Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jakobs Brev
Jamin
adelige. Fl. forgæves oprør (1715-16,
1745—46).
Jakobs Brev, skrift i N. T., snarere afh.
end egl. brev, et stykke parænese uden
dogm. udredninger. Forf. kalder sig Jakob
og er formodentlig Jesu broder; J er
skrevet i 50-erne, sandsynligvis til jødekristne
kredse uden for Judæa.
Jakobselv, flod på grænsen ml. No. og
Sovj., til Barents-hav.
Jakobsen, Frode (f. 1906), da.
modstandsleder under besættelsen. Cand. mag.;
soc.dem.; organiserede fra 1941 »Dansk
Studiering«, der udvikledes til illegal
modstandsorganisation »Ringen«; tog
sommer 1943 initiativ til oprettelse af
Danm.s Frihedsråd, hvoraf J var medl. til
befrielsen. Formidlede forb. til da.
militær nov. 1943, formand for
frihedsrådets kommandoudvalg 1944 og f.
arre-stationsudvalget. Som en af
modstandsbevægelsens førende mænd optaget i min.
Buhl maj-nov. 1945 som min. u. p.,
bidrog til at udjævne modsætn. ml.
modstandsbevægelsen og rigsdagspolitikerne.
Soc.dem. folketingsm. fra okt. 1945; gik
mod fortsættelse af
modstandsbevægelsen som polit, magtfaktor og mod
Frihedsbevægelsens Samråd. (Portræt).
Jakobsen, Jakob (1864-1918), færøsk
filolog, dr. phil. 1897: Det Norrøne Sprog på
Shetland. Hovedværk: Etymologisk
Ordbog over det Norrøne Sprog på Shetland.
Har studeret Færøernes hist.,
folkeoverlevering og sprog og har udgivet en
færøsk antologi.
Jakobshavn, vestgrønl. koloni v.
Diskobugt, anlagt 1741. 590 indb. (1946). J
distrikt (896 indb. (1946)) omfatter det
smalle kystland fra J-s Isfjord til overfor
N-kysten af Arveprinsens Ejland samt
denne øs østl. del. Udsteder: Atå og
Rodebay. (III. se tavle Grønland).
Jakobshavns Isfjord, vestgrønl. isfjord
S f. kolonien Jakobshavn, stærkt
isfjeld-producerende. Isfjeldene strander i den
lavvandede munding af fjorden, hvor der
til stadighed findes en ophobning af
is-fjelde: Isfjeldsbanken.
jakobslejder (nty. leider stige), søv.,
smækker rebstige fra stængesalingen til
bramstangens underste afsætning. Alm.
betegn, for lodret stålstige på skibe.
jakobslilje (Spre’kelia formo’sissima),
hører til narcisfam. Løgvækst med 1 ei.
et par store, ureglm., purpurrøde
blomster på et langt skaft. México. Dyrkes
i Danm. på friland. Plantens form og
farve sammenlignedes med
Calatrava-ordenens røde kors; opkaldt efter denne
ordens skytspatron Jakob (Zebedæus’
Søn).
jakobsmusling (’Pecten jaco’baeus), en
ved S-Eur. forekommende stor
kammusling. Opkaldt efter apostlen Jakob
(Zebedæus’ søn), hvis sørejser j symboliserer.
Pilgrimme til Santiago de Compostela
syede j på deres klæder (ibskal).
Jakobson, Roman (f. 1896), russ.-Cech.
lingvist, bosat i USA. Banebryder for
den strukturelle sprogvidensk. og en af
grundlæggerne af Prag-skolen.
jakobsstav (efter patriarken Jakob, opr.
om en pilgrimsstav), et især i det 16. årh.
benyttet astron. navigationsinstrument
til måling af himmellegemers højde over
horisonten, j består af en inddelt stav,
langs hvilken en ei. fl. tværstave kan
forskydes, således at der dannes et T. j
holdes, så T’ets fod er lige under øjet, og
tværstangen forskydes, indtil den lige ses
at dække den vinkel, der skal måles.
jakobsstige (Pole’monium coe’ruleum),
art af floxfam. Urt med
fjersnitdelte blade, de i
top samlede blomster er
blå; prydplante i haver,
enkelte steder
vildtvoksende i Danm.
’Jakobstad [-sta(d)], fl.
Pietarsaari, fl. by, v.
Bottniske Bugt, NØ f.
Nykarleby; 8200
overvej. sv. talende indb.
(1945). Træ- og
tobaksindustri. Anlagt 1653.
J. L. Runeberg er født
i J. Jakobsstige.
2173
Jakob 2. af Engl. Frode Jakobsen.
Jakob Ulfsson (d. 1521), ærkebiskop i
Uppsatø 1469-1514, unionstilhænger.
Virksom ved univ.s oprettelse 1477.
jakokse, d. s. s. yakokse,
jaktation (lat. jactatio kasten frem og
tilbage), med., en patients uro og kasten
sig i sengen,
’jakuhøns (tupi-sprog) (Pe’nelope), med
hokkoerne beslægtede, mindre, ml.-amer.
hønsefugle,
ja’kutter, tyrk.talende folk af mongolid
type i Jakutien. Hovederhverv er
kvægavl, telt er sommerbolig, bjælkehus
vinterbolig. Et livskraftigt folk, ca. 250 000,
der endog delvis har jakutiseret russere
i området.
Ja’kutien, ASSR i RSFSR, Sovj., i
NØ-Sibirien omkr. Lena og hovedstaden
Jakutsk. 3,03 mill. km’; 401 000 indb.
(1939), deraf ca. 250 000 jakuter. Stor
guldproduktion.
Ja’kutsk, hovedstad i Jakutien, Sovj., v.
Lena i Ø-Sibirien; ca. 30 000 indb.
Jalåläbåd [d3äla:la:’ba:d] (Djelalabad),
by i NØ-Afghanistan 0 f. Käbul ved
vejen til Khaibar Passet. Sukkerfabrikat,
ja’lape-rod (efter Jalapa, by i México),
den tørrede rodknold af Exogonium
pur-ga. j dyrkes på Jarnaica og Ceylon.
Knoldene indeholder jalapeharpiks, som
udtrækkes og anv. som bestanddel af
afføringsmidler,
jalousi [lalu’si’], 1) skinsyge; misundelse;
2) (samme ord som 1); egl: forhæng, der
skinsygt beskytter mod nysgerrige
blikke), tynde, brede, skråtstillede ei.
indstillelige lister anbragt parallelt, med lille
indbyrdes afstand, hvorigennem lys og
luft har adgang; anv. inden for vinduerne
i st. f. rullegardiner,
jaloux [fa’lu] (fr. af gr. zelos iver), skinsyg,
misundelig.
Jaloux [3a’lu], Edmond (f. 1878), fr.
romanforfatter og kritiker, har i romaner
som Le reste est silence (1911) analyseret
kærlighedens væsen.
’ Jalta, havneby og badested på Krims
SØ-kyst; ca. 30 000 indb. Mildt klima
(årsgennemsnittemp. 13,7°).
Jalta-konferencen, eng. - sovj. - amer.
konference 4.-12. 2. 1945 i Jalta på Krim,
m. deltagelse af Roosevelt, Stalin,
Churchill, samt udenrigsministre og
militærledelse. Fastlagde gennemførelse af
krig mod Tyskl. til betingelsesløs
kapitulation, m. aftaler om zone-okkupationer,
erstatninger, ødelæggelse af ty.
militærapparat, straf over krigsforbrydere. Man
enedes om grundlinierne i kommende
verdensorganisation (aftale om
konference i San Francisco); ordn. af po.
spørgsmål (udvidelse af
Lublin-komi-teen m. repr. f. øvr. demokratiske
partier; sovj.-po. grænsedragn. i hovedsagen
efter Curzon-linien; po. udvidelser
vestover, ikke nærmere fastlagt).
Genoprettelse af demokrati i de befriede eur.
lande; samarb. ml. Tito og SubaSic.
Kurilerne og sydl. Sahalin lovet Sovj.
Regelmæss. møder ml. 3 hovedmagters
udenrigsministre. - de Gaulle protesterede
skarpt, fordi Frankr. ikke havde fået
lejlighed til at deltage i forhandlingerne
som ligeberettiget stormagt.
Jalu, anden stavemåde for Yalu, flod på
grænsen af Kina og Korea.
Jaluit [’d3a:luit], koralø med god havn
bl. Marshall Øerne.
Jamaica [d33’mæik3], brit. ø og
kronkoloni bl. De Store Antiller; 11 500 km2;
1 237 000 indb. (1943). (Kort se
Vestindien): Hovedstad: Kingston. J ligger
S f. Cuba på den undersøiske ryg, der
2174
strækker sig fra Haiti til Brit. Honduras.
Gnm. J strækker sig en indtil 2243 m h.
bjergkæde. Klimaet er tropisk, især
sommerregn. På S-kysten savanne, på
N-siden regnskove med ceder og mahogni.
77% negre og 18% mulatter, samt en del
indere. På de smalle kystsletter drives
landbrug: bananer (7 mill. bundter
(1947); United Fruit Company, Boston),
kaffe, sukker (176 000 t 1946-47), kakao,
tobak, kopra og krydderierne allehånde
og ingefær. - Vidtgående selvstyre m.
folkevalgt Repræsentanternes Hus
(forfatn. 1944). Opdaget 1494; eng. 1655.
Nov. 1940 (traktat 27. 3. 1941) overtog
USA række mil. støttepunkter på J.
Ja’mal ei. Samo’jede-halvøen, halvø i
N-Sibirien V f. Obs munding.
’jambe (gr. iambos), i antik verslære en af
1 kort og 1 lang stavelse bestående
versefod (w-); i moderne svarer hertil 1
tryksvag og 1 trykstærk. Indført i gr. litt.
af Archilochos (7. årh. f. Kr.). Det af 6 j
(opfattet som 3 dobbelt-j) dannede
jambiske trimeter blev det dominerende dram.
versemål i gr. litt.; på da. navnlig kendt
fra Oehlenschlägers »Baldur hin Gode«.
De vigtigste jambiske versemål i nyere
tid er Nibelungen-strofen, aleksandriner,
blankvers og den hermed nærbeslægtede
ty. og nord. 5-fods-j, der urimet er vort
vigtigste dram. versemål, rimet vort
hyppigste metrum i sonet, ottave o. 1.
romantiske strofeformer.
jamboree [djambo’re’, -’ri’] (eng.),
spejderstævne.
James [d3æimz], eng. navn; svarer til da.
Jakob.
James [d3æ:mz], Henry (1843-1916),
amer. forfatter, siden 1876 bosat i Engl.,
en udsøgt stilist og aristokratisk skildrer
af fornemme, internat, prægede kredse i
psyk. romaner som Roderick Hudson
(1876), The American (1877), The
Portrait of a Lady (1881), What Maisie Knew
(1897, da. Hvad Barnet Vidste 1919). Endv.
noveller (da. udvalg Løgneren (1948)).
James [d3æ:mz], William (1842-1910),
amer. filosof og psykolog. Hans
Principles of Psychology 1-2 (1890) var af
overord, bet. for psykologiens udvikling,
hans The Varieties of Religious
Expe-rience (1902) banebrydende for rel.-psyk.
I Pragmatism (1907) og fl. andre skr. var
han en indflydelsesrig forkæmper for
pragmatismen, if. hvilken et begrebs
mening og en teoris sandhed består i
dens konsekvenser for forskningen og
livets praksis. (Portræt sp. 2187).
James Bay [’d3æ:mz ’bæ:], sydl. del af
Hudson Bugten, Canada.
James-Lange’ske teori [d3æ:mz-], teori,
if. hvilken sindsbevægelser (affekter) blot
er oplevelser af organiske (især
vasomo-toriske) forandringer i legemet. Teorien
fremsattes af den amer. filosof William
James og den da. læge Carl Lange.
Jameson [’d3æimsn], Leander Starr
(1853-1917), brit. kolonipolitiker, læge. Foretog
1895 med 500 engl. en mislykket aktion
mod Transvaal.
Jameson [’d3æimsn], Margaret Storm (f.
1897), eng. forfatterinde. Kritiker og
forlægger. Romaner bl. a.: Farewell to Youth
(1928) om krigen og tiden derefter.
Jameson Land [’d3æimsn], forholdsvis
lavt isfrit landområde ml. Scoresby Land
og Liverpool Land, N f. Scoresby-sund
(Ø-Grønl.). Undergrunden består af
trias-og juradannelser.
Jamestown [*d3æimztaun], havnen på St.
Helena.
Jamestown [’d3æ :mztaun], fl. byer i USA,
bl. a. 1) malerisk turistcentrum v.
Chau-tauqua Lake i staten New York; 43 000
indb. (1940), hvoraf mange skandinaver;
2) ubetydelig flække i staten Virginia,
første varige brit. koloni i Amer. (grl.
1607).
Jamieson [’d3æimisn], Thomas Forder
(1829-1913), skotsk geolog, den første,
der forklarede de kvartære
landhævninger som isostatiske på grund af
aflastningen ved indlandsisens smeltning.
Jamin ba’tnÆ], Jules Célestin (1818-86),
fr. fysiker. Arbejder over lysets
interferens. Konstruerede
interferensrefrak-tometer.
2175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
