- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2149,2150,2151

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Islandi ... - Italien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Isted

Italien

sultanpalads, storvesirat, univ., basar og
talrige moskeer. To broer fører herfra
mod N til de mere moderne
handelskvarterer Galata og Pera (Beyoglu). På d.
asiat, side ligger det gamle üsküdar
(Scutari) og S herfor de nye forstæder
Haydarpaça (udgangsstation for
Bagdadbanen) og Kadiköy. Ubet. industri.
-Det antikke Byzans fik 330 e. Kr. navnet
Konstantinopel; 395 blev byen
hovedstad i det østromerske rige. Eur.s største
handels- og industriby i tidl. middelalder.
1204-61 hovedstad i frankiske
kejserrige, derpå under Palæologerne. 1453
erobredes den af tyrkerne og var
hovedstad i Tyrkiet til 1923.

Isted (ty. ldstedt), landsby 8 km N f. byen
Slesvig, hvor da. hær (41 000 m. under
general Krogh) 25. 7. 1850 slog siesvig.
holstensk (knap 30 000 m. under
gen-Willisen). Ved I faldt Læssøe, under
gennembrud af stærke fjendtl. stillinger ved
Gryde Skov, og Schleppegrell ved Øvre
Stolk. Et slesvigholst, angreb mod Øvre
Stolk fik da. ledelse til at tilbagekalde
Schepelerns brigade fra omgående
bevægelse, hvorved slesvigholstenerne
undgik tilintetgørelse.

Istedløven, mindesmærke af H. V. Bissen
over da. faldne i krigen 1848-50, rejstes
1862 på Flensborg gl. kirkegård. Førtes

1864 til Berlin, rejstes ved kadetakademi
i Lichterfelde; bragtes efter 2.
Verdenskrig tilbage til Danm. 20. 10. 1945 af
amerik. militærmyndigheder overdraget
til Chr. 10., opstillet v. Tøjhuset i Kbh.
istegjern [’istai’-], armeringsjern til beton
fremstillet ved at sno to rundjern om
hinanden, hvorved flydegrænsen hæves,
så større påvirkning kan tillades,
ister, indvoldsfedt.

’isthme (gr. islhmös), landtange (spec. den

ved Korinth).
’Isthmiske Lege, gymnastiske
vædde-kampe osv., som hvert 2. år afholdtes
på den korinthiske tange (Isthmen), i
oldtidens Grækenland,
isthmusste’nose (gr. isthmös smal
tilgang + stenose), medfødt forsnævring af
hovedpulsåren efter afgangen af pulsårer
til hoved og arme.
istid, periode med større nedisninger,
vigtigst er kvartære i (»istiden«). Endv.
permokarbone i samt spor af en
prækam-brisk i i Norge og Østgrønl.
istiden, ældste afdeling af kvartærtiden,
omfatter 4 glacialtider og 3
interglacial-tider. Aflejringerne fra glacialtiderne er
moræner og smeltevandsdannelser, fra
interglacialtiderne havaflejringer og
moser. i afsluttes med afsmeltningstiden
(senglacial tid). I Eur. dækkedes Engl.,
N-Eur. og Alperne, i N -Amer. væs.
Canada af indlandsis. S for
nedisningsområ-derne flodaflejringer, løss og lag i
knoglehuler; mange pattedyr, dels
kuldeel-skende (mammut, uldhåret næsehorn),
dels varmeelskende (elefant, næsehorn,
sabelkat, flodhest, løve). (Kort).
I’strati (fr. [-’ti]), Panait (1884-1935),
rum.-fr. forf., havde succes med sine
romaner fra Balkan som Kyra Kyralina
(1924; da. 1941) og Oncle Anghel (1925;
da. 1942).

’Istrien (jugoslav. ’Istra, ital. 1 Istria),
halvø ved Adriaterhavets NØ-hjørne;
under Venezia til 1797, østrigsk til 1919,

Kort over isens maksimale udbredelse i N- og Ml.-Europa. Med fuldt optrukket linie
vises udbredelsen i sidste istid i Engl. og Skand. og med stiplet linie
afsmelt-ningsstadiet, hvorunder Råerne, mellemsvenske mortener og Salpausselkü dannedes.

ital. til 1946, derefter dels under
Jugoslavien, dels under det frie område Triest.

Isvestija, anden stavemåde for Izvestija.

Isvolskij, anden, stavemåde f. Izvolskij.

’Isøre, nu Rørvig, i middelalderen
samle-plads for d. da. ledingsflåde. Her
valgtes Harald Hen 1074(76) og Niels 1104
til konger af Danm.

Ita’bira, by i staten Minas Gerais,
Brasilien. I ligger i et meget rigt jernmalmfelt
med malmeksport til Vitöria.

itabi’rit (efter Itabira), en art
glimmerskifer, bestående af glimmeragtig jernglans
og kvarts. Anv. som jernmalm (USA,
Brasilien).

ita’cisme [-s-], oplæsning af oldgræsk m.
nygr. udtale. F. eks. læses bogstavet (é)
som i og samme bogstavs navn (eta)
altså som ita, hvoraf betegn, i for denne
op-læsningstradition. Indførelsen af en hist.
best. oplæsningsmåde (etacisme), som
den nu anv. overalt uden for Grækenl.,
skyldes Erasmus af Rotterdam, mens i-s
sidste store forkæmper var Reuchlin.

itakolu’mit (efter Itacolumi bjerg i
Brasilien), skifret, glimmerholdig sandsten;
tynde plader, bøjelige grundet kornenes
sammenføjningsmåde. Indeholder guld
og diamant.

i’ta’ler, d. s. s. italiske folk.

I’talia, opr. Italiens sydspids, så halvøen
til Rubicon, fra kejsertiden tillige
Po-sletten og øerne.

Italia-ekspbditionen, den af Nobile
1928 ledede nordpolsekspedition.

I’ta’lien, lat. og ital. I’talia, republik i
S-Eur. omfattende Posletten, de
tilstødende dele af Alperne,
Appenninerhalv-øen, Sicilien, Sardinien og en del småøer;
301 046 km2, 45,9 mill. indb. (1947).
Største byer: Rom (hovedstad), Milano,
Napoli, Torino. Grænsen mod Frankrig,
Schweiz og Østrig følger i hovedtræk
vandskellet for de floder, der løber mod
Posletten. Kysten langs det Liguriske
Hav (den ital. Riviera) er gennemgående
stejl. Ellers er stranden næsten overalt
lav og sandet. I er således fattig på
naturlige havne. - Terræn og Geologi. De
nordl. grænseegne er en del af Alpernes
tertiære foldesystem. Langs Alpernes
S-fod har istidens gletschere udgravet
dybe, søfyldte bækkener: Lago Maggiore,
Lago di Como, Lago d’Iseo og Lago di
Garda, alle gennemstrømmet af bifloder
til Po. Posletten er en hævet havbugt fra
tertiærtiden. Appenninerne er et system
af tertiære foldekæder gnm. hele
Appen-ninerhalvøen. Deres midterste afsnit er
Abruzzerne. Mellem Appenninerne og
Adriaterhavet strækker sig en ganske
smal kystslette; men V. f. bjergene ligger

et bredere forland, nemlig fra N mod S:
Sletten omkr. Arno, Det Toscanske
Bakkeland, Den Rom. Campagna, de nu
udtørrede Pontinske Sumpe, samt
DenCam-panske Slette. Forlandets kyst ledsages
af sumpe (maremmer). Sicilien og
Sardinien er bjergrige øer. Landsdele
(Regioner). Norditalien: Piemonte, Ligurien,
Lombardiet, Venezia Tridentina, Veneto,
Emilia. Mellemitalien: Toscana, Marche,
Umbria, Lazio. Syditalien: Abruzzi e
Molise, Campania, Apulien, Lucania,
Calabrien. Øerne: Sicilien, Sardinien.
-Den nordøstligste landsdel, Venezia
Giulia e Zara, blev 1946 næsten helt
afstået til Jugoslavien ei. indgik i det frie
område Triest. - Klima. Posletten har
tempereret fastlandsklima med rigelig
nedbør til alle årstider; Milano: Jan.
0,2°, juli 23,8°, årlig nedbør 101 cm. I de
lune dale ved Alpernes sydfod er vinteren
langt mildere end ude på sletten; ved
Lago di Como: Jan. 3,1°, juli 21,5°, årlig
nedbør 166 cm. S f. en linie mellem
Genova og Ravenna har alle lavere egne
subtropisk klima med vinterregn. Rom:
Jan. 6,7°, juli 24,8°, årlig nedbør 80 cm.
-Plantevækst. I Alpedalene veksler
kornmarker med græsgange og skov. Lavest
træffes kastanje, højere eg og bøg, derpå
nåleskov og øverst højfjeldet, som mange
steder når over snegrænsen. På Posletten
har den oprindelige løvfældende skov veget
pladsen for agerland. Sydligere er makien
den naturlige vegetationstype i alle lavere
egne, stedvis også stedsegrøn skov; bl.
træer og buske kan nævnes steneg,
korkeg, laurbær, pinie, vild oliven, myrte,
pistacier, arter af cistus og
ærteblomstrede buske. - Befolkning. Oprindelige
romere, ligurer, etrusker m. fl. blandedes
allerede i oldtiden med indvandrede
keltere, grækere og germaner, samt indførte
slaver af mange nationaliteter.
Middelalderens krigstogter tilførte maurer,
franskmænd, tyskere m. fl. Alligevel
udgør I en næsten fuldstændig national,
sproglig og kulturel enhed. I det nordl.
S-Tirol lever ca. 250 000 tysktalende
indb. Fl. st. i S-Tirol lever
rhæto-roma-nere, der føler sig som hørende til den
ital. nation. I er et af Eur.s tættest
befolkede lande, gnstl. 151 pr. km2 i 1947.
Befolkningstætheden er størst på Posletten,
i Arnodalen, omkr. Napoli, omkr. Bari
og i nogle egne af Sicilien, mindst langs
kysten N f. Rom og på Sardinien. 1947
var fødselshyppigheden 21,7 %„,
dødeligheden 11,3%„, tilvæksten føJeelig 10,4%„.
1938 udvandrede 30 570 til andre eur.
lande, 30 978 til oversøiske lande.
-Mont: 1 lira = 100 centesimi. Mål og

2149

2150

2151

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0809.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free