Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Islandi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ismene
isotoper
udsender, når påkrævet, radiotelegrafiske
og -telefoniske ismeldinger, trykte
isbe-retninger og signaler fra signalstationerne
til vejledning for søfarende. - Under
USAs forsæde udføres internat, ispatrulje
i N-Atlanterhavet til sikring af
skibsfarten her.
Is’mene, datter af Oidipus.
Ismet Pasha [-’fa], d. s. s. Inönü Ismet.
ismælkeri, mælkerisystem, efter hvilket
mælken hensættes til flødeafsætning i
spande nedsænket i vandbad afkølet med
knust is. Systemet er 1864 udformet af
den sv. godsejer J.G. Schwarts (1819-85)
og vandt stor udbredelse før centrifugens
fremkomst,
ismåge (Pa’gophila e’burnea), snehvid
måge. Arktisk drivisbælte,
’iso- (gr. isos ens), lig-, lige-. Som
forstavelse v. kemikalienavne især anv. i
navne for org. stoffer hvis molekyler
ikke har såk. normal struktur, men som
er isomere m. de tilsv. normale forb.
isoa’my’lalkohol (iso- + amylalkohol)
findes i fuselolie. Anv. som
opløsningsmiddel og til fremstilling af estere m. m.
iso’ba’re (iso- + gr. barys tung) kalder
man atomkerner af forsk, grundstoffer,
når de har samme vægt, f. eks.
argon-og kalciumkerner med atomvægten 40.
iso’ba’rer (iso- + gr. barys tung), linier på
et vejrkort gnm. de steder, hvor
lufttrykket, reduceret til havets overflade, er lige
stort.
iso’ba’s (iso- + basis), linie, der
forener punkter med samme landhævning,
iso’ba’th (iso- + gr. bathos dybde), linie
gnm. steder i havbunden med lige stor
dybde.
iso’bron’t (iso- + gr. bronté torden), linie
på et vejrkort gnm. de steder, hvor det
samtidigt begynder at tordne,
isobu’ty’lalkohol (iso- + butylalkohol)
findes i fuselolie. Anv. som
opløsningsmiddel, til fremstilling af estere m. m.
isocya’nider [-s-] (iso- + cyanider), org.
forbindelser indeholdende atomgruppen
-NC, isomere m. nitriler (cyanider).
Ildelugtende, giftige stoffer,
isocykliske forbindelser (iso- + gr.
kyklos kreds), kem., d. s. s. karbocykliske
forbindelser,
isody’na’m (iso- + gr. dynamis kraft),
linie på et kort gnm. steder, hvor den
jordmagnetiske kraft har samme
størrelse.
isodyna’mi’ (iso- + gr. dynamis kraft);
læren om næringsstoffernes i (opstillet af
Rubner) siger, at næringsstofferne i
ka-loriemæssig henseende kan erstatte
hinanden under hensyntagen til deres
varmeværdi.
isoe’lektrisk punkt (iso- + elektrisk),
den tilstand, hvor en opløsnings
amfoio-ner ei. en kolloid opløsnings partikler er
elektr. neutrale (indeholder lige store
negative og positive ladninger). En kolloid
opløsning er mindst stabil i denne
tilstand.
Iso’flex, meget let varmeisoleringsplade
sammenlimet af krydsende lag af
plisseret celluloseacetatfilm.
iso’fo’t (iso- + gr. fös, genitiv fötös lys),
linie, der forbinder punkter med samme
belysning. Har bet. for byggetekn.
konstruktions-tegninger,
isoga’me’ter (iso- + gameter) kaldes de
hanlige og hunlige kønsceller, når de er
ens bygget, lige store og selvbevægelige,
iso’go’n (iso- + -gon), linie på et kort gnm.
steder, hvor den magnetiske misvisning
har samme størrelse,
isohy’e’t (iso- + gr. hyetös regn), linie på
et kort gnm. de steder, hvor
nedbørmængderne er lige store,
iso’kli’n (iso- + gr. klinein hælde), linie
på et kort gnm. steder, hvor den
magnetiske inklination har samme størrelse.
Isokrates (gr. Iso’krdtés) (436-338 f. Kr.),
athensk taler; af hans 21 bevarede taler
handler Areopagitikos om Athens forfatn.,
medens Filippos er en opfordring til
Filip 2. om at samle grækerne til kamp
mod Persien,
isokro’ma’ter (iso- + gr. chröma farve),
linier ml. punkter med samme farve (anv.
bl. a. ved optisk spændingsanalyse).
isokro’ma’tiske plader (iso- + gr.
2143
chröma farve), d. s. s. ortokromatiske
plader.
iso’kro’mfernis (iso- + gr. chröma farve),
farveløs malerifernis best. af mastiks,
destill. terpentinolie og venetiansk
terpentin.
iso’kro’n (iso- + -kron), ligetidig, som
varer lige lang tid.
Isola ’Bella [’izola-] (ital. isola ø + bel/a
skøn), en af de Borromeiske Øer.
Isola Grossa [’izola ’gros:a] (den store
ø) ei. Isola Lunga (den lange ø), ital.
navne på den jugoslav, ø Dugi Otok.
Isola ’Sacra [’izo-J (ital: d. hellige ø), ø
v. Tiberens munding nær Portus
Traja-nus m. udstrakt gravby f. havnestadens
middelklassebefolkning (2.-4. årh. e. Kr.).
Ital. udgravn. siden 1925.
isolation (vulgærlat. isula ø), afsondring,
afspærring (isolering); med., afsondring
af personer med smitsomme sygdomme ei.
sindslidelser fra andre mennesker,
isolatio’nisme, polit, retning i USA, der
ønsker, at USA principielt skal afholde
sig fra indblanding i andre verdensdeles
forhold, til dels m. udgangspunkt i
Monroe-doktrinens tankegang: Amerika for sig
selv. Stærkt fremme efter 1. Verdenskrig
som reaktion mod Wilsons
Folkeforbunds-politik, bidrog til at holde USA ude af
Folkeforbundet; vanskeliggjorde
Franklin D. Roosevelts Hitler-fjendtl.
udenrigspolitik, led nederlag ved Japans
angreb dec. 1941; har særlig haft tilslutn. bl.
en fløj af Republikanerne, støttedes ved
»America-first-committee«s arbejde,
isolationsglas. Glas er en isolator for
elektricitet og varme. Til elektr.
isolatorer er baryt-kalk-borsilikat-glas bedst.
Hule glasbyggesten (evt. med et vist
vakuum) virker varmeisolerende. Også
glasuld har betydelig isolationsevne,
isolationsmodstand, modstanden ml.
de strømførende dele og stel ei. jord for
et elektr. apparat ei. anlæg. Måles alm.
i megohm.
iso’lator (vulgærlat. isula ø), et stof med
ringe ledningsevne for varme ei.
elektricitet.
iso’le’re (vulgærlat. isula ø), afsondre;
spec: beklæde ei. omgive med et stof,
der ikke leder varme, elektricitet,
fugtighed, lyd. Substantiv iso’le’ring.
iso’le’rende sprog, sprog uden fleksion;
ordene er altså gramm. uforanderlige.
Med betegn, i tænkes oftest på kin.,
hvorfor udtrykket ofte anv. synonymt
med monosyllabiske sprog,
iso’le’ret skinne, kort sporstrækning,hvor
en ei. begge skinnestrenge er elektr.
isoleret fra naboskinnerne og jord, alm. ved
indlæg af fiberstykker i laskekamrene og
ml. skinneenderne. i indgår i en
strømkreds, som sluttes, når et køretøj
passerer. Den derved optrædende strømimpuls
benyttes i forb. med stationernes
signal-og sikringsanlæg, f. eks. til utidig
omstilling af sporskifter under rangering,
falden på stop af hovedsignaler o. 1.
iso’me’re (iso- + -mer), 1) fy s., kaldes to
atomkerner af samme grundstof og med
samme atomvægt, når de har forsk,
radioaktive egenskaber, f. eks. forsk,
halveringstid; 2) kem., kaldes stoffer, der
har samme procentiske sammensætning
og samme molekylvægt, men som har
forsk, egenskaber og derfor må
tillægges forsk, konstitutionsformler. Der
skelnes ml. a) strukturisome’ri’, hvor
forskellen ligger i rækkefølgen af
atomerne i molekylet, f. eks. propylalkohol CH,
CH^CH^OH og iso-propylalkohol CH,
CH(OH)CH„ og b) stereoisome’ri’,
hvor forskellen ml. molekylerne ikke
ligger i atomernes rækkefølge, men i
deres ordning i rummet,
iso’mor fe (iso- + -morf) kaldes stoffer,
som krystalliserer i meget nær samme
krystalform, og som kan danne
blan-dingskrystaller; isomor’fi’ har særlig
bet. for mineralogien,
isomor’fisme (iso- + -morf- -1- -isme),
strukturlighed, parvis samsvaren af to
systemers elementer.
Isonzo [i’zontso], serb.-kroat. Soca [’sotja],
136 km 1. flod fra De Juliske Alper til
Triest-bugten, krydses af grænsen ml.
Ital. og Jugoslav. I omegnen svære
2144
kampe ml. ital. og østr. hære under 1.
Verdenskrig; ital. nederlag 24. 10. 1917.
’isop (’Hyssopus), slægt af læbeblomstfam.
med 1 art H. officinalis, gl. lægeplante
med stærkt duftende, blå blomster; anv.
i nutiden som prydstaude i da. haver,
vildtvoksende i Middelhavslandene,
isoperi’me’triske problem (iso- + gr.
perimetron omfang), den opgave blandt
alle lukkede kurver med given onjkreds
(i figurer) at finde den, der har størst
areal. Løsningen er cirklen,
iso’ple’t (iso- + gr. pléthos mængde),
meteor., linie, der i en grafisk fremstilling
anskueliggør, hvorledes forandringerne i
et ei. andet meteor, element i tidens løb
forplanter sig fra et sted til et andet,
iso’poder (iso- + -pod), krebsdyrorden u.
skjold, oftest fladtrykte, temmelig små,
siddende øjne, 7 frie kropled. Æggene
bæres i rugehule, ingen fritsvømmende
larver. Forekommer fortrinsvis i havet,
enkelte i ferskvand og på land. En del
former snylter på fisk og krebsdyr. Hertil
bænkebidere, tanglus, pælekrebs og
vand-bænkebidere,
iso’pra’l (triklor-faopropyla/kohol), bruges
i med. som sovemiddel,
iso’pre’n, flydende kulbrinte, som opstår
ved destillation af kautsjuk, og som kan
polymerisere til kautsjuklignende stoffer.
Da i let kan syntetiseres, benyttes det til
fremstilling af syntetisk kautsjuk.
’isopropy’lalkohol fremstilles ud fra
pro-pylen fra oliécrackingen. Anv. som
opløsningsmiddel, til kosmetik og til
fremstilling af estere,
iso’sei’st (iso- + gr. seistös rystet), linie
på et kort, der begrænser områder, inden
for hvilke et jordskælvs styrke overalt
er den samme,
isosta’si’ (iso- + gr. stdsis stilling), den
ligevægtsstilling, hvori de forsk, dele af
jordskorpen befinder sig i forh. til det
tungere underlag (vægt modsvarer
opdrift). Forstyrrelse af i-ligevægten
medfører langsomme hævninger ei.
sænkninger. Særligt forskningsinstitut for i i
Helsinki.
Iso’tekt, halmplade med asfalt som
bindemiddel.
iso’ter’m (iso- + -term) kaldes en
rumfangs-forandring af en luftart, når den foregår
ved konstant temp.
iso’ter’mer (iso- 4- -term), linier på et kort
gnm. steder med samme temp.
iso’to’nisk opløsning (iso- + gr. tönos
spænding), fysiol. saltopløsning, en
opløsning med samme osmotiske tryk som
blodet.
iso’to’padskillelse kan p. gr. af isotopers
kem. identitet ikke udføres ved kem.,
men kun ved fys. metoder, baseret på
forskellen i atomvægt. Brintisotopen med
atomvægt 2 (tung brint) kan let
adskilles fra alm. brint, f. eks. ved elektrolyse,
p. gr. af det store forhold (2 : 1) ml.
atomvægtene. For tungere grundstoffer er i
vanskeligere, fordi forholdet ml.
atomvægtene er meget nær 1:1. i udføres
ved diffusion af luftformige kem.
forbindelser gnm. porøse skillevægge ei. ved
afbøjning af ionstråler i elektr. og
magnetiske felter (elektromagnetisk ei.
masse-spektrografisk separator). Udbyttet er
ved laboratorieanlæg meget ringe, men
kan forøges stærkt ved store tekniske
anlæg, som de der anvendtes i USA til
adskillelse af uranisotoperne til
atombomben.
iso’to’per (iso- + gr.töpos plads) er atomer
af samme grundstof med lidt forsk,
atomvægt, som altså er kem. identiske og
derfor må anbringes på samme plads i
grundstoffernes periodiske system. Eksempler
på i fandtes først bl. de radioaktive
stoffer, men senere er i fundet for næsten
alle grundstoffer ved at afbøje ionstråler
af grundstoffet i elektr. og magnetiske
felter, idet tungere ioner afbøjes mindre
end lettere (massespektrograf).
Eksistensen af i beror på atomkernernes
opbygning af protoner og neutroner, der har
samme vægt. Antallet af protoner
bestemmer atomkernens ladning
(atomnummer) og dermed atomets elektronantal og
dets kem. egenskaber, medens
neutronerne kun bidrager til atomvægten, i af
2145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
