- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2176,2177,2178

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jammerbugt ... - Japan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jammerbugt

Japan

Jammerbugt, bugten ml. Hirtshals og
Bulbjærg på Vendsyssels Skagerrak-kyst.

Jammerland Bugt, indskæring på
Sjællands V-kyst ml. Reersø og Asnæs.

Jammers-Minde, titlen på Leonora
Christina Ulfeldts beretning om sit fangeliv;
manuskriptet fandtes 1868 og udg. 1.
gang 1869 af S. Birket Smith.

Jammes [3am], Francis (1868-1938), fr.
digter; tilstræber den størst mulige
naivitet; hans digte er præget af naturglæde,
jævn og oprigtig kristen tro.

Jammu [’dsämu:], by i den sydl. del af den
ind. fyrstestat Kashmir; ca. 40 000 indb.;
jernbaneendestation; handel. Også off.
betegn, for staten Kashmir,

1 Jamnitzer, Christoph (1563-1618), ty.
raderer og guldsmed, arbejdede forChr.4.

Jämshedpur (eng. [d3a:m|3d’pu3, [-d3äm-Jsd’pua]),-] {+d3äm-
Jsd’pua]),+} by i prov. Bihär, Hindustan,
V f. Calcutta; 149 000 indb. (1941) (1911:
5700 indb.). Centrum for den ind.
sværindustri; store jern- og stålværker (ä/s af
Indiens jern og al Indiens stål).
Tata-værkerne.

Jan [jan], holl. mandsnavn, udviklet af
Johan(nes).

jan (egl. personnavnet Jan), i kortspil dels
den tabende spiller, der ikke har opnået
et vist antal points ei. stik, dels den
ekstra indsats, den tabende i så fald skal

Janåcek [’jana:tlæk], Leos (1854-1928),
öech. komponist til operaen Jenufa (Jeji
Pastorkyna) (1896-1903). Endv.
operaerne Kat’a Kabanova (1919-21), Vec
Makropulos (1923-24) og Fra Dødens
Hus (opf. 1930) efter Dostojevskij,
or-kester- og klaverværker, kirkemusik,
korværker.

Jane [d3æin], eng. kvindenavn, udviklet
af Johanne.

Janet [3a’næ], Pierre (f. 1859), fr. psykolog
og sindssygelæge, særlig kendt for arb.
over hysteriske tilstande.

Janezfå [’janæ3itl], Anton (1828-69),
slovensk folkevækker; grammatiker,
ord-bogsforf., redaktør.

Jangtsekiang, fordansket stavemåde for
Yang-tze-kiang.

’Janina, urigtig stavemåde for byen
Iöånnina i Grækenl.

Janinet [3ani’næ], François (1752-1813),
fr. kobberstikker, videreførte den af Le
Prince udarbejdede akvatinta-teknik,
som han anv. til farvetryk.

janitsharer [-’tja’-] (tyrk. yeniçeri den
ny milits), tyrk. hærkorps, oprettet 1361.
Rekruteredes af krigsfangne børn fra
Balkan, der på statens bekostn. opdroges
til fanatiske muhammedanere og
undertrykkere af deres eget folk. Fik efth. stor
magt i Istanbul, favoriseredes og søgtes
fra 17. årh. af fornemme unge tyrker;
hypp. ledende i paladsrevolutioner,
indtil Mahmut 2. 1826 udryddede korpset.

janitsharmusik, egl. musik, der hørte
til janitsharerne. Heri var mange
slaginstrumenter såsom bækken, stortromme
og triangel (nu benævnt
janitsharin-strumenter).

Jan Mayen [ja:n ’maian], no. ø i
Nordhavet under 71° n. br. og 8’/s° v. 1. på
den ryg, der forbinder Island og Bjørnøya;
372 km2; bortset fra radiostationens
personale (8 i 1946) ubeboet. Fl. vulkaner,
bl. a. Beerenberg (2267 m); største delen
er isdækket; polarklima. Besøges
jævnligt af fiskere og hvalfangere. Opdaget af
Henry Hudson 1607, opkaldt efter J. M.,
der genopdagede den 1611. 1921
oprettede nordmændene en meteor, station på
øen. Under no. statshøjhed 8. 5. 1929

’ Jannings, Emil (f. 1886), ty. skuespiller,
f. i Schweiz. Deb. 1910, knyttedes 1915
af Lubitsch til filmen og har senere kun
lejlighedsvis optrådt på scenen. »Othello«
(ca. 1922), Mefisto i »Faust« (1925),
»Tartuffe« (1925) er bl. hans ypperste
stumfilmspræstationer. 1925-29 i
Hollywood, f. eks. »Hans Sidste Kommando«
(1927) og »Patriot« (1927). Vendte med
S ternbergs »Den Blå Engel« (1930) efter
talefilmen tilbage til Tyskl.: »Dagen
derpå« (1938), »Den Store Læge« (1939).
Efter 2. Verdenskrig for en
udrensnings-domstol. Derefter østr. statsborger.

2176

Jansen, Cornelis (1585-1638), flamsk
teolog, prof. i Leuven og biskop i Ieper;
hans Augustin (1640) blev
grunddokumentet for jansenismen.

janse’nisme, kat. reformbevægelse i
17.-18. årh., især iNederl.og Fr.,opkaldt efter
Cornelis Jansen, hvis augustinske
opfattelse af synd og nåde står stærkt i
modsætning til den jesuitiske. Dertil
knyttedes en praktisk rel. og moralsk vækkelse,
udgået fra Port-Royal klosteret i Paris,
j-s store navn blev Blaise Pascal. Paven
tog fl. gange stilling imod j og fordømte
dens augustinisme til fordel for
semi-pelagianismen. I Holl. findes et lille
jan-senistisk (kaldet gammelkat.)
kirkesamfund.

Janson, Kristofer (1841-1917), no.
forfatter. Skrev i sin ungdom
Bjørnson-påvirkede bondefortællinger på
lands-mål, Fraa bygdom (1865); var
unitar-præst i Minneapolis 1881-92. Udg. efter
hjemkomsten udvandrerromaner, salmer,
prædikener og rel. pjecer.

Janson, Ture (f. 1880), sv.-fi. forfatter og
journalist. Har skrevet digte, romaner
De ensamma svenskarna (1916), Far till
son (1922) og dramer med Finl.s soc.
forhold og polit, isolation, spec.
problemernes afspejling i den sv.-fi.
akademikerungdoms bevidsthed, som
hovedmotiver.

Janssen, Børge (1867-1933), da. forfatter.
Folkelige hist. romaner, bl. a. trilogien
Christiern 2.s Datter (1908-12); vundet
yndest trods ringe kunstnerisk værd.

Janssen [sä’sæn], Pierre-Jules
(1824-1907), fr. astronom. Vigtige
astrospek-troskop. arbejder. Påviste samtidig med
Lockyer, at solprotuberanserne har
emissionsliniespektre (brintlinier).

Jansson, Eugéne (1862-1915), sv. maler;
stemningsbill. bl. a. fra Sthlm. i
sommernats- og aftenbelysning.

’ janua’r (efter d.rom. gud Janus), 31 dage,
i vor kalender årets 1. måned. Da. navn
glugmåned. - meteor., den 2. vintermåned.
I gennemsnit er temp. endnu faldende.
Variationen i månedens løb er meget lille.
Middeltemp. ligger ml. + 1° og 4- 1/2°;
men variationerne fra år til andet er
store; de højeste og laveste midler ligger
ml. ca. + 5° og — 6’/2°. De højeste
observerede temp. er 10°-llr, de laveste
-7- 23° til 25°. Antallet af dage med
frost er ved kysterne gnstl. 17-18 og
inde i landet 22-23. Gnstl. nedbør
30-60 mm, med afvigelser fra ganske få
indtil 150 mm. Antallet af dage med nedbør
er 11-19, hvoraf 4-8 er snedage.

januarkundgørelsen, kgl. kundgørelse
28. 1. 1852, udformet af C. A. Bluhme:
Der skulle gennemføres fælles forfatn.
for Danm., Sønderjyll. og Holsten med
vidtgående selvstyre for hver af
rigs-delene. Grundlaget for helstatspolitikken
i de flg. år.

1 Janus (lat. janua dør), i rom. rel.
en guddom af den hjemlige kreds, den
gud, der vogter husets indgang og er gud
for al begyndelse. I rom. statskult var
J-s helligdom en dobbeltport, der stod
åben i krigstid og lukket i fredstid. J
afbildes med to ansigter.

Jan van Gent [-fan-], sømandsbetegn. f.
sulen.

Jan van Leiden, egl. Jan Beuckelszoon
(1509-36), leder af en
gendøberrevolution i Münster; proklamerede
tusindårsriget og oprettede et kommunistisk
samfund. Henrettet.

Jap, anden stavemåde for øen Yap
(Caro-linerne).

Japan, jap. Nihon ei. Nippon, ståt
(kejserdømme) på de jap. øer i Stillehavet ud
for Asiens østkyst-omfattende øerne
Hok-kaidö, Honshü, Shikoku og Kyüshü med
nærliggende småøer samt Ryükyü Øerne.
372 330 km2; 78,6 mill. indb. (1948).
Fødselshyppigheden pr. 1000 indb. var
i 1948 34,0, dødeligheden 12,0. Største
byer: Tokyo (hovedstad), Osaka, Nagoya,
Kyoto, Yokohama, Köbe. - Terræn: De
fire store øer, der udgør en mod NV åben
bue ml. Stillehavet og Det Jap. Hav,
er dannet ved tertiær foldning. Bjergene
er stejle, 3/4 af landskabet er stejlere

2177

end 15°. Jordskælv er hyppige (1500
årlig), og der findes over 500 vulkaner,
hvoraf 60 har været virksomme i hist.
tid. Vulkanerne er talrigest i de jap.
alper på Midt-Honshü, der er mødested
for tre foldekæder. Fujiyama er J-s
smukkeste keglevulkan. De jap. kyster
er havnerige. Floderne er korte med
rivende løb i bjergene og bruges til
vanding og i kraftværker. Slettelandet, der
kun udgør 15% af landets areal, er
enten flodsletter ei. fhv. havbund (størst
er Kwantö-sletten ved Tökyö, sletterne
ved Nagoya, Niigata, Osaka-Kyöto og
Sendai); her bor det store flertal af
japanerne. - Klimaet er behersket af
monsunskiftet og de bet. højdeforskelle. En
varm, fugtig sommermonsun fra S og
SØ giver varme og rigelig regn, især på
østvendte skråninger. Om vinteren blæser
en kold, ret tør monsun fra NV og V.
Kun V-siden af bjergene får mere nedbør
(sne) om vinteren end om sommeren.
Klimaet svinger fra temp. til subtrop.
(NØ-Hokkaidö: feb. 4 5,3°, aug. 17,4°;
Tökyö: feb. 2,1°, aug. 25,5°; Nagasaki:
feb. 5,8°, aug. 26,8°). - Plantevækst.
Halvdelen af J er dækket med artsrige
nåle-og løvskove. Subtrop., stedsegrønne skove
med bambus og kamfer når til
Midt-Honshü. Løv- og nåleskovene på
N-Honshü og Hokkaidö yder fortrinligt
tømmer. Træet anv. til tømmer og til
trækul, der er det vigtigste
husholdnings-brændsel. - Befolkning. Det jap. folk er
opstået ved sammensmeltning af Ai’nuer
og senere indvandrede østasiater og
indonesere. Den jap. kultur er uden større
originalitet; styreform, religion, skrift og
kunst osv. stammer fra Kina, hustypen
og de rå fiskeretter fra Indonesien, den
moderne tekn. fra Eur. og USA.
Udvandringen fra J er minimal. 1/2 mill.
af J-s bef. er koreanere. 1945 var 17,6
mill. shintoister og over 40 mill.
buddhister. - Mønt: 1 yen - 100 sen =
1000 rin. - Mål og vægt: Metersystemet
og gl. jap. enheder (1 shaku = 10 sun
= 0,303 m; 1 ri = 36 chö = 3927 km;
1 kan = 1000 momme = 3,75 kg;
1 koku = 100 shö = 180,4 1). - Erhverv.
Landbrug. I 1940 var 43% af befolkn.
bønder, fordelt på 6 mill. ha = ca. 1 ha
pr. familie (34% havde under 1/2 ha).
54% af arealet er vandet og bruges især
til ris, der kun dækker 4/5 af forbruget.
På 40% af rismarkerne tages en
vinterafgrøde af hvede, rug, byg, raps ei.
radiser; det samme dyrkes om sommeren
på de uvandede marker. Kun på
N-Honshü og Hokkaidö kan der ikke tages
to afgrøder årlig. J er selvforsynende
med hvede. I 1943/44 var høsten: 11,4
mill. t ris, 1,1 mill. t hvede og 1,66
mill. t byg. Kun 1/2% af det dyrkede
areal bruges til te, især nær Shizuoka.
Silke avles på midt-Honshü. Landbruget
producerer endv. hør, hamp, tobak,
soya, ærter, taro, batat, mandariner,
æbler, druer, blommer, grønsager m. m.
Kvægavlen er ubet., da der ikke er råd
til at dyrke kreaturfoder. Det meste af
J-s jord er ikke frugtbar.
Landbrugsmaskiner anv. ikke. - Fiskeriet har.
enorm betydn. for folkeernæringen, og
udbyttet er verdens største (1946: 2,4
mill. t); fiskeriet beskæftiger 1 1/2 mill.
mand. - Bjergværksdriften leverer kul
(1940: 56, 1946: 20 mill. t), jern (1940:
3,5, 1946: 0,18 mill. t), stål (1940: 6,9,
1946: 0,55 mill. t), kobber (1940: 96 000,
1946: 25 000 t). Normalt kan J forsyne
sig med 9/10 af sit forbrug af kul, 1/6
jern, 2/3 kobber, 1/3 zink, 1/3 salt og
1/10 olie. Kullene, der ikke egner sig’til
jernudsmeltning, findes på NV-Kyüshü,
jernmalm på Hokkaidö. Stålindustrien
anv. i høj grad gl. jern. Olie fås især
nær Niigata og Akita på NV-Honshü.
-Vandkraften leverede før 2. Verdenskrig
dobbelt så meget elektricitet som
kullene; ca. halvdelen af vandkraften var
udnyttet. - Industri. Overskudsbefolkn.
går som billig arbejdskraft til industrien,
som må importere både uld, bomuld,
stål, gummi m. m. De jap. industrivarer
er billige, men af god kvalitet. Bet.

2178

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0818.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free