Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Japan - Japan-graven - japanlygte - Japanske Hav - japansk kunst - japansk kvæde - japansk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Japan-graven
japansk litteratur
BRT). De tre største havne er Köbe,
Yokohama og Osaka.
Forfatning. Til afløsning af forfatn. af
1889 gennemførtes 3. 11. 1946
nyordning, godkendt af amer. besættelsesmagts
leder MacArthur. Folkets suverænitet
fastslås; kejseren er konstitutionel
hersker. Militærmagt er if. forfatn. afskaffet.
Parlament består af repræsentanternes
hus, valgt på 4 år v. alm. valgret (også
for kvinder), og rådgivernes hus, hvoraf
halvdelen vælges hv. 3. år.
Repræsentanternes hus kan gennemtvinge sin
vilje med 2/3s flertal over for rådg.s hus.
Forfatn. fastslår religionsfrihed, ret til
arbejde, forbud mod børnearb., tvungen
og gratis undervisn., ejendomsret
ukrænkelig, forbud mod tortur, sikkerhed mod
fængsling uden undersøgelse. -
Skolevæsen. Siden 1872 skolet vang fra 7 til
13 år. 45 univ. — Kirke. De vigtigste
religioner er: shintoismen (d. gl. nat. rel.)
m. 17,6 mill. tilhængere, buddhismen, der
kom til J o. 700 e. Kr., m. 40 mill. tilh.
samt kristendommen, der vandt indpas
i 16. årh., senere blev udryddet gnm.
voldsomme forfølgelser og først i den
nyeste tid atter begynder at brede sig.
I øvrigt siden 1889 fuldstændig
religionsfrihed.
Historie. Japanerne er i forhist. tid
indvandret fra fastlandet og fordrev en
tidligere befolkn., Ai’nuerne.
Overleveringen føres sikkert med urette tilbage
til 660 f. Kr. (Kejser Jimmu-Tennö).
Opr. var J et løst stammeforbund, hvor
kejseren, mikadoen, havde ringe magt.
Under påvirkning fra Kina (fra ca. 500
e. Kr.) steg mikadoens magt, især ved
Taika-reformen 645-708, der skabte en
embedsmandsstat efter kin. mønster, og
buddhismen vandt indpas. Fra 9. årh.
til 1868 var Kyöto mikadoens
residensstad. Efterhånden tog visse store
adelsslægter mere og mere magten fra
mikadoen, først slægten Fujiwara, fra ca.
1100 slægterne Taira og Minamoto. Den
virkelige magthaver blev fra 1192
shö-gunen (= overgeneralen), et embede,
der 1192-1219 lå i slægten Minamotos
hænder, 1219-1333 i slægten Höjös,
1338-1573 i slægten Ashikagas. - I slutn.
af 16. årh. øgedes shögun-magten af
Hi-deyoshi (d. 1598) og især Ieyasu (d. 1616),
hvis slægt, tokugawaerne, derefter
fastholdt shögun-stillingen i samarb. m. de
ledende lensmænd (daimyöer). 1542
indlededes port. handel på J. Efter Frans
Xaviers missionsarb. 1549-52 vandt
kristendommen indpas, men Hideyoshi og
især Ieyasu vendte sig mod jesuiterne,
og 1639 blev kristendommen efter
forfølgelser forbudt. Portugiserhandelen
ophørte, mens nederlænderne bevarede
handel m. Nagasaki. I øvrigt afspærrede
J sig fra forbind, m. Eur.; men i 19.
årh. svækkedes shögun-magten, og 1853
tvang USA-flåde J til at åbne et par
havne, hvorefter eur. magter skaffede sig
tilsv. rettigheder. Efter stærk uro og
udslag af fremmedhad styrtede adelen
den sidste tokugawa-shögun, og 1868
samledes magten atter hos mikadoen,
der forlagde sin residens til
shögun-hovedstaden Yedo, nu kaldt Tökyö.
Efter 1868. Mutsuhito 1867-1912,
Yo-shihito -26, Hirohito siden 1926. Til den
nye verdsligt-gejstlige mikadomagt
sluttede sig en række mænd, der ønskede
modernisering af jap. samfund efter eur.
mønster. Lens væsnet afskaffedes, 1884
indførtes trosfrihed, J fik fast dipl.
forbind, m. andre magter, 1889 indførte
den liberale førstemin. Itö fri forfatn.,
dog m. vidtgående hensyn til adelens
særstilling og mikadoens guddommelige
magt. Kapitalstærke forretningsfolk
gennemførte industrialisering, der i 20. årh.
støttet t. billig arbejdskraft gjorde J til
truende konkurrent for eng.
bomulds-industri. Demokrati blev der ikke tale
om. Hær og flåde moderniseredes; efter
konflikt om Korea slog J Kina i krigen
1894-95, hvor J på gr. af Rusl.s holdn.
måtte nøjes med at få Formosa som
bytte. 1902 sluttedes jap.-eng. forbund.
Stormagtsstilling nåede J ved russ.-jap.
krig 1904-05, hvor Rusl., slået v. Port
Arthur, Mukden og i Tsushimastrædet,
afstod sydl. Sahalin og Liaotung-halvøen
m. Port Arthur. 1910 indlemmede J
Korea. 1914 gik J ind i 1. Verdenskrig
på de allieredes side, erobrede ty.
Stillehavsøer og koncessionsområdet
Kiao-chow i Kina, som J fastholdt ved
Ver-saillesfreden trods USAs uvilje.
Samtidig skaffede det sig magt over dele af
Sibirien under d. russ. revolution, men
måtte gradvis rømme det (slut 1923).
Ved Washington-konferencen 1921-22
måtte J anerkende Kinas integritet og
rømme Kiao-chow, og dets styrke i
slagskibe blev sat til 3/5 af USAs. Da
USA lukkede af for jap. emigranter og
prisfaldskrise og
afsætningsvanskeligheder f. jap. industrivarer skabte
vanskeligheder, gennemførte militærledelsen
aggressiv politik mod Kina. Manchuriet,
hvis jernbaner og råstoffer J ønskede at
beherske fuldt ud, blev besat 1931, og
1933 og 1935 øgede J sin magt sydefter.
Kina opnåede en skarp
folkeforbunds-protest mod J, der svarede med at
udmelde sig i 1932.
Flådeoverenskomstsystemet fra 1922 ophørte efter
konference 1935-36. August 1937 gik J over
til åben krig mod Kina, erobrede
Shanghai og store dele af kysten. Kin.
nationalregering i Chung-king støttedes af
Engl.-USA ved leverancer ad Burma-vejen.
Trods mange grænsesammenstød
bevaredes neutraliteten ml. J og Sovj.; 1936
indtrådte J i antikominternpagten, men
1940, da det gik ind i tremagtspagten
m. Hitler Og Mussolini, sluttedes tillige
neutralitetsaftale m. Sovj. Derimod
voksede spændingen ml. J og Engl.-USA;
1 efteråret 1941 rejste min. Töjö krav
om Østasien som jap. storrum. Endnu
mens forhandlinger stod på i USA,
angreb J uden krigserklæring 7. 12. 1941
Pearl Harbor, tilføjede amer. og eng.
marine og luftvåben svære tab, erobrede
1941-42 Hongkong, Filipinerne,
Bagindien m. Burma og Singapore og holl.
Indien, men standsedes på Ny Guinea og
Salomonøerne; J led- fra 1942 svære
nederlag til søs mod USA og kunne trods
Burma-vejens afskæring og sejre i Kina
ikke bøje Chiang Kai-shek. Under
skiftende militærregeringer gik J over i
defensiven mod USA, der punkt for
punkt erobrede de afgørende flyvebaser.
Efter Tyskl.s sammenbrud og USAs
erobring af Okinawa havde de allierede
luftherredømmet i Østasien; 5. 8. 1945
udslettede den første atombombe
Hiroshima, 8. 8. erklærede Sovj. krig og
rykkede ind i Manchuriet, 9. 8. ødelagde
atombombe Nagasaki. Derpå erklærede
J sig villigt til betingelsesløs
kapitulation; dets udsendinge mødte general
MacArthur paa amer. slagskib »Missouri«
2. 9. 1945. J opgav hele sit kolonirige
og begrænsedes til de 4 jap. hovedøer; en
række ledende polit, arresteredes som
krigsforbrydere, og J besattes af
USA-tropper under MacArthurs ledelse. J-s
tab under 2. Verdenskrig var 1 850 000
døde (heraf 1 555 000 militære) og ca.
8 mill. sårede; desuden et samlet
krigs-skibstonnagetab på 1 400 000 t samt
2 252 000 totalt ødelagte bygninger. Dec.
1945 oprettedes fælles allieret råd for
J. 1946 gennemførtes demokratisk
forfatn., der afskaffede kejserens
guddommelighed samt hær og flåde; der
gennemførtes demokratisk landboreform og
indgreb mod de monopoliserede
storforetagender. Fra 1949 moderat-kons. parti
ledende.
’Japan-graven, gravsænkning i
Stillehavet langs Japans og Kurilernes kyst.
9450 m dyb.
japanlygte (A’butilon), plante af
katost-fam. med håndnervede, fligede blade, der
hos nogle former er brogede. Navnet j
skyldes de ejendommelige hængende,
hvide, gule ei. orange blomster. Alm.
stueplante.
Ja’pa’nske Hav, randhav fra Stillehavet
ml. Asien og De Jap. Øer. Største dybde
(2377 m) ved Korea.
japansk kunst. Arkitektur.Trx er det fore-
trukne byggemateriale. De ældste
shinto-templerog paladser består af ikke lakeret
ei. ferniseret træ, de yngre buddhist,
templer af lakfarvet træ. Til disse hører ofte
pagodetårne og særskilt opstillede
tempelporte (torii). Stilen stammer fra Kina.
- Beboelseshusene er med fineste smag
indføjet i små kunstige haver med
dværg-træer. Billedhuggerkunsten indskrænker
sig til buddhistisk tempelplastik
(bronze-statuer og polykrome træskæringer). De
ældste bronzer stammer fra 7. årh.; deres
væsen og form er kin. dog med
umiskendelig jap. nuance. Senere kom fra tid til
anden nye kin. ei. koreanske
indflydelser. Berømt er den 14 m h.
bronzebuddha i Kamakura fra 13. årh. - I 18.
og 19. årh. blomstrede produktionen af
netsuke (fig. i elfenben ei. buksbom træ).
Malerkunst. I 6. årh. e. Kr. indføres fra
Kina rel. buddhistisk kunst, som i 9.
årh. udformes i en national jap. stil,
yamato-ye, der bl. a. kendes fra
Kose-skolens arbejder. Omkr. 100 år senere
begynder den verdslige kunst med hist.
billeder. Senere grundlægges den
nationalistiske Tosa-skole og Kano-skolen, der
indfører det kin. tusch-landskabsmaleri.
Den japanske kunst er overklassebetonet
indtil 17. årh., da Hishikira Moronobu
med Ukiyo-e-skolen skaber en bevidst
folkelig kunst. I 17 og 18 årh. anvendtes
træsnittet til mangfoldiggørelse af jap.
billedkunst. Talr. kunstnere arbejdede
udelukkende med denne
reproduktionsteknik for øje. Omkr. 1760 blev det jap.
farvetræsnit, som har haft stor betydn.
for moderne eur. malerkunst, fuldt
udviklet af Harunobu. Han efterfulgtes af fl.
betydelige kunstnere, bl. a. Utamaro,
Ho-kusai og Hiroshige. Fra 1800 står jap.
kunst under eur. indflydelse. -
Kunsthåndværk. Der kan nævnes lakarbejder:
skriveæsker, inröer (små beholdere med
fl. fag, ofte pyntet med
perlemorsindlæg), røde risvinskåle med
guldlakdeko-ration; snitterier af elfenben og buksbom
(netsuke); sværdprydelser af jern ei. jern
med ædle metalindlæg (parerplader). —
Porcelæn tilvirkedes i Japan fra 16. årh.
efter kin. forbillede i byerne Kyötö, Seto,
Hizen, Kaga, Kutani, Arita. Japans
speciale er dog stentøjet (tedåser, teskåle)
med fineste glasurer. Denne kunst
blomstrer fra 1300-1700, senere mest
eksportvarer. (Hertil tavle).
japansk kvæde (Cy’donia ja’ponica ei.
Chæno’meles lage’naria), art af
kerne-frugtfam. Har skarlagenrøde blomster.
Prydbusk.
japansk litteratur begynder med
japanernes berøring med den kin. kultur og
litt. De ældste bevarede værker er to
hist. annaler fra beg. af 8. årh., heri
findes ca. 200 digte fra 5.-7. årh. I 8. årh.
fik digtn. sin første blomstringstid; efter
kin. mønster samledes tidens bedste digte
i en antologi,»Mannyöshü« (759). I 9. årh.
beg. den klassiske tid i jap. lyrik; med
Mannyöshü som forbillede udgaves en
række off". antologier, den første
»Ko-kin Wakashü« i 905. Omtrent samtidig
fremkom en prosalitt., mest fortællinger,
elskovshistorier, æventyr. Kvinderne
udfoldede en rig litt. virksomhed (Murasaki
Shikibu og Sei Shönagon). I slutn. af 11.
årh. fremkom hist. romaner, men under
den flg. tids stadige borgerkrige forfaldt
den litt. kultur. Eneboeren Kamono
Chömei (1154-1216) har efterladt en
skitsebog »Höjöki« (fra min hytte), og
der findes en række dagbøger og
rejsejournaler. I romantiske krigshist.
berettes om magtkampene; de følger i det hele
de hist. tildragelser, men omformer frit
personernes gerninger og oplevelser. Mest
berømt af disse er »Tenka Taiheiki«
(Fortællingen om den Store Fred), der
beretter om kejseren Godaigos
(1287-1339) forsøg på selv at vinde magten.
I 14. årh. fremkom det lyriske drama,
»Nö«. Under Tokugawa-shögunatet
(1603-1868) kom der ro, og en ny litt.
opblomstring begyndte. Den kin. litt.
dyrkedes på ny, men mod denne rejste
sig en nat. reaktion, og i 18. årh. begyndte
et indgående studium af den oldjap. litt.,
2182
2183
2184
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
