Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jern
jernbaneskolen
jern, kem., lat. ferrum, grundstof, Kem.
tegn Fe, atom-nr. 26, atomvægt 55,8, vf.
7,9, smp. 1535°, kp. 3000°, valens 2
(ferroforbindelser), 3
(ferriforbin-delser) ei. 6. Hvidt, ret blødt
magnetisk metal, j angribes efterhånden af
atm.s fugtighed, ilt og kulsyre (ruster),
det opløses let af stærke syrer under
brintudvikling, j-s salte er farvede, j fore-
Blok af tellurisk jern fra Uivfaq, Disko.
kommer sjældent frit i naturen, men
meget udbredt og i rigelig mængde som
kem. forb. Gedigent som mineral
forekommer j i meteorjern og i basalt på
Disko i Grønl.; grønl. j fandtes 1870 af
Nordenskiöld ved Uivfaq (blok på 20 t,
nu i Sthlm., på 7 t i Kbh. (Mineral.
Museum)). Indeholder nikkel og kulstof.
-j findes overalt i jordbunden og er nødv.
for de fleste organismer. I størst mængde
forekommer j som ferrioksyd (jernglans,
hæmatit), j-mellemilte (magnetjernsten)
og ferrokarbonat (jernglans) samt
j-di-sulfid (svovlkis), j fremstilles især af de
tre førstnævnte. Fremstillingen sker i
højovne v. reduktion m. kulilte, frembragt
af iblandetkoks. j har været kendt og anv.
fra forhist. tid. Det anv. sjældent rent.
De forsk. anv. arter af j og stål er kem.
forb., blandinger og legeringer af j med
kulstof og talr. metaller,afhængig af
anvendelsen. - Erhvervsgeografi, j er det
mest anv. metal. Verdensproduktionen
af råjern, der i 1939 var 102 mill. t,
var i 1947 (takket være
produktionsfor-øgelsen i USA) steget til ca. 118 mill. t.
De største producenter er opført i
nedenstående oversigt.
Produktion Produktion
1939 1948
mill. t. mill. t
USA........ 32,4 55
Sovj......... 15,6 14(?)
Engl......... 8,1 9,4
Frankr....... 8,0 6,6
Tyskl....... 20,2 6
(inkl. Østr.)
Belgien...... 3,1 3,9
Canada...... 0,8 2,1
Luxembourg . 1,8 2,6
techoslov. ... 1,6 1,7
Sv.s produktion af jernmalm er ca. 8
mill. t.
USAs vigtigste forekomst (jernglans)
ligger N og V f. Øvre-søen, hvorfra
malmen via Duluth sejles til Erie-søen og
derfra pr. jernbane til udsmeltning i det
appalachiske kulfelt (især Pittsburgh).
Mindre mængder udsmeltes i Chicago og
Gary med kul fra Illinoisfeltet. Højovne
i Cleveland, Buffalo og Duluth modtager
kul som returfragt. P. gr. af den
kolossale produktion ventes lejerne at være
udtømte mellem 1970 og 1980; nye lejer
er fundet i Labrador. Mindre j-lejer
findes i Pennsylvania (Scranton, Bethlehem)
og Alabama (Birmingham). - Sovj.s
j-malme er af høj kvalitet, fortrinsvis
magnetjernsten og jernglans. Hovedfeltet
ligger i Ukraine ved Krivoj Rog, hvis malm
udsmeltes i Donets-kulfeltet. Fra 1933
udnyttes forekomsten i S-Ural ved
Mag-nitogorsk i øget omfang. Tidl.
udsmeltedes malmen herfra med kul fra
Kuznetsk-området (over 2000 km borte); nu anv.
2200
også kul fra det nye felt ved Karaganda
i Kazahstan (1000 km borte). Af mindre
format er jernmalmprod. iMidt-Ural ved
Sverdlovsk (udsmeltning bl. a. m.
trækul) og Kertj (udsmeltning i Mariupol
m. donetskul). - Frankr.s (og Eur.s)
største jernlejer ligger i Lorraine. En del af
malmen udsmeltes i fr. kulfelter, men
hovedparten føres til udsmeltning i belg.
og ty. højovne. - Malmen fra Kiruna og
Gällivare i N-Sv., der er magnetjernsten
m. ca. 70% rent j, eksporteres normalt
over Narvik og Luleå til udsmeltning i
Tyskl. og Engl., mens det meste af
malmen fra MI.-Sv. udsmeltes på stedet,
elektr. ei. m. trækul (f. eks. i Domnarvet).
- De eng. jernmalme er af dårligere
kvalitet, væsentlig brunjernsten. Lejerne
strækker sig fra Northampton til
Cleveland. Udsmeltning sker, foruden i
j-lejerne, i kulfelterne og Middlesbrough
(importeret jernmalm). - Tyskl.s j-felter
ligger langs Sieg og Lahn, og
udsmeltningen sker i Ruhrdistriktet. - Andre
eur. j-lande er Spanien (Bilbao), No.
(Kirkenes), Polen (Sl^sk) og Ital.
(Elba). - Asiens vigtigste jernmalmlejer
ligger i N-Kina, Indien og Malaya, Afr.s
i Atlaslandene, S-Amer.s i Brasilien
(Ita-bira) og Austr.s v. Spencer Bugt (Iron
Knob).
jern, med., anv. som lægemiddel fra
oldtiden, navnlig mod blodmangel. Hertil
anv. i vore dage divalente j-salte
(ferro-salte), der oftest gives i opløsninger og i
reglen blandet med andre stoffer enten
for at forstærke virkningen ei. bedre
smagen. Ferriklorid virker blodstillende.
Jernalderen, det afsnit af oldtiden, hvor
jern var det vigtigste materiale til
redskaber og våben, i Norden tidsrummet
fra ca. 500 f. Kr. til 1000 e. Kr., i
Forasien og Ægypten mere end 1000 år
tidl. Danm.s J opdeles i æ. J med
afsnittene keltisk tid 500-1, rom. tid 1^*00
og y. J med germ. tid 400-800,
vikingetid 800-1000, hvilke afsnit igen er
opdelt i en æ. og y. periode. Inddelingens
betegn, angiver de forsk, indflydelser,
først den keltiske (Hallstatt, La Tene),
senere den rom. og provinsialrom., der
afspejler sig i talrige importsager (Hoby,
Juellinge, Hågerup), så den germ. tid,
hvor den fremmede påvirkning
omsmeltes til selvstændig nord. kunst
(brakteater, dyreornamentik), der
videreføres i vikingetiden, Nordens store
eks-pansionstid, hvor forb. med hele Eur.
knyttes og større handelsbyer anlægges
(Hedeby, Birka).
J betegner i store områder i Danm.
en ny tid, idet man nu ikke som i
bronzealderen var afhængig af handelsfolket,
der stod for metalimporten, eftersom de
enkelte bondesamfund nu kunne
udvinde jern af hjemligt materiale,
myremalm, hvilket bl. a. bevirkede en
opblomstring af bondekulturen på meget
bred basis, først og fremmest i Jylland,
hvor myremalm var lettest tilgængeligt.
Iæ. J er der da også sket en bet. udvidelse
af de dyrkede områder. Talrige
landsbyer fra denne tid er fundet og udgravet.
(Hertil tavle).
jernalun (jern -(- alun),
ferriammonium-sulfat, har violette krystaller.
jernbakterier, bakterier, som omdanner
opløste jernsalte til uopløselige forb.;
disse kan danne aflejringer i jorden og i
vandrør, som herved kan tilstoppes.
jernbane, trafikmiddel, som anv. en spec.
indrettet sporbane, nemlig et anlæg af
stålskinner, og køretøjer, forsynet med
til denne sporbane spec. byggede hjul. Den
første j blev taget i brug 1825 ml.
Stock-ton og Darlington i Engl.; togene var
til dels hestetrukket. Den første j med
udelukkende lokomotivdrift blev banen
Liverpool-Manchester (1830). Den første
j i det da. monarki blev åbnet 1844 ml.
Altona og Kiel, den første j i det egl.
kongerige blev anlagt ml. Kbh. og
Roskilde og åbnet 26. 6. 1847. Før 2.
Verdenskrig regnedes der med, at verdens
j-net androg ca. 1 323 455 km, heraf i
Eur. 408 938 km, Arner. 625 456 km,
Asien 165 985 km, Afr. 73 917 km og
Austr. 49 159 km.
220I
jernbanedrift, den del af jernbane
væsenet, som omfatter togenes formering og
fremførelse ved motorisk kraft, j i egl.
forstand omfatter således
stationstjene-sten, tog- og lokomotivtjenesten,
vedligeholdelsen af banelegeme og spor,
signal-og sikringsanlæg, telefon- og
telegrafanlæg samt af driftsmateriellet. De vigtigste
reglementer for j ved DSB er
sikkerheds-reglementet af 1935 og signalreglementet
af 1944.
jernbanefløjl, d. s. s. corduroy.
Jernbaneforbund, Dansk, fagl.
organisation f. DSBs tjenestemænd af
funktionærklassen. Grl. 1899. Ca. 8400 medl.
Jernbaneforeningen, fagl. organisation
f. DSBs tjenestemænd i 1.-12. og 17.
løn-ningsklasse. Grl. 1891. Ca. 4400 medl.
Undt. fra medlemsskab er
lokomotivførere, banearbejdere, portører, togbetjente
o. 1. samt personer i en række stillinger,
hvortil postbude kan avancere,
jernbanefrimærker anv. til frankering
af banepakker, j blev indført i 1865 af de
dav. jysk-fynske baner samtidig med
indførelsen af frimærkepakker. De første j
var trykt på alm. papir, først senere gik
man over til at bruge et særligt
vandmærkepapir. j udstedes både af DSB og
af privatbanerne; de findes f. t. i 11 forsk,
værdier fra 5-180 øre.
jernbanefærge, skib, spec. indrettet med
spor på hoveddækket, til overførelse af
jernbanevogne. Jernbanefærgelejer,
særl. anlægspladser for jernbanefærger.
Forb. ml. land og færgens vogndæk sker
ved en færgeklap - en slags bevægelig
bro, som er forsynet med spor, og hvis
forende kan sænkes og løftes, idet
højden af færgens vogndæk skifter efter
vandstanden, belastningen af færgen m.v.
De egl. bolværkskonstruktioner i j. må
være ret kraftige, men tillige fjedrende,
da jernbanetrafikkens præcision kræver,
at jernbanefærgerne skal lægge til i j.
under alle vejr- og strømforhold,
jernbanekommissarius, embedsmand
1 min. for offentl. arb., som er formand for
besigtigelses- og
ekspropriationskommissionen ved anlæg af jernbaner.
jernbanekoncession, en af min. for
offentl. arb. i h. t. herom gæld. lov til
private personer ei. selskaber udstedt
bevilling til anlæg og drift af en
jernbane-jernbanekøreplaner, grundlaget for
afviklingen af toggangen. I j er angivet
togenes ankomst- og afgangstider, henh.
passagetider på stationerne samt togart,
togbelastning, de dage, på hvilke vedk.
tog kører, m. v. j opstilles både i grafisk
og tabellarisk form. Ved grafiske j anv.
et koordinatsystem med tiden som
ordinat og stedet som abscisse. I dette system
indtegnes togene; disse j er kun bestemt
til tjenstlig brug. Med den grafiske j som
grundlag udarbejdes de tabellariske j:
tjenestekøreplanen, som bl. a. indeholder
alle godstog, tomme tog, enkeltkørende
lokomotiver m. v., opslagskøreplanerne,
som opslås på stationerne til brug for de
rejsende, og publikumskøreplanerne, som
sælges. Rammerne for de internat, forb.
fastlægges på internat,
køreplanskonfe-rencer, som afholdes regelmæssigt 1 ei.
2 gange om året. I alm. deles året i to
køreplansperioder: sommerperioden (ca.
15. 5.-1. 10.) og vinterperioden (ca. 2. 10.
-14. 5.).
jernbanelæge, i Danm. en ved
statsbanepersonalets sygekasse ansat læge;
også: den af jernbaneadmin. ansatte læge
for banens personale,
jernbaneoverenskomster,
internationale, afsluttes ml. større ei. mindre
grupper af lande for at fremme den internat,
jernbanetrafiks afvikling, j omfatter
f. eks. personbefordring, godsbefordring,
person-, rejsegods-, post- og godsvognes
bygning og udstyr, benyttelse i
fremmede lande, banernes tekn. anlæg m. v.
jernbanerådet, nedsat i h. t. lov om
styrelsen af statsbanerne af 25. 2. 1925, har
til opgave at udtale sig om principielle,
statsbanerne vedr. spørgsmål, om hvilke
min. for offentl. arb. begærer rådets
erklæring. j består af 17 medl., som vælges
for 5 år ad gangen,
jernbaneskolen ved DSB, åbnet 1903,
2202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
