- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2170,2171,2172

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jakobitter

landstrækninger, jfr. dog reservater.
Til udøvelse af jagtret kræves jagttegn,
jagt, sov., skib med 1 mast, storsejl og
2-3 stagsejl. (111. se tavle Sejlskibstyper),
jagtedderkopper, store, ofte hårede
edderkopper m. kraftige kløer, der jager
deres bytte i løb. Enkelte graver rør i
jorden. Forekommer navnlig på
strandbredder, heder o. a. åbne steder,
jagtfalk (’ Falco ru’sticolus), stor falkeart,
yngler i nordl. og arktiske klippeegne,

fl. racer, den grønl. j næsten helt hvid.
I Danm. under trækket; afrettedes tidl.
til jagt.

jagtfasan, d. s. s. alm. fasan.
Jagtfonden. Ved lov af 28. 4. 1931
bestemtes, at afgiften for jagttegnene efter
fradrag af gebyr indgår i J-, der admin.
af landbrugsmin. Af J afholdes udgifterne
til ansvarsforsikring for alle
jagttegns-løsere, til J-s admin., til vildtets bevarelse,
oplysning om vildtpleje, støtte for
jagtforeninger, etablering af reservater.
Fondens indtægt var 1946-47 1 482 000 kr.
Jagtforening, Dansk, stiftet 1884 til
værn og ophjælpning af vildtbestanden.
Foreningens organ er »Dansk
Jagttidende«. Medlemstal 1948: 32 000.
jagtgevær er enten en doublet ei. en
jagtriffel. Doubletten er dobbeltløbet og
bestemt til udskydning af jagtpatroner
med hagl; jagtriflen minder mere om et
militært gevær og udskyder et
projektil af et riflet løb. - Büchsflinten har to
løb, et hagl- og et riffelløb, drillingen to
hagl- og et riffelløb.
Jagthundene (lat. ’Canes Ve’natici),
stjernebillede på den nordl.
stjernehimmel.

jagtkaptajn, søv., kommandør, chef f.

kongens adjudantstab af søværnet,
jagtkonsulenter er, med tilskud fra
Jagtfonden, ansat af Da. Jagtforening
og Landsjagtforeningen af 1923 for at
bistå medlemmerne ved råd og
anvisninger om vildtpleje, ved dannelse af
lokale jagtforeninger o. 1. j-s virksomhed
ledes af en overkonsulent,
jagt med stående hund, hvortil
benyttes hønsehund, pointer, setter,
bruges ved jagt på agerhøne, urfugl, fasan,
skovsneppe og bekkasin samt hare og
drives af enkeltmand ei. nogle få jægere

1 selskab; hunden søger efter kommando
af jægeren og i passende afstand fra ham
ud over terrænet, og når den får færten
af vildtet, standser den i nogen afstand
og bliver stående, til jægeren
kommanderer den frem for at rejse vildtet ei.
bringe fuglen til at flyve.

Jagt- og Skovbrugsmuseet,
Hørsholm, er indrettet i bygninger stammende
fra det gamle Hørsholm slot; indviedes
1942; okt. 1945-nov. 1946 anv. til
indkvartering af ty. flygtninge; genåbnet
1. 5. 1947. Indeholder samlinger af
mosefund, gamle og nye jagtvåben,
udstoppede, jagtbare da. pattedyr og fugle,
skovbrugsredskaber, træprøver og
træindustri o. m. a.
jagtrevir ei. jagtdistrikt, den grund ei.
ejendom, hvorpå der haves eneret til at
udøve jagt.
jagtridning ei. parforce jagt,
sportsrid-ning, hvor rytterfeltet i galop følger en
fører (masteren); retn. angives af. 1 ei.

2 ryttere (»ræven«), der rider forud. I
Danm. passeres på en distance fra 5-12
km, alm. 1 ei. 2 etapper, 15-40
forhindringer.

Jagtrådet oprettedes i h. t. lov af 28. 4.
1931 og består af 3 medl.; det skal bistå
landbrugsmin. ved admin. af Jagtfonden,
jagttegn, en af politiet udstedt tilladelse

til at drive jagt. Ingen kan i Danm.
udøve jagt uden at besidde et j. Der
udstedes 4 forsk, j, som koster fra 2-20 kr.
og giver ret til jagt af større ei. mindre
omfang, j tjener tillige som
ansvarsforsikring for indehaveren. Enkelte former
for jagt er dog tilladt uden j (f. eks.
jagt på spurve og krager på egen grund
fra 1. 3.-17. 9.).

jagu’a’r (brasiliansk) (’Felis ’onca), stor,
amer. katteart, lys brunlig m. mørke
ringe og pletter. Forekommer fra sydl.
USA til Patagonien.

jagua’rundi (’Felis yagua’rundi), lille,
uplettet katteart, Mellem- og S-Amer.

Jahn [ja:n], Johann Friedrich Ludwig
(1778-1852), ty. forfatter. Bekæmpede
franskmændene under Napoleonskrigene;
samlede fra 1810-11 ty. ungdom i
gymnastiksammenslutninger (derfor kaldt
Turnvater J). Efter 1815 forfulgt som
åbenmundet liberal, 1819-25 fængslet af
preuss, reg.

1 Jahve, Israels guds egennavn, forklares
2. Mos. 3, 14 som en form af det hebr.
verbum »være« (»jeg er den, jeg er«),
men tydningen er usikker. Ved
oplæsningen erstattede man af ængstelse for
at nævne Guds navn J med »Herren«
(hebr. ’adönäj) og forsynede
konsonanterne i J med vokalerne herfra. Derved
opstod den forkerte udtale Jehova.
Foruden formen J forekommer Jahu, Jah
og Jo.

Jah’visten (fork. J), forfatter til det ene
af de kildeskrifter, som kildekritikerne
har ment at kunne udskille i Mosebøgerne
og evt. de flg. hist. bøger. Har navn efter
gudsnavnet Jahve, som den hypotetiske
forf. bruger (jfr. Elohistens brug af
Elo-him).

jai’nismen [d3ai-] (sanskrit jina sejrherre),
ind. rel. skabt i 6. årh. f. Kr. afMahävira.
j lærer om frelse fra karma og samsära.
Et originalt præg får j ved den skarpt
gennemførte dualisme ml. ånd og
materie, idet karma opfattes som et syndstof,
der må renses ud med skarpe midler,
outreret askese, for at udfri den evige
sjæl. Omkr. 100 e. Kr. delt i to retninger,
digambara (klædt i luft, fordi munkene,
der driver streng askese, går nøgne) og
çvetämbara (hvidklædt, fordi munkene,
der har større frihed, har hvide
klædninger). Eksisterer i nutiden i små
menigheder, ialt 1941: ca. 1,5 mill., munke og
lægfolk.

Jaipur (eng. [dsai’pus]), ind. Jayapur,
1) ind. fyrstestat, tilsluttet Hindustan, i
Räjputäna; 40 405 km2; 3 041 000 indb.
(1941); 2) hovedstad i 1) SV f. Delhi;
176 000 indb. (1941).
Jernbaneknudepunkt. Tekstil- o. a. industri.

Ja’irus, synagogeforstander i Kapernaum,
hvis datter Jesus kaldte til live, Mark.
5, 22.

1 Jajla-bjergene, indtil 1540 m h.
bjergkæde langs Krims SØ-kyst.

’ Ja’kel, Mester (nty. Jakel lille Jakob),
en marionetfigur.

jaket [la’kæt] (fr.), enradet frakke med
skråt afskårne skøder; formiddagsdragt
for mænd ved off. lejligheder.

jakke, en lige afskåret, hoftelang frakke,
som siden ca. 1850 afløste kjolen som
dagligdragt for mænd.

’jako (’Psittacus e’rithacus), V-afr.
papegøje, grå m. rød hale.

Jakob, søn af Isak og Rebekka, opfattes
i fortællingen om »Jakobskampen« (1.
Mos. 32), hvor han ved sin hjemkomst
får navneforandring til Israel, som det
israel. folks stamfader. Stridigheder med
tvillingebroderen Esau havde tvunget
ham til at flygte til morbroderen Laban,
hvis døtre Lea og Rakel han blev gift
med. Som gammel drog J til Ægypt. med
hele sin familie. Israels 12 stammer
regnes for hans sønner.

Jakob, Jesu broder; kun lidet omtalt i Ev.;
Jerusalemmenighedens første leder, s. m.
Peter ordfører ved Apostelkonventet;
blev af jøderne kaldt »den retfærdige«,
dog til sidst dømt af det jødiske råd og
stenet år 62.

Jakob, Alfæus’ Søn, en af Jesu Apostle.

Jakob, Zebedæus’ Søn, en af Jesu Apostle,
udgjorde s. m. broderen Johannes og

Peter inderkredsen af Jesu disciple; led
martyrdøden under Herodes Agrippa 1.
år 44. Legenden vil vide, at han blev
dræbt i den efter ham opkaldte sp. by
Santiago de Compostela. Spaniens
nationalhelgen.

Jakob (sp. Jaime [’taimæ]), konger af
Aragonien: Jakob 1. Erobreren (1213-76),
søn af Pedro 2., erobrede Valencia og
Balearerne. - Jakob 2. den
Retfærdige (1291-1327), søn af Pedro 3., fra 1285
konge af Sicilien, som han 1295 byttede
mod Sardinien. Sammensmeltede
Aragonien, Catalonien og Valencia ved
konstitutionen 1319.

Jakob (eng. James [d3æimz]), eng. konger.
Jakob 1. (1566-1625), konge af Engl.
1603-25, konge af Skotl. (J. 6.) fra 1567.
Søn af Marie Stuart og Darnley. J-s
teorier om kongemagtens storhed og hans
toldpålæg medførte modsætn. til
parlamentet. Tolerant over for katolikkerne
indtil Krudtsammensværgelsen 1605, men
brød m. puritanerne. I modsætn. t.
parlamentet vilde J nøjes med at mægle i
30-årskrigen; nærmede sig en tid Spanien.
Lod sig lede af Buckingham. G. m. Anna,
Chr. 4.s søster. - Jakob 2. (1633-1701),
reg. 1685-88, søn af Karl 1. Katolik.
J-s stærkt kat. politik og hans tilslutn.
til Ludvig 14. fjernede alle fra ham.
Forsøg på alm. tolerancepolit.
(indulgensde-klarationer 1686-87) strandede, og da
den kat. dronning Marie afModena fødte
en søn (kat. tronfølger), indkaldtes
Vilhelm af Oranien. J flygtede til Frankr.,
og et generobringsforsøg 1690 (Irl.)
strandede. (Portræt sp. 2174).

Jakob (»3.«) Edvard (1688-1766), eng.
tronprætendent, søn af J 2. Søgte 1715
forgæves at vinde tronen.

Jakob (eng. James [d3æimz]), skotske
konger. Jakob 1. (1394-1437;, reg.
1406-37, søn af Robert 3.; myrdet, da han søgte
at begrænse adelens magt. - Jakob 2.
(1430-60), reg. 1437-60, søn af J 1.,
konfiskerede den mægtige slægt Douglas’
besiddelser. - Jakob 3. (1451-88), reg.
1460-88, søn af J 2., 1469 g. m. Chr. l.s
datter Margrete, med hvem han fik
Orkney-øerne og Shetlands-øerne som
medgift. - Jakob 4. (1472-1513), reg.
1488-1513, søn af J 3. Ægtede 1503
Margrete, datter af Henrik 7. af Engl., men
genoptog 1512 striden med Engl. Faldt
ved Flodden. - Jakob 5. (1512-42), reg.
1513-42, søn af J 4. G. m. Marie af Guise
og fader til Marie Stuart. Krig m. Engl.
1532-34 og 1542. - Jakob 6.
(1566-1625), reg. 1567-1625, fra 1603 også
konge af Engl. som J 1.

Jakob (d. ca. 1309), greve af Nørrehalland,
søn af grev Niels 2., fik først 1283 sit len,
dømt i Nyborg 1287 for andel i Erik
Glippings mord, afstod 1305 Halland til
Norge.

Jakob af Sværdet, St. (sp. Santiago de
la Espada), sp. ridderorden 1161-1835.

Jakob Erlandsen (d. 1274), da. gejstlig,
af Hvideætten, domprovst i Roskilde
1245, biskop 1250, ærkebiskop i Lund
1254. Kom i strid med Christoffer 1. om
kirkens uafhængighed, lod 1256
kirkemødet i Vejle vedtage, at landet skulle
lyses i interdikt, hvis en biskop blev
fængslet. Fængslet 1258, løsladt ved
kongens død 1259, hvorefter en proces fulgte
for paven, der først 1271 førte til forlig.

jako’bi’nere, partinavn under Den Fr.
Revolution. Opr. medlemmer af
mådeholden klub, der fra 1789 holdt møder i
et tidl. jakobinerkloster; fra 1791 udtryk
for de radikale republikanere, ledet af
Danton og især Robespierre. I
konventet dannede j gruppen Bjerget; klubben
var fast støtte for Robespierre og haVde
filialer Frankr. over. j havde magten i
konventet 1793-94; efter Robespierres
fald opløstes j-klubben nov. 1794, men
j-navnet brugtes fortsat om
yderligtgående revolutionstilhængere.

jakobinerhue, andet navn for frygisk
hue.

jako’bitter, 1) monofysitisk sekt, opkaldt
efter munken Jakob (d. 578); især i
Syrien ; 2) tilhængere af det 1688
fordrevne stuartske hus, repræsenteret af
Jakob (3.). Især katolikker og skotske

2170

2I7I

2172

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0816.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free