- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2140,2141,2142

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Islandi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Islandi

Ismeldingstjeneste, Statens

- Ny lov om oprettelse af pædagogisk
forskningsinstitut og forsøgsskole.

Historie. I var fra ca. 800 spredt
beboet af irske munke, 874 begyndte
nordmændenes store landnåm, der varede
ca. 60 år. Samtidig indvandrede også en
del kelter, og I-s befolkning anslås til
ca. 60 000 år 930, da Ulfljötrs lov blev
vedtaget på det første Alting på
t>ing-vallasletten; herefter deltes I i 12
ting-kredse, hver bestående af 3 godedømmer.
Altinget samledes 14 dage om året, de
36 goder besørgede lovgivningen, mens
36 af goderne valgte dommere ledede
retsplejen. Fra I opdagede Erik den Røde
986 Grønland, hans søn Lejf den
Lykkelige 1000 N-Amer. (Vinland). S. å.
vedtog Altinget, at kristendommen skulle
være statsreligion, og snart oprettedes
de to bispedømmer Skålholt og Hölar.
De isl. love nedskreves fra 1117 i Grågås.
I 11. årh. nedskreves sagaerne om den
foregående tids slægtsfejder. Efterhånden
samledes magten hos få, indbyrdes
splidagtige høvdingeslægter, hvilket den no.
konge Håkon 4. benyttede sig af til
1262 at opnå Altingets anerkendelse som
konge over I mod at love at respektere
I-s love og årligt sende 6 skibe med
levnedsmidler til I (Gamli såttmåli),
løfter, som hverken den no. ei. fra
1380 den da. konge overholdt ordentligt,
så både I-s selvstændighed og velstand
sygnede hen. 1280 vedtoges en ny
lovbog, Jönsbök. Reformationen indførtes
under kamp med den kat. biskop Jon
Arason (henrettet 1550). Da. lensmænd
var ledende, 1662 godkendtes enevælden,
hvorpå I styredes af da. amtmænd
underordnet centraladmin. i Kbh. 1800
ophævedes Altinget. Bergens
handelsmonopol på I blev i 15.-16. årh. brudt af
eng. og særl. hamburgske købmænd;
1602 oprettedes isl. kompagni med
handelsmonopol på I (og forsyningspligt,
fastlagte priser m. m.), hvor kbh.
forretningsfolk blev ledende.
Skaftå-ud-bruddet 1783 ødelagde I-s fåre- og
hestebestand og kostede 1/5 af indb. livet
v. hungersnød. 1788 frigaves I-s handel
for danske, 1855 for fremmede. 1807-14
var I afh. af Engl. 1843 oprettedes
Alting m. rådgivende myndighed, og under
Jon Sigurössons ledelse krævede
islænderne selvstyre og egen forfatn. Efter
lange forhdl. udstedte Christian 9. 1874
en forfatn., der gav Altinget lovgivende
magt; I styredes af landshøvding på
I, underordnet isl. minister i Kbh. 1903
flyttedes denne minister til Reykjavik,
og under fortsatte forhandl, rejste I
(påvirket af No. 1905) krav om
personal-union. 1918 gennemførtes da.-isl.
forbundslov (i Danm. mod de Kons., i I
næsten i enighed): konge, udenrigsstyre,
statsborgerret fælles. Forbundet kunne
efter 1940 tages op til revision, hvis Alting
ei. da. rigsdag krævede det. Isl. flag
anerkendtes som handelsdag. Under stærkt
opsving i 19.-20. årh. for fiskeri og
industri voksede bybefolkn.; ved siden af
kons. Selvstændighedsparti og
agrarpræget Fremskridtsparti stod efter 1920
Soc.dem. og en del kommunister
(partinavn: Socialister). Efter Danm.s
besættelse 1940 brødes unionssamarbejdet; maj
1940 besattes I af eng. militær, 1941 af
arner. I blev vigtig allieret flyvebasis,
fik stærkt økon. opsving. Altinget havde
gentagne gange tilkendegivet ønsket om
at opsige unionen, uanset at
krigsforholdene ikke tillod at følge forbundslovens
forskrifter om gensidig overenskomst;
trods protest fra da. reg. og (maj 1944)
henstilling fra Christian 10. gennemførtes
efter fuld tilslutn. v. isl. folkeafstemning
ensidig ophævelse af forbundsloven i
Altinget 16. 6. 1944 (enstemmigt), hvorpå
I 17. 6. 1944 proklameredes som republik
på I>ingvellir. Sveinn Bjørnsson valgtes
til præsident. Efter vanskelige forhandl,
rømmet 1946 af USA, der dog forbeholdt
sig rettigh. vedr. flyvepl. Keflavik. Ved
Altingsvalg 1946 fik
Selvstændighedspartiet 26 000 stemmer (20 mandater),
Fremskridtspartiet 15 000 (13), Soc.dem.
12 000 (9), Socialisterne 13 000 (10).

2140

Tiltrådte 1949 Den Nordatlantiske
Traktat.

Is’landi, Stefan (f. 1907), isl. operasanger
(lyrisk tenor), udd. i Milano, deb. 1933
i Firenze, 1938 1. gang på Det Kgl.
Teater i Kbh., hvortil han har været fast
knyttet siden 1941.

islandske falkeorden, den, stiftet 1921
af Chr. 10. og overgået til Den Isl. Rep.
11.7.1944, idet ordenstegnet samtidigt
ændredes. 3 kl: storkors, storriddere og
riddere.

Islandske Kompagni, Det,
sammenslutning af købmænd m. monopol på
Islands-handel, grl. 1619. Tyngdepunkt i Kbh.,
hvis købmænd i flg. tid opnåede bet.
fortjeneste derved. I var forpligtet til at
forsyne Isl. med varer til nærmere fastsat
pris, men overholdt det ikke. 1758
overtog reg. handelen.

islandsk kunst. Fra middelalderen findes
bevaret fremragende træskærerarbejder,
smykker, kirk. kunst,
håndskriftsminia-turer m. v. - Omkr. 1920 skabtes en isl.
malerkunst ved Äsgrimur Jånsson og
navnlig ved Jön Stefånsson. Ved siden
af dem kan nævnes Guömundur
Einarsson (f. 1895), Jön Engilberts (f. 1908),
S. Guönason, Finnur Jonsson (f. 1892),
Kristin Jönsdöttir (f. 1888, g. m. J.
Stefånsson), den fantasifulde og højt
begavede J. Kjarval, endv. G. porsteinsson
(bl. a. ill. af isl. folkesagn) og Juliana
Sveinsdöttir (f. 1889). Af isl.
billedhuggere er de mest kendte E. Jonsson
(Ingolfmonumentet i Reykjavik) og som
repr. for moderne retninger S. Ölafsson.

islandsk litteratur i oldtiden kan ikke
skarpt adskilles fra no.
Landnamsmændene medbragte fra No. et digtsprog i
udvikling og en rig mundtlig tradition af
hedensk mytol. og germ. og nord.
sagnstof. Dette omsattes i to væsensforsk.
digtninge, Edda og Skjaldekvad, digtet
henh. ca. 800-1100 og 800-1300 og kendt
gnm. (ofte forvansket) nedskrift af
mundtlig overlevering i håndskr. fra
13.-14. årh. - Med kristendommen fulgte
gejstlig dannelse, latin og skrivekunst,
men p. gr. af det hjemlige åndslivs højde
bevares isl. som litt.-sprog. Omkr.
1150 affattes de første kendte tekster:
love, rel. overs, og hist.-genealog. værker
(Sæmund og Are), ca. 1200
homiliebøger. Udarbejdelsen af sagaerne
begynder i 12. årh. (kongesagaer), når sit
højdepunkt i 13. årh. (Snorre,
islændingesa-gaer)<og afsluttes i 14. årh., hvor samtidig
fremmed (især romansk) indflydelse gør
sig mærkbart gældende (fornaldersagaer).
I senmiddelalderen kombineres norrøn og
eur. litt.-former i helgen- og
rimadigt-ning. 1540 trykkes N. Test. på isl.
-Fra Reformationen til beg. af 19. årh.
domineres i af tre litt.-former: salme- og
prædikenlitt. (Hallgrimur Pétursson, Jön
Vidalin), folkelig rimadigtn. og
hist.-antikvar. værker (Årni Magnusson).
Romantikken (fra omkr. 1835) fremkalder
vilje til nat. genrejsning og en deraf
præget lyrisk guldalder (Bjarni Thorarensen,
Jonas Hallgrimsson), hvis nat. tone og
traditionsprægede stil endnu indvirker
formende på naturalismens forf. i 80erne.
Beg. af 20. årh. præges af lyrikeren Einar
Benediktssön, de sidste årtier af
roman-forf. Halldor Laxness. - Karakteristisk
for al isl. digtn., folkelig og akad., er den
stædige fastholden af de fra oldtiden
nedarvede former.

islandsk mos ei. islandsk lav (Ce’traria
is’landica), lavart med fladt, grenet løv.
Vokser på da. heder, men især alm. i
nordl. lande. Har været anv. i medicinen.
Må ikke forveksles med irlandsk mos.

islandsk ryle (’Calidris ca’nutus),
forholdsvis stor, kortnæbbet ryle. 1
sommerdragt m. rustrød underside. Nordl., i
Danm. på træk.

islandsk sprog var opr. identisk med
no., da det var nordmænd (især fra
V-Norge), de såk. landnamsmænd, der
grl. den isl. fristat i slutn. af 9. årh.
Kilderne til det isl. sprog i den ældste periode
(til ca. 1100) er de ældste skjaldekvad og
Eddadigte; sproget svarer til runesproget
i Danm., No. og Sv. fra 9. og 10. årh.

214I

Optegnelser på isl. kendes af omtale fra
slutn. af 11. årh. Omkring 1100 begyndte
man at skrive på isl.; de første love blev
nedskrevet i 12. årh.s beg. og efter midten
af 12. årh. er den originale
forfattervirksomhed i fuld gang. Af stor bet. er en
anonym, gejstlig forfatters afh. om det
isl. lydsystem og forslag til en forbedret
retskrivning (den såkaldte første gramm.
afh.). Fra ca. 1200 møder vi det klassiske
isl. sprog hos sagaforfatterne; et stilistisk
højdepunkt nås i Snorri Sturlusöns
værker. Med kristend. kom en række låneord,
der fik isl. præg, f. eks. pröfastr provst
osv.). I løbet af 13. årh. finder en række
lydændringer sted, der fjerner isl. fra no.
Tidsrummet 1300-1500 er en mellemisl.
periode, der betegner overgangen til
nyisl.; sproget kendes især fra
helgen-digte og rimur (de ældste fra ca. 1400).
Gennemgribende ændringer i 16. årh.
fjerner isl. fra gl.-isl. (oldn.). De opr.
kvantitetsforhold ændres ved
vokalforlængelse- og forkortelse; andre ændringer
er f. eks: langt a til au (til å i de andre
nord. sprog), y til i, udvikling af
støttevokal (hestr til hestur) samt forandringer
i formlæren. Det nuv. isl. sprog ligger i
sin retskrivning nær ved det opr. sprog,
men udtalen afviger meget. Et af de
første nyisl. værker er G. porlåkssons
bibelovers. (1584). I 19. årh. fæstnes
skriftsproget. Fremmedord optages ikke
gerne, men oversættes v. hj. af det
hjemlige ordstof (f. eks. simi: telegraf, egl.
tråd); islænderne er ivrige sprogrensere.
I nyeste tid kan konstateres forsk,
dialektejendommeligheder i det ellers så faste og
ensartede isl. sprog,
islandsk trøje, svær, strikket trøje med

krave, oftest lys m. sorte prikker,
islandsspat, dobbeltspat fra Island.
Islay [’ailæi], 0 bl. de indre Hebrider,

Skotl. (608 km8),
isle (fr. [il], eng. [ail]) (af lat. insula), 0.
’fsleifr ’Gissurarson (1006-80), Islands

1. biskop (fra 1057 på Skålholt).
Islington [’izlintan], nordl. bydel i
London. 238 000 indb. (1948).
islændere (heste), lille, stærkt behåret
hesterace,
stammer fra Isl., hvor
i bruges som ride-,
køre-, bære- og
trækdyr,
’islæt, ældre
betegnelse for de
tvær-løbende tråde i et
vævet stof, d. s. s.
skud(tråde).
’Ismael, Abrahams
og trælkvinden
Ha-gars søn, fra hvem
if. G. T. nogle ørkenstammer på
Sinai-halvøen (ismaelitterne) nedstammer. For
Muhamed gjaldt I som arabernes
stamfader.

ismae’litter, muhamedansk sekt, hvis
stormester Ubaydalläh 902 grl.
Fatimi-dernes dynasti i Ægypt.
Ismå’il (1830-95), ægypt. khediv. Søn af
Ibråhim Pasha, overtog styret i Ægypt.
1863, fik 1867 titel af khediv. Gik ind på
anlægget af Suez-kanalen, men måtte
1875 sælge sin part af aktierne til Engl.
Efter fortsatte finansvanskeligheder
under eng.-fr. finansadmin. 1878, afsat 1879.
Isma’i’liya, ægypt. by ved Suez-kanalen;

15 500 indb. (1937).
’Ismantorps borg, befæstet jernalderby
på öland. Består af en ringvold bygget
af kalksten, ca. 125 m i tværmål, med 9
indgange, omsluttende et lille hundrede
radiært anlagte hustomter.
-isme, substantivendelse, især anv. til at
betegne I) (typisk) adfærd, væsen,
tænkemåde (f. eks. egoisme, heroisme); 2)
(åndelige) strømninger, retninger, teorier
(f. eks. ateisme, symbolisme); i denne
bet. ofte anv. (spøgende, foragtende) som
selvst. subst: isme, en af de mange
(sekteriske) strømninger; 3) ord ei. udtryk
lånt fra fremmed sprog (f. eks.
germanisme).

Ismeldingstjeneste, Statens,
indsamler i Danm., No. og Østersølandene
oplysninger om isforholdene (se også is) og

2142

Islænder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free