- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2215,2216,2217

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - jernmasken, manden med ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jet

Jochumsson

af Eleazar, en søn af Sirak, og overs, til
gr. af forfatterens sønnesøn i Ægypten
132 f. Kr. Den hebr. tekst var gået tabt,
men blev i 1896 genfundet i brudstykker,
jet [jaet] (eng.), en art fossile kui ei.
brunkul (hårdhed 3-4); får blank overflade
ved polering og anv. til små
kunstgenstande og smykker,
jet- [d3æt] (eng: stråle); ordet benyttes i
sammensætningen jet-flyvemaskine,
d. v. s. en flyvemaskine, som i st. f.
flyve-motorer af sædv. type er udrustet med
reaktorer. (111. se tavle Luftvåben).
Jetée [33’tej (fr.), opr. stendæmning, nu
betegn, for indbyrdes parallelle
ledeværker for skibene langs løbene ind til
tidevandshavnene i Fr. og Engl.
jetons (fr. [33’täJ, da. [Je’toi)] (fr., af jeter
kaste), spillemærker af forsk, form og
farve, som ved kortspil anv. i stedet for
rede penge.
Jeto’rup, jap. Etorofu, sydligste større ø

blandt Kurilerne; Sovj.
1 Jetro, Moses’ svigerfader,
jeu [30] (fr: spil), i orglet d. s. s. register.
Jeumont [30’mä], fr. by; grænsestation

ved belg. grænse,
jeunesse dorée [3Ö’næs do’re] (fr:
forgyldt ungdom), opr. om de velstående
unge, der efter Robespierres fald 1794
angreb jakobinerne; senere alm. om le
ve-lystne og rige unge.
jeux floraux [30 fla’ro] (fr: blomsterlege),
poetiske væddekampe, oprettet 1323 i
Toulouse for at bevare interessen for
provençalsk digtning. 1694 blev det en
fr. institution, men 1879 igen åbnet for
provençalsk, nu rent provençalsk.
Jever t’je:v3r], ty. by i Oldenburg,
omgivet af frugtbart marskland; 7000 indb.
(1939). Garnison for da. brigade i Tyskl.
1947.

Jewish Agency [’d3u:il ’æid33nsi], jød.
organisation, som var rådgivende for
den brit. mandatregering i Palæstina,
har repræsentanter både for zionister og
ikke-zionister. Tager sig nu af de særl.
opgaver, som står i forb. med den jød.
immigration til Israel og af de ny
indvandredes tarv.
Jewish Colonisation Association
[’d3u:ij kolanai’zæijan asousi’æijsn], jød.
hjælpeorganisation (stiftet 1891 af baron
Moritz Hirsch) til oprettelse af
landbrugskolonier, bl. a. i oversøiske lande og
Palæstina.

Jevons [’d3ævanz], William Stanley
(1835-82), eng. filosof og nat.økon. Udviklede i
forsk, skrifter den af Boole grl. logiske
algebra og gav i The Principles of Science
(1874) en alm. metodelære. Er en af
grundlæggerne af grænsenyttelæren i
nationaløkonomien.
Jevpa’torija [jæf-] ei. Eupatoria,
havneby og badested på SV-Krim i Sovj.; ca.
30 000 indb.
Jezjov [jæ’30f], Nikolaj J. (f. 1895), sovj.
politiker; 1936-38 folkekommissær f. indre
anliggender (NKVD).
Jhänsi (eng. I’d3a:nsi]), by i United
Provinces, Hindustan, V. f. Benares, 103 000
indb. (1941). Jernbaneknudepunkt.
Jhering [’je:rir)], Rudolf von (1818-92),
ty. retslærd. Øvede meget stor
påvirkning også uden for Tyskl.s grænser.
Hovedværker: Geist des römischen Rechts
(1852-65) og Der Zweck im Recht (1877
-83).

Jidda, eng. stavemåde for byen Djidda.
’jiddisch [-J] (ty. jiidisch jødisk), det af
po. og russ. jøder, der i slutn. af
middelalderen udvandrede fra V-Tyskl., talte
tysk; sproget har bevaret mange ældre
ty. dialektejendommeligheder og optaget
talrige hebr. og slav. elementer, j
skrives med hebr. skrift og er bærer af en
efterhånden rig rel. litt. og skønlitt.
jig [d3ig], eng. form f. gigue.
Jihlava [’jihlava], ty. Iglau, öech. by i
Morava; 31 000 indb. (1930),
tekstilindustri, trafikknudepunkt. Berømte
sølvminer.

Jiménez [’i’mænæ/>] de Cisneros,
Francisco (1437-1517), sp. kardinal og
storinkvisitor, ivrig kat. reformist, berømt
for sine bibelstudier.
Jiménez [ti’mænæ/;], Juan Ramon (f.
1881), sp. digter, har tilligemed Rubén

Dario og Machado spillet en stor rolle
for den poet. genfødelse i 1898; hans
digte er fuldendte i formen og dybt
følsomme.

Jimmu Tennö [d3im:u tæn:o:], japansk
sagnkejser 660-585 f. Kr., stamfader til
den nuv. mikadoslægt.

jina [’d3i-] (sanskrit: sejrherre), betegn.,
anv. inden for den ind. rel. jainismen for
de guddommelige mennesker, der har
nået den fuldkomne erkendelse og
overvundet kredsløbet. Der regnes med 24
j, den sidste er Mahävira.

jingo [’d3ii)gou] (eng.), chauvinist (af
udtrykket »by Jingo« i en krigerisk
varietevise 1877); jingopresse, aviser
der skriver krigsophidsende.

Jinnah [’d3in:ä], Mu’hamad’Åli
(1876-1948), ind. politiker. Muhamedaner, en
tid knyttet t. kongrespartiet, fra 1906
leder for Den Muhamedanske Liga; i
skiftende konflikt m. hinduer og engl.,
afslog 1942 Cripps’ forhandlingstilbud og
rejste krav om uafh. muhamedansk
ståt Pakistan, bekæmpede skarpt
kongrespartiets ønske om samlet Indien,
der ville gøre .muham. til mindretal.
Nåede 1946-47 forståelse m. Engl. og
kongrespartiet, fra aug. 1947 til sin død
generalguvernør i Pakistan. (Portr. sp.
2213).

jinrai (jap: menneske-lyn) ei. baka-bombe,
en jap. 6,04 m 1. torpedoformet
raketbombe, udstyret med et bæreplan med
en spændvidde på 5,0 m; fortil en
sprængladning på 1000 kg og bagtil 3
krudtra-ketaggregater, således at den i en stejl

dykning kan opnå en hastighed på 1000
km/h. Den føres frem i nærh. af målet
ophængt under et bombefly, og efter at
være udløst styrer j-s fører, der ikke kan
forlade bomben (derfor kaldet
selvmord-flyver), denne under en glidning mod
målet. Anv. af japanerne i 2. Verdenskrig,
jinriksha (eng. [d3in’rikf3) (jap: mand +
kraft + vogn), d. s. s. rickshaw, tohjulet
vogn, trukket af en mand.
Jinsen [dsirçsæi?], jap. navn på Chemulp’o

i V-Korea.
Jirga’lanta [d3ir-], mongolsk navn på

byen Kobdo i Mongolske Rep.
jitterbug [’djitarbog] (amer. jitter spjætte
+ bug bille, jargon for mikrobe), stærkt
markeret, ofte akrobatisk foxtrot,
opstået i USA midt i 1930erne, inspireret
af swingmusikkens rytme. I Danm. især
danset af de såk. swingpjatter.
jiu-1 jitsu (jap. [d3u:d3itsj) (jap. jü smidig
+ jitsu kunst),et muligvis opr. i Kina
opstået jap. selvforsvarssystem,
opbygget på grl. af den’jap. sport j (nu officielt
jüdö (jiu-do)), som dyrkedes i Jap.
allerede for 2000 år siden, i en senere periode
kun udøvet af den jap. adel, nu
tilgængelig for alle.
Selvforsvarssystemet j, som er
stærkt udbygget,
omfatter ca. 500 greb og
parader og går ud på
forvridning af
modstanderens lemmer, bl. a. ved
udnyttelse af benets
vægtstangs virkning; j er
meget virksomt, selv over
for fysisk overlegne ei.
bevæbnede angribere.
Siden 1941 særligt fag v.
den da. stats politiskole,
jivaro [’hißaro],
indianer-folk med eget sprog, i
skovegnene på grænsen
ml. Ecuador og Peru;
agerbrugere, hovedjægere
med ejendommelige
hovedtrofæer (tsantsa) frem-

stillet v. kogning, tørring og røgning af
afskårne hoveders hud.

Jizera [’jizæra], ty. Iser, 122 km 1. biflod
til Elben fra Riesengebirge i Böhmen.

’Jizreel, by i Issakar stamme, har givet
navn til den frugtbare J-slette.

’ Jizreel-sletten, gr. Esdraelon-sletten,
vel-dyrket lavslette i N-Palæstina S f.
forbjerget Karmel.

’Joab, Davids dygtige, men meget
blodtørstige hærfører, dræbte bl. a. Absalom
under hans oprør. David pålagde inden
sin død Salomo at dræbe J.

Joachim, Christian (1870-1943), da.
keramiker, fra 1904 kunstnerisk leder for
fajancefabrikken »Aluminia«, 1922-33 for
Den Kgl. Porcelænsfabrik. Skaber af den
kendte brogede fajance
(Trankebar-stellet).

Joachim [’jo:atim], Jozsef (1831-1907),
ung. violinist og pædagog. 1868 ved
konservatoriet i Berlin. Komp. fire
ouverturer, to violinkoncerter m. v. Grl. 1869
J-kvartetten (opløst ved hans død).

’ Joachimstaler [-ta:lar], sølvmønt fra
1519 præget i Joachimsthal i Böhmen;
forbillede for den internat, udprægning
af dalere (ty. Taler).

’ Joachimsthal [-{-], ty. navn på
Jåchy-mov i Erzgebirge, Cechoslov.

Joad [d30ud], Cyril (f. 1891), eng. filosof.
Har i mange skr. forfægtet en vitalistisk
verdensansk. og demokratisk
samfunds-filos.

’Joahaz, 1) konge i Israels rige, søn af
Jehu (ca. 800 f. Kr.), led nederlag mod
aramæerne; 2) konge i Juda rige, søn af
Josias, afsattes i 609 f. Kr. efter 3 mdr.s
regering af Farao Neko til fordel for
Joja-kim.

Joakim, anden navneform f. Jojakim;
på da. udviklet til Jokum.

’Joakim fra Fiore [’fjore] (d. ca. 1202),
ital. mystiker, cistercienserabbed. J
ventede et snarligt tusindårsrige, i
hvilket Evangelium æternum (lat: det evige
ev.) (Åbenb. 14. 6.) skulle blive ret
forstået.

Joakin, anden navneform f. Jojakin.

Joäo [3u’æu], portug. form for Johan.

Joäo Pessoa [3u’teu pe’sowa] (tidl.
Parai-ba), hovedstad i staten Paraiba,
Brasilien; 118 000 indb. (1940). Eksport af
sukker.

’Joas, 1) konge i Juda rige (ca. 841-802
f. Kr.), Søn af Ahazja, undgik som barn
det af Atalja anrettede blodbad, drog
omsorg for templet som voksen; 2) konge i
Israels rige (ca. 798-783 f. Kr.), søn af
Joahaz, slog aramæerne.

Job [jo’b] ei. Hiob (hebr. Ijjöb),
hovedpersonen i bog bl. G.T.s hagiografer. J-s
Bog behandler lidelsesproblemet. Satan
får lov til at stille J på prøve ved at
ramme ham med lidelser og sorger; J
nægter at have gjort sig fortjent til sin
modgang, mens hans venner opfordrer ham til
at bekende sin synd, til sidst griber Gud
ind og giver J oprejsning. J-s Bog regnes
for et af verdenslitt.s betydeligste værker.
Forf. ukendt, affattelsestiden næppe før
ca. 300 f. Kr.

job (da. [djob] eng. [d3åb]) (eng.),
(midlertidigt) arbejde; virksomhed; jobbe,
spekulere i børspapirer; jobber, i Engl. en
forretningsmand der på fondsbørsen
køber og sælger f. egen regning; også, især
på da., en hensynsløs, dristig spekulant.

Joch [jo ] (lat. jugum åg), ældre østr. og
ung. flademål = henh. 57,55 og 43,16 ar.

’ Jochanan ben ’Zakkaj, jød. lærd,
discipel af Hillel, opnåede tilladelse af
Ves-pasian til at grundlægge et lærehus i
Jabne ved Middelhavet. Dette fik
vidtrækkende betydn. for jødedommens
udvikling efter Jerusalems ødelæggelse i
år 70 e. Kr.

Jochum [’jofum]. Eugen (f. 1902), ty.
kapelmester. 1934 generalmusikdirektør
i Hamburg.

Jochumsson [’jogømsån], ’Matthias
(1835-1920), isl. digter og præst; skrev
utallige digte, bl. a. Isl.s nat.hymne O
gud rors lands (1873), og fl. skuespil bl. a.
det meget populæreSkugga-Sveinn(l8M).
Som digter var J en inciterende
kraftnatur med udpræget evne til at gribe den
rigtige stemning og lade tankerne gå på

[-Jivaro-hoved-troftt.-]

{+Jivaro-hoved-
troftt.+}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0835.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free