- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2161,2162,2163

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - italiensk musik - Italiensk Somaliland - italiensk sprog - Italiensk Østafrika - italiske folk - Itatiaia, Pico de - item ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

izvoztjik

og Puccini op. Af de yngre ital. komp.
kan man nævne Wolf-Ferrari, I. Pizzetti,
O. Respighi, Fr. Malipiero og A. Casella.
Italiensk So’maliland, ital. So’malia
Itali’ana, tidl. ital. område i Østafr.;
steppeklædt plateau; 449 000 km2, ca.
1 mill. indb. Ved floderne Uebi Scebeli og
Juba drives agerbrug ved vanding; i øvr.
er somalierne nomader. Hovedstad:
havnebyen Mogadiscio. ital. 1899; 1924
udvidet m. det tidl. eng. Jubaland. 1936
indlemmet i Ital. Østafrika; erobredes
af brit. styrker i febr. 1941.
italiensk sprog er en videreudvikling
af det lat. talesprog (vulgærlatin). Lat.
vedblev længe at være I tal.s skriftsprog,
først i 13. årh. begyndte i at anv. i
dette øjemed. Bl. talrige dialekter var
toskansk førende, da Dante, Petrarca
og Boccaccio brugte denne dialekt, som
derefter blev grundlaget for det moderne
ital. rigsmål. Også veneziansk og
napolitansk har hævdet sig gnm. en anselig
litt. Af de romanske sprog står ital. lat.
nærmest; af andre sprog har germansk
øvet indflydelse på ordforrådet. I fonet.
og syntaktisk henseende er i beslægtet
med fr.

Italiensk Østafrika, ital. ’Africa
Orientale Itali’ana, tidl. ital. område i
Østafr. (Eritrea, Abessinien og Ital.
Somaliland), etableret 1.6. 1936; erobredes 1941
af brit. styrker,
i’ta’liske folk, fællesnavn for umbrer,
osker og latinere i oldtidens Ital., mods.
bl. a. etrusker og grækere.
Itatiaia, Pico de [piku djita’tjaja],
Brasiliens højeste top, 2820 m, 150 km NV f.
Rio de Janeiro,
’item (lat.), ligeledes, fremdeles,
ite, missa est (lat: gå (forsamlingen) er
bortsendt), slutningsord i d. kat. messe,
der betegn, gudstjenestens ophør, heraf
er betegn, messe (missa) opstået,
iteration (lat.), gentagelse, fornyelse,
’iterati’v (lat. iterare gentage), gramm.,

d. s. s. frekventativ.
ite’ratur (lat.), på recepter: gentages.
Ithaca [’i/oka], universitetsby (Cor’nell
Univ.) i staten New York, USA; 20 000
indb. (1940).
Ithåke [i’/»akji], da. Ithaka [’ita-] (gr.
folkesprog Thidké [’/ijakji]), gr. ø bl. De
Ioniske Øer. 107 km2; 9000 indb.
Odysseus’ hjemsted,
itine’ra’rium (lat. iter rejse),
rejsehåndbog; ruteanvisning,
-’itis (egl. gr. adjektivendelse; femininum),
substantivendelse; betegner: betændelse.
ITO, fork. for /nternational Tråde
Orga-nization.

Itö [itå:], Hirobumi (1841-1909), jap.
politiker, fyrste. Vesteur. påvirket, grl.
1901 det liberale Seiyükai-parti;
første-min. 1885-89 (udformede fri forfatn.),
1892-96 (krig mod Kina), 1898, 1900-01.
1905-09 Japans generalresident i Korea
og den virkelige leder af Koreas styre,
myrdet 1909 i Harbin.
I-tsing, kin. buddhistisk pilgrim, rejste
671-95 e. Kr. i Indien, oversatte mange
buddhistiske værker til kin.
I’turbi [-/3i] José (f. 1895), sp. pianist og
kapelmester. Udd. i Spanien og Paris.
Siden 1928 i Amer. 1936 kapelmester ved
Rochester Philharmonic Orchestra.
Itu’ræa, rige, som omfattede dele af
An-tilibanon, Cølesyrien og Galilæa. Herodes
d. St. herskede over nogle af
landskaberne ved Hermön, som efter ham tilfaldt
hans søn Filip (Luk. 3, 1).
Itzehoe [’itsaho:], by i Holsten, NV f.
Hamburg; 23 000 indb. (1939). Grl. af
Karl d. Store 810 som fæstn, mod Danm.
1834-64 mødested f. holst,
stænderfor-saml.

’Ivalo, Santer i (1866-1937), fi. forfatter
og journalist. Indførte den realistiske
hist. roman i Fini.
I’van, storfyrster i Moskva og russiske
tsarer. Ivan 1. Kali’ta (pengepung), reg.
1328-41, seksdoblede sit rige og fik
metropolilten til at tage sæde i Moskva.
-Ivan 3. (1440-1505), reg. 1462-1505,

erobrede Novgorod 1478 og Tver 1485.
Gjorde 1480 ende på mongolervældet i
Rusland. 1472 g. m. kejser Konstantin
11.s niece Sofia; opfattede sig som
By-sanz’ arvtager. - Ivan 4. (den
Skrækkelige) (1530-84), storfyrste 1533, kronet
til tsar 1547, da I selv overtog styret og
gjorde op m. bojarerne. I 50erne
reformer (forvaltn., retsvæsen, kirken, hæren);
grænsen blev skudt frem til Ural; Kazan
erobret 1552, Astrahan 1556. I 60erne
sindssyg, siden mere normal.
Kolonisation af Sibirien; interesse for Eur. (engl.
i Arhangelsk). - Ivan 5., Peter d. St.s
sindssyge broder og medregent (1682-96).
Ivan 6. (1740-64), søsterdattersøn af
kejserinde Anna, udråbt til tsar 1740,
styrtet 1741 af Elisabeth, d. i fængsel.

I’vangorod [-garot], 1) tidl. (russ.) navn
på den po. fæstning Dçblin v. Wisla, ca.
100 km SØ f. Warszawa); 2) borg nær
Nar-va, anlagt af russerne 1492.

Ivanhoe [’aivanhou], hovedperson i W.
Scotts roman I (1820).

Ivan Løveridder, fr. Ivain [i’vÆ] ei.
le çhevalier au lion (løveridderen), digt
fra ca. 1170 af Chrétien de Troyes;
oversat til mange sprog, til da. ca. 1500 (jfr.
Eufemia-viserne).

I’vanov [-nof], Vsevolod (f. 1895),
sov-jetruss. romanforfatter og novellist,
dyrkede i beg. en eksperimenterende
naturalistisk stil, nærmede sig senere en mere
mådeholden socialistisk realisme.

I’vanovo, til 1933 I- Vozne’sensk, by i
RSFSR, Sovj., NØ f. Moskva; 285 000
indb. (1939). Tekstil- o. a. industri.

Ivar, nord. mandsnavn, da. form Iver.
Af omtvistet opr.

Ivar ’Vidfadme, da. sagnkonge, Harald
Hildetands bedstefader, underlagde sig
Danm. og Sv.

Iversen, Carl (f. 1899), da.
nationaløkonom, prof. v. Kbh.s Univ. fra 1939. Har
især skrevet om udenrigshandel og
valutaproblemer.

Iversen, Herbert (1890-1920), da. filosof.
Fremsatte i To Essays om vor Erkendelse
(1919) en på skarpsindig analyse baseret
opfattelse, if. hvilken det eneste
eksisterende er vore mentale tilstande, ja
strengt taget blot »det direkte datum«,
d. v. s. den netop nu foreliggende
oplevelse.

Iversen, Johannes (f. 1904), da. botaniker
og geolog; statsgeolog. Vigtige
moseundersøgelser (pollenunders.), der belyser
Danm.s udvikling i postglacial tid.

Iversen, Jon (f. 1889), da. skuespiller og
instruktør. Deb. som filmskuespiller 1915,
som filminstruktør 1937, senere iscenesat
bl. a. »Tyrannens fald« (1942). Har
virket som iscenesætter v. talr.
privatscene-forestillinger.

Iversen, Karsten (f. 1886), da.
landbrugs-ekspert. Siden 1921 forsøgsleder og
bestyrer af Statens Forsøgsstation for
Plantekultur i Askov.

Iversen, Kræsten (f. 1886), da. maler;
medl. af »Den Frie Udst.« fra 1924, prof.

Kræsten Iversen: Vinter.

v. akad. 1930; Dekorationer til Vidensk.
Selskab (1925-26) og Chr.borg (1927),
altertavler, glasmalerier, figurbill.,
landskaber og opstillinger.

Ivigtut [i’flit:o:t] (grønl: de græsrige
steder), verdens eneste kryolitbrud ved
I-fjord (indre del af Arsuk-fjord),
Vest-grønl. Dagbrydning ved 70-150 danske

arbejdere (kryolitselskabet Øresund).
Kryolitten renses i Kbh., en del
eksporteres direkte til Amer. Årsprod. ca.
45 000 t. April 1949 var i I: 110 arb. og
funkt., 30 unge grønlændere som
messedrenge o. I., 10 grønlændere kifaker.

Iwo [’i:wå:], by i SV-Nigeria; 75 000 indb.
(1945).

Iwö-shima [i(/3)o:lima], lille jap. ø i
Stillehavet 1200 km S f. Tökyö. Den stærkt
befæstede ø indtoges under 2.
Verdenskrig af USA-tropper efter hårde kampe
fra 19.2. til 17. 3. 1945, derpå basis for
luftangreb mod Tökyö.

Ivry-sur-Seine [i’vri-syr-’sæ:n],
syd-østl. forstad til Paris; 42 000 indb. (1946).
Kemisk industri.

’Ivösjön, sv. sø, Skånes største; 52 km2.
Afløb Skreboån.

Ixelles [ik’sæl, i ’sæl], flamsk Eisene,
syd-østl. forstad til Bruxelles; 92 000 indb.
(1948).

ixo’i’d (gr.), klæbrig, i med. betegn, for
epileptiske karakterforandringer,
særlig vedhængen og omstændelighed i
tankegang og væremåde.

ixo’ty’m [ikso-] (gr. iksös lim + thymos
sind), betegner en særegen form for
sjælelig konstitution, som navnlig skulle
findes hos epileptikere.

IYRU, fork. f. /nternational yacht /?acing
t/nion.

Izjevsk [’i3æfsk], hovedstad i Udmurternes
ASSR, Sovj., ØNØ f. Kazan; 176 000
indb. (1939). Jern-og træindustri.

Izmir [iz’mir], lat. Smyrna (gr. Smyrné),
by i Tyrkiets vestl. del ved bunden af den
70 km 1. I-fjord i et frugtbart
lavlands-område; 200 000 indb. (1945). Udgangs-

Udsigt over Izmir.

punkt for hovedveje og baner i
V-Lille-asien. Den vigtigste eksporthavn for
tyrk. landbrugsprodukter (figen, tobak,
rosiner m. v.). - Smyrna, grl. som æolisk
koloni, var en overvejende gr. by til 1922,
da grækerne udvandrede efter heftige
gr.-tyrk. kampe og bombardement af I.

Iz’mit [iz-], havneby i Tyrkiet ved
Mar-marahavets østligste bugt; 28 000 indb.
(1945). Station på Tyrkiets hovedbane.
I oldtiden Nikomedia.

Iztaccihuatl [ista(k)’siwatl], uvirksom
sneklædt vulkan i Mexico 60 km SØ f.
byen México; 5286 m.

Izumo, Takeda (1688-1756), jap. forfatter,
skrev for marionetteatret i Osaka en
lang række dramaer, der endnu spilles i
Japan, bearbejdet for levende
skuespillere.

Iz’vestija (russ: efterretninger), sovj.
dagblad, grl. 1917, regeringsorgan;
lægger vægt på det udenrigspolit. stof.

Izvolskij [iz’vol-], Ateksandr (1856-1919),
russ. diplomat; udenrigsmin. 1906-10,
ønskede strædernes åbn. for russ.
krigsskibe og tilnærm, til Fr., led nederlag
over for Tyskl.-Østrig. Ambassadør i
Paris 1910-17.

izvoztjik [i’zvojtlik] (russ.), kusk,
droskekusk.

46

2161

2162

2163

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0813.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free