leder i Danm.
Statens Isbrydnings- og
Ismeldingstje-neste.

’Iskra (russ: gnisten), russ. polit,
tidsskrift 1901-05, af afgørende bet. for
bolsjevismens udvikl. Udg. i München, fra
1902 i London, siden i Geneve. Red. af
Lenin til nov. 1903, derefter
mensjevi-kisk.

’islam (arab: hengivelse (nemlig i Guds
vilje)), er den af Muhamed stiftede
religion. Han betragtede sig som en profet,
der var sendt til araberne ligesom
Abraham, Moses o. a. til jøderne og Jesus
til de kristne, og ville advare sine
landsmænd mod den kommende dom. De
åbenbaringer, han modtog fra Gud,
formidlet gennem engelen Gabriel, er senere
samlet i Koranen. De genstridige stillede
han helvedes rædsler i udsigt, de troende
Paradisets materielle glæder. 1 den nye
rel. trådte især 5 bud i forgrunden:

1) trosbekendelsen: der er ingen Gud
uden Allah, og Muhamed er hans profet;

2) bønnen d. v. s. knælen og nedkastelse
med panden mod jorden under
fremsigelse af bestemte ord. Den foretages
5 gange om dagen med ansigtet vendt
mod Mekka; 3) almisse til nødstedte;
4) pilgrimsfærden til Mekka; 5) fasten
d. v. s. afholdelse fra mad og drikke fra
solopgang til solnedgang i hele måneden
Ramadån (d. 9.). - Grundlaget for i, der
ikke var efterladt af profeten som en
fuldt udviklet rel., har først og fremmest
været Koranen. I næste række kom
traditionen om, hvad der havde været skik
og brug (arab. sunnah) for profeten og
den ældste menighed. Sunnitterne
(tilhængerne af sunnah) udgør hovedparten
af i-s bekendere. Efterhånden udformedes
detaillerede systemer, der fremstillede de
troendes pligter under alle livets forhold.
En faktor af allerstørste betydning for
i-s udvikling har idjmå-princippet været.
Læren om idjmå (arab: enighed) bet.,
at menigheden ikke kan tage fejl i noget,
som den er enig om. Selv om der hermed
er skabt mulighed for nye tanker og
sæder, har dette dogme ganske
overvejende virket i konservativ retning som
værn om det nedarvede. I øvrigt rummer
i talrige sekter af de forskelligste
afskygninger. I mødet med vesterlandsk
tænkning og kultur er i blevet sat på en
svær prøve. Ved allegorisk og
rationalistisk fortolkning af Koranen har man
forsøgt at tilpasse i efter den europæiske
tænknings og videnskabs krav.

isla’mitisk kunst, den under islams
herredømme skabte kunst; i opstod ved
vekselvirkning ml. den opr. arab. og de
erobrede landes kunst, bestemtes afgø-

2134

2135

2136

Isis. (Glyptoteket).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0804.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free