- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2185,2186,2187

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - japansk litteratur - japansk musik - japansk skrift - japansk sprog - japanvin - japanvoks - Japetus ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

japansk musik

Jåuregui y Aguilar

og litteraterne beg. at genoplive
shinto-rel. Inden for den folkelige litt. afløstes de
hist. romaner af naturalistiske,
samtids-skildrende noveller og romaner, der i
behandlingen af kærlighedslivet ml.
levemænd og geishaer udartede til ren
pornografi, så regeringen fl. gange måtte skride
ind. Kyöden (1761-1816) og Bakin
genoplivede den romantisk-hist. roman,
medens Shunsui fortsatte den
naturalistiske kærlighedsroman. Andre forf.
dyrkede den humoristiske roman. I løbet af
17. årh. udvikledes en rig dram. litt.,
hvis største navn er Chikamatsu
Monzaemon (1653-1724). Efter
Tokugawa-shögunatets fald 1868 har den jap. litt.
været stærkt påvirket af de litt.
bevægelser i Eur. og USA.
japansk musik. Den klassiske jap.
musik stammer fra Kina, hvorfra den i det
3. årh. blev indført via Korea. Fra 6.-12.
årh. foregik al højere jap.
musikuddannelse i Kina. Kin. instrumenter har
dannet forbilledet for de jap. I den rituelle
musik i shinto-templerne er bevaret
elementer af den opr. jap. musik. I det jap.
teater har det klassiske drama en
særpræget form for dram. kunstsang, hvor
ariose og recitativiske dele veksler med
hinanden. Grundskalaen er pentaton
med ledetone. I den nyeste tid er der i de
større jap. byer organiseret et musikliv
med orkester efter eur. mønster,
japansk skrift. Da japanerne var
kommet i berøring med den kin. kultur,
optog de også de kin. skrifttegn, der læstes
som de tilsvarende jap. ord, men da de
to sprog er af vidt forsk, bygning, var
metoden meget ubekvem, så man beg. at
anv. visse kin. tegn som stavelsestegn.

Herved opstod i 9. årh. to
syllabarier, hiragana og
kata-kana, men dog vedblev man
i vid udstrækning at benytte
de kin. tegn. Populære bøger
(romaner etc.) skrives
undertiden uden disse, men dette
anses som tegn på ringe lærdom. Da den
j er meget indviklet, har man overvejet
at indføre europ. bogstaver, men indtil nu
uden resultat. Der skrives i kolonner
ovenfra og nedad fra højre mod venstre,
japansk sprog. Man har endnu ikke
med bestemthed fastslået det jap. sprogs
slægtskab med de øvr. asiatiske sprog,
skønt det i sin bygning minder om de
ural-altaiske sprog. Det hører til de
agglutinerende sprog, idet formdannelsen
sker ved suffikser, der ikke indgår nogen
organisk forb. med det bøjede ord. Det
jap. sprog er rigt på dialekter, og der er
stor forskel ml. det litt. sprog (bungo) og
talesproget (kogo)," der også anv. i
populære bøger,
japanvin (■Cissus stri’ata) fra S-Amer.
hører til vinfam. j har tynde stængler og
små femdelte blade; hængeplante,
japanvoks ei. japantalg, et fedtstof der
udvindes af stenfrugten af forsk, arter
rhus, bl. a. paryktræet. Det består
hovedsagelig af palmitin, fri palmitinsyre og
nogle højere tobasiske syrer, er
opløseligt i kogende alkohol, æter ei. ben-

2185

zin og lader sig let forsæbe. Anv. til
voks-tændst., bonevoks, kosmet. midler m. m.
’Japetus (lat. af gr. Japetös, en af
titanerne, fader til Atlas og Prometheus), astron.
Saturns 8 måner,
japon [sa’pä] (fr: Japan) (jap. habutae),
meget tyndt natursilketøj fra Japan,
farves og påtrykkes oftest i Eur. Anv. til
damebeklædning og lampeskærme.
Japurå, Rio [riiu3apu’ra] (i Colombia:
Rio Caquetd), nordl. Amazonas-biflod fra
Colombia (2800 km).
Jardin [dy 3ar’dæ], Karel du, (Dujardin)
(1622-78), holl. maler. Elev af N.
Ber-chem. Har malet landskaber, ofte med
ital. motiver. Raderinger med rig
staffage, bl. a. dyr.
Jardin [sar’dæ], Nicolas-Henri (1720-99),
fr.-da. arkitekt, 1755-70 prof. v.
kunst-akad. i Kbh. Hans virksomhed blev
skelsættende, selvom der tildeltes ham
relativt få arb. Hovedværket,
Frederikskirken forblev ufuldført, men han løste
talrige mindre opgaver på det
beundringsværdigste (interiører, Sølvgadens kaserne,
Bernstorff, Marienlyst, herregårde m. m.).
(III. se Frederiksstaden).
Jardin des Plantes [3ar’dcc de ’plä:t]
(fr., egl: planternes have), det off. navn
Museum National d’Histoire Naturelle,
bot. og zool. have i Paris (30 ha), tillige
mineralogiske, zoologiske og anatomiske
samlinger samt bibliotek. Grl. 1636.
jardiniére [3ardi’njæ:r] (fr. jardin have),
lille skål af porcelæn ei. metal til
blomster. å la j, ret garneret med grøntsager,
jar’go’n (pers. zargün guldfarvet),
ædelsten, farveløs zirkon fra Ceylon,
jargon [Jar’go?/] (fr.), slang særegen for en

bestemt social ei. faglig kreds.
Jarimar, mindre korrekt for Jaromar

(fyrste af Rügen).
Jarkand, fordansket stavemåde for Yar-

kand i Sin-kiang (Kina),
jarl, glnord. ord med bet. fribåren mand,
der ikke hører til de ringere bønder. I
hist. tid betegner j kongens vigtigste
embedsmand, en landshøvding, der selv
har fyrstelig rang.
Jarl, Carl Frederik (f. 1872), da.
civilingeniør. 1912-43 eneansvarlig indehaver
af Øresunds Chemiske Fabriker, fra 1943
adm. dir. for aktieselskabet.
Jarl, Viggo (f. 1879), da. billedhugger;
medl. af »Den Frie Udst.« fra 1914; repr.
i kunstmus. m. Ung Mand m. Slanger.
’ Jarlsberg [-rg], tidl. no. grevskab ved
Tønsberg, oprettet 1673 for Griffenfeld
af tidl. kongsgård, fra 1683 i fam. Wedels
besiddelse. Stamhus fra 1893.
Jarløv, Ejnar (f. 1888), da. læge, overlæge
ved Alm. Hosp., Kbh., 1936. Prof. ved
Kbh.s Univ. 1?42.
’Jar’mers Tårn, eneste rest af Kbh.s
middelalderlige befæstning, synes opf.
ca. 1528, men er senere udvidet. Det er
opkaldt efter Jaromar af Rügen, der 1259
stormede her, i knækket ml. Nørre- og
Vestervold. Udgravet 1884.
’Jarmunrik ei. Jarmerik, glda. navneform

for Jörmunrekkr.
’Jaromar (d. 1260), fyrste af Rügen,
støttede Jakob Erlandsen. Angreb 1259
Sjælland og brød gnm. Kbh.s befæstn,
ved det sen. efter ham opkaldte Jarmers
Tårn, slog en sjællandsk bondehær ved
Næstved, død under et angreb på Skåne,
jaro’sit (efter ,/aroso-kløften i Span.),
K Fe,(OH),(SO^)t, romboedrisk gult til
brunt mineral, der forekommer hyppigt
i malmlejers forvitringszone. I Danm.
findes det som et gult pulver på fladerne
af alunskifer, plastisk ler, moler o. a.
Jaroslav 1. [jara’slaf], russ. storfyrste i
Kijev 1015-54, søn af Vladimir 1., g. m.
Olov Skötkonungs datter Ingegerd.
Deres datter Elsif blev g. m. Harald
Hårde-råde. Hos J blev Magnus den Gode
opdraget. Arvede Novgorod.
Jaro’slavl, by i RSFSR, Sovj., ved Volga
NNØ f. Moskva; 298 000 indb. (1939);

tekstil-, fødevare-, jern- og
gummiindustri; jernbanebro over Volga, flodhavn.
Jaroslavskij [jara’slaf-], Jemeljan (pseud.
f. M. J. Gubelman) (1878-1943), sovj.
politiker. Soc.dem. 1898, medl. af det
komm. partis centralkomité 1921. Udg.
partihist. Formand f. gudløsebevægelsen.

2186

William James.

Jean Jaurés.

jarovi’se’ring (russ. jarovoje forårssæd),

d. s. s. vernalisering.
Jarrow [’d3ärou], havneby ved Tyne,
NØ-Engl.; 31 000 indb. (1939). Store
skibsværfter, papir- og kemisk industri,
jas’mi’n [las-] (fr., opr. pers.)
(Jas’mi-num), slægt af
olie-træfam. Buske med
hvide ei. gule, ofte
stærkt duftende
blomster. 200 arter
i Asien, Afrika og
Australien. Af et
par arter udvindes
j-olie til fremst,
af parfumer. I
haver dyrkes j.
nudi-florum. Busken
Phi-ladelphus kaldes
alm., men urigtigt »jasmin«.
’Jasnaja Pol’jana [pal-], Lev Tolstojs
gods nær Tula, nu museum. Stærkt
medtaget under ty. besættelse 1941.
’Jason, i gr. rel. en heros, især kendt som
fører for argonauternes togt til Kolchis
efter det gyldne skind.
Jaspar [3as’pa:r], Henri (1870-1939), belg.
politiker og jurist. Udenrigsmin. 1920-24,
fortaler for nært samarb. med Fr. 1926
-27 og 1929-31 konseilspræsident.
1932-34 finansminister. Tilh. katolsk parti,
jaspé [la’spe] (fr: jaspisfarvet; flammet,
marmoreret) ei. jasperede stoffer,
flammede stoffer vævet af jaspégarn (garn
spundet af to forsk, farvede forgarn).
’Jaspers, Karl (i. 1883), ty. filosof og
psykiater. Har bl. a. skr. Allgemeine
Psycho-pathologie (1913), Psychologie der
Welt-anschauungen (1919) og
Existenzphilosophie (1938). Tilhænger af Diltheys
»forstående« psyk. og af eksistentialismen.
Hans skrift Die geistige Situation der Zeit
(1931) fik stor udbredelse i Tyskl.
jasperware [’dsäspawæa] (eng. jas per
jaspis + ware stentøj) ei. jaspisware, d. s. s.
det tofarvede Wedgwood-stentøj.
’jaspis (hebr.), ugennemsigtig, tæt, stærkt
farvet kvarts; forekommer som lag og
knolde i sedimenter. Anv. til smykker,
jaspo’pa’l, rød til brun jernholdig opal

(opkaldt efter ligheden med jaspis).
Jassy [’jasi], ty. navn på Ia?i i Rumænien.
’Jastrau, Richard (1828-1902), da.
operasanger (lyrisk og dram. tenor). Deb.
1859 i Italien. 1864-88 knyttet til Det
Kgl. Teater i Kbh.
Jastrau, Viggo (1857-1946), da. maler,
illustrator og udst.ekspert; 1888-1939
insp. v. Kbh.s Kunstforening.
Jäszberény [’ja:s’bære:nj], ung. by 0 f.
Budapest; 31 000 indb. (1941). Handel
med landbrugsprodukter,
jät [d3a:t], talrigeste kaste (bønder) i Räj-

putäna, Indien,
jata’gan (tyrk.), et i Orienten navnlig
tidl. alm. anv. kort, bredt, tveægget
hug-el. stødvåben.
Jätaka [’d3a:-] (päli: fødselslegende),
buddhistiske fortællinger om Buddhas
tidligere inkarnationer, mest i
dyreskikkelse, og de eventyr, han da oplevede,
jatrofy’sik (gr. iatrös læge), en med.
retning grl. i 17. årh. af den ital. astron.
Giovanni Borelli (1608-79), der ville
forklare de biol. processer ud fra fys. love.
jatroke’mi’ (gr. iatrös læge), en med.
retning, grl. i 17. årh. af Franciscus (de le
Boe) Sylvius, der ville forklare de biol.
processer som kem. reaktioner,
jaune brillant [3o:n brijä:t], d. s. s.

kadmiumsulfid.
Jåuregui y Aguilar [’faurægi i agi’lar]
(1583-1641), Juan de, sp. digter og maler.

2187

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free