Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jernmasken, manden med ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesabel
Jesus Siraks Søns Visdom
■Jesabel, kongedatter fra Tyrus, g. m.
kong Akab i Nordriget. Profeten Elias
bekæmpede hendes favorisering af
Baal-kulten. Hun dræbtes ved Jehus revolution.
Je’saja, judæisk profet, d. s. s. Esajas.
Jesenik [’jæsænji:k], ty. Gesenke, sydøstl.
del af Sudeterne i den £ech. landsdel
Slezsko (Schlesien); højeste punkt:
Pradéd (1490 m).
Je’senin, Sergej (1895-1925), sovjetruss.
lyriker, »den sidste bondedigter«, skrev
i et stærkt billedrigt og samtidig folkeligt
sprog.
Je’sider, europidt folk af ukendt herkomst
i Kurdistan, med ejendommelig religion,
en blanding af gl.-persiske, kristne og
muhamedanske forestillinger.
Jeso, anden stavemåde for Yezo.
Jespersen, i/akon (f. 1891), da.
embedsmand; fra 1937 departementschef i
han-delsmin., næstform. i nationalbankens
bestyrelse.
Jespersen, Henrik (1853-1936), da.
landskabsmaler; bl. a. bjergmotiver.
Jespersen, Johs. (f. 1881), da.
landøkonom; 1923 prof. i husdyrbrug ved
Vet.-og Landbohøjskolen. Har i en lang række
fersøgsberetninger ydet et stort bidrag
til rationel og økon. fodring af vore
husdyr.
Jespersen, Olfert (1863-1932), da.
musiker. 1898-1929 kapelmester i Zool. Have.
Komp. bl. a. operetten Molboerne (1898)
og revymelodier.
Jespersen, Otto (1860-1943), da.
sprogforsker. Var blandt foregangsmændene
inden for moderne fonetik; Fonetik
1897-99). Talrige arbejder om eng. sprog:
Modem English Grammar 1-6 (1909—46);
Growth and Structure of the English
Language (1905). J interesserede sig stærkt
for sprogets væsen og hele
udviklingsme-kanisme: Sprogets Logik (1913); The
Phi-losophy of Grammar (1924). I
sammenhæng hermed stod hans interesse for
børnesprog : Nutidssprog hos Børn og Voksne
(1916). Endv. interesserede J sig levende
for sprogundervisning og fik ved sin bog
Sprogundervisning (1901) og sine meget
brugte lærebøger i eng. og fr. stor bet. for
sprogundervisn.s reformering i de da.
skoler omkr. 1900. (Portr. sp. 2210).
Jespersen, Svend (f. 1895), da.
billedhugger; bl. a. buste af Frederik Jensen
(kunstmus.).
Jespersen & Pio, da.-forlag, grl. 1865
som E. Jespersens forlag. Dets speciale
var i beg. børne- og ungdomsbøger. 1898
blev Halfdan J. (f. 1870) leder og
gennemførte 1928 sammenslutningen med
Pios forlag. Dyrker moderne skønlitt.
med den lettere underholdningsroman
som hovedområde.
Jessen, Axel (f. 1868), da. geolog;
statsgeolog 1897-1938. Undersøgelser over
Vendsyssels geologi, marskdannelse. Udg.
fl. kortblade.
Jessen, Børge (f. 1907), da. matematiker.
1935-42 prof. ved Danmarks Tekn.
Højskole, fra 1942 ved Kbh.s Univ. J-s
videnskabelige produktion omfatter mange
grene af den mat. analyse og geometrien.
Udgav 1939-41 Lærebog i Geometri.
Jessen, Carl Wilhelm (1764-1823), da.
søofficer. Kommanderede orlogsskibet
»Prins Christian Frederik«, der 22. 3.
1808 indhentedes af engl. ud for Sjæll.s
Odde og efter heltemodig kamp blev
vrag. Den sårede J fangedes. 1822-23
guvernør på St. Thomas.
Jessen, Christian von (1817-84), da.
embedsmand. Jurist, 1859-60
indenrigs-min. under Rottwitt, borgmester i
Horsens 1859-84. Nægtede 1864 at udskrive
krigsfornødénheder til fjendtl. hær,
dødsdømt ved krigsret, fængslet i Rendsborg.
Jessen, £dwin (1833-1921), da.
sprogforsker. Var meget selvstændig i sfn op»
fattelse, yderst kortfattet i sin
fremstilling og altid skarpt polemisk. Har
skrevet om lydlære, metrik, da., eng. og oldn.
sproghist. Da. Etymol. Ordbog (1893).
Jessen, Franz von (1870-1949), da.
journalist og forfatter; udd. i Frankr.Medarb.
v. »Nat. Tid.«. 1897-1910 og 1930-44;
red. v. »Le Temps« og »Berl. Tid.«s
korrespondent i Paris 1914-30, siden 1944
knyttet til Berl. Tid. J-s eneste skemlitt.
2212
Jens Jessen. M. A. Jinnah.
arb., romanen Katja (1912), overs, til fl.
sprog. J indtog talr. tillidshverv og skabte
sig alm.- anseelse som journalist og hist.
forfatter. Red. af Håndbog i det
Nordslesvigske Spørgsmåls Hist. (1901),
Håndbog i det Slesvigske Spørgsmåls Hist. 1-3
1900-37 (1938); En Slesvigsk Statsmand
(om Th. B. von Jessen) 1-3 (1930—41);
erindringer: Mit Livs Egne, Hændelser,
Mennesker 1-5 (1943-46).
Jessen, /ens (1854-1906), sønderjysk
redaktør. Lærersøn fra Vestslesvig,
se-minarie- og realskolelærer; fra 1875
knyttet til »Flensborg Avis«, som J
redigerede fra 1882 og med stor journalistisk
dygtighed gjorde til førende da. organ i
Sønderjyll. Ustandselig forfulgt af ty.
myndigheder med bøder og
fængselsstraffe. Modstander af H. P. Hanssen,
frygtede følgerne af dennes smidigere
taktik; 1901-06 ty: rigsdagsmand. (Portr.)
Jessen, Knud (f. 1884), da. geolog og
botaniker. Afdelingsgeolog v. Danm.s
Geologiske Undersøgelse 1917-31. Prof. v.
Kbh.s Univ. og direktør f. Bot. Have
1931. I Carlsbergfondets direktion fra
1937. Arbejder bl. a. över klima og
vege-tationsforandringer i N- og V-Eur. S. m.
A. Mentz medudgiver af Vilde Planter i
Norden (1937-40).
Jessen,77iomas ßalthazar von(1648-1731),
da. diplomat. Sønderjysk præstesøn, fra
1677 ansat i ty. kancelli; bidrog til
besættelsen af Gottorp 1684-89;
franskvenlig. Gik af efter nederlaget 1700.
Diplomat i Polen 1703-06; 1713-31
præsident for slesv. regering og overretten
på Gottorp.
’Jessner, Leopold (1878-1945), ty.
sceneinstruktør. Deb. som iscenesætter 1905,
i mellemkrigsperioden en af de store
eksperimentatorer i den berlinske
teaterverden, 1919-30 v. stats teatret. 1933 i
landflygtighed som jøde. Død i USA.
Jesu Barndoms Bog, rel. da. folkebog
med kilde i apokryfe ev. og med ty.
forlæg; trykt 1508.
Jesu brødre, Jakob, Josef (ei. Joses),
Simon og Judas. Jakob (ikke identisk
med apostelen J.) blev leder af
menigheden i Jerusalem og led senere
martyrdøden; han nævnes som forf. af
Jakobs-brevet, Judas som forf. af Judasbrevet.
Jesu hellige hjerte dyrkes i den kat.
kirke som udtryk for Kristi kærlighed;
kulten opstod i 17. årh. 1800 stiftedes
ordenen J-s damer, der opdrager unge
piger i sine ordenshuse.
jesu’itterordenen, lat. Societas Jesu,
fork: S. J., kat. munkeorden, stiftet 1534
af Loyola, stadfæstet 1540. Oprettet som
et led i modreformationen; formålet var
kamp mod kætteriet, for pavemagten;
midlerne var prædiken, undervisning og
påvirkn. gnn. skriftestolen. Organiseret
militært medordensgeneralen i Rom i
spidsen. Novicerne optages først efter meget
omfattende uddannelse og vanskelige
prøver (exercitia spiritualia, lat: åndelige
øvelser), j dominerede
Tridentinerkonci-liet; de missionerede i Kina og bl.
indianerne (Paraguay); j-s skoler var berømte
for deres pædagogik. Angrebes voldsomt
af Pascal for kasuistisk moral.Under
rationalismen forbødes j i fl. stater og
ophævedes 1773 af paven; genoprettet 1814.
Har siden støttet ultramontanismen.
-Til Danm. kom j 1872. - j havde 1946
28 000 medl.
jesu’itterstil, overdrevent svulmende og
overlæsset barok, yndet af
jesuitteror-denen; som kirkestil især anv. i latinsk
Amer.
2213
jesu’ittisk, vedrørende jesuitter; snu,
listig, skinhellig.
Jesus (gr. omdannelse af aramæisk Jeshu
= hebr. Josua). Som kilder til J-s
liv tjener kun ev. (4- det stærkt
forfatterprægede Joh.). De apokryfe ev.
indeholder ingen pålidelige overleveringer,
og i ikke-kristelige kilder findes kun få
og knappe antydninger. De tre ev.
er nedskrift af mundtlig overlevering,
som er blevet til som forkyndelse af,
at J var Messias, i hvem Guds rige var
kommet nær. Denne bekendelse er
overleveringens forudsætning; en nøgtern,
rapportagtig overlevering har aldrig
eksisteret, og den rel. forudsætning kan
ikke udskilles af teksterne; en biogr. i
moderne forstand af den hist. J kan
derfor ikke skrives. J forkyndte, at Guds
rige var kommet nær, og hans undere
må opfattes som tegn derpå; livet skal
sejre over døden og Satan, derfor
helbredte han syge, kaldte døde til live og
uddrev onde ånder. Som det kommende
Gudsriges fyrste havde han myndighed
til at befale mennesker at forlade alt
og følge sig og til at tilgive synd, fordi
dens magt var brudt i Gudsrigets
barmhjertighed. Hans barmhjertighed var så
brændende, at den tvang enten til tro
og lydighed ei. til oprør. Det sidste beg.
hos farisæerne og bredte sig siden i
folket. Da han holdt sit indtog i
Jerusalem, blev han ganske vist hyldet, men
farisæerne og synedriet spandt i
fællesskab en intrige imod ham, så at det
lykkedes at få ham til at bekende sig
som Messias, hvorefter de udleverede
ham til Pilatus som oprører; og den
påfølgende dom og korsfæstelse havde
folkets bifald. Ev. opfatter denne
begivenhed som tilintetgørelsen af den gl. pagt
ml. Gud og hans folk og som et offer,
Jesus bragte for at sone synden og bane
vej for en ny pagt med et nyt Gudsfolk,
den kristne menighed. - Tre dage efter
oprejstes J af Gud fra de døde; en tid
viste ban sig lejlighedvis for disciplene,
indtil han blev optaget i himlen. Han
skal komme igen som den store dommer,
og da skal Guds rige være til stede i
den herlighed, hvori disciplene så J på
forklarelsens bjerg. Men på Jorden var
han fattig og værgeløs, afviste rigdom
og magt, fordi de hindrer i at se næstens
nød og øve barmhjertighed, og vendte
sig mod farisæernes åndelige rethaveri.
I lignelser forkyndte han, at Gud elsker
og tilgiver synderen, men udkaster dem
af sit rige, der ikke kan finde sig til rette
under barmhjertighedens vilkår. Han
opfordrede menneskene til at våge og bede,
elske deres fjender, være tålsomme over
for overlast og ubekymrede om deres ret.
- Forud for den egl. evangeliske beretn.
går hos Matth. og Luk. nogle indbyrdes
divergerende stykker, der fortæller om
J-s underfulde fødsel af en jomfru og
om hans barndom. If. de få og spredte
tidsangivelser i ev. skulle J være født
år 4 før vor tidsregning, være fremtrådt
i 30-årsalderen, have virket i Galilæa
21/* ei. V/t år, måske afbrudt af en
rejse til Jerusalem, og være blevet
henrettet ca. år 29; men ev.s litt. struktur
gør disse beregninger yderst tvivlsomme.
- Nyere tids forskning over J-s liv falder
i flg. hovedstadier: ortodoksiens dogm.
opfattelse, rationalismens opfattelse af J
som en dydig og fremskridtsvenlig
ræsonnør, den liberale teol.s opfattelse
(D. F. Strauss) af J som et alm. menneske,
på hvem G.T.s myter og profetier er
blevet overført, og som derved er blevet
guddommeliggjort. På samme linie ligger
moderne rel.hist. forskning, der dog i
undersøgelsen inddrager den orientalske
mvtologi.
Jesuskirken,’i Valby, Kbh., opført
1884-91 (det fritstående tårn 1894-95) af
arkitekt V. Dahlerup for brygger
Jacobsen (familiegravsted i krypten). 3-skibet
basilika i mod. byzantinsk stil med åben
søjleforhal.
Jesus Siraks Søns Visdom ei. Siraks
Visdom, skrift bl. de g. t. apokryfer, som
hører til visdomslitt., skrevet på hebr. i
Palæstina ca. 190 f. Kr. af Jesus, en søn
2214
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
