- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2137,2138,2139

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IS ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Island

Island

rende af den muhamedanske rel.s
forskrifter og nåede sin højeste kunstneriske
blomstring i den muham. verdens
yderområder: Spanien og Indien.
Billedkunsten hæmmedes af et påstået forbud i
Koranen mod billedlig fremst, af
mennesker og dyr; figurfremst. træffes dels på
forsk, kunstindustrielle arb. (tæpper,
fajancer m. m.), men især inden for
bog-miniaturekunsten, som beg. efter 1300
under byzant. indflydelse og når sit
højeste i 15.-17. årh. i Persien (Isfahån) og
Samarkand. Arkitekturens vigtigste
opgave var i ældre tid bygn. bestemt til rel.
formål (moskeer og mausoleer), senere
desuden fyrstepaladser. Ejendommeligst
udtryk for i er moskeerne; tidligst rejstes
de i træ, senere fortrinsvis af teglsten,
undtagelsesvis af kvader. Grundtypen er
en rektangulær gård omgivet af
søjlegange (cAmr-moskeen, Cairo, 7. årh.),
hvoraf den yngre overdækkede type med
kuppelhvælvinge og flankerende slanke
tårne (minareter) udvikler sig
(Ahmet-moskeen, Istanbul; Selim-moskeen,
Edirne, Jäma Mashid, Delhi; 16.-17. årh.).
Kendt er endv. moskeerne i Mekka,
Me-dina, Cordoba og Damaskus. Moskeernes
indre får deres særpræg af de talr. slanke
søjler og mauriske hesteskobuer, helheden
af den overordentlig frodige ornamentik,
der dækker ydre og indre vægge i form af
komplicerede mønstre i glaserede fliser,
brogede stenmosaikker m. m. Med
svækkelsen af islams polit, magt beg. også
(fra midten af 17. årh.) et forfald af i.

Island, isl: Island [’i:slant], republik i
NV-Europa, omfattende øen I med
omliggende småøer; 102 809 km2, 134 000
indb. (1947). Største byer: Reykjavik
(hovedstad), Akureyri og
Hafnarfjör-öur. Kysterne er mod V, N og 0
stærkt indskårne (høje, stejle
klippekyster) og rige på naturlige havne, mod
S derimod lige (lav, sandet kyst) og
havnefattige. Den trekantede landmasse,
der benævnes Nordvesthalvøen
(Vest-firöir), er særlig rig på dybe fjorde.
(Se kortet Nordeuropa under Norge).

Geologi. I er opbygget af vulkanske
ud-brudsprodukter fra tertiær- og
kvartær-tiden. Den tertiære basaltformation Andes
mod NV, N og 0 og den vulkanske
virksomhed er her ophørt. I det midterste
og sydlige I findes den såkaldte
palagoni tformation: basalt, palagonit, dolorit,
postglaciale lavaer m. m., hvis forsk,
modstandsdygtighed har bevirket, at
overfladen i Midt- og Syd-I i høj grad
er omformet som følge af de nedbrydende
kræfters virksomhed under og siden
istiden. - Terræn. I er et plateauland.
Det centrale område er et 6-800 m h.
plateau, op over hvilket der hæver sig
en række mindre plateauer til
1400-2000 m højde, dækkede af is:
Vat-najökull, Hofsjökull, Langjökull og
Myr-dalsjökull. Enkelte vulkankegler
hæver sig som nunatakker op gnm. isen,
bl. a. I-s højeste punkt
Hvannadals-hnükur (2119 m) i Öræfajökull. Mere
end halvdelen af højlandet er yngre
dannelser som lava, vulkansk aske,
flyvesand og morænedannelser. Af
lavamarkerne er den største Ödåöahraun (3500
km2) N for Vatnajökull. Lavland findes
i et større (ca. 4000 km2) områdé mod
SV og i mange mindre områder rundt
langs kysterne. Det sydvestlige lavland
er hævet havbund fra slutn. af istiden,

Smeltevandsaflejringer, Morsardalur.

2137

det er I-s frugtbareste og tættest
bebyggede del og gennemstrømmes af
Markarfljöt, I>jörsa og Hvitå (ölfuså).
I den vestligste del ligger søen
f>ing-vallavatn i den af lavastrømme dannede
slette l>ingvellir. Omkring bunden af
Faxaflöi ligger et andet lavland (ca.
1000 km2), der er lavtliggende (20-40 m),
rigt på moser og begrænset af stejle
basaltfjelde. På N- og Ø-kysten findes
det meste lavland i dalmundingerne, og
ved sydkysten findes en smallere ei.
bredere kystbræmme, der dels er dannet
af jøkelelvenes grus- og sandaflejringer
(Skeiöarårsandur, Myrdalssandur m. fl.),
dels er af vulkansk oprindelse. Af I-s
vulkaner har 130 haft udbrud efter
istiden, heraf over 20 (med i alt mere end
100 udbrud) i de godt 1000 år, landet
har været beboet. De voldsomste
vulkaner er Hekla, Skaftå, Askja og Krafla.
Fl. virksomme vulkaner er begravede

Fra Vatnajökull.

under jøklerne, bl. a. Grimsvötn i
Vatnajökull og Katla i Myrdalsjökull, og når
disse har ucjbrud dannes enorme
vandstrømme, jøkeltøb (jökulhlaup), der
oversvømmer mægtige strækninger, som
dækkes af medført sand, grus og
klippestykker. Vulkanske eftervirkninger findes
mange steder: varme kilder (hverar)
findes spredt over hele landet, men kun
få er springkilder, bedst kendte er Störi
Geysir, endv. mineralkilder (ölkeldur) og
svovlkilder (brennisteinsnåmur). Mange
jordskælv, bl. a. det sidste større i 1896,
har forårsaget store ødelæggelser. De
største floder er mod N Blandå,
Hé-raösvötn, Skjålfandafljöt og Jökulså å
Fjöllum, mod 0 Jökulså å Brü og
La-garfljöt; mod S Skeiöarå og Skaftå,
Markarfljöt, J)jörså, Hvitå (ölfuså) og
mod V Hvitå. Største søer er
pingvalla-vatn (83 km2) og t>örisvatn (ca. 70 km2).
- Klimaet står på overgangen ml.
tempereret og polart og er præget af de
omgivende forholdsvis varme havstrømme;
vinteren er mild og sommeren forholdsvis
kold. Den årlige nedbør er ved S-kysten
100-150 cm, i den øvr. del 50-100 cm,
Vatnajökull op til 2-400 cm. Tåge er
hyppigst på 0- og N-kysten. -
Plantevækst. Mest udbredt er fjeldvegetation,
der findes paa de højere liggende
strækninger. På lavere niveau, ei. hvor
jordbunden er særlig gunstig, findes
grimmia-heder, lyngheder og mosser. I lavlandet
findes på skråninger en rig vegetation af
græs og urter, på fladt land græsser, star
og siv og, hvor jorden er sumpet,
høj-el. lavmosser. Næsten al bebyggelse i I
er knyttet til græslandet. - Dyreverden.
På grund af øens isolerede beliggenhed
er antallet af indvandrede arter ringe. Af
vildtlevende landpattedyr findes
skovmus og polarræv, der er indvandret med
drivis. Rensdyr indførtes 1771 og
er ret talrige i højlandet mod NØ.
Fuglelivet er rigt, ca. 70 arter ruger.
Padder og krybdyr mangler. Af insekter
findes forholdsvis få arter; myg
forekommer i store mængder.

Befolkning. Islændingene hører til den

2138

nord. race. Befolkningstætheden er 1,3
indb. pr. km2; I er således Europas
tyndest befolkede ståt. 55% bor i
købstæder, 12% i handelspladser og
fiskerlejer og 33% på landet. Bebyggelsen er
knyttet til det sydvestlige lavland, i den
øvrige del til lavlandet langs kysten og
i dalene; i højlandet findes kun pletvis
bebyggelse i den nordøstl. del.

Mønt: 1 kröna (flertal: krönur) =
100 aurar (ental: eyrir). - Mål og vægt:
Metersystemet. - Erhverv. Af
befolkningen i 1940 levede: af landbrug 30,6%, af
fiskeri 15,9%, af industri og håndværk
21,3%, af handel 7,2%, af samfærdsel
8,7%. - Landbrug. Af land ml. 0 og 200
m (26 500 km2) er 380 km2 dyrket land
(tun), 8 km2 haver og 11 000 km2
græsland, af land ml. 200-400 m (17 000 km2)
er 6000 km2 græsland, mens land højere
end 400 m o. h. (60 000 km2) kun i
ringe grad kan udnyttes til
sommergræsning. Antallet af landbrug var 1940
5900, og hvert havde gnstl. 6-7 ha dyrket
land. 1941-45 avledes i gennemsnit
8500 t kartofler, 1500 t turnips, 221 200
t hø. I drivhus opvarmet af vand fra
varme kilder dyrkes tomater, blomster
m. m. Antallet af husdyr var 1945:
532 000 får, 37 000 stk. hornkvæg, 59 000
heste, 85 000 høns og 4700 pelsdyr (o verv.
mink og sølvræv). Landbrugets vigtigste
udførselsprodukter er lammekød, uld og
saltede lammeskind, til gengæld indføres
korn, kartofler o. a. levnedsmidler. Af
edderdun indsamles 2200 kg årl. På
fuglefjeldene fanges ca. 140 000 fugle
(overv. lunde) årligt. - Fiskeri. Fladsøen
omkring I er overordentlig fiskerig og
udnyttes foruden af islændere af færinger,
englændere, tyskere og nordmænd m. fl.
3/5 af den årl. torskefangst indbringes
mod S og SV fra jan. til apr. Sildefangsten
er størst ved N-kysten i
sommermånederne. 1945 bestod fiskerflåden af 25 000
BRT, bl. a. 31 trawlere og .705
motorbåde. 1947 androg fiskeudbyttet 475 000
t, deraf 216 000 t sild. 1945 fandtes 68
fryseværker, 4 levertranfabrikker, 4
fiskekonservesfabrikker, 12 fiskemels-, 18
sildeolie- og sildemelsfabrikker. -
Minedriften er næsten uden bet. Den samlede
vandkraft er beregnet til 4 mill. HK,
heraf var 1945 ca. 40 000 HK udnyttet.
De vigt. industrigrene er fiskeindustrien
(se ovenfor), fødevareind., jern-,
maskin-og skibsbygningsind., tekstilind. og
bygningsind. - Importen androg 1947 520
mill. isl. kroner, eksporten 290 mill.
isl. kroner. Fisk og fiskeprodukter udgør
over 90% af eksporten. Af importen kom
36,5% fra Storbrit., 23% fra USA, 7%
fra Sv. og 6% fra Danm; af eksporten
gik 37% til Storbrit. og 18,5% til Sovj.;
4% til Danm. - Samfærdsel.
Handelsflåden (skibe over 12 t) bestod 1945 af
444 skibe på tils. 37 000 BRT. I har
ingen jernbaner. Af landeveje fandtes
1946 5600 km hovedveje, hvoraf 4400
farbare for biler. Antallet af biler var

1946 4889, hvoraf 2488 var personbiler.
Mange flyvepladser, ved Keflavik en
stor Lufthavn.

Forfatning. Republikken I-s præsident
vælges på 4 år af Altinget, der har 52
medl., valgt ved alm. valgret. Under sit
arbejde deler Altinget sig i en øvre og en
nedre afd.; øvre afd. har 1/3 af Altingets
medl. - I-s våben var opr. en kronet
fisk, 1903 afløst af en falk. Efter at I
var blevet selvstændigt, indførtes 1919
et nyt våben, blåt skjold med sølvkors,
belagt med et smalt rødt kors. I fik
selvstændigt flag 1913.- Kirken.lW den
evang.-luth. folkekirke hører ca. 90%, ca. 8% til
evang.-luth. frikirke. Der er 1
bispedømme, 21 provstier og 112 pastorater.
Teol. uddannelse ved Reykjaviks univ.
- Skolevæsen. Fra 1907
undervisningspligt 10.-14. år, fra 1926 7.-14. år og

1947 7.-15. (16. år). Folkeskole 7.-13.
år (afsluttes med eksamen);
ungdomsskole 14.-15. år, mellemskole 14.-16.
og realskole 14.-17. år. Gymnasierne er
4-årige, de 3 sidste år delt i sproglig og
mat. linie. 2 gymnasier (Reykjavik og
Akureyri). Univ. i Reykjavik, grl. 1911

2139

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free