- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2206,2207,2208

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jern ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jerndorf! jernmalm

cersbill. fra de slesvigske krige (Rye,
Bülow m. fl.); fremragende illustrator,
bl. a. Drachmanns » Troldtøj«.

Jerndorff, Peter (1842-1926), da.
skuespiller og operasanger (tenor). Tog 1870
med. embedseksamen. 1871-1923 ved
Det Kgl. Teater. Sang så krævende
operapartier som Farinelli, Faust,
Vilhelm Meister o. a. Udførte præget af
kultur, værdighed, men ofte også af et
varmt lune skuespilroller som Castbjerg
i »Den Gamle Præst«, pastor Manders i
»Gengangere« og figurer i da. lystspil
(Holberg, Heiberg og Hostrup).
(Portræt sp. 2210).

Jerndorff, Povl (1885-1933), da. maler,
søn af Aug. J; figurkompositioner,
landskaber og portrætter; søgte fornyelse i
ægypt. og indisk kunst, men gik i stå i
teoretiske spekulationer.

jernfilt, hård filt, der til hemning af
vibrationer indlægges under maskiner ei. i
maskinfundamenter.

Jernfondet, fond stiftet 1902 af da.
sønderjyder til støtte f. da. arb.
(forsamlingshuse, retshjælp, studiehjælp,
valgagitation); ledende: Julius Nielsen. Efter
Genforeningen tilfaldt J-s midler da.
mindretal S f. grænsen.

jernforbindelser, se ferri- og ferroforb.

’Jerngarden (rum. Garda de Fier), rum.
antisemitisk-fascistisk bevægelse, stiftet
1927 af Codreanu. I skarp konflikt m.
reg. efter 1933, opløst s. å., men fortsat
illegalt; efter Codreanus død 1938 ledet
af Horia Sima. Fremtrædende efter 1940,
forbudt efter nederlaget 1944.

jerngarn, stærkt appreteret, glansfuldt
bomuldsgarn.

jernglans, FetO,, sort romboedrisk
mineral med brunrød streg og hårdhed 6, i
finkornet form er den blødere og rød
(rødjernsten, rød okker), j er en vigtig
jernmalm (USA, Skandinavien). Fint
fordelt j giver de fleste røde bjergarter deres
farve.

jernglimmer, skællet varietet af
jernglans, forekommer bl. a. i j-skifer
(ita-birit).

jerngnejs, rødlig gnejs fra SV-Sv.s
grundfjeld.

jernhårde lønningslov, Lassalles
betegn. f. den klassiske nationaløkon. teori
(især fremhævet af Ricardo) om, at
arb.s-lønnen altid må ligge på
eksistensminimum.

jernilte, d. s. s. ferrioksyd.

’Jernit, gl. navn for Frijsenborg.

jernjomfruen, formodet middelald.
torturinstrument. Forevistes tidl. i
Nürnberg (uægte).

Jernkansleren, tilnavn til Otto v.
Bismarck.

jernkloridbomuld, vat, præpareret med
ferriklorid; blodstillende; fremkalder
koagulation af blodet og en overfladisk
ætsning af såret.

jernkonstruktioner, anv. til broer,
kraner, tårne, bolværker, flydedokker,
gasbeholdere m. m. og også til husbygning.
j udførtes i begyndelsen af støbejern ei.
smedejern, nu næsten altid af stål. j må
beskyttes godt såvel mod rust som mod
direkte ildpåvirkning, idet jernet ved ret
lav temp. (500-600° C) mister sin
bæreevne. Bjælkelag af jern vil i tilf. af
ildebrand kunne ødelægge murene. (111.
under bro).

Jernkontoret, en 1747 grl. institution,

Kort over v e rd e ns p r od uk t i o n e n af jernmalm 1939, som er det sidste år, for
hvilket der ved leksikonnets udgivelse kunne skaffes pålidelig og fuldstændig statistik.
Kvadraterne angiver malmens metalindhold. - Udarbejdelse J. Humlum.

Jernkorset.

August Jerndorff: Arkitekten Thorvald
Bindesbøll i en Granskov på Kullen.
1889. (Kunstmus.).

som næsten alle sv. jernværker er
tilsluttet. J driver skoler og et stort
forskningsinstitut, hvis arbejder offentliggøres
i »Jernkontorets annaler«,
jernkorset, opr. preuss, orden, stiftet
1813 for mil.
fortjenester. Fornyet 1870 og
1914, samt som ty.
orden 1939. Opr. 3 kl.
1939 tilføjedes et
ridderkors samt egeløv,
sværd og brillianter til
de højere klasser,
jernkrone, den
lombardiske, en krone,
der opbevares i
domkirken i Monza. Den
består af en med ædelstene
prydet guldring, der er lagt om en smal
jernring, som siges at være smedet af en
af naglerne fra Kristi kors. j blev fra 6.
årh. benyttet ved kroningen af de
lombardiske konger,
jernkulstoflegeringer, teknikkens
vigtigste konstruktionsmateriale i form af
stål (indtil 1,7% kulstof) og støbejern
(2,5-4% kulstof). Jern er det eneste
brugsmetal, der legerer sig med kulstof,
hvorved der alt efter kulstofindholdet
og varmebehandlingen kan dannes et
righoldigt udvalg af strukturer med
stærkt afvigende egenskaber f. eks.
i henseende til
hårhed, styrke,
sejghed,
magnetiske egenskaber
etc. Rent jern
optræder alt efter
temp. i fl. såk.
allo trope
modifikationer; v. alm.
temp. er det
magnetiske a-jern ei.
ferrit bestandigt;
det omdannes ved
768° C til /3-jern,
der ved 906°
omdannes til y-jern
og dette
endelig ved 1401° til
S-jern. Mens rent
jern smelter ved
1528° C, synker
smeltepunktet ca.
100° for hver %
optaget kulstof.
Med 4,2% kulstof
har legeringen sit
laveste smeltep.:
1146° (eutektisk

blanding). Ved afkøling til denne temp.
vil denne jernkulstofsmelte pludselig
størkne til en legering: ledeburit (en
blanding af austenit og fine krystalnåle af
cementit). Ved fortsat afkøling
omdannes austeniten til perlit, en legering af
jern (ferrit) og cementit. Cementit (Fe,C)
er hård og skør, må undgås i støbejern.
Hertil anv. derfor »undereutektoidiske«,
d.v.s. kulfattigere legeringer, som ved
hurtig afkøling giver hvidt støbejern,
ved langsom afkøling grafit i stedet f.
cementit (gråt støbejern).

jernmalm, de mineraler, der brydes til
jernudvinding. Jernindholdet skal være
mindst 30%. De vigtigste j er jernglans,
magnetjernsten, brunjernsten og
jernspat. Magnetjernsten forekommer især i
store lejer i grundfjeldet (Gällivare,
Kiruna) ofte ledsaget af jernglans (Ml.-Sv.).
Ligeledes i USA og Canada mægtige
forekomster (Øvre Søen, mest rødjernsten).
Brunjernsten danner minettemalmen i
Lorraine og s. m. rødjernsten j-feltet ved
Bilbao i Span. Jernspat brydes som
ler-jernsten, især den sorte blackband, Engl.s
vigtigste j (se også jern,
erhvervs-geogr.).

jernmangel, bot., jern er nødvendigt for
alle planter, j (blegsot, klorose) kan
optræde på kalkrig bund, hvor jern er
vanskeligt tilgængelig.

Jernkulstofdiagram med angivelse af strukturbestanddelene,
kulstofprocenten og de forsk, overgangstemp. E og E’ er henholdsvis
eutektisk og eutektoidt punkt. Den stiplede linie angiver
forholdene ved meget langsom afkøling (grafitdanne!se).

2206

2207

2208

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free